Fattige måtte leve et hårdt og nøjsomt liv, selv om der sidst i 1800-tallet var sket forbedringer i fattighjælp og alderdomsunderstøttelse. Dorthe Maries fik 15 børn og levede sine sidste år på fattiggården.
Af Poul Christensen
Udsnit fra Vejlby Kommunes regnskab for 1902. |
Dorthea Marie Andersen på 65 år levede et nøjsomt liv i Kilehuset ved Strib-landevejen på Røjle Mark i 1902. Ja, det har hun også måttet gennem hele sit liv. Nu som enke fik hun aldersdomsunderstøttelse fra kommunen på 18,75 kr. i hvert kvartal, udbetalt i kvartalets første måned. Det beløb skulle række i tre måneder.
Kilehuset var et af kommunens fattighuse. Den lille jordlod har nok forsynet hende og Kilehusets øvrige beboere med kartofler og andre grøntsager. Der har sikkert også været nogle æble- og hyldetræer. Og så havde hun tag over hovedet.
75 kr. på et år var ikke mange penge, når karl på en gård fik 150-200 kr. og en arbejdsmand typisk kunne tjene mellem 250 og 350 kr. om året med arbejde hele året. Hendes ugifte søn på 25 år boede der også. Han har måske bidraget til husholdningen. Han står i hvert fald opført som kedelpasser ved statsbanen. En datter på 32 år og hendes lille pige på to år var der også plads til i Kilehuset. Datteren var ugift, og barnet er registreret som ”uægte”.
Et par år før i august 1900 var sognerådet ved at smide Dorthea Marie ud af Kilehuset. Hun modtog et brev fra sognerådet med det klare budskab: Du må stoppe med at få natlige besøg af fremmede mænd, ellers kan du ikke blive i huset. Vi kan kun konstatere, at hun blev boende i huset.
Kilehuset 1961. (Foto: Danmark set fra luften/Lokalarkivet Strib)
Ydelser efter skøn
52 personer i kommunen modtog aldersdomsunderstøttelse i 1902. De udgør 2,3 procent af den samlede befolkning på ca. 2.250. Typisk lå beløbene på fra 10 til 25 kr. pr. kvartal. En enkelt fik 40 kr. Sognerådet fastsatte beløbet ud fra en skøn. Der var ingen regler om beløbsstørrelser. Andre 20 personer, 17 kvinder (især enker) og tre mænd, modtog fattigunderstøttelse. Sognerådet fastsatte også fattigdomsydelsen efter et skøn over behovet. En anden beboer i Kilehuset, Peter Hansens enke, fik 12 kr. om måneden i fattigdomsunderstøttelse.
Inden for de seneste årtier var forholdene for gamle og fattige blevet bedre. Tidligere blev gamle og fattige, også deres eventuelle børn, stuvet sammen på fattiggårde. De levede af, hvad de kunne få ud af jordlodden, lidt håndarbejde og håndværk samt af almisser. I 1890 vedtog Rigsdagen en lov om aldersdomsunderstøttelse, og alderdomsunderstøttelsen blev udskilt fra fattighjælp. Flere som Dorthe Marie fik denne ydelse, som ikke havde samme deklasserende virkning som fattighjælpen.
Ret til offentlig hjælp, men ..
De fattige fik også andre ydelser. I 1891 vedtog rigsdagen loven om anerkendte sygekasser. De lokale sygekasser støttede mindrebemidlede ved sygdom, så de ikke behøvede at få egentlig fattighjælp. Staten og kommunerne støttede disse sygekasser. Vejlby Kommunes bidrag i 1902 var 150 kr. ”De fattiges kasse” fik 350 kr. Fattigkassen, som blev ledet af en bestyrelse, var baseret på bidrag fra kirkebøsser og indsamlinger. Denne kasse understøttede personer, som ikke fik fattighjælp. Der var også andre støtteordninger som f.eks. fattigbrænde og fattigbrød.
Junigrundloven fra 1849 slog fast, at enhver trængende havde ret til offentlig hjælp, såfremt vedkommende underkastede sig de begrænsninger i den personlige frihed, som den almindelige lovgivning påbød herom. Det indebar, at modtageren ikke havde stemmeret, når der var valg til sogneråd og Rigsdag, hvis man altså var var en mand over 25 år. Kvinder og tyende havde endnu ikke fået stemmeret. Desuden var der forbud mod at indgå ægteskaber.
De sociale ydelser var alene baseret på, hvad sogneråd og myndigheder skønnede var nødvendigt. På landet var det gårdejerstanden, der lagde niveauet.
Dorthea Marie fik 15 børn
Dorthea Marie har boet i Kilehuset i hvert fald siden 1897. Det år dør hendes mand 69 år gammel. Han er i kirkebogen registreret som indsidder (lejer) i Kilehuset.
Dorthea Marie er født i 1837 i Røjle, hvor forældrene bor i et hus. Hun får ifølge kirkebogen navnet Dorthea Marie Brink. Faren hedder Anders Poulsen Brink og stammer fra Viborg-kanten. Moren, Margrethe Hansen, er enke, da hun gifter sig med Dorthea Maries far. Faren er daglejer og fattigfoged, der fører tilsyn til fattiggårdene.
Dorthea Marie vokser op som den yngste i en børneflok på fem. Hun kommer antagelig ud at tjene efter konfirmationen, måske før. I 1859 er hun 22 år og bliver gift med 30-årige Hans Hansen fra Staurby. Parret flytter ind hos Hans’ mor, som er registreret som fattiglem og husfæster. Hun har altså et fæstebrev (kontrakt) på huset, som stamhuset Hindsgavl ejer.
I 1870 bor parret, nu med flere børn, i et hus ved Skærbæk Mølle. Hans er fisker. I 1880 er de flyttet til et hus i Vejlby, og Hans er røgter. Det arbejde har han også i 1890, hvor han er 60 år. Der har været mange munde at mætte i den familie. Dorthea Marie føder 15 børn, heraf dør de tre som små.
Parret ender af ukendte årsager i Kilehuset, hvor Dorthea Marie bor, til hun dør i 1908, 70 år gammel.
Kilder:
Folketællinger og kirkebøger
Vejlby Kommunes regnskabsbog for 1902
Vejlby Sogneråds forhandlingsprotokol 1890-1902
Den store danske