Vælg en side

Jernalderlandsby ved Staurby

Jernalderlandsbyen ved Staurby

Den nuværende Staurby landsby kan spores tilbage til først i 1200-talet. Men 1000 år før i ældre romersk jernalder lå der en landsby der, og bønder dyrkede jorden i området.

Af Poul Christensen

Kommer du ad motorvejen mod vest og lige har passeret Staurby, og kigger du ned på marken til højre lige efter de to huse i spidsen af trekanten Motorvejen og Strib Landevej, så ærgr dig over, at du ikke lige kan skrue tiden ca. 1900 tilbage til ældre romersk jernalder. For så ville du se en aktiv landsby med mange huse til mennesker og dyr, med brønde og ildsteder, med køer, grise og får.

Afdøde gårdejer Kaj Skovgaard Jeppesen havde fundet mange ting på sin mark, der pegede på menneskelig aktivitet i oldtiden, men først da arkæologerne i 1981 undersøgte området, inden en naturgasledning skulle graves ned, kom der syn for sagn.

Udsnit af udgravning, der viser en del af husene. AAA, AAB osv. er hustomter. Vær opmærksom på, at nord på tegningen peger skråt nedad til venstre. (Fra Rapport om udgravningen i Staurby, Fyns Stiftsmuseum 1982)

 

Fyns Stiftsmuseum stod for udgravningen og undersøgelsen af et 250 meter langt og 50 meter bredt område, der løber parallelt med motorvejen. Arkæologerne fandt ikke mindre end knap 1000 anlægsspor, hvoraf langt de fleste var stolpehuller. Ud fra disse stolpehuller kunne de tegne mindst 12 sikre langhuse, såkaldte treskibede huse, med to indre rækker tagbærende stolper. Se tegningen af det midterste af udgravningsområdet.

F.eks. har huset AAA haft en stald med plads 10 kreaturer. Husene er orienteret vestnordvest-østsydøst, og hvor der er stald, lå den i den østlige ende. Husene er typisk ca. 4,5 meter brede og 15 meter lange.

(Tegning og tekst fra Kulturarv som værdi)

Landsbyen er opdelt i flere aktivitetsområder med åbne pladser imellem. Husene er tilsyneladende anbragt i en række øst-vest gående linjer med ret åbne pladser imellem. Affaldsgruber og ildsteder findes i klynger i nogen afstand af husene. Der er kun fundet få brønde, men der kan være flere, da kun få gruber er udgravet. Landsbyer har været større end udgravningen. Hvor meget større kan man kun gisne om. Kaj Skovgaard Jeppesen har således efter udgravningen fundet mange skår på marken øst for området (op mod Strib Landevej). Det tyder på, at landsbyen er fortsat den vej, men formentlig også ind under motorvejen.

Landsbyen har eksisteret i mere end en generation. Man kan f.eks. se, at flere hustomter ligger ind over hinanden. Men fundet af ret ensartede potteskår tyder på, at jernalderfolket ikke har boet der i en længere. Beboerne har også hentet føde i Lillebælt knap to km væk. Der er således fundet en del muslingeskaller i en af brøndene.

Arkæologerne betegnede i 1982 udgravningen som ”det første fund på Fyn af en regulær jernalderlandsby med mange huse”, og de mente, at det ville være udbytterigt at foretage en gennemgribende udgravning af pladsen, men resignerede med, at ”det næppe nogensinde bliver gjort på grund af manglende tid og bevillinger”. Indtil videre har de fået ret.

Inden DONG gravede naturgasrør ned først i 1980’erne, havde arkæologerne lejlighed til at undersøge arealerne for fortidsminde. Resultatet heraf er beskrevet i bogen ”Danmarks længste udgravning – Arkæologi på naturgassens vej 1979-86”. I Vejlby Sogn var der 15 udgravninger, som er tegnet ind på kortet her. Nr. 549 er udgravningen på Skovgaardens mark ved motorvejen. Nr. 548 ved Jyllandsvej afdækkede en boplads fra sen bronzealder. Her blev også fundet to hesteskeletter og fire hundeskeletter. Arkæologerne tolker det ud fra nogle klædestumper som hørende til en tom grav fra vikingetiden. I vikingetiden var der også aktivitet på marken lidt øst for Strib Landevej tæt ved viadukten – nr. 545. Her fandt man over 200 stolpehuller, men man kunne ikke på grund af den smalle arbejdsbredde registrere hustomter. Der blev fundet spor af enten en smedje eller et jernudvindingssted. Endvidere fandt man jernpilespidser, en kniv og keramik. (Tegning fra Danmarks længste udgravning, 1987)

Romersk jernalder

Ældre romersk stenalder strækker sig over perioden fra år 0 til 200 e.Kr. Den efterfølger yngre før romersk jernalder og afløses af yngre romersk jernalder. Det var romerrigets storhedstid. Den nordlige grænse gik ved Skotland i vest over Holland, gennem Sydtyskland og nord for Ungarn ned mod Sortehavet. Romeriget prægede den handelsmæssige og kulturelle udvikling. Det var dengang, kejser Nero tyranniserede Rom, og Tolderlundmanden blev lagt i en mose i Jylland. Danskerne boede i små landsbyer og dyrkede den omkringliggende jord. Landet var opdelt i en halv snes stammer.

Kilder:

Danmarks længste udgravning, 1987

Uddrag af Fyns Stiftsmuseums rapport om udgravning nr. 4603

Danmarks histories hvem, hvad og hvornår, 1994

Artiklen har været bragt i Bavnen nr. 2 2012.

%d bloggers like this: