Vælg en side

Branddramaet på Billeshave

Branden p√• Billeshave i 1902 er et drama om h√¶vn og om datidens politi og domstole i arbejde. Om en kammerjunker og en r√łgter, som r√łg ganske uklar. Begge kombattanter oplevede en nedtur hver p√• sin m√•de.

Artikel i serien ‚ÄĚMennesker og liv i Vejlby Sogn 1902‚ÄĚ. For mig begyndte historien med denne artikel i Middelfart Avis den 11. juli.
Jeg gik p√• opdagelse i arkiverne. To iltre personer stod overfor hinanden ‚Äď herremanden og r√łgteren. Det m√•tte g√• galt.

.Af Poul Christensen

Frederik Frantzen er vred. Arrigskaben syder i den bortviste r√łgter. Han vil have h√¶vn over sin husbond, kammerjunker F√łnss p√• herreg√•rden Billeshave nord for Strib, for alle de uforskammetheder og ydmygelser, han f√łler sig udsat for. Hans afslag p√• l√łnforskud. Den d√•rlige mad. Hans afvisning af at holde den ustyrlige tyr bundet. Hans overfald p√• ham i marken forleden. Og det allerv√¶rste: I formiddags smed kammerjunkeren den 58-√•rige r√łgter ud af sit kammer og jog ham v√¶k uden at betale, hvad han havde til gode i l√łn.

Han m√¶rker her i m√łrket ved 23-tiden mandag den 10. juli 1902, hvordan s√•ret p√• skinnebenet g√łr ondt. S√•ret fik han, da han efter kammerjunkerens kraftfulde skub faldt over stend√łrtrinnet. Det skal han f√• betalt. I lommen har Frederik en √¶ske nyindk√łbte t√¶ndstikker.

Han kan skimte herreg√•rden i den overskyede og sm√•kolde nat med en frisk vind fra sydvest. Til venstre ko- og hestestalden. Til h√łjre ladebygningen. Midtfor i baggrunden den nye hovedbygning. Her bor herskabet, kammerjunker Frederik Niels Basse F√łnss p√• 40 √•r og hans frue, Edele Basse F√łnss, med deres fem b√łrn.

Herreg√•rden Billeshave, angiveligt det oprindelig udseende fra 1774. Bygningerne er √¶ndret i l√łbet af 1800-tallet. Staldbygningen til venstre br√¶ndte i 1817 og havde str√•tag i 1902. Hovedbygningen fra 1858 og ombygget i 1899 er kortere end den oprindelige og er trukket lidt tilbage. (Stik fra bogen Prospekter af danske Herreg√•rde, udgivet 1863)

Konfrontation

Petroleumslamper og t√¶llelys er slukket. Alt er stille og fredeligt p√• herreg√•rden. Det har det ellers ikke v√¶ret i den senere tid. R√łgterens sammenst√łd med kammerjunkeren og r√łgterens udgydelser om h√¶vn under m√•ltiderne i borgstuen har skabt en utryg stemning. G√•rdens karle og piger har talt om det. I g√•r tog det til efter sammenst√łdet med kammerjunkeren om tyren, som Frederik synes er livsfarlig, n√•r den ikke er t√łjret. Han forlod Billeshave for at g√• til politiet i Middelfart for at anmelde kammerjunker F√łnss, selv om denne gjorde det klart, at det bet√łd bortvisning fra Billeshave.

Her til morgen den 10. juli er m√¶glingsm√łdet hos sognefoged Jacob H. Kristiansen i Kustrup endt uden forlig, s√• r√łgteren er bortvist. Uden for sognefogedens stuehus siger kammerjunkeren:

– Nu er du en fri mand.

РI så fald vil jeg straks slå Dem ihjel, så mine efterkommere (tjenestefolk) kan blive fri for kammerjunkerens ubehageligheder.

Kammerjunkeren taber m√¶let. R√łgteren forts√¶tter:

– De h√łrer til de √łverste samfundskredse. Giv mig mine skillinger eller nogle af dem og sig s√• til mig: Rejs ad helvede til og kom aldrig mere p√• Billeshave.

– Du f√•r fanden revne mig ikke en √łre. Kammerjunkeren tager samtidig sin tegneborg op af lommen og viser r√łgteren en hel masse pengesedler.

Herefter k√łrer kusken kammerjunkeren hjem til herreg√•rden, og Frederik g√•r hen til sin vaskekone. Han kan ikke betale, hvad han skylder for en brugt frakke, som han har k√łbt af hendes mand. Han vil levere frakken tilbage. Vaskekonen siger, at hans undert√łj er lagt i bl√łd, s√• han kan ikke f√• det med. Frederik vil s√• skrive efter det fra Odense, hvor han vil s√łge arbejde og rejse retssag, siger han.

Nordvestfyn sidst i 1800-tallet. A. Billeshave. B. Sognefogeden i Kustrup. C. Staurby Skov. D. Middelfart. E. Hindsgavl. (GSTkort.dk)

Ublid udsmidning

Frederik g√•r tilbage til sit r√łgterkammer p√• Billeshave og begynder at sy og reparere frakken, han skal levere tilbage. Ladefoged Peter Johannes Mortensen kommer og sp√łrger, hvor r√łgteren vil hen nu, hvor han er blevet smidt ud. Frederik beder ladefogeden om at hj√¶lpe ham med at f√• sine penge. Det svarer han ikke p√•, men opfordrer i stedet Frederik til at samle sit t√łj og sine ejendele, mens han selv henter kammerjunkeren.

Kammerjunkeren kommer og sp√łrger r√łgteren, om han vil g√•. Nej, lyder det klare svar. Herefter tager han fat i Frederiks venstre skulder og skubber ham ud ad d√łren. Frederik falder over den h√łje sten-d√łrt√¶rskel og sl√•r sig flere steder, men is√¶r p√• det ene ben, som han tror er br√¶kket. Efter nogen tid kommer han p√• benene. Kammerjunkeren og ladefogeden f√łlger ham ud, uden at de veksler ord. Frederik forlader Billeshave med en bem√¶rkning til ladefogeden om, at han vil komme tilbage om aftenen for at sove, og derefter vil han til Odense.

I Middelfart

Klokken er lidt over 14, da han trasker mod Middelfart, formentlig den lige vej ad markveje og skovstier i Staurby Skov. Han ops√łger l√¶ge Martin i √ėstergade, som afviser ham, for, som han siger, der er allerede flere karle fra Billeshave, som skylder ham penge. Han henviser Frederik til Billeshaves l√¶ge, doktor Helveg, der ogs√• er reservel√¶ge p√• sindssygeanstalten.

Dr. Helveg unders√łger r√łgteren og skriver en attest. Han kan kun finde et overfladisk s√•r p√• h√łjre skinneben og en blodudtr√¶kning under huden, der indskr√¶nker benets bev√¶gelighed lidt. S√•halter Frederik ud ad all√©en til Hindsgavl for at s√łge arbejde, men det er uden resultat. Her taler han med en pige. Han h√łrer hende sige, at p√• Hindsgavl kan man v√¶re; det kan man ikke p√• Billeshave.

Han vandrer tilbage til byen og g√•r ind i en af byens cigarforretninger. Han s√¶tter sig p√• en stol og siger, at kammerjunkeren er en skurk. Cigarhandleren siger ikke noget. Frederik vil k√łbe en √¶ske t√¶ndstikker. Han famler i sin pung. Cigarhandleren siger, at det kan v√¶re lige meget med betalingen.

Frederik forlader forretningen og m√łder politibetjent P. Eriksen ude p√• √ėstergade. Han sp√łrger betjenten, om han ved, om den lille tyr p√• Billeshave er blevet bundet. Betjenten henviser ham til politiassistent Bosse p√• herredskontoret. Her m√• han ogs√• g√• med uforrettet sag.

Efter r√łgterens bes√łg p√• herredskontoret den foreg√•ende dag har politiassistent Bosse her til formiddag dog ringet til Billeshave og talt med kammerjunkerinden, da hendes mand var til m√¶glingsm√łde. Bosse bad hende sige til sin mand, at han m√•tte s√łrge for at holde tyren bundet.

Det er nu sent p√• eftermiddagen. Frederik g√•r tilbage mod Billeshave. Han farer vild i Staurby Skov, men kommer til sidst ud p√• Strib Landevej. Han er udmattet efter dagens flere mils vandring og flakken rundt. P√• vejen op til Billeshave finder han en h√łststak, hvor han l√¶gger sig til at sove, selv om det er en k√łlig og skyet sommerdag med lidt regn af og til. Det er m√łrkt, da han v√•gner; han fryser og er noget fortumlet. Han begynder at snakke med sig selv om at h√¶vne sig p√• kammerjunker F√łnss.

Frederik Frantz Rudolph Morell juli 1902. På Billeshave brugte han efternavnet Frantzen. Fotograf Carl Liisberg fotograferede arrestanten til politisagen. 

Ro på Billeshave

Inden ladefoged Peter Johannes Mortensen l√¶gger sig til at sove i sin seng i sit kammer i ladel√¶ngen,g√•r han en runde p√• herreg√•rden. Han er utryg ved situationen, for r√łgteren sagde jo, han ville komme tilbage. Men han m√łder ikke Frederik p√• sin tur ved sengetid. Han siger godnat til karlene i kammeret ved kostalden. De ligger i deres senge og ryger pibe, som de plejer. Alt ser normalt og fredeligt ud ved 22-tiden.

I hovedbygningen erherskabet også gået til ro. Alle på Billeshave sover; herskab, tjenestepiger, karle og en murer, som arbejder på gården.

Brand, brand

Frederik Frantzen har, siden han forfrossen v√•gnede i h√łstakken, diskuteret med sig selv.

– I Jesu navn, du skal ikke, Frederik, siger han h√łjt. Han vil finde bylten med sit t√łj, som skulle ligge ved en tromle p√• g√•rden. Han s√łger i m√łrket og st√łder sit √łmme ben mod tromlen. Smerten overv√¶lder ham. Han t√¶nker igen p√• alle kammerjunkerens uforskammetheder.

Han står på gårdspladsen og kigger op på hovedbygningen. Han retter sine tanker mod kammerjunkeren.

– Du er en slem skurk, siger han h√łjt.

Han √•bner d√łren ind til i kostalden. De fire bundne hunde begynder at knurre i m√łrket. Han taler til dem, og de genkender ham som den, der ofte fodrer dem, og tier. Han finder stigen op til halmloftet. Her tager han en n√¶vefuld halm og l√¶gger det i den sydvestlige ende lige under str√•taget. Han tager √¶sken med t√¶ndstikker og stryger √©n. Han f√łrer flammen hen mod halmen, som ant√¶ndes og blusser op. Han skynder sig ned og ud p√• g√•rdspladsen. Her vender han sig om og ser gennem en √•ben luge, at ilden allerede har godt fat. Han forlader Billeshave og h√łrer lige, at hundene begynder at bj√¶ffe op. Et godt stykke ude p√• vejen h√łrer han r√•bene: Brand, brand, brand ‚Äď fra sin tidligere arbejdsplads.

Billeshave ca. 1905. Der er bygget en ny grundmuret staldbygning umiddelbart efter branden i 1902. Billeshave var p√• 183 t√łnder land, heraf 160 t√łnder land agerjord i 1902. (Foto: Fra postkort, Lokalhistorisk Arkiv for Strib og R√łjleskov Sogn)


Skitsen viser: A. Karlekamrene. B. Hestestald. C. Kostald. D. Grisehus. E. Her i det sydvestlige hj√łrne satte r√łgteren ild til taget. F. Ladebygning. G. Hovedbygning. H. Dam.

Hj√¶lpel√łse tilskuere

Murer Jacob Hansen fra Vejlby Mark er lige blevet f√¶rdig med at restaurere den gamle l√¶nge med heste-, kostald samt svinesti. Han er g√•et til ro i et kammer i den √łstre ladel√¶nge, da han ved midnatstid bliver v√¶kket af en knitrende larm. Han farer op, og med sine kl√¶der under armen l√łber han ud p√• g√•rdspladsen.

Ladefoged Peter Johannes Mortensen er faldet i s√łvn, men v√•gner ved midnatstid. Sydvestenvinden f√łrer r√łg og gnister fra det br√¶ndende tag ind gennem hans √•bne vindue. Ogs√• han styrter med sine kl√¶der under armen ud p√• g√•rdspladsen. ¬†

Kammerjunkerinde Edele Basse F√łnss sidder i et v√¶relse ud mod haven med et sygt barn, da hun ser et lyssk√¶r i haven. Hun g√•r ind i et v√¶relse, der vender ud mod g√•rdspladsen. Den er helt oplyst af sk√¶ret fra det br√¶ndende tag. Hun l√łber ind i sovev√¶relset og v√¶kker sin mand. Han tager hurtigt noget t√łj p√• og l√łber ned p√• g√•rdspladsen, der er fyldt med r√łg.

Staldbygningen st√•r i lys lue. Flere ansatte er der. De ved, at de tre karle, fyrb√łder Chr. Petersen, r√łgterdreng Thomas Peter J√łrgensen og staldkarl Vilhelm S√łrensen, sover i deres kamre i den br√¶ndende bygning. De kan ikke komme ind og redde dem. Br√¶ndende str√•tag er gledet ned og sp√¶rrer d√łrene.

Jacob Hansen håber, at de sover så tungt, at de slet ikke mærker ilden, men er slumret ind i evigheden.

Inde i kammeret mellem heste- og kostalden h√łrer staldkarlen Vilhelm en hvislende lyd og springer ud af sin seng. Han v√¶kker de to andre. De m√• ud i en fart. Thomas og Vilhelm i natskjorte og Christian i det bare ingenting, for han sover uden t√łj p√•, fors√łger f√łrst at komme ud gennem kostalden i den sydlige ende af l√¶ngen, men der er ild overalt. De m√• tilbage og skynder sig ind i hestestalden til den anden side. De l√łber gennem ild og r√łg hen mod d√łren.

Udenfor ser de forsamlede tilskuere gennem r√łgen de tre karles kamp for at redde livet. Thomas snubler over noget og lander i det gl√łdende str√•tag udenfor. Han kommer hurtigt p√• benene og v√¶k fra flammerne godt forbr√¶ndt p√• begge ben, i baghoved og det ene √łre. Vilhelm bliver ogs√• reddet fra flammehavet som den mindst tilredte. N√łgne Christian falder to gange ned i gl√łderne, inden han bliver halet i sikkerhed. Han er ilde forbr√¶ndt p√• ryggen og bagpartiet. De sender bud efter en l√¶ge fra Middelfart, som straks beordrer ham k√łrt til sygehuset, hvor han d√łr af sine brands√•r den 18. juli.

Dyr indebrænder

Naboer er kommet til. De h√łrer de indelukkede dyr g√ł og br√łle, vrinske og skrige i deres d√łdskamp. Billeshaves egen brandspr√łjte bliver k√łrt i stilling. Der er vand i dammen mellem vejen og den br√¶ndende bygning. De pumper og spr√łjter vand p√• bygningen. Flere hj√¶lper til med at smide grise ud gennem vinduer og d√łre i svinestalden, som ogs√• er ant√¶ndt. Taarup-smeden, Lars Christian Andersen, f√•r megen ros for sin indsats med fare for sit eget liv. Der er sendt bud til brandfogederne i R√łjle og Staurby, som hver kommer med en spr√łjte og mandskab. Ogs√• en brandspr√łjte fra Middelfart kommer. Brandmandskabet opgiver at slukke den br√¶ndende staldbygning og koncentrerer sig om at redde ladebygningen, som vinden f√łrer gnister over til. Den har heldigvis f√•et fast tag og bliver reddet, mens staldbygningerne nedbr√¶nder i l√łbet af natten.

Tre heste n√•r at slide sig l√łs og s√łger mod d√łren, men ilden sp√¶rrer. Heste, hunde og kalve samt en gedebuk og flere duer i et bur omkommer i flammerne. Det lykkes redningsfolkene at f√• de fleste svin ud af svinehuset. Her b√¶rer vinden fra. Kun tre sm√•grise indebr√¶nder, men de reddede svin er forbr√¶ndte og bliver straks n√łdslagtet. En orne, som holdes i et aflukke uden for svinestien, flygter til den n√¶rliggende skov og bliver f√łrst fundet efter flere dage. Heldigvis er det sommer, og Billeshaves 41 kreaturer befinder sig p√• marken, da ilden bryder ud.

Kammerjunkeren mister ogs√• alt selet√łj til herskabsk√łret√łjerne, og de tre karle mister alt t√łj og andre ejendele. B√•de bygninger og l√łs√łre er forsikret.



Kammerjunker og senere hofj√¶germester Frederik Niels Basse F√łnss var s√łn af kammerherre Niels Basse F√łnss, Stamhuset Hindsgavl, som han overtog i 1907. Den ikke-jorddrotvenlige C. Dahlstr√łm betegner ham i 1911 i Danske Jorddrotter som ‚ÄĚen svagt begavet mand af den gamle skole‚ÄĚ. Om hans Billeshavetid skriver Dahlstr√łm: ‚ÄĚBestandig l√• han, lige som faderen, i strid med folkene og gav ligeledes f√¶stemanden meget at bestille‚ÄĚ. Billedet er fra sidst i 1800-tallet. (Foto: Byarkivet i Middelfart) ¬†

Brandforh√łr

N√¶ste dags formiddag ankommer herredsfoged og assessor (dommer) H.C.M. M√łller og to vidner fra Middelfart. Kl. 10.15 bliver politiretten sat. Alle p√• Billeshave bliver indkaldt og formanet til at tale sandt.

F√łrst bliver kammerjunkerinden og kammerjunkeren afh√łrt. S√• kommer turen til den lokale sognefoged Hans J√łrgen Hansen, Vejlby. Han f√•r besked om branden kl. seks og er straks cyklet til Billeshave. Branden er da slukket, men spr√łjterne fra R√łjle og Staurby er der stadig.

Brandfoged, g√•rdejer J√łrgen J√łrgensen, R√łjle, kan oplyse, at han modtager et bud fra Billeshave kl. 00.45. Han tager straks til Billeshave med spr√łjte og mandskab.

Ladefoged Peter Johannes Mortensen fortæller om sine oplevelser på brandnatten.

Tjenestekarl Villiam Christian Fabricius oplyser, at den gamle r√łgter for et par dage siden sagde til ham, at hvis kammerjunkeren jager ham v√¶k, skal han fortryde det. R√łgteren har ogs√• tidligere sagt, at han er ligeglad, om s√• alle herreg√•rde br√¶ndte.

Tjenestekarl Christian Johan Heinrich Rasmussen har h√łrt det samme som Villiam. R√łgteren har i borgstuen, hvor de spiser, sagt, at kammerjunkeren skal komme til at fortryde, hvis han bliver jaget v√¶k uden at f√• sine penge. Christian har ogs√• h√łrt, at r√łgteren vil komme tilbage om aftenen for at sove, og at ladefogeden s√• vil smide ham ud.

Kusk Hans Peder Andersen fort√¶ller, at han har m√łdt r√łgteren i Middelfart dagen f√łr om eftermiddagen. R√łgteren har sagt, at han vil s√łge arbejde p√• Hindsgavl, og at kammerjunkeren er en flab og en grusom torsk, siden han ikke vil give ham, hvad han har til gode. Han forbyder ogs√• Hans Peder at sige, at de to har talt sammen.

Assessor M√łller sp√łrger flere gang ind til sp√łrgsm√•let om tobaksrygning p√• karlekamrene ‚Äď ja, s√•gar i sengene med sengehalm i. Hans Peder mener ‚Äď som flere andre ‚Äď ikke, at ilden er kommet af tobaksrygning. Han har ogs√• h√łrt r√łgterens mange klager f.eks. over, at det er en skam, at hundene er bundne i kostalden, ja, det er dyrplageri. Det er ogs√• en skam, at herskabshestene skal have korn. R√łgteren mener, at seks luksusheste er for meget. Kammerjunkeren kan k√łre med et par almindelige heste.

Murer Jakob Hansen opfatter r√łgteren som en ‚ÄĚhalvfjollet person‚ÄĚ.

Bryggerpige Marie Christine Thomsen mener, at r√łgteren er skummel, lunefuld og ondskabsfuld, hvorfor hun undg√•r at tale med ham.

Mejeripige Christine Nielsen Mousgaard: R√łgteren er et vr√łvl. Til tider g√łr han indtryk af ikke at v√¶re rigtig klog.

Arrestationen

Frederik Frantzen vandrer mod Odense. Han er t√łrstig og sulten, har feber og er fortumlet. Smerterne i benet plager ham. Han har kun f√•et varm m√¶lk og br√łd med margarine til morgenmad kl. fem og kl. 13 en kop kaffe og et stykke sukker. I et hjulspor p√• vejen opdager han, at der har samlet sig noget regnvand i en pyt. Han b√łjer sig ned og slubrer vandet i sig. Han finder en h√łstak og falder i s√łvn. Hen p√• morgenen v√•gner han. Han stavrer videre mod Odense.

Efter brandforh√łret ringer herredsfogeden i Middelfart til herredskontoret i Odense og fort√¶ller, at brandstifteren nok er p√• vej til Odense. Han beskriver r√łgteren, s√• politiet d√©r kan holde √łje med, om han kommer. Beskrivelsen bygger p√• kammerjunker F√łnss‚Äô oplysninger ved brandforh√łret. Her siger han, at r√łgteren ved sin ankomst til Billeshave havde et s√•r p√• venstre kind og en tatovering p√• den ene underarm.

Politiassistent Jensen i Bolbro f√•r en lap papir med signalementet ogbegynder straks at patruljere p√• landevejen. Midt p√• eftermiddagen ser han ved Stegsted en √¶ldre og forkommen vandringsmand n√¶rme sig. De m√łdes.

Frederik siger:

– Det er vel mig, De s√łger efter?

РEr det Dem, der har stukket ild på Billeshave?

– Ja, lyder det fra vandringsmanden.

РJeg ser, De ikke har et plaster på venstre kind, som der står på min seddel, fortsætter Jensen.   

– Jeg er holdt op med at bruge plaster, svarer Frederik, som fort√¶ller betjenten, hvad der er sket p√• Billeshave, og hvordan han med en t√¶ndstik satte ild til taget. Eriksen f√•r hans √¶ske med t√¶ndstikker og konstaterer, at der er brugt √©n t√¶ndstik; de √łvrige er i √¶sken.

Kl. 15.30 anholder politiassistent Jensen r√łgteren og f√łrer ham til varet√¶gtsarresten i Odense.

Herredskontoret i Odense ringer til kollegerne i Middelfart og fort√¶ller, at brandstifteren nu er bag l√•s og sl√•. Politiet i Middelfart vil sende en mand med toget til Odense den n√¶ste dag for at f√łre arrestanten til Middelfart.

Frederik overnatter i arresten og kommer n√¶ste dag kl. 9.30 for politiretten i Odense Herred. Han fort√¶ller igen om h√¶ndelsesforl√łbet. Ved middagstid ankommer politiassistent Bosse fra Middelfart. De stiger p√• toget kl. 12.52 fra Odense Baneg√•rd. Allerede kl. 14.30 den 12. juli kan betjenten s√¶tte r√łgteren ind i arresten bag R√•dhuset (i dag Tinghuset) i Algade i Middelfart.

Hans Chr. Marquard M√łller, den √łverste embedsmand i Middelfart by og Vends Herred. Han ledte alle politiforh√łr og var ogs√• dommer i underretten sammen med fem meddomsm√¶nd. Assessor var titlen p√• dommere indtil 1919, hvor en ny retsplejelov tr√•dte i kraft. Fotograferet ca. 1900. (Foto: Byarkivet i Middelfart)

I forh√łr

Allerede kl. 15.00 g√•r Frederik den f√łrste tur fra sin celle gennem gangen kaldet ‚ÄĚSukkenes bro‚ÄĚ til retslokalet p√• 1. sal p√• R√•dhuset. Her sidder assessor M√łller og to vidner. Politiretten er sat. Det kommer frem, at hans fulde navn er Frederik Frantz Rudolph Morell. En oplysning, som sognepr√¶sten i Lyngby senere bekr√¶fter med en attest. Frederik fort√¶ller, at han er f√łdt den 1. april 1846 i Lyngby nord for K√łbenhavn. Han mister sin mor, som d√łde af kolera i 1853. Senere d√łr ogs√• hans far. Han har mest boet i Viborg, bliver gift i 1872 eller 1873, har 12 b√łrn, hvoraf de seks er i live. Han har v√¶ret meget syg f√łrst i 1890‚Äôerne og indlagt p√• sygehuset. Det har sv√¶kket hans hukommelse. Han er ikke tidligere straffet, men har engang f√•et en b√łde for nyt√•rsl√łjer. Frederik vil ikke udtale sig om h√¶ndelserne, f√łr han er blevet behandlet af en l√¶ge. Sagen bliver udsat, og fotograf Carl Liisberg hidkaldes for at fotografere arrestanten. ¬†¬†

Forh√łret forts√¶tter den 15. juli i politiretten. Frederik fort√¶ller, hvad der skete p√• branddagen: Forligsm√łdet hos sognefogeden, hans bes√łg hos vaskekonen, hans tilbagekomst til kammeret p√• Billeshave og udsmidningen. Han bedyrer, at han dengang ikke havde t√¶nkt sig at s√¶tte ild til g√•rden. Han fort√¶ller videre om turen til Middelfart og f√•r f√łrst, da han er faret vild i Staurby Skov, en indskydelse til at br√¶nde stalden af. Det var for at komme i retten og f√• geng√¶ldt den uret, kammerjunkeren havde gjort. R√łgteren fort√¶ller om, hvordan han satte ild til taget.

Han siger ogs√•, at han ikke har megen tiltro til Herredskontoret. Hans medtjenende p√• Billeshave har fortalt ham, at Herredskontoret ikke tror, at deres husbond er s√• slem, som han i virkeligheden er. De mener, det mest er karlenes egen skyld, at det g√•r s√• galt p√• g√•rden, som det g√łr.

En t√łjrk√łlle i hovedet

Den 25. juli forts√¶tter politiforh√łret, der nu drejer sig om Frederiks forhold til kammerjunkeren. Han fort√¶ller om episoder, hvor kammerjunkeren er voldelig. Han har godt nok sagt, at kammerjunkeren skulle undlade h√•ndgribeligheder, ellers ville Frederik give ham en t√łjrk√łlle i hovedet. Han indr√łmmer ogs√• at have sagt til kammerjunkeren, at denne ‚ÄĚrender rundt som en lort i en pispotte og skal lade ham v√¶re i fred‚ÄĚ. Derudover har han ikke brugt truende ord, og han tr√¶kker i land, da han bliver foreholdt de trusler mod kammerjunkeren, som hans medtjenende har fortalt om.

– Jeg har ikke sagt, at herreg√•rde skulle br√¶ndes af, men at jeg godt kunne t√¶nke mig at flyve som en √łrn over herreg√•rdsbulerne og kaste dynamit over dem, siger han til assessor M√łller.

Med ‚ÄĚherreg√•rdsbuler‚ÄĚ mener han g√•rde, hvor folkene bliver slet behandlet.

Om bryggerpige Maries udsagn siger han:

– Hun er ilde lidt af sine medtjenende, fordi hun plejer at sladre til kammerjunkeren. Karlene har givet hende √łret√¶ver, og hun er engang blevet kastet i et hestevandtrug.¬† ¬†

Overdrivelser

Den 30. juli bliver kammerjunkeren forh√łrt og konfronteret med Frederiks udtalelser. Kammerjunkeren har ingen kommentarer til det meste, men ben√¶gter, at han efter m√¶glingsm√łdet hos sognefogeden har vist ham sin pung med penge. Han finder ogs√• r√łgterens udsagn overdrevne.

Bryggerpige Marie må forklare, hvad hun mener med, at arrestanten er ondskabsfuld. Det forklarer hun med, at han ofte taler nedsættende om kammerjunkeren.

Efter 14 dages sygeleje er r√łgterdrengen Thomas blevet rask og kan afh√łres. Han fort√¶ller, hvad der skete inde i den br√¶ndende stald og forlanger 20 kr. i erstatning for det t√łj, der br√¶ndte.

Sindssyg mand

Den 8. august er der nyt m√łde i politiretten. Viborg Byfogedkontor bekr√¶fter, at Frederik har f√•et en b√łde p√• tre kr. for politiuorden, men straffeattesterne b√•de fra Viborg og K√łbenhavn er rene. Det oplyses ogs√•, at Frederik har haft en pistol, dog uden ammunition, og at han har klaget over maden p√• fattigg√•rden i Viborg i 1895. En attest fra distriktsl√¶ge Johannes C. Andersen, Viborg, godtg√łr, at Frederik ‚ÄĚfor flere √•r siden har frembudt symptomer p√• sindssyge i form af hypokondri med vrangforestillinger om hans legemlige befindende, forf√łlgelsesideer og kv√¶rulant-tilb√łjelighed‚ÄĚ. Han var ogs√• plaget af ‚ÄĚcardialgi (hjertesmerter) og perverse fornemmelser i underlivet‚ÄĚ.

Forsikringsselskaberne er f√¶rdige med at opg√łre skaderne ved branden. Landbygningernes Almindelige Brandforsikring kr√¶ver en erstatning p√• 20.154 kr., mens Det Fynske Brandassuranceselskab for l√łs√łredelen kr√¶ver 8.350,91 kr.

Dokumenterne forel√¶gges arrestanten. Frederik mener ikke, han er sindssyg. Han har ikke v√¶ret indlagt p√• sindssygeanstalt. Han husker ikke, han har klaget over kosten p√• fattigg√•rden, men han har v√¶ret hos et fagforeningsmedlem for at f√• hj√¶lp til at skrive en klage over behandlingen i det hele taget. N√•r han engang angav sig som indbrudstyv, sk√łnt han ikke havde beg√•et nogen forbrydelse, var det for at komme bort fra fattigg√•rden. Pistolen havde han anskaffet sig, efter at han var blevet overfaldet p√• N√łrre F√¶lled i Viborg.

Overdreven fremstilling

Den 11. august bliver kammerjunkeren igen indkaldt til politiretten med assessor M√łller, der formaner de afh√łrte om at tale sandt. Han sp√łrger, om kammerherren har t√¶nkt p√•, om r√łgteren er sindssyg. Kammerjunkeren har da fundet ham underlig i ord og handling, men har t√¶nkt, at han nok drak vel rigeligt br√¶ndevin. Men det fandt han ud af, at han ikke gjorde. F√łrst da er tanken om, at han kunne v√¶re sindssyg, opst√•et.

Han ben√¶gter at have b√łjet r√łgteren mod jorden den 6. juli, som r√łgteren p√•st√•r i sine notater: ‚ÄĚF√łnss greb mig i nakken, ville s√¶tte mit ansigt mod jorden. Da jeg kom op i ret stilling, sagde jeg til kammerjunkeren: Hold Deres h√•ndgribeligheder hos Dem selv, ellers sl√•r jeg Dem t√łjrk√łllen i skallen. Lad mig i fred og passe mine k√łer‚ÄĚ.

Kammerjunkeren mener i √łvrigt, at r√łgterens fremstilling er overdreven, om end meget af det passer.

Nu kan ogs√• staldkarl Niels Nicolaj Vilhelm S√łrensen afh√łres. Han er helbredt for sine brands√•r. Han ansl√•r sine tab ved branden til 428 kr., som han forlanger erstattet af brandstifteren.

Afsindighedstilstand

12. august freml√¶gger assessor M√łller distriktsl√¶ge Seeligmanns erkl√¶ring om r√łgterens mentale tilstand. L√¶gen har tilset ham og iagttaget ham under hans f√¶ngselsophold i Middelfart og udtaler, at arrestanten er ‚ÄĚet efter gentagne anfald af sindssygdom sv√¶kket individ, som har udf√łrt den forbryderiske gerning p√• et tidspunkt, da s√•rsmerter og feber i forbindelse med legemlig overanstrengelse og mangel p√• n√¶ring og deprimerende sindsbev√¶gelse havde fremkaldt en afsindighedstilstand, der ganske ber√łvede ham herred√łmmet over sine handlinger‚ÄĚ, og at han har p√•sat ilden ‚ÄĚi en tilstand, hvor han ganske havde mistet herred√łmmet over sine tanker og handlinger‚ÄĚ.

R√łgteren har ingen kommentarer.

Det har han heller ikke til en artikel i en Viborg-avis, som beretter om dette efterm√¶le: ‚ÄĚMorell har i en √•rr√¶kke opholdt sig i Viborg, hvor hans f√¶rd for l√¶ngst har gjort det klart, at han var sindssyg. Han led af forf√łlgelsesvanvid og mente sig altid forurettet og forfulgt af sine medmennesker‚ÄĚ.

Ogs√• r√łgterens soldaterpapirer bliver fremlagt. Heri er ingen anm√¶rkninger.

Erstatning

Den 19. august m√łder kammerjunker F√łnss i politiretten. Han nedl√¶gger p√•stand om, at r√łgteren skal erstatte ham f√łlgende uforsikrede genstande:

Et duehus med 13 duer a 50 √łre¬†¬†¬†¬†¬†¬†¬†¬†¬†¬†¬†¬† ¬† 1 06,50

En ged                                                        10,00

Fire hunde                                                400,00

Samt et fradrag i assurancesummen     1.500,00

I alt                                                         2.016,50

R√łgteren mener ikke, duerne er mere end 35 √łre v√¶rd, gedelammet ikke over fem kr., og hundenes v√¶rdi s√¶tter han til 30 kr. pr. stk.

Kammerjunkeren bem√¶rker, at han har givet 40 √łre pr. stk. for duerne som ganske unge. En hund har som hvalp kostet 100 kr., en anden 60 kr., inden den blev dresseret, og en tredje har koster 80 kr. En ged kan ikke k√łbes for under 8-10 kr.

Mens Frederik sidder i arresten, skriver han en hel del noter om sine oplevelser på Billeshave. Det er skrevet ret ubehjælpsomt og ofte svært at finde hoved og hale i. Indimellem er der klare udsagn om kammerjunkerens påståede overgreb, som kammerjunkeren har fået lejlighed til at kommentere i retten.

Påstande i retten

Afh√łringerne er afsluttet, og sagen kan g√• til doms. Det er amtmanden i Odense, der rejser anklagen for brandstiftelse mod Frederik Frantz Rudolph Morell. Amtet beskikker en aktor (anklager), nemlig sagf√łrer Philip Hansen ved fuldm√¶gtig Gad, og en defensor (forsvarer) sagf√łrer Gustav M√łller, begge Middelfart. De f√•r sagens akter og udarbejder hver et indl√¶g til retten. Fuldm√¶gtig Gads fremstilling l√¶gger sig t√¶t p√• forh√łrets faktuelle oplysninger. Han finder det sk√¶rpende, at branden for√•rsagede et d√łdsfald. Hans p√•stand er, at Morell straffes efter straffelovens ¬ß 280 sammenholdt med ¬ß 39 med strafarbejde i l√¶ngste tid (det vil sige p√• livstid), og at han tilpligtes at udrede erstatning til Landbygningernes almindelige Brandforsikring 20.154 kr., Det Fynske Brandassuranceselskab 8.350 kr., kammerjunker F√łnss 2.016,50 kr. Staldkarl Niels Nicolaj Vilhelm S√łrensen 428 kr. og r√łgterdreng Thomas Peter J√łrgensen 20 kr. Endelig skal han betale alle sagens omkostninger.

Sagf√łrer M√łller, der har modtaget aktors indl√¶g, gengiver i sit indl√¶g sagens fakta og fremh√¶ver, at r√łgteren er en √¶ldre mand, er fattig og har haft megen modgang i sit liv. Han l√¶gger v√¶gt p√• l√¶geerkl√¶ringen om, at arrestanten i gernings√łjeblikket har befundet sig i en afsindighedstilstand, der ganske ber√łvede ham herred√łmmet over sine handlinger. Ogs√• de medtjenende anser ham for sindssyg. Selv ejeren er kommet i tanke om, at han muligvis kunne v√¶re sindssyg. Derfor er hans p√•stand med henvisning til straffelovens ¬ß 38, at r√łgteren frifindes for tiltalen om ildsp√•s√¶ttelse og ikke skal betale erstatning og sagens omkostninger. Subsidi√¶rt nedl√¶gger han p√•stand om, at straffelovens ¬ß 39 kommer til anvendelse (nedsat straf).

Uddrag af almindelig borgerlig straffelov af 1866
¬ß 38. Straffrie ere Handlinger, som foretages af Personer, der ere afsind- ige, eller hvis Forstandsevner ere enten saa mangelfuldt udviklede eller saa sv√¶kkede og forstyrrede, at de ikke kunne antages at v√¶re sig Hand- lingens Strafbarhed bevidst, eller som i Gierningens √ėieblik manglede deres Bevidsthed. – Forsaavidt der i saadan Anledning anl√¶gges Sag, kan det i Dommen bestemmes, at der mod den Paagj√¶ldende skal tr√¶ffes Sik-kerhedsforanstaltninger, hvilke dog igjen ad √ėvrighedsveien kunne op- h√¶ves, naar de efter indhentet L√¶geerkl√¶ring ikke l√¶nger findes n√łd- vendige.
¬ß 39. En ringere Straf end den lovbestemte bliver at anvende paa Taaber eller andre Personer, der, om de end ikke mangle al Bevidsthed, dog paa Grund af s√¶regne Tilstande, som have Indflydelse paa Villiens Frihed, ik-ke kunne antages i Gjerningens √ėieblik at have v√¶ret i Besiddelse af den Tilregnelighed, der findes hos voxne og sj√¶lssunde Personer.
¬ß 280. S√¶tter Nogen Ild paa Huus eller Skib, enten det er hans eget eller en Andens, under saadanne Omst√¶ndigheder at han maatte indsee, at Andres Liv derved udsattes for aabenbar Fare, eller det skeer for at be- fordre Opr√łr, Plyndring eller anden saadan Forstyrrelse af Samfundsor- denen eller for at forvolde en udstrakt √ėdel√¶ggelse, straffes den Skyldige med Tugthuusarbeide ikke under 8 Aar; dog kan Straffen, hvis Nogen ved Ildebranden omkommer, stige til Livsstraf.
¬ß 281. S√¶tter Nogen ellers Ild paa anden Mands Huus eller Skib, ansees han med Strafarbeide fra 2 til 12 Aar. – Lige Straf er den undergiven, som for at besvige Brandforsikringen eller i anden retsstridig Hensigt s√¶tter Ild paa eget Huus eller Skib eller paa anden Mands Huus eller Skib efter dennes Begj√¶ring eller med hans Samtykke; dog kan Straffen i disse Til- f√¶lde under formildende Omst√¶ndigheder, navnlig hvor Huset er afsides beliggende og ikke beboet af Andre, neds√¶ttes til Strafarbeide i 1 Aar. – Til Huus bliver at henf√łre ikke blot de ganske eller tildeels beboede eller til Beboelse indrettede Bygninger med de dertil h√łrende Udhuse, men ogsaa Kirker, M√łller, Fabriker, Magasinbygninger og alle andre Bygning- er, som med dem kunne s√¶ttes i Klasse.

Dommen falder

Den 2. september 1902 tr√¶der ekstraretten sammen p√• R√•dhuset med assessor M√łller i dommers√¶det og med fire meddomsm√¶nd, alle g√•rdm√¶nd og sognefogeder: H. J√łrgen Hansen, Vejlby, Jacob H. Kristiansen, Kustrup, Hans Rasmussen, Roerslev, og Niels Christiansen, Kauslunde. Frederik g√•r for sidste gang den tunge tur fra cellen gennem ‚ÄĚSukkernes Bro‚ÄĚ til retslokalet.

Aktor freml√¶gger sit indl√¶g og defensor, sit indl√¶g. Derefter bliver indl√¶ggene l√¶st op for arrestanten, som ikke har nogen bem√¶rkninger. Retten voterer og afsiger dommen. Sagens forl√łb og dokumenter gennemg√•s. Retten finder, at r√łgteren har v√¶ret ganske utilregnelig, da han satte ild p√• staldbygningen, og derfor ikke kan p√•l√¶gges straf efter ¬ß 28, men at der efter ¬ß 38 skal tr√¶ffes passende sikkerhedsforanstaltninger. Der kan herefter ikke p√•kendes de nedlagte erstatningsp√•stande. Sagens omkostninger, herunder sal√¶rer til aktor p√• 15 kr. og til defensor p√• 12 kr. skal det offentlige udrede.

Thi kendes for ret: ‚ÄĚMod arrestanten Frederik Frantz Rudolph Morell b√łr der af √ėvrigheden tr√¶ffes passende sikkerhedsforanstaltninger‚ÄĚ.

Dagen efter bliver dommen forkyndt for r√łgteren. Amtmanden er ikke tilfreds med dommen og indanker den for Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret i K√łbenhavn

Overrettens dom

Her behandles sagen fra slutningen af september 1902. Der beskikkes igen en aktor og en defensor. Alle sagens dokumenter bliver gennemg√•et, og der indhentes udtalelse om r√łgteren fra Det kongelige Sundhedskollegium (efter 1909 Retsl√¶ger√•det), om det er enigt med distriktsl√¶ge Seeligmann. Den 8. december svarer kollegiet, at det tiltr√¶der distriktsl√¶ge Seeligmanns erkl√¶ring. Den 20. december stadf√¶ster overretten underrettens dom.

Thi kendes for ret: ‚ÄĚUnderretsdommen b√łr ved magt at stande‚ÄĚ.

Den 12. januar 1903 forkyndes dommen for r√łgteren, der nu opholder sig p√• fattigg√•rden i Middelfart.

R√łgteren kan alts√• finde p√• at beg√• nye forbrydelser og skal derfor anbringes i sikkerhed. √ėvrighederne i Viborg og p√• Fyn korresponderer. Viborg har p√•taget sig fors√łrgelsen af r√łgteren, men kan ikke anbringe ham. Det ender med, at han den 15. marts 1903 bliver anbragt p√• Sindssygeanstalten i Middelfart.

Forvaring på sindssygeanstalten

Det ser ud til, at anbringelsen er foreg√•et p√• fredelig vis. L√¶gerne p√• anstalten noterer, at Frederik er rolig og skikkelig. Overl√¶ge Frederik Lange skriver: ‚ÄĚ(..) i sommeren 1902 tjente han som r√łgter p√• Billeshave. Var i strid med sin vist(nok) nye vanskelige husbond; det kom til h√•ndgribeligheder og i hidsighed stak han ild p√• g√•rden‚ÄĚ. Han f√łjer til: ‚ÄĚSynes sv√¶kket af evner, hukommelse usikker, undtagen for den sidste tid. Ingen egentlige vrangforestillinger eller hallucinationer eller stemmer identificeret‚ÄĚ.

Frederik kommer p√• afdeling H og er sammen med andre patienter, der kan v√¶re voldsomme og besv√¶rlige. Snart begynder han at klage over det ene og det andet, mest over sine medpatienter, som han deler lokaler og sengestue med. Han arbejder p√• v√¶rkstederne. I den f√łrste tid laver han √¶sker. Senere arbejder han i vaskeriet og i gartneriet. Her klager han f.eks. over, at en medpatient h√¶lder salt p√• hans planter. En sommer passer han af egen vilje overl√¶gens have, men han er ogs√• besv√¶rlig indimellem. I juli 1906 laver han sig en dirk ‚Äď ikke for at br√¶kke noget op og flygte. Han bruger den til om natten at s√¶tte indvendig i sovekammerd√łren for at forhindre, at opsynsmanden kan komme ind og ‚ÄĚstj√¶le hans tanker‚ÄĚ, som der st√•r i journalen.

Han f√łler sig ogs√• forfulgt af personalet i perioder. I 1909 beskylder han personalet for at tage numre af avisen Socialdemokraten, som hans familie af og til sender til ham. En enkelt gang har han sl√•et ud efter en ansat, men der er ingen noter om, at han har fors√łgt eller talt om at s√¶tte ild til noget.

Frederik er ofte syg, tilsyneladende influenza, bronkitis og lignende. Han plages ogs√• af brok. Sygdomsbilledet forv√¶rres omkring 1920. Frederik Frantz Rudolph Morell d√łr den 5. september 1921.

Kun ved indl√¶ggelsen den 15. marts 1903 er der i hans journal noter om kammerjunkeren og branden p√• Billeshave. L√¶gen skriver, at Frederik klager over smerter i h√łjre arm og ben og giver kammerjunkeren skyld for det alt sammen. Han beklager, at han ikke er i stand til at sl√• ham ihjel. Og s√• tilf√łjes det: Har v√¶ret rolig, spist, sovet.


Frederik Frantz Rudolph Morell på Middelfart Sindssygeanstalt. Billedet lå som en fotokopi i hans journal.

Frederik har ikke p√• Sindssygeanstalten glemt sin politiske anskuelse. I hans journal l√• en lap papir, hvor han den 1. maj 1904 efter hukommelsen og lidt ubehj√¶lpsomt har skrevet f√łrste vers af sangen ‚ÄĚH√łr sangen, hvor m√¶gtig den toner‚ÄĚ. Det var en meget sunget sang i Arbejdersangbogen. Den er skrevet af redakt√łr Frederik Adolph Hertz lige efter arbejderlederen Pios l√łsladelse i 1875 og blev omarbejdet efter Pios bortrejse til Amerika i 1877 til Arbejderstandens honn√łrmarch. Verset, hvor Frederik blander et par vers sammen, lyder:

H√łr sangen, hvor m√¶gtig den toner
Fra Alpernes fod h√łjt mod nord.
Der gives ej land eller zoner,
hvor ej det bevingede ord
om ret for ‚ÄĚde ringe‚ÄĚ mon tale,
på bjerg og i frodige dale.
Thi socialismen kækt os viste vej
til ret og velfærd; den os svigted ej.

En tvangsindlæggelse

Efter branden f√•r kammerjunker Basse F√łnss hurtigt bygget nye staldbygninger. I 1907 overtager han stamhuset Hindsgavl efter sin far og bliver hofj√¶germester. Forinden er det konstateret, at han er syg i sindet og har sl√•et sig p√• flasken. Hindsgavls √łkonomi er ikke god ved overtagelsen, men den bliver v√¶rre i de f√łlgende √•r, og det samme g√łr hans sindssygdom.

Mandag den 27. november 1909 afleverer politiet stamhusbesidder og hofj√¶germester Frederik Niels Basse F√łnss p√• Middelfart Sindssygeanstalt. Det sker efter Justitsministeriets resolution og hustruens beg√¶ring, alts√• en tvangsindl√¶ggelse. Indl√¶ggelsen g√¶lder egentlig Sindssygeanstalten ved Aarhus (Risskov) til observation, men en udtalelse fra Basse F√łnss‚Äô mange√•rige familiel√¶ge A. Helweg, der blev udn√¶vnt til overl√¶ge p√• Middelfart Sindssygeanstalt i 1909, sl√•r fast, at han er til fare for sine omgivelser. Derfor kommer han i f√łrste omgang til anstalten, der n√¶sten er nabo til Hindsgavl.

Indlæggelsen foregår i god ro og orden, og overlæge Helweg tager sig af hofjægermesteren.     

Overl√¶gen beskriver Basse F√łnss og hans kontakt med sin familie og ansatte indg√•ende i den udtalelse, som er bilagt hustruens anmodning til Justitsministeriet om tvangsindl√¶ggelse. Her skriver han s√•ledes, at Basse F√łnss har et overordentligt ringe intellekt, en lidet udviklet opfattelsesevne og en s√• manglende r√¶sonneringsevne, at han i mange √•r i stigende grad har v√¶ret ude af stand til f√łre en samtale.

Helveg forts√¶tter: ‚ÄĚI √•renes l√łb har jeg gentagne gange h√łrt om hans opfarenhed ikke blot over for tjenestefolk, med hvem slagsm√•l ikke h√łrte til de sj√¶ldne ting, men ogs√• overfor hustru og b√łrn (‚Ķ.)‚ÄĚ.

Allerede den 6. december bliver Basse F√łnss k√łrt til Risskov til ‚ÄĚforvaring, kur og pleje, til han ikke l√¶ngere er til fare for sine omgivelser‚ÄĚ. Her opholder han sig p√• f√łrste klasse, til han uhelbredt udskrives den 2. maj 1910. ¬†I de f√łlgende √•r har han v√¶ret p√• flere ophold p√• rekreationshjem.

Hindsgavls √łkonomiske nedtur till√¶gges hans manglende evner, sygdom og alkoholmisbrug. I 1910 bliver stamhuset sat under administration, og et frasalg af Hindsgavls omfattende f√¶stegods bliver p√•begyndt. I 1921 bliver slot, park og landbrug solgt, og Basse F√łnss d√łr det samme √•r.

Mens Frederik Niels Basse F√łnss opholdt sig p√• Middelfart Sindssygeanstalt, har han n√¶ppe m√łdt sin forhenv√¶rende r√łgter. Anstalten var klasseopdelt. Frederik Frantz Rudolph Morell p√• tredje klasse sov p√• flersengsstuer og fik simpel mad. Hofj√¶germesteren havde enkeltv√¶relse, gik i sit eget t√łj, fik dessert til aftensmaden og blev opvartet ved m√•ltiderne. ¬†

Tilbage st√•r, i hvilken grad Basse F√łnss‚Äô sygdom og √•ndelige habitus var medvirkende til den konflikt mellem kammerjunker og r√łgter i 1902, der fik r√łgteren til at s√¶tte ild p√• Billeshaves staldbygning.

Kilder:

Politi- og retssagen med alle dokumenter ‚Äď Odense Amt, indkomne sager 1871-1959, sag N 413, 1902.

Artikler i Middelfart Avis og Middelfart Venstreblad om branden.

Frederik F.R. Morell og Frederik Niels Basse F√łnss‚Äô journaler m.v., Middelfart Statshospital. Patientsager for udskrevne m√¶nd 1888-1972 (1909-12). Patientsager for d√łde m√¶nd 1888-1972 (1921-23). Overl√¶gens mandtalsliste.

Protokol over optagne patienter 1889-1813, Statshospitalet ved √Örhus.

Om Frederik Niels Basse F√łnss: http://www.timolsen.dk/HINDSGAVL/M0000031.HTM

Danske Jorddrotter, 1911, C. Dahlstr√łm.

Meteorologisk √Örbog 1902.

Folketællinger.

Medarbejdere i Byarkivet i Middelfart til stedbetegnelser m.v. og i Psykiatrisk Samling.

Artiklen har tidligere været bragt i Vends 16 og Bavnen nr. 1 2019.

%d bloggers like this: