Vælg en side

Poul Christensen

Poul Christensen

Min ambition er at levendegøre vores historie og gøre den nærværende for læseren. Med denne hjemmeside håber jeg at udbrede oplysninger om vores fælles fortid til flest mulige.

Da jeg gik på pension, begyndte jeg at opdyrke min gamle interesse: Historie. Jeg valgte at kaste mig over lokalhistorien her i det nordvestfynske område. Det er med årene blev til ca. 40 artikler, som er publiceret i Vends-bogen og Bavnen, Vejlby-Strib Lokalhistoriske Forenings blads Bavnen. Fra 2010 har jeg også været redaktør af Bavnen. Flere artikler er, evt. i forkortet form, offentliggjort i Melfar Posten. Desuden har jeg i 2015 skrevet “Bønderne på Staurby Skovgaard – lokalhistorie og landboliv i 240 år” og i 2011 “Strib Vandværk 1911-2011”.

Sidst i november 2017 udkom min bog “Den fuldendte forbrydelse – Kriminalsagen Breving i Middelfart 1957-61”. 

Jeg arbejder på frivillig basis.

Jeg bruger min baggrund som journalist, når jeg skriver om lokalhistorie. Jeg dykker ned i skriftlige kilder i Rigsarkivet og de lokale arkiver, i avisartikler og bøger. Når det drejer sig om nyere begivenheder, interviewer jeg en hovedperson og mennesker med kendskab til emnet. Jeg foretrækker at skrive i en fortællende form.

Har du ideer til artikler, eller har du spændende gamle protokoller, fotos m.m., så kontakt mig på mail@poulc-strib.dk – jeg bistår dig også med at aflevere arkivalier til de lokal arkiver, så materialet bevares for eftertiden.

Også naturen i bred forstand har min interesse. Derfor er der også nogle kortere historier om mine naturoplevelser. Jeg har også skrevet nogle person- og jubilæumshistorier. Det gør jeg fortsat, men så tager jeg et honorar.

Der er copyright på mine artikler. Du må downloade dem til eget brug. Kontakt mig – mail@poulc-strib.dk – hvis du vil bruge noget. Jeg plejer at være ret large, hvis formålet ikke er kommercielt, men der skal være en aftale.

Billederne på siden home stammer fra mine artikler. Heri er der oplysninger om, hvor de er fra og om evt. copyright.

%d bloggers like this: