Vælg en side

Bronzesværdene fra Røjle Klint

Bronzesværdene fra Røjle Klint

Betydningsfulde mennesker har befolket Røjlehalvøen i bronzealderen. Det viser flere fund, senest af to 3000 år gamle bronzesværd. Arkæologerne mener, at mulden gemmer flere interessante fortidsminder. Måske boede egnens høvding ved Røjle Klint.

Af Poul Christensen

Det var et godt sted at lægge bopladsen. Dér på den sydvendte skråning kun nogle få hundrede meter fra de stejle klinter ned til bæltet. Her lå bronzealderfolkets boplads i læ for blæsten fra nordvest, og man kunne nemt holde øje med mistænkelige skibe nede på vandet. Den lå højt med udsyn mod øst, syd og vest. Det kuperede landskab var domineret af skove, hvor man kunne jage sig til vildsvine- og hjortesteg, få træ til huse og brænde til ildstedet samt samle bær og frugt. Indimellem i lavningerne var der overdrev, der gav føde til får og kvæg i sommerhalvåret. Rundt om bopladsen var der ryddet marker, hvor bønderne bl.a. dyrkede arter af byg og hvede. Gennem slugten kom man let ned til bæltet med muslingebanker, og med eger og skindkanoer kunne man sejle ud og få fisk på benkrogen.

Vi ved ikke, hvor mange der boede på den boplads, og hvilken betydning den havde. Om det måske var her, egnens høvding boede. Men vi ved, at nogen for lidt mere end 3000 år siden gravede to næsten en meter lange bronzesværd ned i en grube på bopladsen.

Arkæolog Jesper Brodal har det med at snuble over bronzesværd. To gange i 2008 stødte hans fod på sværd, der stak lidt op af jorden på en mark ved Røjle Klint. Her er det andet sværd, lige efter han havde fundet det. (Foto: Jesper Brodal)

 

Faldt næsten over sværdet

En forårsdag i 2008 gik arkæolog Jesper Brodal mellem små rapsplanter på en mark, der skråner mod syd, i nabolaget af Røjle Klint. Han var i færd med at afsøge området for overfladefund. Der var allerede konstateret tegn på, at der har ligget en større boplads fra slutningen af stenalderen til et stykke ind i bronzealderen. Pludselig var han ved at miste balancen og falde. Hans fod var stødt på noget i jorden.

– Jeg så et sværdhæfte stikke op af jorden. Først troede jeg, det var et legetøjssværd, som børn, der havde leget vikinger, havde efterladt. Men nej, det var den ægte vare, fortæller Jesper Brodal, der dengang var knyttet til Odense Bys Museer.

Han kunne straks se, at det var noget ganske særligt. Museet gik med lodsejerens venlige tilladelse i gang med en mindre udgravning. Jorden på et 150 kvm stort areal blev med en rendegraver skrællet af i tynde lag, og jorden blev løbende gennemgået med en metaldetektor.  Endnu et sværdhæfte lå i overfladen, og det var Jesper Brodal også ved at falde over. Udgravningen bragte flere sværddele frem af mulden. Desuden blev der på det lille område fundet flere affaldsgruber og kogegruber samt flere stolpehuller omkring den grube, der havde rummet de to sværd.

IMG_3699

Arkæolog Jesper Brodal, der stammer fra Strib, på marken, hvor han fandt de to bronzesværd og gjorde sit livs oldtidsfund. Måske står han ovenpå bronzealder-høvdingens gård. (Foto: Poul Christensen)

 

3000 år i jorden

Gruben var 75×115 cm, ovalformet og fladbundet med en dybde på 30 cm. Det var tydeligt, at landmandens plov har haft fat i sværdene. Det, som arkæologen var ved at falde over, lå en meter fra gruben. Sværdskæftet af det andet lå også en meter væk i en anden retning. Begge sværdspidser fandt man lige i udkanten af gruben. Der var både gamle og nye brud på sværdene. Før eller ved nedlæggelsen var de brækket i tre-fire stykker. Ploven har yderligere sønderdelt sværdene, så de nu består af henholdsvis fire og ni stykker.

De er formodentlig nedlagt ca. 1100 f.Kr., altså i slutningen af ældre bronzealder. Når de er så velbevaret lidt mere end 3000 år senere, skyldes det ifølge Jesper Brodal formentlig jordens gunstige kemiske sammensætning. Man mener også, at to stykker bronze i jorden kan danne en kilde, der bevarer bronzen. De har ligget samlet i gruben, indtil ploven spredte dem. Man ser da også, at sværddelenes ene side er næsten uden grønlig patina, mens den anden har en stærkt patinerede, grønlige overflade. Det er tegn på, at stykkerne har ligger tæt sammen, og patineringen er sket på de stykker, der ikke vendte mod andre bronzestykker. Måske har de været svøbt i bast eller bark, som det er tilfældet med andre metalfund, f.eks. Røjlemosefundet, som vi vender tilbage til. Men det er der ikke fundet tegn på.

OBM492sværd0013

De to bronzesværd er restaureret og befinder sig i dag på Odense Bys Museer. (Foto: Jørgen Nielsen, Odense Bys Museer)

 

En betydningsfuld mand

De to sværd er såkaldte grebspidssværd, hvor der på grebspidserne har siddet et greb af træ eller horn. Sværdene er henholdsvis 91 og 92 cm lange og op til 5,5 cm brede. De vejer hver knap et kg. Grebspidserne kan synes korte i forhold til de lange og brede klinger, men grebene har sandsynligvis været længere. Begge klinger har en skarpt markeret midtribbe.

De fire ensartede stolpehuller omkring sværdgruben kan have en sammenhæng med gruben, f.eks. at sværdene er gravet ned i gulvet i et hus på bopladsen. Men det er umuligt at sige noget herom. Det vil kræve en større udgravning at få det spørgsmål afdækket, mener arkæologerne.

Jesper Brodal er ikke i tvivl om, at den person, som gravede de to sværd ned, er en betydningsfuld mand. To så store bronzesværd har haft en stor værdi som handelsvare, ligesom de giver ejeren stor anseelse.

– De kan være nedlagt som en offerhandling, altså en rituel handling. Men det kan også være et depot, hvor man opbevarer noget værdifuldt, som man kan sælge eller senere kan smelte om og bruge til mindre sværd, rageknive, pincetter og andre brugbare ting. Vi ved det ikke, siger Jesper Brodal.

 

Offergave og kultsted   

En række andre fund i det nordvestlige hjørne af Fyn tyder på, at der i bronzealderen har været livlig menneskelig aktivitet, og at området har haft en stor betydning.

Jesper Brodal fremhæver fundet i 1878 af to forvredne halsringe tæt på hjørnet af Røjlemosevej og Provstebakken mindre end en km fra sværdfundet. De er også fra slutningen af yngre bronzealder, men nok lidt yngre end sværdene. De tolkes som en offergave til guderne. Ringene blev fundet sammen tæt under grønsværen, da man drænede en lav, moseagtig sænkning mellem bakkerne.

Også helleristningsstenen fra Billeshave understreger områdets betydning. Den blev fundet i 1939 og havde været indmuret i soklen på Billeshave. Stenen måler ca. 80×60 cm og har på den ene side tre forvitrede skibsbilleder. Den tolkes også at have en rituel betydning. Den har måske stået på et rituelt samlingssted i bronzealderen.

Billeshavestenen

Billeshavestenen med helleristninger af tre skibe. Stenen befinder sig i dag på Middelfart Museum. (Foto: Jørgen Lundsgaard)

 

43 bronzestykker gravet op

Et andet vigtigt fund er det såkaldte Røjlemosefund. En forårsdag i 1972 var to af murermester Børge Kristiansens traktorførere, Ernst Schelde Petersen og Peter Andersen, i gang med at grave ud til kloakker i området mellem vest for Peter Cornelius Vej og øst for Løkkevej og Gyvelhøjvej. De gravede i en lavning med urørt istidssand, da de opdagede noget mærkeligt skrammel på skovlen.

De afleverede de opgravede genstande til amatørarkæolog Aage Petersen, Middelfart, som gav meddelelse til museet i Odense. Området blev nu finkæmmet, og man fandt flere genstande fra ældre bronzealder. På stedet lå der i øvrigt to store sten. Nogle genstande var gået i stykker på grund af den ublide medfart.

Fundet blev gjort op til 43 enkeltstykker: 16 spydspidser, 20 kornsegle, to økser, to stykker af et sværd, en tyndt udhamret bronzestang og to knive, den ene med vedhængende træ, som formentlig er rester af skeden. Adskillige genstande havde ornamenter: trekanter, romber, prikker, streger og spiraler i stadig varieret arrangement. Det viser, at genstandene er fra midten af ældre stenalder, ca.1400 år f.Kr. Spiralen er et særligt kendetegn for den periode af bronzealderen, hvor solvognen blev sat ud i Trunderup Mose i Odsherred. Genstandene i Røjlemosefundet bærer alle præg af at have været brugt. De har ligget sammen parvis eller flere bundet sammen med bastsnore.

 

Depot til bedre tider

Daværende museumsinspektør Henrik Trane, Fyns Stiftsmuseum, mener, at nedlæggelsesmetoden taler imod tanken om et gudeoffer. De fikse småpakker må sikkert være bestemt til at hentes igen. Selv om tingene er gamle og slidte, har de en betydelig værdi, som kunne gøres nyttig ved en omsmeltning. Stedet ligger ikke langt fra kysten, som man formoder den gang er gået ind i den nuværende Røjle Mose. Med de to sten som kendemærker kunne depotet let findes. Henrik Thrane konkluderer: ”Alt taget i betragtning synes det ikke urimeligt at opfatte bronzedyngen som en opkøbers lager, gemt til bedre tider, der bare aldrig kom”.

Der blev fundet tegn på beboelse på området, men den er ældre end genstandene i depotet. Der er flere spor af beboelser i bronzealderen i området ved Røjle Mose og længere nordpå på Røjlehalvøen og i øvrigt i det område, der dækker den gamle Vejlby-Strib Kommune. Der er også fundet gravhøje – men kun få er bevaret.

 

Røjle Klint er specielt interessant

De nævnte fund understreger, at der har boet mennesker med høj anseelse i området. Jesper Brodal er sikker på, at jorden gemmer flere interessante fortidsminder, som kan kaste lys over bronzealderen.

Specielt området omkring Røjle Klint er interessant, for her er gjort mange overfladefund, der vidner om, at der har boet mennesker.

– Med det seneste fund af de to sværd fremhæves områdets betydning yderligere. Der er uden tvivl meget mere at komme efter, hvis vi en dag får lov til at udgrave et større område på marken, hvor sværdene blev lagt i jorden. Det vil give en mere sikker forståelse af bopladsens struktur og betydning, siger Jesper Brodal.

Han håber, at vi en dag kan fortælle meget mere om bronzealderfolket, der levede på bopladsen på den sydvendte skråning. Museumsfolkene vil gerne grave. Men det er privat ejendom og landbrugsareal, så det kan ikke ske uden lodsejerens tilladelse.

 

Bronzealderen

Bronzealderen i Danmark dækker perioden fra ca. 1800 til ca. 500 år f.Kr. De første ca. 700 år kalder man ældre bronzealder, og de sidste ca. 600 år yngre bronzealder. Bronzen er en legering af kobber og tin, som er kommet hertil som handelsvare overvejende fra Centraleuropa, hvor metallerne er udvundet. Bronzen er brugt til genstande, der både har haft en rituel/statusmæssig og en praktisk betydning. Man mener, at Danmark i bronzealderen har været opdelt i en række mindre høvdingedømmer, der indbyrdes har konkurreret. Det var et overvejende bondesamfund. Omkring en tredjedel af jorden blev brugt til landbrug.

Af de mere spektakulære kultfund kan nævnes: Bronzehjelmene fra Veksø nær Ballerup ca. 900 år f.Kr. Lurer fra kort før 1000 år f.Kr. Solvognen fra Trunderup Mose i Odsherred og kultøkserne fra Egebak ved Roskilde ca. 1400 år f.Kr.

Oversigt over arkæologiske fund på Det Kulturhistoriske Centralregister (søg på Strib-Røjleskov Sogn): http://www.dkconline.dk/html/Menu1/ToSearch.htm

 

Kilder: Interview med Jesper Brodal. Skalk nr. 6, 2008, Sværdfangst af Jesper (Brodal) Jensen og Mads Runge. Skalk nr. 5, 1972, Til bedre tider af Henrik Thrane. Danmarkshistoriens Hvem Hvad og Hvornår, Politikens Forlag.

Artiklen bragt i Bavnen nr. 1, 2010.

 

Efterskrift

I sommeren 2010 undersøgte arkæologer fra Odense Bys Museum et areal på ca. 2500 kvm, hvor de to sværd var blevet fundet. Arkæologerne fandt bl.a. stolpehuller til fire huse fra bronzealderen i udkanten af det undersøgte område og mener, der kan være flere huse udenfor området. Læs Jesper Brodals artiklen i Bavnen nr. 1 2011.

%d bloggers like this: