VĂŠlg en side

Geografi og sang for livet

Geografi og sang for livet

Hver anden dag fra 1928 til 1935 traskede Svend SÞrensen fra Bakkegaard ad stien hen over markerne til RÞjle-Taarup Skole. EnelÊrer Hornbeck lÊrte ham at regne, lÊse og skrive, indfÞrte ham i bibelhistorie og danmarkshistorie. Han overhÞrte Svend og de andre poder i salmevers. Svend elskede at gÄ i skole. Det skyldes ikke mindst hans yndlingsfag: Geografi og sang, som satte spor i Svends liv.

Af Poul Christensen

Svend sidder ved spisebordet i dagligstuen og har lagt pergamentpapiret over atlassiden med Tyskland. Ilden buldrer i kakkelovnen og giver god varme i stuen pÄ Bakkegaard. I det svindende dagslys kan han endnu skimte konturerne af Tyskland under papiret; snart bliver det nÞdvendigt at tÊnde petroleumslampen over bordet. Moderen gÄr lidt til og fra. Hun har mange gÞremÄl dér sidst pÄ eftermiddagen.

Svend tegner det store sydlige nabolands grĂŠnser op med en blyant. Han tegner floderne ind. Rhinen, der forsvinder ind i Holland. Donau, der lĂžber den anden vej sydĂžst over. Elben og Oder. Med en rĂžd farveblyant sĂŠtter han de store byer ind: Berlin, Hamborg, MĂŒnchen, Köln, Leipzig, Breslau og Königsberg i Østpreussen helt over nord for Polen. Skiferbjergene, Harzen, Schwartzwald og de Ăžvrige bjergomrĂ„der giver han brune farver. De lave landomrĂ„der i nord maler han grĂžnne. BodensĂžen og sĂžerne i Preussen bliver blĂ„.

Han kigger pÄ det fÊrdige Tysklandskort og glÊder sig til at aflevere det til lÊrer Hornbeck i overmorgen.

Svend SĂžrensen

FÞdt i 1921 pÄ Bakkegaard pÄ Abelonelundvej som nummer to i en sÞskendeflok pÄ fire. Gik i RÞjle-Taarup Skole fra 1928 til april 1935. Arbejdede hjemme og var ude at tjene pÄ gÄrde. Var pÄ Haslev HÞjskole og Hammerum Landbrugsskole. Gift med Henny i 1950. KÞbte i 1949 sammen med en bror Lykkegaard pÄ Abelonelundvej, som de udbyggede med en stor jersey-besÊtning. KÞbte desuden Margrethesminde i RÞjle i 1967, hvor han fra 1974 opbyggede en stÞrre produktion af rugeÊg. En datter og svigersÞn overtog gÄrden. Flyttede i 1991 til parcelhus i Strib. Henny og Svend SÞrensen har tre bÞrn og ni bÞrnebÞrn. Svend SÞrensen dÞde den 18. november 2007. Artiklen er skrevet inden, og Svend nÄede at lÊse og godkende den. Den bringes i Bavnen efter aftale med hans familie.

Svend som tre eller fire-Ärig hjemme pÄ Bakkegaard. (Privatfoto, udlÄnt af Henny SÞrensen)

 

SkĂžnskrift i takt

Siden den fÞrste skoledag en forÄrsdag i 1928 har nu 86-Ärige Svend SÞrensen vÊret glad for at gÄ i skole hos lÊrer Hornbeck RÞjle-Taarup Skole. Den fÞrste dag fulgte storesÞster Inger ham pÄ stien hen over markerne op til skolen. Seks piger og tre drenge begyndte i lille klasse, som bestod af de tre fÞrste Ärgange. De fire sidste gik i store klasse. BÞrnene gik i skole hver anden dag: lille klasse mandag, onsdag og fredag; store klasse tirsdag, torsdag og lÞrdag.

Svend fandt sin plads ved pulten i skolestuen. Dagens skoleprogram lĂ„ fast. Om sommeren begyndte de klokken halv otte, om vinteren en halv time senere klokken otte.  LĂŠrer Hornbeck stemte violinen, som han ogsĂ„ kunne spille pĂ„ med tre strenge, og de sang en morgensang. Typisk en salme. Det kunne vĂŠre nr. seks: Til himlene rĂŠkker din miskundhed, Gud, eller nr. 63: Morgenstund har guld i mund. Derefter holdt lĂŠreren en andagt og sluttede med et Fadervor. FĂžrste time var bibelhistorie. Hornbeck fortalte, overhĂžrte og gav hjemmeopgaver for. De havde en bibelhistoriebog, og sĂ„ gjaldt det om at huske salmeverset eller lignelsen, nĂ„r man nĂŠste skoledag blev kaldt op til katederet.

I dansk gik Svend i gang med ”abc’en”. Han lĂŠrte skĂžnskrift. Det blev der lagt meget vĂŠgt pĂ„. Eleverne skulle skrive i takt: Op ned. Op ned. LĂŠreren skrev bogstaverne pĂ„ den store tavle, og alle eleverne skulle skrive det samme i takt pĂ„ deres tavler. I de fĂžrste Ă„r brugte de skifertavler og skrev med grifler. Det skrattede og peb i klassevĂŠrelset, nĂ„r eleverne hĂ„ndterede griflerne. De skulle lĂŠre at skrive med samme hĂŠldning, sĂ„ ordene stod pĂŠnt pĂ„ siden.

De fÞrste regnestykker blev ogsÄ griflet ned pÄ tavlen. Senere pÄ dagen var der danmarkshistorie og geografi. Der var ogsÄ en sangtime i hvert fald en gang om ugen.

Indimellem var der frikvarterer, hvor bÞrnene kom ud at lege. PÄ den store legeplads kunne bÞrnene pumpe vand op fra brÞnden og slukke tÞrsten. Et blikkrus var til fÊlles afbenyttelse. Midt pÄ skoledagen var der spisefrikvarter, hvor de medbragte madpakker forsynede bÞrnene med ny energi. Skolen sluttede hen pÄ eftermiddagen. Store klasse klokken tre, lille klasse en eller to timer fÞr. SÄ gik Svend hjem over marken og fik middagsmad.

Kludesko i tornystret

I syv Är tog Svend turen i al slags vejr ifÞrt trÊsko og tÞj efter Ärstiden. BÞrnene gik ind i gangen midt i huset. I den ene ende boede lÊrerparret, i den anden lÄ skolestuen. Fra yderdÞren fÞrte en trÊrist over til dÞren til skolestuen; sÄ kunne det vÊrste snavs fra fodtÞjet samles op. Ellers var der ferniseret trÊgulv i gangen.

Langs vĂŠggen modsat skolestuen var der garderobepladser adskilt af et stykke trĂŠ. Her hĂŠngte bĂžrnene deres overtĂžj pĂ„ en krog, satte trĂŠskoene pĂ„ gulvet og ifĂžrte sig kludesko. Dem havde Svend i sit tornyster – en lĂŠdertaske med stropper, sĂ„ den kunne bĂŠres pĂ„ ryggen. Tornystrets indhold var i Ăžvrigt skolebĂžger, madpakke og penalhus med viskelĂŠder, blyanter, penneskaft og lineal. I de fĂžrste Ă„r havde Svend et dobbeltdĂŠkker-penalhus af trĂŠ. Det Ăžverste dĂŠk kunne Ă„bnes med et tyndt skydelĂ„g. Det nederste ved, at det Ăžverste kunne drejes 180 grader om et punkt i midten. Senere fik han et penalhus af lĂŠder.

Kakkelovnen sagde wuuuf      

Inde i den rektangulĂŠre skolestue med det nĂŠsten sortferniserede gulv stod tre rĂŠkker pulte med front op til lĂŠrerens kateder i enden af stuen. Her residerede Hornbeck. Der var skuffer og hylder i begge sider af katederet. I dem havde lĂŠreren sine ting og det lille skolebibliotek, hvorfra eleverne kunne lĂ„ne ”Billig-Bents Bilfart”, ”Gynge-hĂžvdingen” og ”De Seks”, der lavede alverdens hundekunster, med hjem. Bag ham pĂ„ vĂŠggen var der to sorte tavler. En stor og en lille. HĂžjere oppe pĂ„ vĂŠggen ud mod vinduerne hang de oprullede landkort. Der var kort over Danmark, Europa og hele verden. Til hĂžjre for indgangsdĂžren op mod hjĂžrnet stod et skab med fugle og dyr, som Hornbeck selv havde samlet og fĂ„et udstoppet. Der var bl.a. lappedykkere, hĂžge, sangfugle, en lĂŠkat og noget sĂ„ sjĂŠldent som en stortrappe. 

PÄ vÊggen mellem skabet og dÞren stod den store jernkakkelovn, som i vinterhalvÄret skulle holde skolestuen lun. Det kneb gevaldigt om morgenen pÄ kolde vinterdage. SÄdanne dage havde duksene travlt med at hente brÊnde, koks og kul samt fyre. Det var en populÊr opgave. NÄr drengene Äbnede lÄgen, kunne det nemlig slÄ ud med en eksplosion, sÄ det sagde wuuuf, og der kom en rÞgsky.

Hver elevpult var til to elever. Bord og bĂŠnk var bygget sammen. Bordpladen var skrĂ„ og kunne trĂŠkkes ned mod elevernes skĂžd. SĂ„ blev der Ă„bent til rummet nedenunder, hvor de skolebĂžger, der ikke var i brug, madpakken m.m. kunne opbevares. Et smalt, vandret trĂŠstykke afsluttede bordet for oven. Heri var der blĂŠkhus og en aflang fordybning til blyanter og grifler. BĂžrnene skrev med pen og blĂŠk, f.eks. nĂ„r de pĂ„ ĂŠldre alderstrin havde skĂžnskrift. En pen kostede tre Ăžre. De klattede let, og det var noget rĂŠdsomt svineri. Ikke alle var lige snilde til at hĂ„ndtere blĂŠkskrivningen. 

Pumpen med en Þse hÊngende ved tuden. Her kunne skolebÞrnene slukke tÞrsten. I baggrunden til venstre Billeshave. Billedet er nok fra fÞr 1920. Der er tvivl, om det var prÊcis den pumpe eller en senere udgave, Svend fik vand fra, da han gik pÄ skolen. (Foto: Privat, udlÄnt af Annelise Hornbeck Andersen)

LÊrer Poul Hornbeck og hans kone Marie foran RÞjle-Taarup Skole 1915, mens den endnu havde strÄtag. (Foto: Fra privat fotokopi)

EnelÊrer Poul Jensen Hornbeck virkede pÄ RÞjle-Taarup Skole fra 1915 til 1954. Han var meget musikinteresseret og var organist ved RÞjleskov Kirke og leder af Fyns Folkekors RÞjleafdeling. (Foto: Privat, udlÄnt af Annelise Hornbeck Andersen)

RÞjle-Taarup Skole med legepladsen med ribber og bom til gymnastik og de store kastanjetrÊer. Billedet er fra efter Anden Verdenskrig. (Foto: Privat, udlÄnt af Annelise Hornbeck Andersen)

 

Malkede jerseykĂžer

Hjemme pÄ gÄrden skulle Svend og hans sÞskende hjÊlpe til. De havde jo fri fra skole hver anden dag og skulle gÞre gavn. ForÊldrene havde en besÊtning pÄ ni kÞer; to af dem var jerseykÞer. En af Svends opgaver var at malke de to jerseykÞer. De havde smÄ patter, der lige passede til en drengehÄnd. Han hjalp i det hele taget til med dyrene i stalden. Om sommeren var han med til at trÊkke dem ud pÄ marken og tÞjre dem. Og ind i stalden igen om aftenen. Om vinteren skulle de strigles.

Det var en vinteropgave at ladetÊrske. Kornet blev stakket op i laden i sensommeren. SÄ kunne det blive tÊrsket senere, nÄr der var bedre tid og brug for kernerne. Svend husker, hvordan han drev et spand heste rundt pÄ hesterundgangen pÄ gÄrdspladsen. Der blev fÞrst sent indlagt elektricitet pÄ Bakkegaard. Hestene gik rundt og rundt og trak en trÊbom. Midt pÄ bommen sad et tandhjul, der var forbunden med et mindre tandhjul. Den udveksling gav kraft til at trÊkke det simple tÊrskevÊrk. Negene kom ind i den ene ende, og et sÊt slagler slog kernerne af. De faldt ned, og de vÊrste strÄstykker og avner blev sorteret fra. Halmen kom lÞs ud i den anden ende af tÊrskevÊrket. Her var det ogsÄ drengearbejde at binde halmbÄnd om halmen, sÄ det blev til hÄndterbare knipper. Svend syntes ikke, det var skÊgt at drive hestene rundt, nÄr de tÊrskede. Det var ensformigt og tog umindelig lang tid. SÄ var det bedre, nÄr de kun skulle trÊkke til en gang hakkelse til hestene.

Der var ogsĂ„ tid til at lege. Og der var liv og glade dage pĂ„ gĂ„rden, hvor der var bĂžrn og karle. Svend husker blandt andet to karle, som var meget musikalske. De var brĂždre og kunne danse charleston, og de spillede pĂ„ mundharmonika. 

NĂ„r kammeraterne havde fĂždselsdag, udgik der indbydelser. BĂžrnene fik chokolade og boller. Og de var ude at lege. IsĂŠr husker Svend fĂždselsdagene hos en dreng, der boede i huset nederst i slugten ved RĂžjle Klint. Her var udfordringer for raske drenge. Den 40 meter hĂžje skrĂŠnt. De voksne vidste nĂŠppe, at drengene kravlede op ad den.

40 bĂžrn i store klasse

BĂžrnenes fĂždselsdage blev ogsĂ„ markeret i skolen. LĂŠrer Hornbeck lĂŠste en historie, f.eks. et eventyr af H. C. Andersen eller en fortĂŠlling af BjĂžrnstjerne BjĂžrnson som ”SynnĂžve Solbakken”. SĂ„ lyttede alle bĂžrn, som i store klasse pĂ„ et tidspunkt kom op pĂ„ 40 elever fordelt pĂ„ fire Ă„rgange. De mange tilflyttere til statshusmandsbrugene pĂ„ Billeshavejorden i 1926 havde gjort egnen sĂ„ bĂžrnerig, at der skulle lĂ„nes pulte fra naboskolerne. Svend husker det ikke som et problem, at der var mange bĂžrn og stor aldersspredning i klassen. SĂ„dan var det bare.

I regning havde de tre regnehÊfter. De fÊrreste nÄede at skrive facitterne i alle tre, inden de forlod skolen. Svend mener, at der i nogle fag blev undervist gruppevis i den store klasse. LÊreren gennemgik noget for nogle elever, mens andre skrev, lÊste eller tegnede.

Regneopgaverne blev svĂŠrere. Der kom brĂžker, procentregning og forholdsregning som: to mand kan grave en grĂžft pĂ„ 20 meter pĂ„ to dage; hvor mange meter kan fem mand grave pĂ„ seks dage?  I dansk skulle bĂžrnene skrive genfortĂŠlling og fik stile som hjemmeopgave.

BÞrnene var ogsÄ ude og bruge energi pÄ gruslegepladsen. I frikvartererne legede pigerne tik og sjippede. Drengene spillede fodbold og viste krÊfter i ribberne eller pÄ bommen, som i sommerhalvÄret blev brugt til gymnastiktimerne. SÄ blev der ogsÄ sat en plint og en buk frem, og drengene lÊrte til at springe pÄ redskaberne. De Þvede sig i at gÄ pÄ hÊnder. Hornbeck udlovede en krone til den, der kunne gÄ fra ribberne over til plinten ca. 10 meter vÊk.

– Jeg tjente enkronen, griner Svend i dag. Han havde Ăžvet sig ihĂŠrdigt derhjemme.

Gymnastiktimerne blev varieret med rundbold og andre boldspil. I sommerhalvÄret kom hÄndarbejdslÊrerinden Sofie Pedersen fra Vejlby og lÊrte pigerne at sy og strikke.

Om efterĂ„ret kom nye udfordringer. Drengene stoppede nedfaldne blade fra de store kastanjetrĂŠer ved skolen ind i ribberne, sĂ„ de blev til en lĂŠmur. 

Drengen fik violin

Svend var rimelig god til dansk og regning, men det var ikke det, som interesserede ham mest. Han nĂžd at synge og holdt af sangtimerne. I store klasse lĂŠrte Hornbeck bĂžrnene at synge flerstemmigt. Svend sang anden-stemme og lĂŠrte alle de almindelige fĂŠdrelandssange, som han ligesom mange salmer kan udenad den dag i dag.

Sang og musik var ogsÄ en af lÊrer Hornbecks kÊpheste. Han var organist i Vejlby Kirke. En dag i en sangtime spurgte en af lÊrerens dÞtre, om Svend ikke mÄtte spille pÄ lÊrerens violin. Hornbeck fraveg sin ellers skrappe linje og overlod violinen til Svend, som prÞvede at file toner frem til en melodi. NÊppe nogen stor musikalsk prÊstation.

Han var nemlig lige begyndt at spille violin hos lÊrer Therkildsen i Strib. I nogen tid havde han haft en mundharmonika, som han spillede pÄ derhjemme, hvor ogsÄ hans sÞskende og isÊr hans mor interesserede sig for sang og musik. En dag var Therkildsen pÄ besÞg pÄ Bakkegaard, for Svends storesÞster skulle til at gÄ til orgelspil, og sÄ skulle Therkildsen lige hÞre Svends mundharmonikaspil.

– Den dreng skal have en violin, var Therkildsens mening, og Svend begyndte at gĂ„ til violinspil hos musiklĂŠreren i Strib. Det gik godt; selv mener Svend, at det skyldtes hans gode gehĂžr. Ret hurtigt fik han sin egen violin, som han stadig har.

Men Hornbeck var ogsÄ med til at fremelske Svends musikglÊde. MÄden han gjorde det pÄ smittede godt af pÄ den lÊrenemme elev.

Svend brugte violinen i nogle Ă„r efter konfirmationen, mest hjemme sammen med sine sĂžskende, men violinspillet ebbede ud. Men absolut ikke sangen.

Han sang, nÄr han gik bag ploven. PÄ hÞjskolen. PÄ landbrugsskolen. Derhjemme. I kirken. Hans dage har vÊret fulde af sang.

Da Henny og Svend holdt sÞlvbryllup i 1975 holdt en god nabo tale. Han hjalp til med at samle Êg fra hÞnsebesÊtningen pÄ Margrethesminde.

– Jeg kan godt forstĂ„, Svend har held med sine hĂžns. For han synger for dem hver eneste dag, sagde naboen.

Det gjorde Svend. IsĂŠr nr. 113 i salmebogen: Grundtvigs ”Blomstre som en rosengĂ„rd”:

Blomstre som en rosengÄrd

skal de Ăžde vange,

blomstre i et gyldenÄr

under fuglesange,

mÞdes skal i strÄledans Libanons og Karmels glans,

Sarons yndigheder.

 

Ob, Jenesei og Lena

Libanon kendte Svend ogsÄ fra timerne i geografi. Og han har husket det meste af sin geografiske bÞrnelÊrdom.

– Asien bestod af 45 millioner kvadratkilometer med 850.000 indvĂ„nere, som man sagde dengang. Nu er det over tre milliarder.

Floderne verden over lĂŠrte han udenad. Ob, Jenesej og Lena, var en af remserne.

– Dengang var Mississippi-Missouri i USA den lĂŠngste. Men sĂ„ blev Nilen lĂŠngere, for det fandt man senere ud af. Hvor er byerne vokset! New York overhalede London som verdens stĂžrste by med omkring otte millioner indbyggere. Nu er mange byer rundt i verden meget stĂžrre. Ufatteligt.

 I det sidste skoleĂ„r i 1934 var store klasse pĂ„ udflugt til KĂžbenhavn. Der havde hvert Ă„r vĂŠret en udflugt i meget mindre skala. Det fĂžrste Ă„r gik turen fra skolen til Gamle Slot i Strib. Derfra gik bĂžrnene og lĂŠrer Hornbeck trĂŠkkende med sin cykel og oppakning langs stranden til RĂžjle Klint, hvor der ventede en forfriskning, inden de gik hjem. Senere kom Hornbeck og bĂžrnene til Odense, Kolding, DybbĂžl og Viborg med mere behagelige transportmidler.

UdflugtsrÊkken sluttede med, at Svend og hans klassekammerater for fÞrste gang besÞgte kongens KÞbenhavn. Med tog og storebÊltsfÊrge. De blev indkvarteret i gymnastiksalen pÄ Nyboder Skole, som var helt fyldt med provinsbÞrn. De sÄ Tivoli, Carlsberg bryggerierne, Zoologisk have og Gutenberghus, der bl.a. trykte den populÊre tegneserie Knold og Tot. Det blev tre dage med masser af oplevelser.

Det var ogsÄ der, hvor de unge begyndte at kigge godt til hinanden. SkolelÊrerens datter, Ingrid, var ikke sÄ tovlig, kan Svend huske om den uskyldige og svundne tid. Han tror nok, at Hornbeck opdagede det, men han lod som ingenting.

Skolen sluttede til april med eksamen. Svend kĂžbte for en hel krone slik hos kĂžbmanden i dagens hĂžjtidelige anledning. Skolekommissionen med dens formand, pastor Hermann, Vejlby, i spidsen var der. Et medlem, toldforvalter Jensen pĂ„ Rolighedsvej i Strib, foreslog, at de sang ”Som en rejselysten flĂ„de”. Og Hornbeck overhĂžrte bĂžrnene i de enkelte fag og uddelte karakterer.

Svend begyndte at arbejde hjemme pÄ gÄrden samtidig med, at han gik til prÊst i Vejlby, hvor han blev konfirmeret i oktober 1935. Han skulle som noget helt naturligt vÊre landmand. Nogle fÄ bÞrn kom pÄ realskole i NÞrre Aaby eller Brenderup. Svends karakterer viser, at det kunne han nok klare, men han havde slet ikke lyst til det.

Naturlig udenadslĂŠre

Det var en skole med kÊft, trit og retning, vil man sige i dag. SÄdan var det almindeligt dengang. Hornbeck havde en naturlig autoritet. BÞrnene lavede deres lektier og gjorde sig sÊdvanligvis umage. Han kunne blive gal og skÊlde ud, og det havde bÞrnene respekt for. Hornbeck havde et spanskrÞr, men det blev mest brugt til at slÄ ned i katederbordet, nÄr der skulle vÊre ro. Svend kan kun huske, det blev brugt én gang, da en dreng lige skulle spille op og drille Hornbeck. Han fik spanskrÞret at mÊrke.

Ikke alle bÞrn var glade for at gÄ i skole. Svend husker, hvordan en far kom med sin datter i en kassevogn om morgenen og satte hende af. Hun hylede, og faren piskede hestene i fuld fart hjem. BÞrn lÞb hjem, og der var bÞrn, der havde svÊrt ved at fÞlge med. Dem gav Hornbeck ogsÄ plads til, og man kan i dag undrer sig over, hvordan det kunne lade sig gÞre i den store og aldersspredte klasse.

Der var megen udenadslĂŠre. Men Svend synes ikke, det blev terpet eller hamret ind, snarere blev det lirket ind af lĂŠrer Hornbeck. Svend var ogsĂ„ modtagelig. I hvert fald fĂžler han sig velsignet med salmer og sange – og med sin viden om geografi.

Svend SĂžrensen har sit udgangspunkt i Vejlby Sogn, men lĂŠrte i skolen hele verden at kende. Han fandt megen glĂŠde i sang og musik og har stadig sin violin fra drengetiden og den bue, som han fik i konfirmationsgave af musiklĂŠrer Therkildsen. (Foto: Poul Christensen)

 

Kom ud i verden

Han har hele livet igennem fulgt med i, hvad der er sket i verden. Nye lande er opstÄet. Krige har hÊrget. Byerne er blevet stÞrre. Hvor er det nu lige Accra og Baku ligger? Svend har altid kunnet svare pÄ geografiske spÞrgsmÄl. Som f.eks. dengang han hjalp en nabo med et krydsord. Øgruppe mellem Alaska og Kamtjatska, lÞd spÞrgsmÄlet. Aleuterne, naturligvis.

Svend SĂžrensen drĂžmte om at komme ud i verden og opleve de mange spĂŠndende steder, han hĂžrte om i geografitimer i RĂžjle-Taarup Skole. Krigen kom, og alt rejseri var udelukket.

– Men vores ene sĂžn har fĂ„et en snert af det her. Han fik fornĂžjelsen at rejse ud og kom til at bo i USA. Det har min kone og jeg ogsĂ„ haft glĂŠde af. Det er blevet til mange ture, isĂŠr til Amerika.

RĂžjle-Taarup Skole

Oprettet i 1815 efter skoleloven af 1814. DĂŠkkede oprindelig omrĂ„det vest for Vejlby fra Strib til Fladskens Bugt (Vejlby Fed).  Ligger 500 meter vest pĂ„ RĂžjle. I 1882 blev de gamle bygninger revet ned, og en ny skole med skolestue og lĂŠrerbolig opfĂžrt. I 1864 blev Vejlby Skov Skole oprettet, dĂŠkkende RĂžjleskov. Strib Skole blev oprettet i 1901. I omrĂ„det var der ogsĂ„ privatskoler. RĂžjle-Taarup Skole blev i 1928 beskadiget af en brand efter lynnedslag og fik derefter skifertag.  Den blev nedlagt i 1955, da BĂžgelund Skole blev indviet. Bygningerne eksisterer stadig og bruges til beboelse.

Hovedkilde: Knud Madsen, Bavnen 2001/2: Tre gamle landsbyskoler.

Artiklen er skrevet pÄ grundlag af interview efterÄret 2007 med Svend SÞrensen, suppleret med oplysninger fra skolekammeraten, Ingrid Nielsen. Bragt i Bavnen 2008, 1.

 

 

 

 

 

 

 

%d bloggers like this: