Vælg en side

Bladkrigen i Middelfart 1948-50

Bladkrigen i Middelfart 1948-50

Vestfynske venstrefolk gik i efter√•ret 1947 til kamp mod egnens helt dominerende radikale avis, Middelfart Venstreblad. De oprettede deres egen avis, Middelfart Dagblad. ‚ÄĚKrig skal De f√•‚ÄĚ, erkl√¶rede Johannes Nyg√•rd, Venstrebladets markante redakt√łr, og ignorerede den ny avis. Den fik fodf√¶ste, men blev aldrig nogen trussel for Venstrebladet.

Af Poul Christensen

Redakt√łr Erik Lau J√łrgensen tog sin frakke p√• og forlod det midlertidige kontor hos jernfirmaet A/S AFI i √ėstergade 25. Han spadserede de f√• hundrede meter hen mod Middelfart Venstreblad p√• Algade 48. Den 26-√•rige unge journalist havde v√¶ret redakt√łr i f√• dage p√• den ny venstreavis, Middelfart Dagblad. Han ville p√• denne februardag i 1948 p√• h√łflighedsvisit hos den 64-√•rige Johannes Nyg√•rd, redakt√łr af byens og egnens helt dominerende avis, Middelfart Venstreblad. Denne radikale avis, som en kreds af venstrefolk havde set sig sure p√• og ville skabe en modv√¶gt imod med den ny avis, der havde Venstres liberale ideer som sit grundlag.

Fr√łken Bj√łrn, avisens bogholder og altmuligdame, melder den unge redakt√łrs ankomst.

– N√• ham! Lad ham komme, h√łrer Lau J√łrgensen Nyg√•rd sige.

Lau J√łrgensen g√•r gennem det aflange lokale, hvor Nyg√•rd residerer i ‚ÄĚKahytten‚ÄĚ ‚Äď et kontor bagerst med tre trin op til redakt√łren, der har ledet Venstrebladet siden 1915 og skrevet sin daglige leder abonnenterne, som nu t√¶ller 6.500.

Lau J√łrgensen g√•r de tre trin op og stiller sig indenfor d√łren med rystende kn√¶.

Nygård sider bag skrivebordet og skriver med sin fyldepen, og det bliver han uanfægtet ved med i nogle minutter. Omsider ser han op og tager mål af sin gæst:

РDet var mig en ung mand til så stor en opgave!

Lau J√łrgensen fortryder, han var kommet, men kommer s√• pludselig i tanke om et skriftsted, som f√łr havde v√¶ret ham til tr√łst. Han samler mod og siger:

– De er jo teolog, redakt√łr Nyg√•rd, og kender sikkert Paulus‚Äô ord: Lad ingen foragte dig for din ungdoms skyld!

Lau J√łrgensen ser nu, at det strenge ansigt klarer op i et smil. Isen er brudt, men dog ikke s√• meget, at han bliver budt at sidde ned eller tage frakken af.

– M√• jeg s√¶tte mig, sp√łrger han.

– Ja, bevares. Men hvad skal vi tale om? Jeg har forst√•et, at det er krig, det drejer sig om. De skal nu ikke forvente, at jeg vil besk√¶ftige mig med Dem og Deres ny blad. Men krig skal De f√•, og jeg har i grunden ondt af en ung mand, der er blevet lokket til s√• h√•bl√łs en opgave.

Lau J√łrgensen forklarer ham, at han ikke er blevet lokket, men ganske rigtigt er kommet for at give sig i kast med en stor opgave.

De talte lidt om et par andre ting. Nogen lang samtale blev det ikke. Erik Lau J√łrgensen gik tilbage til det midlertidige kontor, hvor han delte kontor og skrivemaskine med jernfirmaets bogholder, for at skrive videre p√• artikler til sine 400-500 abonnenter.

Aktietegnings- og bladudvalget fra Middelfart Dagblad omkr. 1950. St√•ende f.v.: g√•rdejer Anton J√łrgensen, Udby, g√•rdejer og amtsr√•dsmedlem Alfred Andersen, K√¶rby, chefredakt√łr E. Br√¶ndegaard Jensen, Fredericia Dagblad, g√•rdejer Chr. J√łrgensen, R√łjle, Anton J√łrgensen, Ejby, Siddende f.v.: Forvalter N.S. Bj√łrn, Middelfart, redakt√łr Erik Lau J√łrgensen, amtsr√•dsmedlem Sigurd Bro, Baaring, formand for bladet, og overretssagf√łrer, E. Ejlersgaard, Middelfart. (Foto: Byarkivet Middelfart)

Johannes Nyg√•rd var redakt√łr af Middelfart Venstreblad fra 1915 til 1963. Han tredoblede oplaget til 6500 og gjorde den radikale avis til egnens helt dominerende. Hans daglige ledere var markante og blev ofte citeret i landets aviser. Her interviewer han en 100-√•rig i ca. 1952.  (Foto: Fra Det Kongelige Biblioteks billedsamling)

Johannes Nygårds sidste appel til vælgerne om ikke at stemme på Venstre, men på Det radikale Venstre til folketingsvalget i 1947.

 

Nyg√•rd, en torn i √łjet p√• mange venstrefolk

Venstrefolkene i Middelfartkredsen var ganske utilfredse med den radikale avis. Jo, de kom til orde, når der var politiske debatter. Men som radikal avis fremhævede Middelfart Venstreblad de radikale synspunkter, og generalforsamlinger i radikale vælgerforeninger og husmandsforeningerne fik meget spalteplads.

Venstre havde den fynske venstre-avis, Fyns Tidende, med en lokalredaktion i Middelfart. Den kunne så, som det var almindeligt dengang, fremhæve Venstres arrangementer og politik. Men Fyns Tidende var ikke udbredt i det vestfynske. Her herskede Johannes Nygård og Middelfart Venstreblad.

Ved folketingsvalget i oktober 1947 fik Venstre et godt valg og de radikale et d√•rligt. I den ellers radikale h√łjborg, middelfartkredsen, fortr√¶ngte Venstre Det radikale Venstre som det n√¶stst√łrste parti efter Socialdemokratiet. De radikale kunne dog bryste sig med, at partiet lokalt samlede tre gange s√• mange stemmer som p√• landsplan.

Under valgkampen var den radikale avis en torn i √łjet p√• mange ledende vestfynske venstrefolk. De mente ligefrem, at partiet Venstre var Venstrebladets politiske hovedmodstander.

Redakt√łr Nyg√•rd sendte da ogs√• en kaskade af ledere efter Venstre og dets leder, statsminister Knud Kristensen. Han tordnede is√¶r imod statsministerens tvetungethed i gr√¶nsesp√łrgsm√•let. Statsministeren fastholdt 1920-gr√¶nsen mellem Danmark og Tyskland overfor omverdenen, men talte indadtil i Venstre for at genoplive Eider-politikken. ‚ÄĚUfatteligt, at Venstre slutter op om denne Mand‚ÄĚ, skrev Nyg√•rd.  

‚ÄĚVenstre p√• Vestfyn maatte uden at have Mulighed for at tage til Genm√¶le finde sig i en ganske meningsl√łs og ubehersket radikal Agitation, der savnede Sidestykke noget andet sted i Landet‚ÄĚ, hed det i 1950 i en fremstilling af bladets tilblivelse.

Selv om Venstre i 1947 mistede regeringsmagten til Socialdemokratiet, var der optimisme hos Venstre ‚Äď ogs√• i middelfartkredsen. Med kredsformand, g√•rdejer Sigurd Bro, B√•ring, i spidsen for et bladudvalg gik man i gang med at oprette et nyt dagblad. I udvalget kom ogs√• repr√¶sentanter fra Indre Mission, landboforeningerne og modstandsbev√¶gelsen ‚Äď alle grupperinger, som stod for synspunkter med debatpotentiale i forhold til den radikale og grundtvigske redakt√łr Johannes Nyg√•rd.

At oprette en ny avis med eget trykkeri var ut√¶nkeligt. Det kr√¶vede store investeringer, og der var i efterkrigstiden mangel p√• udstyr og papir. Bladudvalget henvendte sig til chefredakt√łr S.P. Quist, Fyns Tidende, som ikke var indstillet p√• et samarbejde. Udadtil med den begrundelse, at avisen havde andre interesser og ikke kunne p√•tage sig denne specielle opgave, men sandheden var snarere, at han ans√• det nye blad som en konkurrent til sin egen avis.

Mere held havde bladudvalget med en henvendelse til en anden venstreredakt√łr, E. Br√¶ndegaard Jensen, Fredericia Dagblad. De aftalte, at fredericiaavisen oprettede en afl√¶ggeravis i Middelfart ‚Äď Middelfart Dagblad. Onsdag den 3. december 1947 var det p√• plads. Den ny avis skulle udkomme f√łrste gang den 2. januar 1948. Fredericia Dagblad k√łbte ejendommen Gammel Baneg√•rdsvej 5b, hvor der skulle v√¶re redaktion og en lejlighed til redakt√łren. Det blev den 26-√•rige journalist Erik Lau J√łrgensen, som havde den tilknytning til egnen, at han var vokset op i pr√¶steg√•rden i Kauslunde. Han kunne f√łrst tiltr√¶de den 1. februar 1948. Derfor fik redaktionssekret√¶r P.A. J√łrgensen, Fredericia Dagblad, til opgave at holde stolen varm til ham i den f√łrste m√•ned.   

Bladudvalget tegnede abonnenter, og det gik over al forventning godt. Inden det f√łrste nummer kom p√• gaden, var der tegnet tre gange s√• mange som planlagt ‚Äď eller i alt 500-600 abonnenter. Praktiske opgaver som at f√• aftaler med lokale meddelere, postv√¶senet og bude kom ogs√• p√• plads.

Forsiden af det f√łrste nummer af Middelfart Dagblad den 2. januar 1948. Middelfart navnet optr√¶der p√• forsiden, men ellers er bladet identisk med Fredericia Dagblad bortset fra en side med vestfynstof.

Middelfart Venstreblads forside den 2. januar 1948. Ofte blev den lokale hovedhistorie, som her, placeret på forsiden.

 

Den lyse ide med en jysk aflægger

Den 7. december 1947 holdt Middelfart Venstreblad √•rsfest, som man plejer. Restaurant Astoria i Algade var ‚ÄĚbesat til Tr√¶ngsel‚ÄĚ, da formanden b√łd velkommen til generalforsamlingen i salen. Han og redakt√łr Nyg√•rd fortalte om, at der ‚ÄĚigen var Fremgang i Abonnementet‚ÄĚ. Driftsoverskuddet var p√• 7.177 kr., og aktion√¶rerne tog hjem med et udbytte p√• seks pct.

S√• flyttede forsamlingen til restaurationen, hvor ‚ÄĚbugnende Fade og Skaale, hvis l√¶kre og veltilberedte Indhold Bidrog til, at den hyggelige Stemning rigtig udfoldede sig‚Ķ‚ÄĚ, som der st√•r i avisens referat.

Efter spisningen talte kredsens folketingsmand, Oluf Steen, om at forbedre de sociale love, om de radikales isolerede position i forsvarssp√łrgsm√•let, om udstykning til flere husmandsbrug.

Derp√• fulgte en r√¶kke talere, som hver sluttede med at udbringe et leve. Den f√łrste for formanden. Derefter kom turen til redakt√łr Nyg√•rd, bestyrelsen, damerne, Det radikale Venstre og f√¶drelandet.

S√• blev forsamlingen spredt. De danseglade i salen, og kortspillerne i restaurationen. ‚ÄĚDet blev sent, inden de sidste br√łd op efter en vellykket Festaften‚ÄĚ, slutter referatet.

Mon ikke, der også blev talt om, at der var planer om at oprette en ny venstreavis, men det blev ikke nævnt i det omfattende referat i Middelfart Venstreblad den 8. december 1947.

Den 10. december bringer Nygård denne notits:

‚ÄĚDer arbejdes i disse Dage energisk p√• at faa en Afl√¶gger af Fredericia Dagblad til Vestfyn som et ‚ÄĚnyt Venstreblad‚ÄĚ. Det er Indre Missionsfolk og Venstrem√¶nd i Vejlby Sogn, der har f√•et den lyse Ide for at slippe for n√¶rv√¶rende Blads ‚ÄĚradikale og grundtvigske‚ÄĚ Indstilling. Der er naturligvis intet at sige dertil. Ganske vist har man Fyns Tidende til at repr√¶sentere Venstre her p√• Egnen, og saa vidt os bekendt har dette store Blad hidtil kunnet tilfredsstille Venstrem√¶ndene politisk, men n√•r der g√•r religion i det, saa er det jo en anden sag. Vi havde jo aldrig f√łr vidst, at Fredericia Dagblad var s√¶rlig indremissionsk‚ÄĚ.

Spidst og polemisk fra den grundtvigianske redakt√łr. Det er jo n√¶rmest et missionsk skrift, de venstrefolk har gang i.

Den 2. januar 1948 udkommer den ny avis. Bladudvalget skriver, at den fremkommer efter indtr√¶ngende opfordringer fra en vid kreds p√• Vestfyn, der √łnsker et eftermiddagsblad, der ‚ÄĚi Omtale af Dagens og Tidens Begivenheder lod sig lede af de liberale Synspunkter, der ligger til Grund for Venstres Politik‚ÄĚ. Det forklarer, at det af tekniske grunde blev et samarbejde med Fredericia Dagblad, da det var umuligt at anskaffe trykkerimaskiner og papir under de nu r√•dende forhold.

Bladet er p√• seks sider, hvoraf de fem er f√¶lles med Fredericia Dagblad. P√• side et bringes de vigtigste nyheder fra Danmark og verden. Side to har flere nyheder. Side tre er til debat, kommentarer og navnestof. Side fire er til lokalstof og annoncer fra Middelfart og omegn. Side fem til Fredericia-annoncer og side seks til servicestof, radioprogrammer, f√łljeton og sm√•, lettere artikler.

Det er nogenlunde samme indhold som Middelfart Venstreblad. Men det er tydeligt, at der fra starten er væsentligt mindre lokalt stof og langt færre annoncer i Middelfart Dagblad. Til gengæld får Dagbladets læsere en masse annoncer fra Fredericia.

Johannes Nyg√•rd byder ikke den ny avis velkommen. Men den 6. januar oplyser Nyg√•rd, at Venstrebladet g√•r ind i det nye √•r med en lille nedgang i holdertallet p√• 295. Det skyldes den ny avis. ‚ÄĚNogle Venstrefolk og Indre Missionsfolk begyndte i December en Agitation for Et nyt Blad, som viste sig at v√¶re en Afl√¶gger af Fredericia Dagblad. Agitationen bredte sig og antog en stedse skrappere Form, og det har altsaa resulteret i, at Venstrebladet har mistet 295 Abonnementer‚ÄĚ.

Men det ryster ingenlunde den dominerende avis, der trykkes i 6.825 eksemplarer. ‚ÄĚ295 er jo ikke noget d√łdsst√łd, ligesom Grundlaget for det jyske Afl√¶ggerblad heller ikke synes meget st√¶rkt‚ÄĚ, slutter Nyg√•rd.

Muggent når der går religion i politik

Han f√łlger op p√• notitsen med en leder ‚ÄĚReligion og politik‚ÄĚ den 16. januar og langer ud efter de indremissionske bagm√¶nd til den ny avis, uden at n√¶vne den ny avis med navn.

‚ÄĚDer er gerne noget muggent, naar der gaar Religion i Politik. Intet kan nemlig misbruges som det religi√łse, og er man Fanatiker i Politik, fristes enkelte over Evne til at g√łre det‚ÄĚ, indleder Nyg√•rd.

Han forts√¶tter med, at nogen fra Vejlby Sogn har spurgt, om det er rigtigt, at ‚ÄĚde Radikale vil Kristendommen til livs‚ÄĚ, og at Middelfart Venstreblad skulle v√¶re p√• samme linje.

Baggrunden for den p√•stand er, at ‚ÄĚde Radikale vil have Kristendommen ud af Skolerne og det vil jo sige, at de vil afkristne den kommende Sl√¶gt‚ÄĚ.

Det afviser han som den rene usandhed. Men de radikale vil gerne have mere ærlighed ind i religionsundervisningen i skolen. Det skal ske ved, at lærere, der ikke er troende, skal kunne fritages for religionsundervisning. Den skal nemlig være en forkyndelse for at være ægte og betyde noget.

‚ÄĚAlt √•ndeligt Liv kr√¶ver Frihed, derfor ogsaa L√¶rerfrihed. Men det samme g√¶lder For√¶ldrene. Hvis disse er Kristendoms-Modstandere, maa der g√¶lde for dem, hvad der g√¶lder for l√¶rerne, at det redeligste er at lade dem faa Frihed til at bestemme, om deres B√łrn skal have Religion i Skolen‚ÄĚ, skriver Nyg√•rd.

Han venter flere beskyldninger fra den side, og han slutter lederen. ‚ÄĚVidere ‚ÄĚkristeligt‚ÄĚ er det i saa fald ikke, men Politik kan jo ogs√• til Tider v√¶re en st√¶rkere Drivkraft, selvom den ikl√¶der sig Fromhedens maske‚ÄĚ.

Siden har Nyg√•rd og Venstrebladet, med en enkelt undtagelse i december 1949, ignoreret Middelfart Dagblad. Hans ord til Erik Lau J√łrgensen en m√•ned senere, om at ‚ÄĚDe ikke skal forvente, at jeg vil besk√¶ftige mig med Dem og Deres nye Blad‚ÄĚ synes at v√¶re en planlagt strategi overfor konkurrenten. End ikke i referaterne af Venstrebladets bestyrelsesm√łder i de √•r n√¶vnes konkurrenten.

Erik Lau J√łrgensen var 26 √•r, da han tiltr√•dte som redakt√łr p√• Middelfart Dagblad. Han blev senere fra 1963 til 74 chefredakt√łr p√• Mors√ł Folkeblad. Han tog en pr√¶steuddannelse og var pr√¶st for den grundtvigske frimenighed p√• Mors 1973-88. (Foto: Byarkivet i Middelfart)

 

Erik Lau J√łrgensen tiltr√¶der

Den 1. februar tiltr√¶der Erik Lau J√łrgensen. I sin f√łrste leder appellerer han til, at l√¶serne betragter bladet som deres eget blad.

‚ÄĚVores spalter st√•r √•bne for alt, hvad der r√łrer sig p√• Vestfyn ‚Äď ikke blot nyhedsstof, men i lige s√• h√łj grad p√• de kirkelige, folkelige og politiske str√łmninger, der i s√¶rlig grad optager en v√•gen befolkning som den vestfynske‚ÄĚ.

Han bekr√¶fter bladets politiske Venstre-linje.  Middelfart Dagblad vil ud fra liberale synspunkter tage stilling til aktuelle sp√łrgsm√•l.

I dagligdagen har Erik Lau J√łrgensen mere end nok at g√łre. Fra om morgenen til hen p√• formiddagen skriver han artikler og ofte en leder. Inden kl. 11 ringer han til Fredericia Dagblad og dikterer teksterne, s√• de kan blive sat og trykt i n√¶ste dags avis. Han f√•r stof fra de otte-ni meddelere. Om eftermiddagen tager han ud og tegner abonnenter og annoncer. Om aftenen er han ofte til m√łder. Han skriver referatet med det samme og afleverer det p√• stationen i Middelfart, s√• det kan komme med nattoget til Fredericia og komme i avisen n√¶ste dag. Indimellem skal han f√łre regnskab, som dog ikke er st√łrre, end han kan bruge sin lommebog.

Den 2. marts er ejendommen p√• Gammel Baneg√•rdsvej f√¶rdigrenoveret, og Lau J√łrgensen flytter ind med redaktion og sin familie.

M√•ske har Johannes Nyg√•rd opfattet Lau J√łrgensen ikke bare som redakt√łr af en venstreavis, men ogs√• som budbringer for de indre missionske kredse, som stod bag avisen. Han var jo s√łn af en indre missionsk pr√¶st, som Nyg√•rd havde brugt mange ledere p√• gennem √•rene.

Men unge Lau J√łrgensen havde v√¶ret p√• Askov H√łjskole, og de grundtvigske str√łmninger, der pr√¶gede den h√łjskole, havde pr√¶get ham mindst lige s√• meget som barndomshjemmet.

Da biskop √ėllgaard i april 1948 ordinerede landets tre f√łrste kvindelige pr√¶ster, heraf hj√¶lpepr√¶st i Nr. Aaby-Indslev, Edith Brenneche Petersen, i Odense Domkirke var Lau J√łrgensen til stede. Han skrev en fyldig reportage og en leder:

‚ÄĚFor moderne mennesker, der er vant til at se kvinder indtage alle mulige stillinger i samfundet, burde der i og for sig ikke v√¶re noget sindsoprivende i ogs√• at se dem ikl√¶dt kjole og krave‚ÄĚ. Han udtrykker det √łnske, at de tre f√•r lov til at √łve en stilf√¶rdig gerning til velsignelse for de mennesker, de er sat til at virke iblandt.

Nyg√•rd var ogs√• til stede og skrev en omfattende reportage i Venstrebladet under overskriften: Biskop √ėllgaard gik helt og fuldt ind for kvindelige pr√¶ster. P√• det punkt, viste det sig, var de to redakt√łrer ikke modstandere.

Da Chr. J√łrgensen ville h√¶ve sine penge

Let var det sandelig ikke at starte et nyt dagblad. Det var s√•ledes s√¶rdeles besv√¶rligt at f√• annoncer. Lau J√łrgensen m√łdte op til handelsstandsforeningens generalforsamling, for her var jo samlet mange mulige annonc√łrer, men den ny redakt√łr blev afvist. Han fik dog lov til at overv√¶re generalforsamlingen, men den efterf√łlgende og for ham vigtigere del, torskespisningen, gik han glib af. Dagen efter ringede han til formanden for bladudvalget, Sigurd Bro, og fortalte, hvad der var sket.

Den ordner jeg, sagde Bro. Nogle dage senere kom handelsstandsforeningens formand, k√łbmand Herrik Hansen. Han beklagede det skete og spurgte, om Lau J√łrgensen ikke havde lyst til at blive medlem af Rotary. Bro havde i √łvrigt sagt til Herrek Hansen, at der ikke var l√¶ngere til Odense, end at de folk, som stod bag avisen, godt kunne flytte deres handel.

Jo, der var krig, ogs√• p√• annoncer, og den blev f√łrt uden sk√•nsel.

Middelfart Sparekasse n√¶gtede at annoncere i Middelfart Dagblad. S√• gik g√•rdejer Chr. J√łrgensen, R√łjle, ind og sagde sine penge op ‚Äď og det var ikke sm√•penge, det drejede sig om. Direkt√łren kom til skranken, og Chr. J√łrgensen gik ikke, f√łr Lau J√łrgensen telefonisk var blevet tilkaldt, og der var truffet aftale om en fast l√łbende annonce.

Biografannoncerne var ogs√• vigtige, for folk brugte avisen til at se, hvad der gik i biffen. Men direkt√łr Tholstrup, som ogs√• ejede Middelfart Bio, var ikke let at f√• penge ud af, fort√¶ller Lau J√łrgensen, ogs√• selv om han kunne f√• annoncer til en meget lav pris. Lige meget hjalp det. Derimod hjalp det, at en snes mennesker blev enige om at ringe til biografen hver aften og sp√łrge, hvad der gik i biografen ‚Äď ikke fordi de ville bestille billet. De ville bare vide det. Kampagnen greb om sig, og det varede ikke l√¶nge, f√łr biografens telefon var blokeret af mennesker, der slet ikke ville i biografen. Det gav annoncer til normal pris.

– Og jeg fik i √łvrigt et godt forhold til Tholstrup, f√łjer Lau J√łrgensen til. 

Selv om de kampagner hjalp lidt på annoncemængden, forblev den beskeden.

Ogs√• internt i venstrekredse var der modstand mod Dagbladet. Chefredakt√łr S.P. Quist, Fyns Tidende, beklagede sig over konkurrencen fra Middelfart til Venstres formand, den nu forhenv√¶rende statsminister Knud Kristensen. Quist var vred og ville have bladet stoppet.

En dag Lau J√łrgensen m√łdte Knud Kristensen til et venstrem√łde, bad han Knud Kristensen om at tale med Quist og f√• ham ‚ÄĚned p√• jorden‚ÄĚ. Det lovede Knud Kristensen, men lod ikke h√łre fra sig. Nogen tid efter m√łdte unge Lau J√łrgensen Knud Kristensen og spurgte, om han havde talt med den efterh√•nden aldersstegne Quist. Jo, det havde han. ‚ÄĚV√¶r du glad for, at det er dig, der skal skrive hans nekrolog, og ikke omvendt‚ÄĚ, svarede den tidligere statsminister. 

 

Dagblade i Middelfart

I mange byer var der fra slutningen af 1800-tallet fire dagblade, et for hvert af de fire gamle partier: Venstre, H√łjre/konservative, Socialdemokratiet og de radikale. I Middelfart eksisterede h√łjreavisen, Middelfart Dagblad fra 1885 til 1899, og en konservativ avis vandt ikke siden fodf√¶ste i byen.

Venstre f√łrte sig frem med Middelfart Avis fra 1857 til 1936. I 1948 genopstod en venstreavis, nu med navnet Middelfart Dagblad. I 1962 blev den opslugt af Fyns Tidende.

Middelfart Venstreblad blev oprettet i 1892 og tilsluttede sig den del af Venstre, der i 1905 blev til Det radikale Venstre. I mellemkrigstiden blev den den f√łrende lokale avis. Bladet indgik i 1975 et samarbejde med Den fynske Bladfond og er i dag Nordvestfyn-siderne i Fyns Stiftstidende, dog optr√¶der det gamle navn ikke l√¶ngere i avisen. 

Middelfart Socialdemokrat blev oprettet i 1906 og eksisterede til 1962, hvor den indgik i Dagbladet Fyn/Fynsk Aktuelt.

Gennem √•rene har der desuden v√¶ret flere mislykkede fors√łg p√• at oprette dagblade. 

 

Dagbladet får fodfæste på Vestfyn

Lau J√łrgensen forts√¶tter sit arbejde ene mand. Der kommer nye abonnementer til. Han skriver ofte ledere om b√•de lokale forhold, landspolitiske, folkelige og kulturelle emner. Han pr√łver at polemisere mod Nyg√•rds ledere. Men Nyg√•rd bider ikke p√•. Han lader udadtil, som om Middelfart Dagblad ikke eksisterer.

Nyg√•rds ledere var ber√łmte og ofte citeret i mange af landets dagblade. Han havde allerede dengang skrevet mange, for han blev ansat i 1915. Lau J√łrgensen havde ved sin ans√¶ttelse betinget sig, at han kunne skrive ledere, s√• Nyg√•rds ikke stod alene, n√•r man talte om aviserne derhjemme eller med naboen.

– Nyg√•rds og mine ledere var nok det mest l√¶ste stof, fort√¶ller Lau J√łrgensen.

Engang talte han med en dyrl√¶ge. ‚ÄĚJeg burde opkr√¶ve en afgift‚ÄĚ, sagde dyrl√¶gen. ‚ÄĚFor n√•r jeg er ude p√• g√•rdene, m√• jeg bruge den dobbelte tid. For lederne skal altid diskuteres, inden jeg kan tilse dyrene‚ÄĚ.

I begyndelse af 1949 g√łr Lau J√łrgensen det f√łrste √•r op: ‚ÄĚDagbladet har s√• godt fodf√¶ste p√• Vestfyn, at dets fremtid er sikret. I sidste kvartal var der en fremgang p√• over 100 abonnenter‚ÄĚ, konstaterer han den 3. januar. Det samlede tal var 620.

Et par dage efter, den 8. januar, melder Middelfart Venstreblad om en fremgang p√• 53 holdere i forhold til forrige kvartal. ‚ÄĚOg dermed er Venstrebladet inde i sin normale G√¶nge‚ÄĚ, konstaterer avisen.

Ser man p√• indholdet af de to aviser, tegner der sig det billede, at Venstrebladet har cirka dobbelt s√• meget lokalstof som Dagbladet. Forskellen er endnu st√łrre, n√•r der drejer sig om vestfynske annoncer. Men den redaktionelle bemanding er ogs√• forskellig. P√• Dagbladet skriver Lau J√łrgensen alt lokalstof med hj√¶lp fra 8-10 meddelere, en freelance-medarbejder og en journalistelev, som tiltr√¶der i begyndelse af 1949. P√• Venstrebladet er der en redakt√łr, en redaktionssekret√¶r, antagelig to journalister og en elev samt meddelere. Til geng√¶ld laver de en fuld avis, dog overvejende med telegramstof p√• de ikke-lokale sider ‚Äď det skal skrives ned efter diktat fra bureauerne, eller det kommer i s√¶ttebar form. Det skal redigeres, inden det s√¶ttes og brydes om.

Ballade om annoncer udl√łser grove anklager

I 1949 finder Middelfart Dagblad sin plads. Erik Lau J√łrgensen mener, at avisen n√•r op p√• 1000 eksemplarer. Men det eneste officielle tal er 620 abonnenter ved udgangen af 1948. Op til nyt√•ret 1949/50 hyrer bladet en annoncekonsulent fra Vejle Amts Folkeblad til at tegne annoncer til nyt√•rsnummeret. Det f√•r bladkrigen til at blusse op. Den 28. december f√łler redakt√łr Nyg√•rd sig ‚ÄĚN√łdet til at g√łre Opm√¶rksom p√•, at der i disse Dage sker Henvendelse til Folk i Vestfyn om Nytaarsannoncer under et saadant Foregivende, at de paag√¶ldende tror, at det er Middelfart Venstreblad, der henvender sig, medens det er et andet Blad‚ÄĚ.

Pas p√•, lyder henstillinger til dem, der ikke √łnsker at blive taget ved n√¶sen.

Han undg√•r beh√¶ndigt at n√¶vne Middelfart Dagblad med navn. Men Lau J√łrgensen tilbageviser resolut anklagen i lederen ‚ÄĚOndsindet snigl√łb‚ÄĚ den 29. december:

‚ÄĚVi forstaar godt, at Dagbladets hastigt stigende Annoncem√¶ngde maa v√¶re en Torn i √ėjet p√• vore konkurrenter. Det vidner nemlig om, at Bladet har faaet godt fodf√¶ste, og at der er en sund og naturlig Baggrund for det‚ÄĚ, indleder han og gengiver notitsen fra venstrebladet.

‚ÄĚMisundelse og Ondskab lyser ud af disse Linjer, som vi uden noget som helst Omsv√łb vil tillade os at karakterisere som Usandhed og Bagvaskelse‚ÄĚ. Han gengiver, hvordan annoncetegneren har arbejdet, og at han aldrig har brugt udtrykket ‚ÄĚet venstreblad‚ÄĚ, idet det kunne misforst√•s. Han medgiver, at misforst√•elser kan forekomme i en telefon, men det turde v√¶re et spinkelt grundlag at rejse en svindelsigtelse p√•.

Der var mange annoncer i nytårsnummeret, men dog flere i Venstrebladet.

Krigen kunne tage ufine former. Erik Lau J√łrgensen fort√¶ller, at en ivrig radikal familie i Skrillinge en nyt√•rs morgen v√•gnede op i et m√łrkt hus, for husets vinduer var klistret til med Middelfart Dagblad-plakater. Selv om der er vide rammer for l√łjer denne √•rets sidste aften, br√łd han sig ikke om s√•danne metoder i krigen.

 

Den 2. maj 1950 blev Middelfart Dagblad selvstændigt og flyttede til ejendommen Algade 25.

 

Middelfart Dagblad bliver selvstændigt

Fremgangen af b√•de l√¶sere og annoncer gav den unge redakt√łr og bladudvalget bag avisen mod p√• at blive en selvst√¶ndig avis. Man gik i gang med at tegne aktier til et udgiverselskab, som ogs√• skulle k√łbe en bedre beliggende ejendom. Lau J√łrgensen tog en tur rundt i omr√•det sammen med form√¶ndene for venstrev√¶lgerforeningerne. I l√łbet af et par m√•neder var der tegnet aktier for 40.000 kr., og avisen flyttede til Algade 25.

Den 2. maj 1950 udkom Middelfart Dagblad som en selvst√¶ndig avis. Middelfart Dagblad fik abonnements- og annonceindt√¶gterne, ligesom det stod for distributionen, men k√łbte hos Fredericia Dagblad det ikke lokale stof samt s√¶tning og trykning. For l√¶serne var det stort set samme avis, dog var der lidt mere vestfynstof.

Dagbladet markerede det nye med et s√¶rnummer, hvor man redegjorde for bladets tilblivelse og udvikling. Lau J√łrgensen skriver s√•ledes:     

‚ÄĚNavnlig i Begyndelsen var mange af den Opfattelse, at Formaalet med Middelfart Dagblad f√łrst og fremmest var at genere den radikale Konkurrent, men det er ikke rigtigt. Form√•let var at sprede positiv Oplysning om politiske, folkelige og kirkelige Str√łmninger i vort Folk og saa naturligvis at tegne et sandt Billede af det Liv, der r√łrer sig p√• Egnen. Bliver der saa nu og da Lejlighed til at bryde en Lanse med politiske Modstandere, saa tager vi det med, men selv det at g√łre Tilv√¶relsen broget for en Modstander er ikke noget Maal i sig selv‚ÄĚ.

Han slutter med at sl√• fast, at bladet er en Venstre-avis, men der ogs√• plads til andre meninger, for ‚ÄĚkun naar Meninger faar Lov til frit at brydes, er der Mulighed for, at et Blad virkelig kan komme til at tjene de V√¶rdier, hvoraf vort politiske og kulturelle Liv n√¶res‚ÄĚ.

At Middelfart Dagblad blev selvstændigt og flyttede til Algade omtales ikke i Middelfart Venstreblad.

Den 5. september 1950 var der igen Folketingsvalg, og denne gang kunne venstrefolkene f√• deres synspunkter ud gennem Middelfart Dagblad. Alligevel fik Venstre tilbagegang i s√•vel middelfartkredsen som p√• landsplan. De Radikale erobrede det tabte i 1957 tilbage. I Middelfartkredsen blev de Radikale igen det n√¶stest√łrste parti og fortr√¶ngte Venstre til tredjepladsen. Trods tilbagegang blev Venstres ny formand, Erik Eriksen, statsminister i en Venstre-Konservativ regering, da den socialdemokratiske statsminister Hans Hedtoft et par m√•neder senere ‚ÄĚgled i sm√łrret‚ÄĚ og kom i mindretal.

 

Nyg√•rd giver Lau J√łrgensen en sidste kold skulder

Ved sin tiltr√¶den som redakt√łr blev Erik Lau J√łrgensen medlem af Venstres Redakt√łrforening. Den forening blev grundlagt, f√łr Det radikale Venstre skilte sig ud fra partiet Venstre i 1905 og omfattede derfor redakt√łrer fra b√•de venstre- og radikale venstre-aviser. Lau J√łrgensen var blevet udstyret med et togkort til statsbanerne, hvilket var statsbanernes ‚ÄĚbetaling‚ÄĚ for, at aviserne bragte k√łreplanerne som servicestof. Nu var Lau J√łrgensen blevet leder af en selvst√¶ndig avis, og s√• mente han, at han var berettiget til at skifte f√¶llesklasse-togkortet ud med et p√• f√łrste klasse som de √łvrige ansvarlige redakt√łrer. Ordningen blev administreret af redakt√łrforeningen, der havde Johannes Nyg√•rd som formand. Lau J√łrgensen sendte ans√łgningen til kollegaen lige i n√¶rheden p√• Algade ‚Äď men h√łrte aldrig fra ham, s√• han m√•tte fortsat tage toget p√• f√¶llesklasse, s√• l√¶nge han arbejdede i Middelfart.

Det blev han ikke ved med. Ved √•rsskiftet 1950/51 var Dagbladet if√łlge Lau J√łrgensen p√• vej mod de f√łrste tusinde1000 abonnenter, og bladet kunne i √łvrigt melde, at det op mod nyt√•ret m√•tte afvise annoncer p√• grund af pladsmangel. Den unge redakt√łr ville anskaffe et s√¶tteri og have styr p√• den tekniske proces frem til trykningen, men det satte bestyrelsen sig imod. Den var mere forsigtig. Lau J√łrgensen s√• sig om efter en nyt og mere udfordrende redakt√łrstilling. Den 1. oktober 1951 flyttede han og familien til Faaborg, hvor han tiltr√•dte stillingen som redakt√łr p√• Sydfyns Dagblad.

Johannes Nyg√•rd og Venstrebladet sagde i en notits den 1. oktober farvel p√• denne m√•de: ‚ÄĚRedakt√łrstilling tiltr√¶des. I dag overtager redakt√łr Lau J√łrgensen, Middelfart, stillingen som ansvarshavende redakt√łr af Sydfyns Avis i Faaborg. Den hidtidige redakt√łr, Palle Brandt, tiltr√¶der en stilling i Statsradiofoniens reportageafdeling‚ÄĚ. Navnet Middelfart Dagblad skulle ikke trykkes i Venstrebladet.

Erik Lau J√łrgensen blev senere i en √•rr√¶kke chefredakt√łr p√• Mors√ł Folkeblad, og m√łdte Johannes Nyg√•rd ved flere lejligheder i redakt√łrforeningen.

– Vi fik et godt forhold til hinanden, men vi talte aldrig om bladkrigen i Middelfart, siger Erik Lau J√łrgensen.

Fyns Tidendes lokalredakt√łr i Middelfart, B√łrge Nygaard, overtog Erik Lau J√łrgensens stilling. √ėgede omkostninger og nye l√¶sevaner gjorde det vanskeligt at drive aviser. Det gik ned ad bakke for Dagbladet. I 1962 oph√łrte Middelfart Dagblad og indgik i Fyns Tidende. Samme sk√¶bne overgik Middelfart Venstreblad i 1975 med en aftale med Den Fynske Bladfond og blev til lokalsider i Fyns Tidende og senere i Fyens Stiftstidende.

Kilder:

Erik Lau J√łrgensen: P√• lykke og fromme, 1989

Interview med Erik Lau J√łrgensen, marts-april 2012

Interview med tidligere chefredakt√łr Vagn Nygaard, Vejle Amts Folkeblad, marts 2012

Diverse numre af Middelfart Dagblad og Middelfart Venstreblad fra efteråret 1947 til efteråret 1951

Jette D. S√łllinge og Niels Thomsen: Aviser 1918-91

Middelfart Venstreblads bestyrelsesprotokol 1948-1951

Artiklen er skrevet i 2012 og bragt i Vends 2012

Boksen om Aviser i Middelfart er ajourf√łrt i marts 2017

%d bloggers like this: