Vælg en side

Jernalderlandsby ved Staurby

Jernalderlandsbyen ved Staurby

Den nuv√¶rende Staurby landsby kan spores tilbage til f√łrst i 1200-talet. Men 1000 √•r f√łr i √¶ldre romersk jernalder l√• der en landsby der, og b√łnder dyrkede jorden i omr√•det.

Af Poul Christensen

Kommer du ad motorvejen mod vest og lige har passeret Staurby, og kigger du ned p√• marken til h√łjre lige efter de to huse i spidsen af trekanten Motorvejen og Strib Landevej, s√• √¶rgr dig over, at du ikke lige kan skrue tiden ca. 1900 tilbage til √¶ldre romersk jernalder. For s√• ville du se en aktiv landsby med mange huse til mennesker og dyr, med br√łnde og ildsteder, med k√łer, grise og f√•r.

Afd√łde g√•rdejer Kaj Skovgaard Jeppesen havde fundet mange ting p√• sin mark, der pegede p√• menneskelig aktivitet i oldtiden, men f√łrst da ark√¶ologerne i 1981 unders√łgte omr√•det, inden en naturgasledning skulle graves ned, kom der syn for sagn.

Udsnit af udgravning, der viser en del af husene. AAA, AAB osv. er hustomter. Vær opmærksom på, at nord på tegningen peger skråt nedad til venstre. (Fra Rapport om udgravningen i Staurby, Fyns Stiftsmuseum 1982)

 

Fyns Stiftsmuseum stod for udgravningen og unders√łgelsen af et 250 meter langt og 50 meter bredt omr√•de, der l√łber parallelt med motorvejen. Ark√¶ologerne fandt ikke mindre end knap 1000 anl√¶gsspor, hvoraf langt de fleste var stolpehuller. Ud fra disse stolpehuller kunne de tegne mindst 12 sikre langhuse, s√•kaldte treskibede huse, med to indre r√¶kker tagb√¶rende stolper. Se tegningen af det midterste af udgravningsomr√•det.

F.eks. har huset AAA haft en stald med plads 10 kreaturer. Husene er orienteret vestnordvest-√łstsyd√łst, og hvor der er stald, l√• den i den √łstlige ende. Husene er typisk ca. 4,5 meter brede og 15 meter lange.

(Tegning og tekst fra Kulturarv som værdi)

Landsbyen er opdelt i flere aktivitetsomr√•der med √•bne pladser imellem. Husene er tilsyneladende anbragt i en r√¶kke √łst-vest g√•ende linjer med ret √•bne pladser imellem. Affaldsgruber og ildsteder findes i klynger i nogen afstand af husene. Der er kun fundet f√• br√łnde, men der kan v√¶re flere, da kun f√• gruber er udgravet. Landsbyer har v√¶ret st√łrre end udgravningen. Hvor meget st√łrre kan man kun gisne om. Kaj Skovgaard Jeppesen har s√•ledes efter udgravningen fundet mange sk√•r p√• marken √łst for omr√•det (op mod Strib Landevej). Det tyder p√•, at landsbyen er fortsat den vej, men formentlig ogs√• ind under motorvejen.

Landsbyen har eksisteret i mere end en generation. Man kan f.eks. se, at flere hustomter ligger ind over hinanden. Men fundet af ret ensartede pottesk√•r tyder p√•, at jernalderfolket ikke har boet der i en l√¶ngere. Beboerne har ogs√• hentet f√łde i Lilleb√¶lt knap to km v√¶k. Der er s√•ledes fundet en del muslingeskaller i en af br√łndene.

Ark√¶ologerne betegnede i 1982 udgravningen som ‚ÄĚdet f√łrste fund p√• Fyn af en regul√¶r jernalderlandsby med mange huse‚ÄĚ, og de mente, at det ville v√¶re udbytterigt at foretage en gennemgribende udgravning af pladsen, men resignerede med, at ‚ÄĚdet n√¶ppe nogensinde bliver gjort p√• grund af manglende tid og bevillinger‚ÄĚ. Indtil videre har de f√•et ret.

Inden DONG gravede naturgasr√łr ned f√łrst i 1980‚Äôerne, havde ark√¶ologerne lejlighed til at unders√łge arealerne for fortidsminde. Resultatet heraf er beskrevet i bogen ‚ÄĚDanmarks l√¶ngste udgravning ‚Äď Ark√¶ologi p√• naturgassens vej 1979-86‚ÄĚ. I Vejlby Sogn var der 15 udgravninger, som er tegnet ind p√• kortet her. Nr. 549 er udgravningen p√• Skovgaardens mark ved motorvejen. Nr. 548 ved Jyllandsvej afd√¶kkede en boplads fra sen bronzealder. Her blev ogs√• fundet to hesteskeletter og fire hundeskeletter. Ark√¶ologerne tolker det ud fra nogle kl√¶destumper som h√łrende til en tom grav fra vikingetiden. I vikingetiden var der ogs√• aktivitet p√• marken lidt √łst for Strib Landevej t√¶t ved viadukten ‚Äď nr. 545. Her fandt man over 200 stolpehuller, men man kunne ikke p√• grund af den smalle arbejdsbredde registrere hustomter. Der blev fundet spor af enten en smedje eller et jernudvindingssted. Endvidere fandt man jernpilespidser, en kniv og keramik. (Tegning fra Danmarks l√¶ngste udgravning, 1987)

Romersk jernalder

√Üldre romersk stenalder str√¶kker sig over perioden fra √•r 0 til 200 e.Kr. Den efterf√łlger yngre f√łr romersk jernalder og afl√łses af yngre romersk jernalder. Det var romerrigets storhedstid. Den nordlige gr√¶nse gik ved Skotland i vest over Holland, gennem Sydtyskland og nord for Ungarn ned mod Sortehavet. Romeriget pr√¶gede den handelsm√¶ssige og kulturelle udvikling. Det var dengang, kejser Nero tyranniserede Rom, og Tolderlundmanden blev lagt i en mose i Jylland. Danskerne boede i sm√• landsbyer og dyrkede den omkringliggende jord. Landet var opdelt i en halv snes stammer.

Kilder:

Danmarks længste udgravning, 1987

Uddrag af Fyns Stiftsmuseums rapport om udgravning nr. 4603

Danmarks histories hvem, hvad og hvornår, 1994

Artiklen har været bragt i Bavnen nr. 2 2012.

%d bloggers like this: