Vælg en side

Koldkrigsolielageret ved Strib

Koldkrigsolielageret ved Strib

Under den kolde krig blev der bygget mange hundrede militære og civile anlæg. Blandt de civile var 18 olieberedskabslagre.

Af Poul Christensen

Kronik ill_0001

I årene omkring 1970 anlagde Danske Olieberedskabslagre (FDO) et kæmpe lagerkompleks ved Strib. Syv tanke, der kunne rumme 60.000 m3 olie og benzin, blev gravet ned i jorden. En bunker havde plads til 4.200 200 liters dunke med smøreolie. Der blev bygget et vagthus, læsseramper og et stort vandbassin, der skulle bruges i tilfælde af brand.

I en nedgravet bunker blev installeret to dieselgeneratorer, der skulle lave strøm, hvis den offentlige elforsyning svigtede. Tanke og bunkere havde tykke vægge og lofter af armeret beton. Siderne og gulvet i olietankene var beklædt med stålplader. Et kraftigt trådnet med pigtråd over holdt nysgerrige ude, og hurtigt voksende træer og buske skulle skjule det hele.

Dele af Strib Havn blev renoveret, så tankskibe kunne anløbe. Der blev anlagt en tre km lang olieledning af stålrør fra havnen til lageret.

FDO begyndte at bygge i 1966. Anlægget var fuldt udbygget i 1974 og havde da kostet knap 100 mio. af datidens kroner – vel nok det største anlægsprojekt i Strib efter jernbaneoverfarten Strib-Fredericia i 1860’erne.

 

Der var meget hemmelighedskræmmeri omkring koldkrigsolielageret. Da aviserne begyndte at skrive om planerne, sagde FDO’s direktør Albert Larsen til Middelfart Venstreblad: ”Vi så helst, at beredskabslagrene etableres, uden at nogen som helst fik kendskab til det. Alt materiale vedrørende sagen er hemmelig og fortrolig”. Avisen kunne dog oplyse, at lageret skulle ligge et stykke inde i landet, og at Vejlby-Strib Kommune var godt tilfreds med placeringen.

Nogle år senere, da lageret skulle udvides, kunne avisen ikke få oplysninger, og medarbejderne på byggepladsen var pålagt tavshed.

 

Det var midt i den kolde krig, hvor øst og vest sloges på ord og ideologi, og hvor en atomkrig var en reel trussel. Mange militære anlæg blev bygget, f.eks. Langelandsfortet og Stevnsfortet, hvor der i dag er koldskrigsmuseer.

De danske myndigheder gennemførte en række tiltag, for at landet kunne komme gennem en krise eller det, der var værre: Krig. I en top hemmelig atombunker i Rold Skov skulle regeringen og kongehuset styre landet under en atomkrig. I Odense skulle borgmester og andre nøglepersoner styre byen i en bunker, hvis det værste skete. Den er nu blevet til Odense Bunkermuseum.

Museumsfolk regner med, at der findes 1400 statslige og statsstøttede anlæg tilbage efter den kolde krig.

 

Tiltagene gjaldt også et civilt beredskab. Efter Suez-krisen i 1956 stod det klart, hvor afhængig Danmark og den vestlige verden var af olieforsyningen fra det ustabile Mellemøsten. Men først i 1959 vedtog Folketingets partier minus Danmarks Kommunistiske Partis fem mandater en lov om civilt beredskab. I januar 1964, godt tilskyndet af Cuba-krisen i 1962, udstedte handelsminister Hilmar Baunsgaard en bekendtgørelse, der skulle føre planerne om olieberedskabslagre ud i livet.

Det blev overladt til FDO at anlægge og drive lagrene med Handelsministeriet som overordnet myndighed. Landets bilister og olieforbrugere skulle betale en afgift, der finansierede anlæg og drift. FDO anlagde 15 underjordiske lagre som det ved Strib. De skulle sikre, at landets civile del kunne holdes i gang i en periode, hvis den kolde krig blev varm. Senere kom tre større olielagre på jorden.

 

Den daværende Vejlby-Strib Kommune blev valgt, fordi man kunne bruge Strib Havn til ind- og udskibning af olien. Anlæggene måtte ikke ligge for tæt på tætbebyggede områder og gerne i et kuperet terræn, så det med beplantninger let kunne skjules.

Interessant er det, at et af de arealer, som kommunen anviste, var nabo til et parcelhuskvarter, som netop var udstykket. Det lå også klos op ad en grund, hvor Strib Vandværk havde fundet drikkevand og fået tilladelse til at bygge et nyt vandværk. Lageret blev ikke placeret dér, da lodsejeren ikke ville sælge.

Der var andre miljø- og planregler dengang. Således blev naboerne til det valgte sted ikke spurgt. En af dem, Ingrid Nielsen, siger:

– En dag kom Mary og Hans over til os og fortalte, at de var ved at sælge huset, og at der skulle være olielager. Det var vi ikke så meget for. Hold da op, hvis de smed en bombe dér, så røg vi jo med.

 

Så galt gik det ikke. Den kolde krig sluttede efter Berlinmurens fald i 1989. Olieberedskabslagrene blev heldigvis ikke brugt til det, de var tænk til. Lageret ved Strib blev taget ud af drift i 1999. Det skyldtes især, at transportomkostningerne var store, da kun mindre tankskibe kunde anløbe Strib Havn. I dag er tanke og olieledninger renset for olie, og det hele er sat til salg. Arealet er udlagt til boligområde.

Men de fleste lagre er stadig i drift og har en mission, selv om den kolde krig for længst er forbi, og Danmark er blev en olienation. Der er fortsat brug for et beredskab, hvis forsyningerne svigter. Det skyldes ikke mindst det stadig ustabile Mellemøsten.

(Bragt som kronik i Fyens Stiftstidende 21.10.13).

%d bloggers like this: