Otto og Kirstine
”Otto får en god og grundig landbrugsuddannelse. Han søger mod store gårde og bliver landvæsenselev. Han kommer på missionsk landbrugsskole i Haslev og bliver indført i de nyeste driftsformer. Han søger igen ud på de store gårde og bliver underforvalter på Holsteinsborg Gods på Sydsjælland. Her kan man i hans efterladte papirer se, hvordan han minutiøst noterer i protokoller, hvad karle og elever laver året igennem.
Men der er brug for ham på gården i Staurby. Efter Peters død i 1913 har enken, Ane, drevet den videre. Den ældre søn Albert, der er født i 1897, tager mere og mere over og bestyrer gården frem til 1925. Da er Otto også klar til at rykke ind i stuehuset, for på Holsteinsborg er der en køn kokkepige, som sørger for maden til det store personalehold på godset. Hun hedder Kirstine Nielsen og er født i 1896 i Thorshøj mellem Hjørring og Frederikshavn. Hun har været på husholdningsskole og arbejdet i køkkenet på flere store gårde.
Kirstine og Otto bliver gift i 1925, Otto er 23 år og Kirstine 29 år gammel. Albert får fire tønder land af gårdens jord i trekanten mellem Vejlby- og Aulbyvejen øst for gården, og Otto overtager som ny bestyrer driften af gård nr. 6 eller Skovgaard, som den ved den lejlighed kommer til at hedde. Kirsten og Ottos søn, Kaj, har fået fortalt, at valget stod mellem det navn og Skovhavegaard. Om moren har fortalt sin søn om stævnemødet i Skovhaven 33 år tidligere vides ikke”.
Kirstine og Otto med Egon og Kaj ca. 1930. (Foto: Historiens Hus i Middelfart, foræret af Kaj Skovgaard Jeppesen)
Gården forbedres, og der bygges til. Der kommer kvist på stuehuset. Udbytterne stiger på såvel mark som i stald. De kommer også igennem kriseårene omkring 1930. I 1936 får Otto skøde på gården, og hans mor, Ane, får en god aftægtsaftale.
…
”Organisationsmanden Otto Jeppesen
Otto er en dygtig landmand, men det er som organisationsmand i landbrug og andelsbevægelse, han rigtigt udfolder sig. Han kommer i bestyrelsen for den lokale ægcentral i Vejlby Sogn. Centralen opsamler æg fra områdets leverandører, som sælger deres overskydende æg. De fleste er små ægproducenter, som har lidt at sælge. Senere i 1936 bliver han formand for ægcentralen med bl.a. den opgave at stå for afregning til leverandørerne. Der er seks-syv opsamlere, og de kommer en gang om ugen til formanden på Skovgaard og får penge til leverandørerne for forrige uges levering. Otto har forinden hentet ugens udbetaling i banken i Middelfart. Han får bil engang i 1930’erne, en Chevrolet 28 med kaleche, men under krigen bliver den klodset op, og han må tage cyklen. Kaj husker, at faren havde en tegnebog med plads til mange sedler.
Otto engagerer sig også i den lokale brugsforening i Vejlby og er dens formand i en årrække. Det fører ham videre ind i FDB, hvor han bliver medlem af repræsentantskabet. Han bliver også i 1934 formand for Middelfart Leverandørforening, der leverer mælk til det privatejede Middelfart Mejeri.
Han bliver lokal forsikringsmand hos andelsselskabet Mejeriernes og Landbrugets Ulykkesforsikring og tegner forsikringer og betjener områdets kunder. Her kommer han også med i selskabets landsledelse.
Men det er i ægsektoren, han lægger flest kræfter. I 1950 kommer han i bestyrelsen for Dansk Andels Ægeksport og er formand fra 1961 til 1971. Denne post fører ham ind i Landbrugsraadets præsidium.
Otto er ofte væk i flere dage til møder især i København, og når han er hjemme, kommer der mange gæster på Skovgaard. Når der er møder i landbrugsorganisationer og andelsbevægelsen på Andelsskolen eller på Hindsgavl Slot, er der tit indlagt ekskursioner til en gård, og det bliver ofte Skovgaard.
Gæstebogen fra sidst i 1940’erne til 1970 viser besøgende fra mange lande verden over: Storbritannien, Tyskland, flere arabiske lande og Filippinerne. Gæsterne får ofte mad og drikke, og så udfolder Kirstine sin madkunst i Skovgaardens køkken”.
Otto Jeppesen taler på DAÆ delegeretmøde i 1969. (Foto: Bogen fra Danæg kom først, 1995
Bønderne på Staurby Skovgaard – lokalhistorie og landboliv i 240 år – fortalt gennem seks generationer i samme familie. Bogen er på 74 sider og udkom i 2015, udgivet af Vejlby-Strib Lokalhistoriske Forening. Et mindre restoplag sælges nu for 50 kr. pr. eksemplar. Kontakt: johannes.gregersen@stribnet.dk – eller ring på 2139 3275.