Vælg en side

Udspekuleret brandstifter eller tragisk offer?

Kronik i Fyens Stiftstidende 4. november 2017:

Dansk politi- og retsvæsen for 120 år siden

Peder J√łrgen Poulsen: Udspekuleret brandstifter eller tragisk offer?

Af Poul Christensen, Strib, journalist og lokalhistoriker

 

Mandag den 21. oktober 1895 ankommer to politibetjente til Peder J√łrgen og Bodil Poulsens husmandssted p√• Asperup Mark √łst for Middelfart. Med sig har overbetjent Valdemar Petersen fra Sylow-kommissionen arrestordrer for brandstiftelse til b√•de Peder J√łrgen og Bodil. Han opl√¶ser arrestordrerne. Peder J√łrgen farer op og protesterer voldsomt. Overbetjenten kan se, at Bodil er gravid og undlader at arrestere hende, men Peder J√łrgen tager han med i toget til Odense, hvor han inds√¶ttes i arresten kl. 22.

 

Var han en brandstifter og forbryder? Eller blev han et offer i datidens politi- og justitssystem ‚Äď alts√• udsat for et justitsmord?

 

Vi er i slutningen af provisorietiden med Estrups h√łjre-regeringer. Der l√• 150 brandsager i Justitsministeriet, som lokale myndigheder havde henlagt, selv om de kunne lugte af, at g√•rdm√¶nd og husm√¶nd havde sat ild til deres ejendom for at f√• fingre i forsikringspengene. Justitsminister Nellemann ville rydde op i de sager og udpegede byfoged og dr.jur. Sylow i Kors√łr til den opgave. Han skulle unders√łge og om muligt s√łrge for, at skyldige blev d√łmt.

Det lykkedes ham at f√• d√łmt g√•rdm√¶nd og husm√¶nd i n√¶sten alle 150 sager. Hans metoder var barske. Som regel blev b√•de mand og kone arresteret. De blev isoleret og angiveligt udsat for trusler fra de politifolk, som Sylow havde ansat. Lykkedes det ikke at f√• en tilst√•else, kom arrestanten efter hvert forh√łr tilbage i cellen, hvor man lod ham ‚ÄĚsidde p√• bekendelse‚ÄĚ ‚Äď det skulle nok lykkes til sidst. Ofte var konen ogs√• mist√¶nkt. Det blev brugt til at fremkalde en tilst√•else hos manden. De fik ikke advokatbistand.

Sagerne vakte opsigt rundt omkring i landet. Sylow blev udsat for kritik is√¶r i de mange Venstre-aviser. De f√łg med beskyldninger. Injuriesager endte i retten. Det suver√¶nt st√łrste parti, Venstre, tog sagen op i Folketinget i 1896 og beskyldte h√łjre-regeringen og Sylow-kommissionerne for at forf√łlge fattige husm√¶nd og g√•rdm√¶nd. Men justitsministeren affejede kritikken. 

 

En af de sager var en brand p√• Peders J√łrgens g√•rd i Viby syd for Middelfart den 19. april 1884. Husmandskonen Ane har lidt f√łr klokken otte t√¶ndt op i bageovnen. Pludselig bryder branden ud. Efter to omgange brandforh√łr konkluderer birkedommer Schroll, at ilden m√• v√¶re opst√•et ved, at en flamme er sprunget ud af en revne i skorstenen over bageovnen og har ant√¶ndt halm p√• loftet ovenover. Hele g√•rden br√¶nder ned. Peder J√łrgen f√•r udbetalt erstatningen og bygger en ny g√•rd p√• marken uden for landsbyen.

Men han betaler ogs√• en g√¶ldspost, der plager ham. Og den g√¶ld snakker man meget om i Viby og omegn. Derfor er der to brandforh√łr. Men Peder J√łrgen klarer frisag.

 

Gang p√• gang i efter√•ret 1895 bliver Peder J√łrgen hentet i arresten til forh√łr med det ene sp√łrgsm√•l: Erkender du dig skyldig i at have p√•sat branden? Peder J√łrgen svarer: Nej. Tilbage til cellen. Hjemme sidder h√łjgravide Bodil med fem b√łrn og er uden fors√łrger. Samtidig k√łrer Sylows politifolk ud til vidnerne i Viby og afh√łrer dem igen. De er nu ikke s√• sikre p√•, at deres forklaringer 11 √•r tidligere er helt retvisende, skal man tro politifolkenes rapporter.

Den 9. december tilst√•r Peder J√łrgen. Om morgenen den 19. april 1884 gik han op p√• loftet med et t√¶llelys. Han t√¶ndte det og lagde noget h√łr rundt om. Han t√¶nkte, at n√•r lyset var br√¶ndt ned, ville det ant√¶nde det omkringliggende h√łr, samtidig med at Ane t√¶ndte op til bagning. Derefter k√łrte Peder J√łrgen ud p√• marken for sammen med en daglejer at s√• rug. Her opdagede de r√łgen og skyndte sig hjem.

 

Sagen kommer for en kommissionsdomstol med Sylow som den ene dommer. To advokater har f√•et sagens akter. Den ene ‚Äď aktor ‚Äď fremstiller sagen som anklager og kr√¶ver Peder J√łrgen id√łmt lovens strengeste straf. Den anden ‚Äď defensor ‚Äď er en slags forsvarer og fremstiller sagens formildende omst√¶ndigheder. Men der er ingen egentlig forsvarer til stede i retten, som d√łmmer Peder J√łrgen til to √•rs forbedringshusarbejde.

Han kommer til afsoning i forbedringsanstalten p√• Vridsl√łselille Mark, hvor han bliver totalt isoleret, for at han kan ‚ÄĚangre sine synder og forlige sig med Gud‚ÄĚ. Samtidig s√łger hans kone, Bodil, kongen om ben√•dning. I en gribende ans√łgning fort√¶ller hun om sin n√łd og mangel p√• fors√łrger til sine seks ukonfirmerede b√łrn.

 

Under sagsbehandlingen kommer det frem, at Peder J√łrgen over for f√¶ngselspr√¶sten har tilbagekaldt sin tilst√•else. Han sagde kun ja, fordi det ‚ÄĚideligt af betjenten blev sagt ham, at han aldrig slap fri, fordi arrestforvarerens kone sagde til ham, at folk havde siddet i arresten i flere √•r, og fordi andre arrestanter kom ind til ham og sagde det samme. Endvidere blev der truet med, at hans kone, som ventede en nedkomst, skulle arresteres‚ÄĚ.

Der bliver nu ribbet op i sagen. Sylow afviser truslerne om, at politiet truede med at hente hans gravide kone. Tilbagekaldelsen skyldes ‚ÄĚfangens umodenhed‚ÄĚ, skriver han blandt andet. Overbetjenten afviser ogs√• beskyldningen og kalder Peder J√łrgen ‚ÄĚen br√łsig og udspekuleret steds√łn‚ÄĚ.   

 

Det lykkedes at afkorte straffen med nogle m√•neder. Peder J√łrgen kom hjem til sin familie og flyttede til nabolandsbyen Vejlby. Her ern√¶rede han sig som t√łmrer og levede tilsyneladende et normalt liv. I 1902 s√łgte han kongen om √¶resoprejsning. Sogner√•d og lokale pr√¶ster anbefalede ans√łgningen. Sogner√•det bevidnede, at Peder J√łrgen siden l√łsladelsen har ‚ÄĚf√łrt en i enhver henseende ulastelig vandel‚ÄĚ.  Lige f√łr jul i 1902 kom brevet med Chr. X‚Äôs navnetr√¶k og justitsminister Albertis underskrift: Peder J√łrgen Poulsen havde f√•et √¶resoprejsning. Han d√łde i 1933.

 

Om Peder J√łrgen og mange af de andre d√łmte var forbrydere eller udsat for justitsmord, kan man kun gisne om i dag. Men vi fik senere en retsreform, der bl.a. gav sigtede og anklagede et bedre forsvar.

 

Kronikken er skrevet p√• baggrund af fort√¶llingen ‚ÄĚI kl√łerne p√• brandkommissionen‚ÄĚ, som udkom 4. november i Fynske √Örb√łger.

%d bloggers like this: