Vælg en side

Brudstykker kapitel 6

Kirsten og Kaj

”Da Kaj går ud af skolen i 1942 efter syv års skolegang i Staurby Skole hos lærer Erik Petersen, er han ikke i tvivl om, at han skal være landmand. Det ligger ligesom i blodet, at han skal være næste generation på Skovgaard, som han selv udtrykker det.

Han arbejder hjemme som karl i fire år til 1946. Men så må faren fæste en karl, for først tager Kaj plads et år på herregården Eskildstrup under Bregentved, hvor forpagteren hedder Krarup. Det er samme mand, som godt 20 år tidligere var forpagter på Holsteinsborg, da Kajs far var landvæsenselev dér. I vinteren 1948/49 er Kaj elev på Haslev Højskole. Derefter går turen til Livgarden, hvor han i et år aftjener sin værnepligt. I det følgende halve år tjener han på en gård i Skærbæk i Sønderjylland for at havne et år på en gård i Snave ved Dreslette ved Assens.

Her træffer han Kirsten fra nabogården, godt nok lidt ad en omvej gennem KFUM & K, og de to bliver kærester. Efter Snave-tiden arbejder han hjemme i et år, inden han i vinteren 1952/53 afslutter sin landbrugsuddannelse på Hammerum Landsbrugsskole ved Herning. Fra 1953 arbejder han hjemme på Skovgaard. I 1954 forpagter han naboejendommen, gård nr. 7, på godt 40 tønder land, som drives sammen med Skovgaard.

Kaj og Kirsten bliver gift i 1957. De flytter ind i det nybyggede ”aftægtshus” lige syd for gården. Kirsten har været elev på Hoptrup Højskole i Sønderjylland og på husholdningsskole i Haslev. Med hende er nye tider på vej ind på Skovgaard. Hun vil ikke være traditionel landhusmor. Hun var gået i gang med at uddanne sig til sygeplejerske, men dropper det og bliver i stedet lægesekretær. Hun vil tjene sine egne penge og bruge dem, som hun selv siger.

Parret får to børn, Ulla i 1958 og Peter i 1961. Mens børnene er små, er Kirsten hjemmearbejdende, men da de bliver større, genoptager hun sit arbejde som lægesekretær i Nr. Aaby og senere i Fredericia. Siden Kirsten er flyttet ind i stuehuset, har der ikke været ansat unge piger på Skovgaard. Til gengæld er der kommet alle de hjælpemidler, der kendetegner et moderne hjem”.

Kaj Skovgaard Jeppesen ca. 1955. (Foto: Udlånt af Kirsten Skovgaard Jeppesen)

”Den første Ferguson

1953 gennemfører Otto og Kaj den første epokegørende investering på Skovgaard. Far og søn kører i den grå Austin, som nogle år efter krigen har erstattet Chrevolet’en, over Lillebæltsbroen og videre til et landbrugsmaskinefirma på Vejlevej i Fredericia. Her køber de en lille grå Ferguson med en to-furet 14 tommer plov.

Faren synes, det er nok med en tolv tommers plov, som jo også er billigere. Men sønnike har argumenterne i orden:

– Du kan jo nok se, at en 14-tommers kommer mere hen midt for traktoren, så traktoren bedre kan bruge begge hjul til at trække.

Det kan faren godt se, og han må trække endnu et par sedler op af tegnebogen, da regningen skal betales. 13.500 kr. lyder den på.

Traktor og plov bliver dagen efter kørt til Staurby på en lastbil. Kaj kan næsten ikke vente på, at den skal komme.

– Det var bare lækkert at sidde på den traktor, selv om den havde et jernsæde, husker Kaj. Det blev gjort mere behageligt med en sæk med noget halm i.

Traktoren betyder, at de fire belgierhopper og den enlige røde frederiksborghest bliver arbejdsløse og solgt. De køber også en stubharve og en almindelig letharve. McCormick-selvbinderen bliver ændret, så Ferguson’en også kan trække den. Nogle år senere kommer der kraftoverføring via traktoren. Såmaskinen bliver også lavet om. Alt det ordner Hans Jørgensen, smeden overfor.

Selv om den unge landmand på Skovgaard med liv og sjæl går op i moderniseringen, giver det også anledning til eftertanke. I dag siger han:

– Jeg var jo uddannet til at arbejde med heste. Det var dejligt f.eks. at pløje og gå at holde på de to håndtag. Vi havde tømmen skråt over hovedet, den gik ned under armen i den ene side og lå på skulderen på den anden, så tømmen ville ryge over hovedet, hvis der skete noget med hestene. Det var simpelthen bare dejligt at gå dér og pløje. Den ene hest gik nede i furen og den anden oppe på land, som man kaldte det. Det gik bare af sig selv.

– Så fik vi den to-furede plov bag en traktor. Nu blev det til noget i en fart. Det blev senere til fem-furede plove. Jo, så tænker jeg på mine tip-tip-oldefædre, der baksede med hjulplov af træ og med træhjul, kun selve plovskæret var af jern. Selv om de hestetrukne plove blev forbedret, var det samme grundlæggende teknologi. Så kom Ferguson’en og revolutionerede det hele. Senere kom der større traktorer, større maskiner og flere maskiner i én, der harver og sår og tromler i én arbejdsgang”.

Høsten 1953, nu med Ferguson som trækkraft. Kaj står på i midten på kornlæsset. (Foto: Historiens Hus i Middelfart, foræret af Kaj Skovgaard Jeppesen)

Skovgaard med gård nr. 7 bagved 1960, hvor de to gårde drives sammen. Der er sket mange ændringer siden 1912. Stuehuset får først i 1920’erne sat en kvist på. I 1940’erne bliver der bygget malkerum i det sydvestre hjørne på gårdspladsen. I den østre ende af sydlængen et lavt roehus sidst i 1920’erne, og hestegangshuset fjernet. I 1930 bliver det første maskinhus vest for sydlængen bygget. Der er kommet flere til. Der er bygget en ensilagesilo. Alle længer bortset fra vestlængen har fået fast tag. (Foto: Historiens Hus i Middelfart, foræret af Kaj Skovgaard Jeppesen)

I de kommende årtier sker der store ændringer i landbruget og på Skovgaard. Mekaniseringen forsætter med øget styrke. Kaj sælger køerne. Høstudbytterne stiger, og han slutter sit landmandsliv med ene mand at drive gården, kun med lidt hjælp i høsten. I 1995 overtager sønnen gården, og Kirsten og Kaj får som ved tidligere skifter en aftægtsaftale.

Den gamle Skovgaard blev revet ned i 2006. En stor del af jorden er solgt og huser i dag moderne virksomheder. Landsbyen Staurby og totalt ændret. Af de oprindelige gårde er der ingen, der drives med landbrug som hovederhverv.

Bønderne på Staurby Skovgaard – lokalhistorie og landboliv i 240 år – fortalt gennem seks generationer i samme familie. Bogen er på 74 sider og udkom i 2015, udgivet af Vejlby-Strib Lokalhistoriske Forening. Et mindre restoplag sælges nu for 50 kr. pr. eksemplar. Kontakt: johannes.gregersen@stribnet.dk – eller ring på 2139 3275.