Vælg en side

8-årige Laurits til eksamen

To gange om året var der eksamen på skolerne for 120 år siden. Alle børn fik karakterer og sad i rækkefølge ved pultene efter karakterer, de dygtigste nærmest læreren. Vi følger Laurits og Niels Marinus på Vejlby Skole.

Af Poul Christensen

Mandag den 27. oktober 1902 er ikke nogen almindelig skoledag for knap otteårige Laurits Sørensen. Der er eksamen på Vejlby Skole. Alle børn, store som små, skal overhøres med skolekommissionens medlemmer som interesserede tilskuere. Ja, mere end det, for de kan også finde på at stille spørgsmål til poderne. Især præsten, Vilh. Larsen, der er formand for kommissionen. Tidligere sognerådsformand Jakob H. Kristiansen, Kustrup, og A. H. Mathiesen, Røjle, begge velansete gårdmænd, er de to øvrige medlemmer. Skolekommissionen skal følge skolerne og sikre, at undervisningen er, som den skal være, og børnene lærer det, de skal.

Som sædvanlig hænger Laurits frakken på knagen, sætter træskoene og ifører sig sutsko. Så går han ind i skolestuen. Oppe i den ene ende sidder lærer Nielsen ved katederet. Bag ham på væggen hænger et Danmarkskort og et kort over Palæstina. Foran ham i tre rækker står elevpultene hver med plads til to børn. Bag i lokale er der bogskabe til Læseforeningens bøger og to trækasser med glaslåge, hvor de historiske og naturhistoriske billeder opbevares. Ved siden af er der ild i kakkelovnen denne grå og småregnende efterårsdag med 8-9 graders varme udenfor.

Laurits finder sin plads blandt sine kammerater i yngste klasse – han sidder midt i. Eleverne sidder nemlig efter summen af deres karakterer ved sidste eksamen. De dygtigste nærmest lærer Larsen, de med laveste karakterer, og det er sædvanligvis også de yngste, bagerst. Nu bliver det spændende at se, om Laurits rykke nærmere læreren efter eksamen.

Laurits har prøvet det før, for der er eksamen to gange om året, sidst i april og sidst i oktober.

Lærer Nielsen overhører Laurits i religion, hvor han svarer på et spørgsmål fra det ny testamente, fra begyndelsen af religionsbogen til afsnittet om Jesu lidelse. Han får karakteren 3, som viser, at han, alderen taget i betragtning, har fulgt godt med i timerne. En karakter som de fleste andre på hans alder også får. 5 er den højeste karakter på skalaen. Hans læseevner er også til et 3-tal. I skrivning og retskrivning giver læreren ham 3½, mens han får 3 i regning. I opførsel, som også dækker flid og orden, opnår han 4, som er den gængse karakter.

Laurits kan med god samvittighed gå hjem og fortælle sine forældre om eksamensdagen. Han har udsigt til efter eksamen at rykke nogle pladser nærmere lærer Nielsen. Mon ikke han, trods ingen overflod i hans hjem, har haft en eksamenstiøre med og snoldet lidt i brugsforeningen.

Udsnit af eksamensprotokol for yngste drenge 27. oktober 1902 på Vejlby Skole. Laurits står som nr. 8 og Niels Marius som nr. 18. Læg mærke til nr. 3, Harald, som er lærer Nielsens ældste søn på knap otte år med karakterer som de ældste i yngste klasse. Efter hver eksamen fik eleverne en yderst praktisk opgave i regning. De skulle lægge karaktererne sammen og lave en ny rækkefølge med den højeste sammenlagte karakter øverst. Derefter skulle de bytte plads, så alle sad i rækkefølge efter karakterer, de dygtigste nærmest læreren.

Tilsyn og eksamen i landsbyskolen

Der skete kun mindre ændringer i landsbyskolen efter skoleanordningerne i 1814, hvor der blev oprettet skoler i alle landets sogne. Oplagt var det at foretage ændringer efter den frie forfatning i 1849, men kampen i Rigsdagen mellem Venstre og Højre i slutningen af 1800-tallet bremsede reformer. Præster og provster var ansvarlige for skolens administration og førte tilsyn med skolen. Der blev oprettet skolekommissioner, så der kom et folkeligt element i tilsynet og administrationen. Sognepræsten var født formand, og sognerådet valgte to medlemmer. Præsten skulle fortsat føre det daglige tilsyn med et skolebesøg hver 14-dag. Skolekommissionen og sognerådet fik også medbestemmelse på, hvilke lærere der skulle ansættes.

Der blev holdt to eksaminer om året. Her deltog medlemmerne af skolekommissionen. De var ikke bare tilskuere. De – og det gjaldt især præsten – kunne også supplere lærerens eksamination af børnene. Det berettes, at det gjorde mange præster især i fagene kristendom, som op gennem 1800-tallet var hovedfaget i skolen. Man forventede, at børnene lærte udenad Den lille Katekismus, De 10 Bud, Trosbekendelsen, Fadervor samt korte beskrivelser af Dåb og Nadver. I det hele taget var skolen præget af udenadslære og remser som kongerækken og de store russiske floder.

Læreren førte eksamensresultatet med karakterer for alle børn fra syv til 14 år ind i en protokol.

I 1933 blev den gejstlige administration af skolen afskaffet, men den lokale præst kunne fortsat vælges til skolekommissionen.

Kilde: Dansk Skolehistorie, bind 3.

Alle ca. 60 elever på Vejlby Skole på eksamensdagen den 21. april 1902. Laurits sidder formodentlig til højre for lærer H.C. Nielsen på første række til venstre. Den ældre herre med kasket og fuldskæg på næst bagerske række til venstre er formanden for skolekommissionen, sognepræst Vilh. Larsen. De to herrer til højre er tidligere sognerådsformand Jakob H. Kristiansen, Kustrup, (nederst) og A.H. Mathiesen, Røjle. (Foto udlånt af Annette Radoor)

Vejlby Skole sidst i 1890’erne. Skolen var som de fleste dengang indrettet med skolestue i den ene ende og lærerbolig i den anden. De to skorstene viser, at der var en kakkelovn i hver afdeling. Der sidder skolebørn på trappen til skolestuen. På den anden trappe sidder lærer Nielsen med et ca. et-årigt barn, og hans kone, Kirsten Marie Sørensen Lindegaard, står i døren. I vinterhalvåret gik børnene i skole fra kl. 9 til 16 med en times middag. Det gjorde de små børn også i sommerhalvåret, hvor de store gik i skole fra kl. 7-13 med et kort spisefrikvarter om formiddagen. (Foto/postkort udlånt af Annette Radoor)

Eksamen foregik klassevis – de yngste og de ældre. De 6-7-årige kunne nøjes med at få en karakter i læsning og opførsel. De ældre elever i yngste klasse fik karakterer som Laurits.

Eleverne i ældste klasse fik også karakterer i skriftlæsning, historie og geografi. I historie faldt der spørgsmål fra historiebogen forfra til Erik Emune og flere berømte videnskabsmænd, forfattere, kunstnere og åndspersoner: Bertel Thorvaldsen, Hans Chr. Ørsted, Rasmus K. Rask, N.F.S. Grundtvig, Adam Oehlenschläger, Blicher, Ingemann og H.C. Andersen.

I religion skulle børnene svare på spørgsmål fra lærebogens afsnit om troen og fra bibelhistorien fra Saul til det ny testamente.

Mellem- og Sydeuropa var eksamensemnet i geografi. Så skulle eleverne f.eks. kunne lire af, hvad det Østrig-Ungarske kejserrige bestod af og navnene på de store spanske floder.

En side i den geografibog, som Laurits brugte. Bogen har tilhørt hans ældre søster Maren. Bogen er udgivet i sidst i 1800-tallet. I teksterne om Slesvig nævnes kort, at det er underlagt Preussen, men teksten læses, som om at området er dansk. (Bogen udlånt til skanning af Birgit og Erik Riis)

Den dygtigste elev var 13½ årige Alfred Madsen, der opnåede en karaktersum på 40½, herunder tre 5-taller. Lige efter fulgte de to 14-årige Jørgen Nielsen og Kirstine Jensen med en sum på 40.

Lærer Nielsen har prøvet mange eksaminer, siden han blev ansat i 1894. Mon ikke han har siddet og bakket på sin pibe godt tilfreds med sine elevers præstationer. Han var kendt for at være en dygtig og respekteret lærer.

Læreren var også til eksamen. I den årlige indberetning til skoledirektionen fik lærerne karakterer. Lærer Nielsen lå sammen med lærer Nørregaard på Røjle-Taarup skole i front med meget flittig og meget duelig. Han kunne også bruge spanskrøret mod uvorne drenge, som måtte bøje sig ned og få nogle slag bagi. I 1903 fik lærer Nielsen et legat for duelighed.

Laurits var til mange eksamener, inden han gik ud af skolen i 1908.

(Foto: Fra sognebillede)

Laurits’ konfirmationsbillede 1908. Efter konfirmationen kom han ud at tjene. Var soldat i 1914. I 1919 blev han gift med Margrethe Jørgensen, Bro Skov. Han købte et husmandssted på fire tønder land nær Margrethes hjem. Han begyndte at ruge æg ud og sælge daggamle kyllinger. Det blev til en større produktion med flere tusinde kyllinger om året. Desuden solgte han bær og frugt. På husmandsstedet var der en hest og et par køer samt en fedegris. Laurits døde i oktober 1975 knap 80 år gammel. (Foto udlånt af Birgit og Erik Riis)

Laurits’ barndomshjem. Et husmandssted på tre tønder land på Nybølvej (nr. 9) i udkanten af Vejlby. Han var den ældste i søskendeflokken. Hjemmet var præget af Indre Mission. Søren Knudsen Sørensen og Ane Marie, skaffede sig her familiens udkomme. Og der skulle noget til, for de fik 12 børn. Søren kunne supplere sin indtægt med en dagleje hos graveren indimellem. Det gav en kr. om dagen om sommeren og 90 øre om vinteren. Laurits har fortalt, at de aldrig er gået sultne i seng. På billeder fra ca. 1912 står Laurits nr. tre fra venstre og står ved siden af sin far. Moderen holder et barn. Et barn sover til middag. Parret får yderligere to børn. (Foto fra 1912, udlånt af Birgit og Erik Riis)

7-årige Niels Marius første eksamen

Lille Niels Marius på 7 år og tre måneder kommer nemmere om ved eksamen i 1902. Han går i yngste klasse. I religion noterer lærer Nielsen ud for alle de helt unge poder, at de ”øvede vel”. I læsning får han karakteren 2 ligesom de fleste andre drenge på seks-syv år. En enkelt skiller sig ud med 1½ og i den anden ende fik en 2½ og en 3½. Pigerne er en tak bedre læsere med karakteren 3 til de fleste, en enkelt 2½ og en 3½. Alle ser ud til at opføre sig eksemplarisk, alle børn, piger og drenge i yngste klasse, får et 4-tal. Mon ikke der var en udpræget respekt for læreren dengang?

Hvem var Niels Marius? Hans far var daglejer og ringer i Vejlby Kirke, Lars Nielsen, der var gift med Birthe Katrine, født Jensen. Hun var husmor og kirkekone. Niels Marius var den yngste af to drenge. De boede i et hus med kirken og skolen som naboer.

Niels Marius blev togfører ved statsbanerne og boede i Strib sammen med sin kone, Jenny Marie. Familien flyttede senere til Nyborg. De fik tre piger. Jenny Marie døde af kræft som 47-årig. Niels Marius døde som 87-årig. Deres børn blev også gift og fik børn. To af børnebørnene omtaler ham som en kærlig og omsorgsfuld morfar. De to er Jørgen og Niels, altså brødrene Olsen, der i 2000 vandt det internationale Melodi Grand Prix i Stockholm med sangen: Smukt som et stjerneskud. Men det er en helt anden historie.

Ned på jorden igen og tilbage til Vejlby. Niels Marius var til mange eksamener på Vejlby Skole i de kommende år. Skolekommissionen mødte op. Børnene blev overhørt i de forskellige fag og fik karakterer, som læreren førte ind i eksamensprotokollen.

Kilder: Tre gamle landsbyskoler, Knud Madsen, Bavnen 2001 nr. 2

Skoleliv i Vejlby omkring 1900, Johanne Beck, Bavnen 1999 nr. 2

Eksamensprotokol 1902 Vejlby Skole

Skoleindberetning 1902 Vejlby Kommune

Brødrene Olsen – et stjerneskud, 2000