Rasmus Nielsen boede sammen med sine gamle forældre, sin kone og tre børn på et lille husmandssted i Staurby. Han trådte til på Skovgaard, når karlene ikke kunne nå arbejdet. 49 dage i 1902 arbejdede han på gården.
Af Poul Christensen
I begyndelsen af juni står de små foderroer tæt sammen i lange grønne rækker. Lidt ukrudt er også spiret frem. Fra den 8. til den 11. juni 1902 tjener daglejer Rasmus Nielsen fire dagløn på Staurby Skovgaard ved at tynde roer ud. Det er noget af et præcisionsarbejde med at hakkejern at fjerne al ukrudt i rækken og så sørge for, at der bare er én roeplante tilbage med ca. 25 cm hen til næste plante. Da hvert sået frø kunne sende flere spire op, krævede det en sikker og rolig hånd på hakkejernet.
Også gårdens to karle var i roerne i de dage, mens røgteren havde nok at gøre med at malke og passe de 12 røde malkekøer, et par tyre og nogle kvier og kalve. Måske har husbord Peter Jeppesen også hjulpet til, for det arbejde skulle gøres, når de små planter havde den rette størrelse.
Husmandssted på fire tønder land
Rasmus Nielsen på 30 år boede på et lille husmandssted syd for Staurby. Rasmus’ far, Niels Nielsen, på 67 år var fæster og nu på alderdomsunderstøttelse. Han havde tidligere ernæret sig som tækkemand. Hans kone, Ane Nielsen, på 68 år var også på alderdomsunderstøttelse. Rasmus og hans kone, Katrine Nielsen, på 28 år, var som sin mand daglejer, men hun i husholdning. De havde fået tre piger.
Til huset hørte et lille stykke jord på ca. fire tønder land, som de har dyrket med f.eks. korn. En køkkenhave har givetvis forsynet familien med grøntsager, frugt og bær. Måske har de haft en ko og et par får, lidt fjerkræ og en fedegris.
Arbejde i 49 dage
Peter Jeppesen kaldte på Rasmus, når der var brug for ham. Det blev i alt til 49 dage i 1902. En ganske lille del af årets godt 300 arbejdsdage.
I januar hjælper han tre dage med at tage langhalm fra. I februar har han en enkelt dag med at tage langhalm fra og 3½ dag i skoven. I marts yderligere en dag i skoven, en dag med at lave brænde og en dag med at efterse grøfterne.
Så bliver det forår. Men han får kun 2½ dag i april med at harve, at køre gødning på marken og tage rør. I maj slår han gødning på markerne og udfører tækkearbejde i to dage. I juni tynder han roer i fire dage, og en enkelt dag går med at sprede gødning. I juni kører han møg ud i to dage, og en halv dag hjælper han til med at støbe.
I høsten bliver der travlhed på gården. 8¾ dage i august hjælper han til med at binde korn op og køre korn hjem. Det arbejder fortsætter han med i fire dage i begyndelsen af september. Sidst i september læsser han gødning på vogn i tre dage.
I oktober er han 4½ dage i roerne. I november hjælper han til med at tærske og tage langhalm af i fire dage. Det samme arbejder slutter han med to dage i december.
Peter Jeppesen havde styr på daglejerens arbejdsdage. Han gjorde også notater sin lommebog om høstudbytte, heste- og kreaturbesætning, karles og pigers fæstemål m.m.
Gård med alsidig drift
Staurby Skovgaard – eller gård nr. 6 i Staurby – var på godt 40 tønder land og stadig en fæstegård under Hindsgavl. Peter Jeppesen var en anerkendt landmand, der drev gården som det var almindeligt dengang med en alsidig drift, men med vægten lagt på 12 køer. På markerne var Srug, hvede og byg, der gav 11-13 fold i udbytte. Der var foderroer og græs- og rødkløvermarker til køerne. Han var bestyrer for sin svigermor Abelone Olsen. Fra begyndelsen af 1900-tallet har Peter Jeppesen haft svært ved at tage aktivt del i det fysiske landbrugsarbejde, for han var ramt af sygdommen sklerose.
Betalte ikke skat
Rasmus Nielsen har givetvis også arbejdet for andre. Hans indtægt har været beskeden, og han er således ikke sat i ”lejligheds- og formueskat”. Det er f.eks. lærer Larsen i Staurby, som skal betale 10 kr. Smed Mads Christensen skal betale 1,25 kr., mens Peter Jeppesen som gårdbestyrer skal betale 2,50 kr. i lejligheds- og formueskat og svigermor Abelone Olsen 12,50 kr.
Hvad der blev af Rasmus Nielsen og hans familie? Ved folketællingen i 1906 boede kun hans forældre i huset. Derefter kan han ikke spores i folketællingerne.
Kilder: Poul Christensen: Bønderne på Staurby Skovgaard – lokalhistorie og landboliv i 240 år, 2015. Peter Jeppesens lommebog med optegnelser over landbrugsaktiviteter, herunder daglejere.