En af landets mest spektakulære kriminalsager kommer nu frem i lyset. Det sker, når Poul Christensens bog ”Den fuldendte forbrydelse – kriminalsagen Breving i Middelfart 1957-61” udkommer ca. 22. november på Forlaget Historia.
Det er en journalistisk fortælling om sagen, som udspandt sig i Middelfart for 60 år siden. Den 30. december 1957 kl. ca. 23.30 sejler skibsbygger Erik Breving ud på Lillebælt i sin motorbåd Schott. Han vil sejle den 800 meter hen til Gammel Havn i Middelfart. Motoren går i stå, og båden driver ud midt på bæltet. Da Breving igen får startet motoren, løber den løbsk, og der sker en eksplosion. I et nu er båden omspændt af flammer.
Hvad skete der ude på den brændende båd?
Et klip fra bogen:
”Pludselig kommer der et lufttryk, der kommer et brag, og motorkassens låg bliver løftet og falder ned til venstre. Der udbryder brand i motoren og i kahytten. Flammerne slår højt til vejrs.
Inden branden bryder ud, sidder Bebe, Inger og drengen i bådens højre side, mens Breving med rorpinden og Bang Hansen sidder i venstre side.
Breving råber til Bebe, at han skal tage bådshagen på kahytstaget og gennem kahyttens dør slå benzinhanen fra. Breving bliver ikke klar over, om det lykkes, for pludselig smider Bebe bådshagen fra sig. Breving råber til ham, at han skal lukke for benzinen ved motoren. Men pludselig løber Bebe og Bang Hansen ned mod forstavnen og griber fat i det lille jerngelænder, der er anbragt på hver side af båden, og glider ned i vandet.
Breving sidder stadig ved roret i agterstavnen og Inger og drengen lige ved siden af til højre. Han får øje på en benzindunk, der står i bunden af båden ved motorens venstre side ved kahytsdøren. Den kan blive farlig, tænker han, og løber frem og griber dunken, som han smider bagud mod agterdækket. Inger tager dunken, skruer låget af og begynder at hælde benzinen ud i vandet. Det gør hun nok, fordi Breving tidligere har fortalt hende, at en dunk kan bruges til at holde sig oppe ved, hvis de skulle forlise. Men dunken glider fra hende, da hun holder drengen i den anden hånd.
Ilden tager til, og Breving hører drengen sige til sin mor:
– Nu er her dejligt varmt.
– Ja, men om et øjeblik bliver det meget koldt, for så skal vi vandet, svarer moren.
Kort tid derefter begynder Bang Hansen og Bebe at kravle i armene langs rækværket for at komme længere bagud, væk fra ilden, da det begynder at blive for varmt. Pludselig ser Breving, at manden til venstre rækker en arm i vejret og med et skrig forsvinder i vandet. Nogle få sekunder derefter slipper den anden, råber et eller andet og forsvinder”.