Vælg en side

Da Vejlby-Strib Kommune adopterede en ubåd

Vejlby-Strib Kommune adopterede en ubåd i 1967

Med ungdomsskoleleder P.S. Feddersen som primus motor blev der knyttet bånd mellem ubåden Delfinen og kommunen med den aktive ungdomsskole. Højtidelig var ceremonien, og der blev festet, men kommunesammenlægningen i 1970 stoppede kontakten.

 Af Poul Christensen

 – Vi ønsker, at held og lykke må følge Delfinen og hele dens mandskab oppe og nede, og at den nære forbindelse, der nu er knyttet til Vejlby-Strib Kommune og dens ungdomsskole, også må blive til glæde og gavn for Delfinen og hele dens mandskab. Vi kan alle samles i et leve for Delfinen, idet vi så tænker på undervandsbåden, vort våben og vores ungdomsskole og den nære forbindelse, der nu er mellem de forskellige delfiner.

Så højstemt talte sognerådsformand Aage Warming nede i ubådens snævre lokaliteter, da han bekræftede, at kommunen adopterede Det danske Søværns ubåd Delfinen og afslørede det kommunale byvåben lørdag den 11. marts 1967.

En svømmende delfin er den dominerende figur i byvåbnet, der er placeret på et solidt stykke egetræ.

Sognerådsformand Aage Warming kan gennem Delfinens periskop se hjem, mens ubådschef, kaptajnløjtnant P.B. Nielsen og lærer P.S. Feddersen ser på. (Foto skannet fra Middelfart Venstreblad)

Tre delfiner

Lederen af kommunens ungdomsskole, lærer P.S. Feddersen, var en af de få deltagere i ceremonien. Han var idemanden bag adoptionen, og han arbejdede med stor entusiasme for at få den gennemført.

Efter Anden Verdenskrig begyndte danske byer at adoptere søværnets skibe. En symbolsk handling, der skulle bakke op om søværnets arbejde og skabe gode forbindelse mellem befolkningen og søværnet.

Ubåden Delfinen var endnu ikke adopteret, og hvad var så mere naturligt, end at lade Vejlby-Strib Kommune med en svømmende delfin i sit kommunale våben adoptere netop denne ubåd. Desuden havde ungdomsskolen taget navnet Delfinen.

Feddersens forslag blev allerede i 1965 præsenteret for sognerådet, som var positivt indstillet.  Feddersen korresponderede med Søværnets Operative Kommando og fik aftalerne på plads. Det var meningen, at ubåden skulle lægge til i Strib Havn. Søværnet kom på inspektion og måtte konstatere, at ubåden ikke kunne lægge til i kommunens havneby på grund af ”fortøjningsvanskeligheder”, som søværnet formulerede problemet i den meget forsømte havn. Aage Warming var næppe i sit bedste humør, da han måtte bede borgmester Herman Jensen i nabokommunen Middelfart om at lægge havn til.

Ubåden Delfinen

Bygget på Orlogsværftet i København, søsat den 4. maj 1956. Indgik i den danske flåde 1. august 1961. 54 meter lang, 7,5 meter bred. 575 tons. Hastighed: 16 knob neddykket og 13,5 knob uddykket (oppe). Armeret med 4 torpedorør.

7. december 1967 kolliderede Delfinen under uddykning med en svensk fiskekutter nordvest for Skagen. Der skete en del materiel skade på ubåden, herunder et bøjet periskop. Besætningen på fire mand på kutteren blev dagen efter fundet frosset ihjel i deres redningsflåde.

Solgt i november 1984 til Ringsted Jernhandel for 350.000 kr. og ophugget i Frihavnen.

– Vi kan se hjem

I dagene 10.-13. marts 1967 lå Delfinen i havnen i Middelfart. Ubåden var ankommet fredag, og besætningen havde gjort alt klar til ceremonien kl. 9 lørdag morgen. Kun en udvalgt skare med bl.a. Aage Warming, P.S. Feddersen, ubådens chef, kaptajnløjtnant P.B. Nielsen, overværende selve ceremonien nede i ubåden.

Warming udtrykte stolthed over, at det var lykkedes at adoptere Delfinen. Han var overbevist om, at alle i kommunen støttede op om adoptionen.

– Delfinen er et af de klogeste og mest intelligente dyr, hvis egenskaber og ejendommeligheder mange studerer og ville give meget for at kende til bunds, sagde han om den lille hval.

Kaptajnløjtnant Nielsen bød på en forfriskning. Der blev også tid til at se sig om i ubåden. Sognerådsformanden afprøvede periskopet og udbrød:

– Vi kan se hjem.

Han mente nok ikke hjem til sin gård, Abelonelund mellem Røjle og Strib, men til sin kommune, som strakte sig helt ind til ishuset på Strandvejen mindre end en kilometer fra havnen.

Ved ceremonien i ubåden Delfinen modtog forsamlingen en hilsen fra chefen for Søværnet, viceadmiral S.S. Thostrup. Aage Warming har skrevet dette svar.

Fest og sightseeing

Efter ceremonien kørte forsamlingen af søofficerer, skoleleder og sognerådsmedlemmer til kommunekontoret i Røjle til et lettere traktement. Her overrakte ubådschefen kommunen et billede af Delfinen og en sølvplade, som formentlig kom op at hænge på kommunekontoret, for Warming har skrevet ”skal hænges op” i sit eksemplar af programmet.

Tidligt på eftermiddagen tog den ikke-vagthavende del af ubådsbesætningen på sigtseeing og så bl.a. brobyggerie og marsvinestationen i Strib.

Senere kom turen til eleverne i ungdomsskolens Strib-afdeling til at se Delfinen. I hold på 10-12 personer blev de lukket ned i ubådens indre og hørte om livet i båden under og over vandet.

Om aftenen var der fest på Aulby Skole for hele besætningen, dog minus dem, der skulle passe ubåden i havnen, alle sognerådsmedlemmer med damer og ungdomsskolens lærere og medlemmer. Ungdomsskolen arrangerede og stod også for underholdningen. Der blev serveret lyst øl, ellers var drikkevarerne cola, appelsinvand og æblemost.

Søndag morgen besøgte eleverne fra Aulby-afdelingen Delfinen. Derefter var den anden halvdel af ubådsbesætningen på sigtseeing. Kl. 12.00 blev der officielt sagt farvel, da Delfinen var vært ved en servering i ubåden for otte gæster. Mandag den 13. marts vinkede Aage Warming og P.S. Feddersen farvel til Delfinen.

En enkelt protest

Besøget og al virakken omkring adoptionen faldt dog en læser af Middelfart Venstreblad for brystet. På den tid rasede Vietnam-krigen, og mange også her i landet protesterede over amerikanernes voldsomme krigsindsats. Middelfarts radikale avis gav gerne spalteplads til disse protester. Anna Hansen, Strandvejen 129, syntes, at det var godt at give ungdommen idealer og moral, men man skal være forsigtig med, hvilke midler man bruger.

”Det har altid glædet mig, når der skabtes kontakt mellem skoler og handelsflåde. Det giver udsyn. Den besejler verdenshavene, og den yder en indsats, der er livsbekræftende”, skrev hun.

Hun mente, at krigen og al dens væsen var af det onde. Anna Hansen sluttede:

”Underligt nok, at et så fredeligt dyr som delfinen har givet navn til en undervandsbåd – disses vej gennem havene er jo fulgt af blod og tårer”.

Der var i hvert fald én boger, som ikke støttede adoptionen af ubåden.

Vejlby-Stribs Kommunes våben. Er komponeret af magister Grunddal Sjallung og tegnet af kunstmaler Frans Sedivy. En sort delfin under et grønt skjoldhoved, hvor der to guldkugler. Delfinen hentyder til Lillebælt, som danner kommunens vestgrænse. Det grønne skjoldhoved til de store engdrag, der findes i kommunen. Guldkuglen til smørblomsterne i engene. Sådan forklarer Aage Warming skjoldet og har føjet følgende til sin forklaring: Uformel, uforlignelig og urkomisk, dvs. morsom.

Byvåben og sølvplade væk

Ungdomsskolen og Delfinen udvekslede julehilsener julen 1968, og Feddersen prøvede nogle gange at skrive til Delfinen for at få arrangeret et besøg, men det kunne ikke lade sig gøre. Delfinen var taget ud af drift (kommandostrygning), antagelig fordi den endnu ikke var søklar efter ulykken i december 1967.

Da kommunesammenlægningen nærmede sig, foreslog Feddersen i februar 1969, at adoptionen overgik til den ny storkommune. Men det fandt Søværnskommandoen ikke hensigtsmæssigt, med mindre den ny storkommune henvendte sig til søværnet herom. Dog ville Delfinens besætning fortsat vedligeholde kontakten med ungdomsskolen. Ved julen 1969 udveksledes igen hilsener. Formentlig for sidste gang.

Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev Vejlby-Stribs kommunes ungdomsskole en del af storkommunens ungdomsskole, som eksisterer den dag i dag. Afdelingerne i Strib og Aulby bevarede navnet Delfinen i en årrække.

Ubåden Delfinen havde udtjent sin værnepligt i 1983 og blev året efter solgt til ophugning. Hvad der skete med kommunevåbenet, som så højtidsfuldt blev afsløret i 1967, ved ingen i dag. Måske har det kun hængt i ubåden i kort tid, for en medarbejder ved Forsvarets Bibliotek mindes ikke at have set noget byvåben i ubåden, da han sejlede med den.

Heller ikke det billede af ubåden og sølvpladen, som kommunen fik, er til at finde.

Kilder:

Sognerådsformands Aage Warmings tale og noter

Ungdomsskoleleder P.S. Feddersens sagsmappe om adoptionen

Artikler i Middelfart Venstreblad marts 1967

Oplysninger fra Forsvarets Bibliotek

http://www.navalhistory.dk

Artiklen har været bragt i Bavnen 2913 nr. 1.

%d bloggers like this: