Vælg en side

Radikal Ungdom i Røjle

Radikal Ungdom i Røjle

Foreningen kom til verden lige efter Anden Verdenskrigs afslutning og fik godt fodfæste, men det var svært at bevare interessen. I 1952 gav bestyrelsen op.

Af Poul Christensen

Det begyndte en lun sommeraften i 1945. Efter ”de fem onde år” var det atter muligt at arbejde politisk i et demokratisk Danmark. Det Radikale Venstre i Vejlby Sogn holdt sit første møde efter befrielsen torsdag den 21. juni i Røjle Forsamlingshus. Først var der generalforsamling, så talte redaktør Nygaard, Middelfart Venstreblads navnkundige redaktør, om tidens mange nye politiske spørgsmål. Også Arne Roos fra Radikal Ungdom var indbudt. Hans indlæg handlede om ungdommens politiske idealer og ønsker for den kommende tid. Roos appellerede til de unge om at melde sig ind i Radikal Ungdom. Det samme gjorde formanden for den store Nordvestfyns Radikale Ungdom.

– Men hvorfor ikke danne en Radikal Ungdomsforening her på egnen igen, lød det fra redaktør Nygaard.

Der var en del unge til stede på mødet, og inden de gik hjem, havde ideen bundfældet sig så meget, at Ejnar Petersen, Børge Kristensen og hans kone, Inger, havde sagt ja til at tage til Radikal Ungdoms Landsmøde i Odense den 21.-23. Juli 1945.

Inger og Børge Kristensen var blandt stifterne og blev valgt til den første bestyrelse. (Privatfoto fra ca. 1942, udlånt af Lis Kristensen, Båring)

En radikal højborg

Middelfartkredsen har været en af de radikale højborge, siden partiet skilte sig ud fra Venstre i 1905. Her blev ledende radikale politikere opstillet og valgt trods kredsens lille størrelse til 1972, hvor den kun dækkede cirka den nuværende Middelfart Kommune. Carl Slengerik fra 1905-23 (valgt som venstremand allerede i 1901), Oluf Steen fra 1924-57, Hilmar Baunsgaard fra 1957-77 og Niels Helveg Petersen siden 1977. Der var markant flere radikale vælgere i det nordvestfynske område end i gennemsnit i hele landet, og der var stor tilslutning til de radikale vælgerforeninger, som især fik tilslutning af husmænd, håndværkere og lærere. Arbejdet blev støttet af den radikale avis, Middelfart Venstreblad, der formåede at overleve som radikal avis til 1993, senest som en side i Fyens Stiftstidende.

Røjle og Vejlby sogn (Røjle afstemningssted) var et radikalt kerneområde, også i tiden efter anden verdenskrig. Der var således mange husmænd især efter Billeshave-udstykningen sidst i 1920’erne. Gårdejer Peter Nielsen Petersen-Røjle var sognerådsformand fra 1925 til 1940, hvor partifællen, husmand Simon Hansen, afløste ham og var sognerådsformand til 1946, hvor de radikale fik et dårligt valg og tabte to mandater. Ved folketingsvalget i 1945 var Det Radikale Venstre i Røjle afstemningssted det næststørste parti efter Venstre med 296 stemmer eller ca. 24 pct. af stemmerne, mens partiet på landsplan fik 8,2 pct. 

 

Til landsmøde

På landsmødet lyttede de unge fra Røjle til oplæg og diskussioner om de emner, som optog de unge radikale. De kunne ikke lide samlingsregeringen, som socialdemokraten Vilhelm Buhl dannede lige efter befrielsen. Det huede ikke de antimilitære unge, at den omfattede repræsentanter fra modstandsbevægelsen, som endnu var bevæbnet. De var skuffet over, at modstandsbevægelsen havde modsat sig, at den radikale leder, Jørgen Jørgensen, blev medlem af regeringen, fordi han var medlem af regeringen Scavenius, som måtte give efter for flere problematiske krav fra besættelsesmagten, inden den gav op i 1943. De kunne ikke forlige sig med Arne Sørensen fra Dansk Samling som minister. Han, mente de, havde koketteret med nazismen og ikke vist en klar demokratisk linje i 1930’erne. Der blev lagt op til et opgør om den 9. april. Der var kræfter, der gerne så de socialdemokratiske og radikale politikere, der i 1930 ikke havde styrket det danske forsvar, bag lås og slå. Især de antimilitære radikale var i skudlinjen.

Alt dette lyttede de tre landsmødedeltagere fra Røjle til. De unge radikale krævede i en udtalelse normaliserede politiske forhold i landet og modstandsbevægelsens snarlige hjemsendelse uden våben. De forsvarede deres antimilitære opfattelse og slog fast, at et stormagtangreb på Danmark omgående ville sønderbryde enhver form for isoleret dansk forsvar. End ikke et nordisk forsvarsforbund kunne yde landet beskyttelse, mente de. Det gamle krav om, at værnepligten skulle ophæves, blev gentaget. Til gengæld ville de give det nyoprettelse Forenede Nationer magtmidler, så FN kunne blive en effektiv international sikkerhedsorganisation.

Lærer Kresten Helveg Petersen (senere kulturminister) var landsformand for de ca. 5000 RU’ere, og han gennemførte en venstredrejning af de unge radikales politik. På det indenrigspolitiske område accepterede de, der ellers bekendte sig til et socialliberalt tankesæt, øgede statsindgreb på en række områder. Staten måtte sikre fuld beskæftigelse. Priskontrol var nødvendig, og staten skulle holde ekstra øje med kartellers og trusters prispolitik. Import og produktion skulle tilrettelægges således, at den jævne befolkning i første række blev forsynet med de nødvendige varer.

Den radikale mærkesag om jordudstykninger til mindre landbrug blev understreget. Det var en del af en demokratisering af ejendomsretten, som også skulle ske ved at sikre medarbejdernes medejendomsret til virksomhederne. Endelig skulle de asociale skatteydere, der ved bevidst urigtige selvangivelser søgte at unddrage sig deres økonomiske samfundspligt i fængsel. 

”Efter det i alle måder udmærkede møde, hvor vi alle, besjælet af de samme ideer, hurtigt følte os hjemme, rejste vi hjem parate til at tage fat på arbejdet, som vi havde besluttet os for at udføre”, skriver Børge Kristensen i indledningen til protokollen.

Ungdom og valgret dengang

Man skulle i 1945 være 25 år for at have stemmeret til folketinget og kommunale råd og 35 år til landstinget. Radikal Ungdom havde i mange år krævet 21 års valgret. Gennemsnitsalderen på den første RU bestyrelse i Røjle var knap 30 år. Den øvre aldersgrænse for medlemskab af foreningen var 35 år.

 

Ejnar Petersen, initiativtager og formand. (Privatfoto ca. 1949, udlånt af Gunna Petersen, Røjle)

 

29 medlemmer

Da de kom hjem fra landsmødet, skulle høsten overstås, inden de kunne komme videre. Flere blev involveret: Alma og Sigurd Petersen, Kogager, Ejnar Jørgensen, Vejlby Mark, og Kristian Andersen, Dybkjær. De mødtes alle og besluttede at indkalde til et møde i Røjle Forsamlingshus den 25. september. Der kom 26, hvoraf nogle var fra RU i Nordvestfyn. Militær og udstykning til husmandsbrug var nogle af de politiske emner, som blev fremlagt. Der var stemning for at oprette en RU-forening. Et udvalg fik til opgave at indkalde til den stiftende generalforsamling lørdag den 6. oktober i Røjle Forsamlingshus.

Ejner Petersen rejste sig og forslog at indlede mødet med at synge ”Vær velkommen enhver”. Derefter bød han på udvalgets vegne velkommen til de 40 deltagere, hvoraf nogle var ældre og kom fra den radikale vælgerforening.

Først talte en af Radikal Ungdoms ledende personligheder, Peder Larsen, om foreningens stilling efter anden verdenskrig og specielt om det forestående folketingsvalg. Så fulgte det obligatoriske kaffebord, inden man kunne gå over til at vedtage love for den ny forening. 29 skrev sig på medlemslisten. Til bestyrelsen blev valgt: Ejnar Petersen (28 år), Børge Kristensen (28 år), Sigurd Petersen (33 år), Inger Kristensen (25 år), Søren Larsen, Olga Ellekjær (32 år) og Ejnar Hansen (33 år). Kontingentet blev fastsat til to kr. om året.

Formanden for den radikale vælgerforening, snedkermester A. Kristensen, Korsbjerg, ønskede de unge til lykke med foreningen. Det gjorde formanden for Nordvestfyns RU, Johs. Rasmussen, også, og han overrakte den ny forening en gave på 50 sangbøger. Inden de gik hjem, lød ”Altid Frejdig, når du går” i forsamlingshuset. 

Hvem var de første bestyrelsesmedlemmer?

Ejnar Petersen (1917-2005), Røjle. Forpagter af sin fars, landstingsmand P.N. Petersen-Røjles gård, som han senere overtog.

Børge Kristensen (1917-1985), ”Lykkebo”, Røjle. Søn af vælgerforeningens formand, snedkermester A. Kristensen, Korsbjerg. Møbelsnedker på Korsbjerg.

Sigurd Petersen (1912-81), Kogager. Landmand.

Inger Kristensen (1920-1985), ”Lykkebo”. Husmoder, gift med Børge Kristensen. 

Søren Larsen, medhjælper, fra Kauslunde.

Olga Ellekjær (1912-69). Husmoder, Vejlby Gartneri.

Ejnar Hansen (1912-94). Bager, Kustrup Bageri.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Ejnar Petersen som formand, Sigurd Petersen som næstformand, Søren Larsen som kasserer og Børge Kristensen som sekretær.

Foreningens formålsparagraf lagde rammen for dens virke: ”at samle medlemmerne for, at de under gode forhold kan dyrke kammeratskabet, og i fællesskab at virke for politisk, social og kulturel oplysning”. Det var altså ikke kun det politiske arbejde, der var vigtigt. Det kommer også til udtryk i foreningens aktiviteter, der også viser en tæt forbindelse til den grundtvigske højskole og andelsbevægelsen.                                                                                                       

Aktivt første år

Den 12. oktober 1945 var foreninger med 12 RU’ere gæster i vælgerforeningen, hvor den lokale landstingsmand P.N. Petersen-Røjle talte. Man gik i gang med en studiekreds, der holdtes privat.

Ved ungdomsmødet den 28. november talte pastor Thanning, Asperup, om den store russiske forfatter Dostojevskij. Der var ca. 40 deltagere, heriblandt en del ældre.   

Den 29. december stod den på bal i Røjle Forsamlingshus med ca. 85 deltagere. Salen var pyntet med gran og kulørte lys. Et tremands orkester spillede. Der blev opført nogle sketch, og festen sluttede med en aftensang ved den lovbefalede tid kl. 23.

Den 19. januar 1946 var der møde om kommunalpolitik. Lærer Thøgersen fra Andelsskolen talte og gennemgik bl.a. valgreglerne til både kommunal- og rigsdagsvalg. Der var en skolediskussion, hvor befolkningen krævede en centralskole og flere forskoler, men sognerådet holdt fast på to skoler. Mødet sluttede med, at lærer Thøgersen læste nogle afsnit fra Willy-August Linnemanns ny roman, ”Natten før freden”, efterfulgt af en aftensang. Mødet var offentligt; trods dette var der kun mødt ca. 30, noteres det skuffende i protokollen.

Den 17. februar opførte en lille kreds af medlemmer under lærer Hornbecks ledelse Johan Skjoldborgs skuespil, ”Mikkel Larsens drenge”. Om eftermiddagen for børn og aldersrente-nydere og om aftenen for medlemmerne og forsamlingshusets aktionærer.

Den 1. marts var der politisk diskussionsmøde i forsamlingshuset mellem repræsentanter fra DSU, VU og RU. Da diskussionsdeltagerne skulle med toget kl. 22, blev der ikke tid til diskussion med de ca. 70 tilhørere. Flere var ventet, men der var snefygning i området.

Lørdag den 30. marts talte højskolelærer Poul Engberg, Askov Højskole, om ”Danmark i dag”. Han kom bl.a. ind på et af tidens store spørgsmål: Grænsesagen. Efter krigen oplevede danskheden syd for grænsen fremgang, bl.a. på grund af den sociale elendighed i det krigshærgede Tyskland. Det fik flere danske politikere med statsminister Knud Kristensen fra Venstre i spidsen til at kræve grænsen flyttet sydpå. Den tanke tog de Radikale afstand fra. Kun 30 deltog i mødet, beretter protokollen.

Lørdag den 27. april var der ekstraordinær generalforsamling, hvor der blev valgt delegerede til årsmødet i RU i Fyns Stift og til landsmødet. Bagefter var der dans til et tre-mands orkester.

Lørdag den 13. juli afholdtes sammen med vælgerforeningen havemøde hos P.N. Petersen-Røjle med efterfølgende fest i forsamlingshuset. Kun 30 deltog, og kun et par personer fra begge foreningers bestyrelser var mødt op, noteres det i protokollen. Til festen blev antallet dog fordoblet.

Lørdag den 6. juli holdt RU ”jordbærbal” i forsamlingshuset ”uden overvældende tilslutning, så det gav desværre ikke det påtrængte overskud”.

Søndag den 4. august opførtes i samarbejde med vælgerforeningen friluftsspillet, ”Ved midsommertid”, i parken på Billeshave. Lærer Thøgersen, Andelsskolen, instruerede de medvirkende fra foreningerne. Generalprøven om eftermiddagen var gratis for børn og gamle. Om aftenen overværede ca. 225 forestillingen i herligt sommervejr. Aftenen sluttede med kaffebord i forsamlingshuset.

På den ordinære generalforsamling den 27. september talte redaktionssekretær Strømgaard, Middelfart Venstreblad, i stedet for amtsrådsmedlem Karl Skytte (senere radikal landbrugsminister og formand for folketinget), som var blevet syg. Emnet var militær og hjemmeværn, men også det sydslesvigske spørgsmål og den påståede uenighed mellem de to radikale ledere i Rigsdagen, Jørgen Jørgensen og Berthel Dalgaard, var oppe at vende. Formanden, Ejnar Petersen, sagde i sin beretning bl.a., at ”foreningen blev et udtryk for lysten til at virke frit efter besættelsens tryk”, men han sagde også, at ikke alt var gået tilfredsstillende. Kassebeholdningen var opgjort til 42 kr. og 26 øre. Man drøftede at droppe festerne og i stedet, som redaktør Nygaard havde foreslået, at blive en ”eliteforening”, der arbejder med studiekredse og politik.

De tre bestyrelsesmedlemmer, heriblandt formanden, der var på valg, ønskede ikke genvalg. Den nye bestyrelse valgte bagermester Ejner Hansen, Kustrup, til formand og besluttede at satse på et mere beskedent program med studiekredse samt foredrag og underholdning med lokale kræfter.

Svigtende interesse

I de følgende år fortsatte arbejdet med en studiekreds, enkelte møder og en eller to fester. Møderne holdtes mest privat, og deltagerne medbragte brød og kager til kaffen. Emner var f.eks. ”Fædrelandskærlighed og nationalisme”, ”Militær og hjemmeværn”, ”Udstykning af jord til husmandsbrug”, ”Aktuelle økonomiske spørgsmål” og ”Militærnægterlejren i Oksbøl”. I forbindelse med møderne var der ofte underholdning og oplæsning ved lokale kræfter samt amerikansk lotteri. Ved enkelte offentlige møder skulle ikke-medlemmer betale entre. Man indledte et samarbejde med RU-foreningerne i Nr. Aaby om dilettant og også med RU Nordvestfyn om fester. Der blev også skiftet ud i bestyrelsen, og Ejnar Petersen vendte tilbage på formandsposten i 1947.

Ifølge en opgørelse fra RU’s landsforbund havde foreningen i 1949-50 29 medlemmer. Der var en studiekreds og to foreningsmøder. Desuden holdtes et møde sammen med vælgerforeningen. Året før var medlemstallet 36. RU i Nordvestfyn, der havde holdt seks fester, havde 300 medlemmer, og en ny forening i Nr. Aaby havde 25 medlemmer i 1949-50. RU havde på landsplan ca.6000 medlemmer.

I efteråret 1951 virkede bestyrelsen modløs. En fest sammen med foreningerne Nr. Aaby og Nordvestfyn på Baaring Skov Badehotel var ikke gået godt. Man forsøgte med andespil i Røjle Forsamlingshus og en filmaften om ”Dagliglivet i en militærnægterlejr”. Efterårets generalforsamling blev ikke nævnt i protokollen, hvis den overhovedet blev afholdt. Men der blev holdt et bestyrelsesmøde den 8. januar 1952. Her gav de fire tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer op. Det var ikke muligt at skaffe tilslutning til aktiviteterne. Der var ingen aktive ud over bestyrelsens medlemmer. Og så havde den sidste fest tømt kassebeholdningen, godt og vel, for de sidste bestyrelsesmedlemmer måtte selv til tegnebogen for at dække underskuddet. Radikal Ungdom i Røjle og Omegn kom aldrig i gang igen.

Kilder:

Forhandlingsprotokol for Radikal Ungdom i Røjle og Omegn, medlems- og forhandlingsprotokol for Vejlby Sogns radikale Venstrevælgerforening, Tage Kaarsted: Radikal Ungdoms politisk historie 1911-1961 og diverse avisartikler i Middelfart Venstreblad om foreningens aktiviteter og folketingsvalget 1945.

Artikler har været bragt i Bavnen nr. 1 2012.

%d bloggers like this: