Vælg en side

Ploug Hansen – et liv i 1900-tallet

Ploug Hansen – et liv i 1900-tallet

Han boede i mange år på Strib Landevej, sleb knive, lappede cykler og solgte honning efter et aktivt arbejdsliv.

Af Poul Christensen

Ploug Hansen var medlem af Fredericia borgerlige Politikorps og trak i uniformen ved særlige lejligheder, som da Fredericia Dagblad interviewede ham i 1991. (Foto: Peter Honoré)

 

Stikkelsbær og rabarber kunne man købe ved boden ude ved Strib Landevej. Også nyslynget honning fra egne bier. Var køkkenkniven sløv, kunne han få den til at skære igen. Og børnene trak deres cykler med flade dæk over til Ploug. Fem kroner kostede en lapning vist dengang i 1980’erne.

Da havde han allerede været pensionist i flere år, og han nåede at leve i næsten hele 1900-tallet. Han oplevede de store omvæltninger, der skete i de 100 år.

Niels Jørgen Ploug Hansen blev født i Kustrup i 1896. Hans forældre døde tidligt, så hans bedsteforældre tog sig af ham. Han gik i skole i Taarup Røjle Skole.

I 1921 kom han i smedelære på Synkesens Maskinfabrik i Fredericia. Mens han var der, blev han spurgt, om han ikke ville være medlem Fredericia borgerlige Politikorps.

Pokkers det forsvandt

Jo, det kunne den unge smed da godt. Korpset bestod af 33 menige og 10 befalingsmænd. Det blev oprettet i 1876 og skulle hjælpe det kommunale politi med patruljering og med at holde ro og orden ved særlige lejligheder. Under Første Verdenskrig blev det brugt til at holde vagt ved færgerne i havnen. Men da det kommunale politi ophørte i 1937, blev korpset mestendels brugt til parader ved f.eks. 6. juli-festen.

Unge Ploug gik op i dette fritidsarbejde og avancerede til korporal og officiant og var med, til korpset blev nedlagt i 1968. Uniformen med sabel og kasket beholdt han. Og han var stolt, når han viste de sager frem.

– Pokkers det forsvandt. Det havde jo været en turistattraktion i dag, sagde han i 1991 til Fredericia Dagblad.

Lokomotivfører på roeslæbere

Han arbejdede som smedesvend i nogle år, men blev så lokomotivfører, og i efterårsmånederne kørte han sukkerroer til fabrikkerne i Assens og i Gørlev på Sjælland. Det skete med roeslæbere med fuld damp på, men det rakkerliv blev han træt af.

Til midt i 1950’erne var han lokomotivfyrbøder og ekstrahåndværker ved DSB i Fredericia. Derefter arbejdede han som kedelpasser ved olieselskaberne Shell og senere Caltex, til han i 1966 blev pensioneret.

Med til historien hører, at han i 1942 i en alder af 46 år blev gift med Anna, og parret fik tre piger.

I 1948 slog familien sig ned i Strib i huset på Strib Landevej lige for enden af Stribgaardens have ved engen. Her blev han kendt som ”rabarbermanden”, fordi han solgte rabarber, bær og frugt fra en bod ved vejen. Alt det dyrkede parret i deres store have.

Han lavede også knive af savblade. Han var meget omhyggelig og sleb dem i hånden.

– Kønne var de nok ikke, men de var gode og holdt deres skarphed, siger en nabo, som stadig har to.

Toner fra violinen

Musik var en anden af Plougs store interesser. Han havde flere violiner, som han flittigt brugte. Wandy Tworek var hans favorit.

– Jeg ville gerne kunne spille som ham. Han kan trylle med sin violin, sagde han i en udsendelse i Strib LokalTV i 1984 og gav en prøve på sin kunnen: Stribvalsen, som han selv har komponeret.

I sine sidste år svigtede synet mere og mere. Slibe knive fortsatte han med, for ”det havde han i sine fingre”. Også violinen kunne han stadig stryge. På lune sommeraftener lød de fineste toner fra hans have til genbohaverne på den anden side af vejen.

Ploug Hansen døde i 1993. Hans kone, Anna Hansen, i 1997.

Kilder:

Interview i Fredericia Dagblad 2. marts 1991

Udsendelse i Strib LokalTV 1984

%d bloggers like this: