Vælg en side

Et ordentligt hul i jorden

Plastisk ler g√łr undergrunden p√• R√łjlehalv√łen usikker. I 1966 begyndte otte t√łnder p√• Stutterig√•rden at synke. I dag ligger den tidligere frugtbare agerjord som et natureldorado 8-16 meter nede i et k√¶mpe hul.

Tekst og foto: Poul Christensen

Vi har ikke jordsk√¶lv med h√łje Richtertal eller alt√łdel√¶ggende tsunamier i lille Danmark. Men vi har alligevel en undergrund, som ikke alle steder er stabil. Det har de mennesker, der i √•rtier har boet p√• kanten af R√łjlehalv√łen, m√¶rket. Jorden under dem skrider og forsvinder ud i havet eller synker. Problemet er plastisk ler. Det er dannet af vulkansk aske, der sank ned p√• havbunden og blev blandet med ler for 50 millioner √•r siden efter fra et k√¶mpem√¶ssigt udbrud i Nordatlanten. Istidens gletsjere lavede uorden i jordlagene, og det vandsugende og glatte plastiske ler kom til at ligge t√¶t p√• overfladen p√• R√łjlehalv√łen.

(Copyright: Kort- og Matrikelstyrelsen)

En decemberdag i 1966 g√•r Lise Schaarup i den smalle skov langs med kysten lige nord for Stutterig√•rden. Hun samler mos, lav og andre ting til de juledekorationer, der skal v√¶re med til at skabe julestemning i forpagterboligen. Hun kigger ud over de nypl√łjede, sorte marker, der ligger op til skoven, og ser, at et stort areal er sunket ned og en kant p√• op til en halv meter rejser sig i en svag bue p√• ca. 400 meter.
Hun skynder sig hjem.
‚ÄĚHar du set revnen i jorden? Et stort stykke er sunket ned. Hvad er dog det for noget?‚ÄĚ
F√łrst tror forpagter Bent Schaarup ikke sin kone. Men han kan jo se p√• hende, at der er sket noget us√¶dvanligt. Han kommer s√• i tanke om, at der var en lille ryg p√• marken, da han pl√łjede den for et par uger siden. Det var d√©r, hvor jorden g√•r fra lerjord til noget mere sandet.
De g√•r ud og konstaterer, at ca. otte tdl. af Stutterig√•rden agerjord er sunket omtrent en halv meter ned i l√łbet af ganske f√• dage.
Da Bent Schaarup skulle i gang med forårsarbejdet, var jorden sunket mere. Men han tog kampen op med naturkræfterne.
– Det var jo 1/10 af g√•rdens agerjord. Det var for meget at miste. Jeg fors√łgte at udj√¶vne kanten. Bl.a. k√łrte jeg hen over med en harve mange gang. Det lykkedes, s√• vi kunne s√• hele marken det for√•r, fort√¶ller Bent Schaarup (75 √•r).
Men s√¶nkningen tog til. N√¶ste √•r blev det nedsunkne areal s√•et til med gr√¶s. Det blev indhegnet, s√• g√•rdens k√łer kunne gr√¶sse oven p√• den usikre undergrund.
РDet var en bet for os, men vi fik så noget gavn af jorden, når vi kunne bruge arealet til kreaturerne.
S√•dan brugte Lise og Bent Schaarup arealet til 1974. De flyttede til Klovborg mellem Horsens og Nr. Snede, hvor de havde k√łbt en g√•rd. De efterf√łlgende forpagtere dyrkede det sunkne areal med korn i flere √•r, men det sank mere og mere.

Natureldorado
I dag (sommeren 2005) ligger det som et kæmpe hul fra 8 til 16 meter under sit gamle niveau. Inde i landet er der skrænter ned. Ude ved vandet er sænkningen minimal, og der er ikke noget, der er skredet ud i vandet. Nede i hullet er terrænet kuperet.

Et vue ud over sænkningen sensommeren 2005. Arealet er privat ejendom, og der er ikke offentlig adgang.

De flade jordstykker bliver sl√•et en gang om √•ret, s√• det ikke gror til og springer i skov. Der er en mangfoldighed af v√¶kster. Fyr er plantet p√• skr√¶nterne. Der er blandt meget andet selvs√•et birk og b√łg, bromb√¶r og sl√•en. Der er br√¶nden√¶lder og tidsler, flere orkideer og massevis af gr√¶sser.
Guldspurve, stilister, tornsangere og mange andre fugle fylder hullet med sang for√•r og sommer. Gr√łnsp√¶tter hamrer i tr√¶stammerne. Ravne laver luftakrobatik i opvinden over skr√¶nten. Musev√•ger sv√¶ver √•rv√•gent over omr√•det. Der er mus og firben og et hav af insekter. Og s√• er der fasaner, hare og r√•dyr. Der hersker en stilhed uden lige en sensommerdag. Kun fra en flok flagrende krager lyder en serie h√¶se kra-kra-kra.
Hullet er et natureldorado.

Finn Simonsen har opsyn med den store s√¶nkning. Ovenover den ca. otte meter h√łje skr√¶nt op til det sted, hvor det foreg√•ende billede er taget. Nedenunder, hvordan der ogs√• er skr√¶nter og kuperet terr√¶n nede i hullet.

Havbunden hævet
Bent Schaarup er ikke i tvivl om årsagen til sænkningen.
– Der var dengang en omfattende sandsugning ude i vandet. Det blev brugt til at fylde halv√łen ved Den ny Lilleb√¶ltsbro op. N√•r de fjernede sand fra havbunden, blev der skabt et undertryk d√©r. Den glatte undergrund af ler gled ud og kom op p√• havbunden nedenfra. Et sted inde over land opstod der et hul, og det skulle fyldes ud med en s√¶nkning ovenfra, forklarer Bent Schaarup.
Han husker ikke, at der dengang blev gjort noget for at klarlægge årsagen.
РMen vi var som forpagtere ærgerlige over sænkningen. Det gav os besvær, markerne blev spoleret, og som nævnt måtte vi bruge det til græsning.

Lise og Bent Scaarup var forpagtere på Stutterigaarden, da jorden begyndte at synke i 1966.

Tidligere gartner Laurits Larsen (77 √•r) er ogs√• overbevist om, at s√¶nkningen skyldes sandsugningen. Han er opvokset p√• en lille ejendom ud til vandet mellem Kasmoseskoven og Stutterig√•rden og har i √łvrigt boet hele sit liv p√• R√łjehalv√łen. Som ung har han ogs√• oplevet, at nogle r√¶kker med √¶bletr√¶er skred ud i Lilleb√¶lt derhjemme.
– H√¶vningen af havbunden ud for skredstedet ved Stutterig√•rden var synlig. Jeg har sejlet over mange gange, og jeg har ogs√• blusset √•l d√©r dengang. Der var meget mindre vand, og det var flere hundrede meter ude. Det gik ogs√• ud over bundgarnfiskerne, Christian og Ditlev? fra Blanke Mark. De havde sat bundgarn op ca. 50 meter √łst for skellet mellem Nyskovs og Stutterig√•rdens jorde. Jeg snakkede tit med dem, og de beklagede sig over, at der var for lidt vand til deres fiskeri. De var dengang oppe i √•rene, og de stoppede vist f√• √•r derefter. Nu har h√¶vningen fortaget sig. √ėstenstormene har gjort sit, fort√¶ller Laurits Larsen.

Nyskov også ramt
Også ejendommen Nyskov, der er nabo til Stutterigården nordpå, er blevet mindre. Sænkningen på Stutterigården fra sidst i 1960’erne respekterede ikke matrikelgrænser.
– Jeg har i min ungdom pl√łjet helt derude, siger J√łrgen Lundsgaard (70 √•r) og peger ud mod vandet.
En 400-500 meter lang 100 meter bred slugt g√•r ind i landet. For 50 √•r siden l√• den p√• niveau med den √łvrige landbrugsjord, der h√łrer til den lille ejendom. Som p√• Stutterig√•rden blev s√¶nkninger dybere, og slugten er blevet l√¶ngere. I terrasser s√¶nker den sig ned mod skr√¶nten ud til vandet og er i dag et vildnis af vild kirseb√¶r, sm√•tr√¶er og buske.
J√łrgen Lundsgaard flyttede fra egnen i 1955 og blev politimand. Han bor i dag i Vejlby og overtog i 1978 sit f√łdehjem sammen med sine fire s√łskende.

Forlandet skred
Han har også personlige oplevelser med jordskred.
– Det var en efter√•rsdag i 1954. Jeg pl√łjede et stykke roejord ud til vandet t√¶t ved Stavrshoved, som ligger ca. 30 meter over vandet. Ja, jeg pl√łjede med heste selvf√łlgelig. Det var f√łr, vi fik traktor. Jeg blev ikke helt f√¶rdig. Jeg manglede forlandet ‚Äď det ca. fem meter brede stykke for enden, hvor hestene vender. Forlandet pl√łjes til sidst. S√łndagen derefter var jeg p√• jagt. Og s√• var forlandet v√¶k! Det l√• 15 meter nede. Hestenes hovaftryk var stadig helt tydelige. Ja, s√• gibbede det i √©n. Forlandet var bare skredet ned. Jeg kom ikke til at pl√łje det forland mere, fort√¶ller J√łrgen Lundsg√•rd.
Det var et skred, der skyldtes, at vandet gnavede sig ind i skrænten. Så skred hele skrænten.
Den store sænkning på Nyskov er stadig i aktivitet. Her i foråret (2005) er et stykke i bunden af faldet en meter ned. Det er ca. 10 meter bredt. Derved kommer sænkningen betænkeligt nærmere ejendommen. Afstanden er i dag ca. 50 meter.

J√łrgen Lundsgaard viser det den seneste s√¶nkning for√•ret 2005 i bunden af den store p√• Nyskov.

Stutterigården går i havet
Tilbage til Stutterigården. Her har der også været skred ved skrænten ned til vandet. Bent Schaarup husker, at der, mens han var forpagter, kom nogle fra Geodætisk Institut for at måle op. De sagde, at havet havde taget 50 meter på 70 år.
– Jeg h√łrte ogs√• gamle Aage Rasmussen, som havde opsyn med skoven og bygningerne, sige, at Stutterig√•rden en dag vil g√• i havet, fort√¶ller Bent Schaarup.
Også efter at han rejste i 1974 har der været skred og jordsænkninger tæt på gården. I slutningen af 70’erne skred en skovvej fra gården ned til vandt ud under megen buldren og bragen, da mange store træer væltede. Der kom også nogle sænkninger i haven syd for gården.
Ketty Skov, datter af Aage Rasmussen og nabo til Stutterig√•rden, legede som barn i Stutterig√•rdens skov. Specielt Abrahams Sk√łd var en tumleplads for b√łrnene. Det er en fordybning eller et hul inde i skoven, formentlig en gammel s√¶nkning. Hun ved ikke, hvoraf navnet kommer. Heller ikke, hvorfor en anden og st√łrre halvcirkelformet s√¶nkning hedder M√•nen. Det var n√¶rmest en eng, da hun var barn, og spejderne brugte den som lejrplads.
– Jeg husker skoven som meget st√łrre dengang, jeg var ung. Havet har taget meget af den, og ogs√• s√¶nkningerne i haven er kommet n√¶rmere bygningerne, siger Ketty Skov.
Et stort landinspekt√łrkort fra 1912 over g√•rden jord synes at bekr√¶fte disse iagttagelser. Specielt er det g√•et ud over skovstimlen ud for det store hul nord for g√•rden. Den 50-80 meter brede skov er simpelthen v√¶k i dag.

Nye sænkningerne truer
Geolog Gunnar Larsen, Fyns Amts Grundvandskontor, afviser, at sænkningen skyldes sandsugning i 1960’erne.
– Det er trods alt begr√¶nset, hvor meget sand der er taget. Det er slet ikke nok til, at der er sket en trykudligning. √Örsagen skal s√łges i det plastiske ler, siger han.
Det har den evne, at det kan opsuge store m√¶ngder vand, som kommer fra grundvandet eller nedsivende regnvand. Alle hulrum i laget bliver ogs√• fyldt med vand S√• bliver det plastiske ler bl√łdt og glat som sm√łr. Her skrider arealet over det plastiske ler ikke ud i havet, som det jo sker flere steder p√• halv√łen.
– N√•r det plastiske ler senere t√łrre ud, klasker laget s√• at sige sammen. Det kan give jords√¶nkninger p√• overfladen. Processen med at optage vand og t√łrre ud, kan ogs√• forskubbe sig til andre jordlag. Derfor kan h√¶vningerne ude i vandet, som fiskerne har observeret, meget vel h√¶nge sammen med s√¶nkningerne inde p√• land, vurderer Gunnar Larsen.
Efter h√łst i √•r (2005) er der sket en ny s√¶nkning i en br√¶mme p√• fem til 15 meter vest for det store hul. Jorden er sunket 20-30 cm. Med denne ny s√¶nkning kommer hullet t√¶ttere p√• vejen over til ejendommen Nyskov. Desuden forts√¶tter s√¶nkningen nede i det store hul. Den anlagte stejle vej ned i hullet er blevet √łdelagt i l√łbet af sommeren. Her er jorden skredet ca. en meter ned.
РDet er umuligt at sige, om eller hvornår sænkningerne stopper. Tilsyneladende er der fortsat godt gang i processen i området, siger Gunnar Larsen og forsætter beroligende:
РMen det er ikke lige oppe over, at Stutterigården går i havet eller synker i jorden.

Artiklen var været i Bavnen nr. 1 2006.

%d bloggers like this: