VĂŚlg en side

5. klasses farvel til “Røjlegrisen”

Femte klasses farvel til “Røjlegrisen”

For 100 ĂĽr siden blev Nordvestfynske Jernbane indviet. Den fik stor betydning for omrĂĽdet, men biler og nye tider lukkede banen i 1966. 5. klasse pĂĽ Aulby Skole sagde farvel med maner.

 Af Poul Christensen

gruppe-5-kl_edited-1

5. klasse klar til farvel til ”Røjlegrisen”: Forrest fra venstre: John Jensen, Carsten Christensen og Jan Larsen. Mellemste række fra venstre: Annie Brunsvig, Kirsten Karlsson, Inge Pedersen, Vini Larsen, AnnBritt Hansen, Bente Graversen, Inger-Marie Kuus og Hanne Dinesen. Bagerst fra venstre: Arne Kristensen, Uffe Nielsen og Kjeld Poulsen. (Foto: 1966 P.S. Feddersen)

 

De tegnede plakater og lavede en flere meter lang guirlande. Lærer P.S. Feddersen fortalte om banen, som nu skulle stoppe for bestandig. Med flag i hånden gik de fra Aulby Skole til Røjle Station opstemt til en udflugt til Brenderup – deres sidste tur med Røjlegrisen – Nordvestfynske Jernbanes kælenavn.

Feddersen forevigede 5. klasses afsked med den 55-ĂĽrige bane. Klassen stillede op foran stationen. Han tog billeder af stationen, pakhuset og nogle jernbanefolk pĂĽ skinnecykel.

Toget rullede ind fra Middelfart-siden. Nogle drenge pyntede togets frontparti med guirlanden. De steg alle ind og fandt plads i vognen, mens stationsmester Ella Jacobsen sendte 11.46-toget af sted.

5-kl

Humøret var højt, da 5. klasse sagde farvel til ”Røjlegrisen”. (Foto: 1966 P.S. Feddersen)

 

– Vi have pĂŚnt tøj pĂĽ og forventningerne var store. Det var ikke alle, der fik lov til at komme med Røjlegrisen den sidste dag, husker Inger-Marie Kuus.

Børnene spiste deres madpakker pü turen til Brenderup, og ved hver station rullede de vinduerne ned og vinkede ud med deres flag.

– Jeg husker det som en rigtig festlig tur. Vi var en times tid i Brenderup. Vi gik ud i byen og var pĂĽ stationen, fortĂŚller Inger-Marie, som turen gjorde indtryk pĂĽ:

– NĂŚsten hver gang jeg kører over broen i Vejlby eller over skinnerne pĂĽ Lerbjergvej, har jeg tĂŚnkt pĂĽ, at jeg var med Røjle-grisens sidste tur pĂĽ den strĂŚkning og pĂĽ de skinner.

Eleverne fra 5. klasse tog fra Brenderup 13.04 og ankom til Røjle kl. 13.26.

roejle-station-66-red

Südan sü Røjle Station ud, den sidste dag den var i brug. BemÌrk, at signalet med to vinger halvt nede viser ubetjent station. Stationen var nemlig ubetjent mellem kl. 11 og 14. (Foto: 1966 P.S. Feddersen)

farvel-til-roejlegrisen-66-2-medarb-skinnecykler

To medarbejdere, Kaj Nielsen (forrest) og Ernst Larsen samler banens inventar sammen pĂĽ deres skinnecykler. (Foto: 1966 P.S. Feddersen)

 

Nordvestfynske Jernbane kort

Nordvestfynske Jernbane blev indviet den 5. december 1911. Den forbandt Odense med Middelfart og gik gennem det Nord- og Nordvestfynske område med Brenderup som hovedstation. Banen var – i modsætning i hovedstrækningen over Fyn længere sydpå – en privatbane, som sognene langs banen skød penge i. Odense og Assens amtsråd var de største aktionærer. Også store godser og andre private tegnede sig for aktier i jernbanen.

Der kørte fra starten fire tog daglig i hver retning. I 1928 nüede man op pü otte tog daglig i hver retning, og det har siden vÌret normen.

Der var 16 stationer og fire trinbrĂŚtter pĂĽ strĂŚkningen, endestationerne medregnet.

Der var behov for banen. GodsmÌngden blev fordoblet i banens første 10 ür. Det var varer fra egnens hovederhverv: Landbrug, frugtavl og gartneri, der dominerede. Men ogsü mange passagerer tog toget, og antallet steg støt og roligt i de første 10 ür. Den bidrog til at støtte erhvervene og udviklingen langs banen. De nye stationsbyer begyndte at vokse.

Banen gav overskud og kunne udbetale et, om end beskedent, udbytte til aktionærerne indtil 1928. Så begyndte både godsmængden og passagerantallet at vige og afspejle den økonomiske krise fra sidst i 1920’erne. I 1937 kom der røde tal på bundlinjen i regnskabet, og man begyndte at tale om at lukke banen.

brenderup-st-ca-1920

Brenderup var Nordvestfynske Jernbanes hovedstation. Her i ca. 1920 er der stor aktivitet pĂĽ stationen. (Foto: Ejby Kommunes Lokalhistoriske Arkiv)

 

Anden Verdenskrig reddede banen. De fleste biler blev opklodset. Büde godsmÌngde og passagerantal steg, og underskud blev vendt til overskud. GodsmÌngden nüede rekordhøjden fra 1921, og i de første ür efter krigen toppede passagerantallet. Anden Verdenskrig var ogsü hürd ved banen, som var udsat for flere sabotagehandlinger.

Nye statstilskud betød, at der i 1949 blev gennemført en større modernisering. Der blev isÌr købt nye dieseldrevne motorvogne og personvogne. De nye tog sendte damplokomotiverne pü delvis pension. Samtidig gik banen ind i rutebildrift pü strÌkningen.

Nordvestfynske Jernbane kunne ikke holde dampen oppe. Fra sidst i 1940’erne faldt godsmængden og passagerantallet. De årlige underskud blev større og større. Den 31. marts 1966 var det slut, og 5. klasse på Aulby Skole var med til at sige farvel.

Baner – og også skoler – har sin tid. I sommeren 2011 lukkede Aulby Skole som folkeskole.

Mere om Nordvestfynske Jernbane

Poul Christensen: Livet på Røjle Station sidst i 1940’erne. Vends 2011.

Lars Viinholt-Nielsen: Nordvestfynske Jernbane. Jernbanebøger 2011.

Steen Ousager: Der var engang en jernbane. Vends 2006.

Finn Fauk: Røjlegrisen. Vends 2007.

%d bloggers like this: