5. klasses farvel til “Røjlegrisen”

For 100 år siden blev Nordvestfynske Jernbane indviet. Den fik stor betydning for området, men biler og nye tider lukkede banen i 1966. 5. klasse på Aulby Skole sagde farvel med maner.

 Af Poul Christensen

5. klasse klar til farvel til ”Røjlegrisen”: Forrest fra venstre: John Jensen, Carsten Christensen og Jan Larsen. Mellemste række fra venstre: Annie Brunsvig, Kirsten Karlsson, Inge Pedersen, Vini Larsen, AnnBritt Hansen, Bente Graversen, Inger-Marie Kuus og Hanne Dinesen. Bagerst fra venstre: Arne Kristensen, Uffe Nielsen og Kjeld Poulsen. (Foto: 1966 P.S. Feddersen)

 

De tegnede plakater og lavede en flere meter lang guirlande. Lærer P.S. Feddersen fortalte om banen, som nu skulle stoppe for bestandig. Med flag i hånden gik de fra Aulby Skole til Røjle Station opstemt til en udflugt til Brenderup – deres sidste tur med Røjlegrisen – Nordvestfynske Jernbanes kælenavn.

Feddersen forevigede 5. klasses afsked med den 55-årige bane. Klassen stillede op foran stationen. Han tog billeder af stationen, pakhuset og nogle jernbanefolk på skinnecykel.

Toget rullede ind fra Middelfart-siden. Nogle drenge pyntede togets frontparti med guirlanden. De steg alle ind og fandt plads i vognen, mens stationsmester Ella Jacobsen sendte 11.46-toget af sted.

Humøret var højt, da 5. klasse sagde farvel til ”Røjlegrisen”. (Foto: 1966 P.S. Feddersen)

 

– Vi have pænt tøj på og forventningerne var store. Det var ikke alle, der fik lov til at komme med Røjlegrisen den sidste dag, husker Inger-Marie Kuus.

Børnene spiste deres madpakker på turen til Brenderup, og ved hver station rullede de vinduerne ned og vinkede ud med deres flag.

– Jeg husker det som en rigtig festlig tur. Vi var en times tid i Brenderup. Vi gik ud i byen og var på stationen, fortæller Inger-Marie, som turen gjorde indtryk på:

– Næsten hver gang jeg kører over broen i Vejlby eller over skinnerne på Lerbjergvej, har jeg tænkt på, at jeg var med Røjle-grisens sidste tur på den strækning og på de skinner.

Eleverne fra 5. klasse tog fra Brenderup 13.04 og ankom til Røjle kl. 13.26.

Sådan så Røjle Station ud, den sidste dag den var i brug. Bemærk, at signalet med to vinger halvt nede viser ubetjent station. Stationen var nemlig ubetjent mellem kl. 11 og 14. (Foto: 1966 P.S. Feddersen)

To medarbejdere, Kaj Nielsen (forrest) og Ernst Larsen samler banens inventar sammen på deres skinnecykler. (Foto: 1966 P.S. Feddersen)

 

Nordvestfynske Jernbane kort

Nordvestfynske Jernbane blev indviet den 5. december 1911. Den forbandt Odense med Middelfart og gik gennem det Nord- og Nordvestfynske område med Brenderup som hovedstation. Banen var – i modsætning i hovedstrækningen over Fyn længere sydpå – en privatbane, som sognene langs banen skød penge i. Odense og Assens amtsråd var de største aktionærer. Også store godser og andre private tegnede sig for aktier i jernbanen.

Der kørte fra starten fire tog daglig i hver retning. I 1928 nåede man op på otte tog daglig i hver retning, og det har siden været normen.

Der var 16 stationer og fire trinbrætter på strækningen, endestationerne medregnet.

Der var behov for banen. Godsmængden blev fordoblet i banens første 10 år. Det var varer fra egnens hovederhverv: Landbrug, frugtavl og gartneri, der dominerede. Men også mange passagerer tog toget, og antallet steg støt og roligt i de første 10 år. Den bidrog til at støtte erhvervene og udviklingen langs banen. De nye stationsbyer begyndte at vokse.

Banen gav overskud og kunne udbetale et, om end beskedent, udbytte til aktionærerne indtil 1928. Så begyndte både godsmængden og passagerantallet at vige og afspejle den økonomiske krise fra sidst i 1920’erne. I 1937 kom der røde tal på bundlinjen i regnskabet, og man begyndte at tale om at lukke banen.

Brenderup var Nordvestfynske Jernbanes hovedstation. Her i ca. 1920 er der stor aktivitet på stationen. (Foto: Ejby Kommunes Lokalhistoriske Arkiv)

 

Anden Verdenskrig reddede banen. De fleste biler blev opklodset. Både godsmængde og passagerantal steg, og underskud blev vendt til overskud. Godsmængden nåede rekordhøjden fra 1921, og i de første år efter krigen toppede passagerantallet. Anden Verdenskrig var også hård ved banen, som var udsat for flere sabotagehandlinger.

Nye statstilskud betød, at der i 1949 blev gennemført en større modernisering. Der blev især købt nye dieseldrevne motorvogne og personvogne. De nye tog sendte damplokomotiverne på delvis pension. Samtidig gik banen ind i rutebildrift på strækningen.

Nordvestfynske Jernbane kunne ikke holde dampen oppe. Fra sidst i 1940’erne faldt godsmængden og passagerantallet. De årlige underskud blev større og større. Den 31. marts 1966 var det slut, og 5. klasse på Aulby Skole var med til at sige farvel.

Baner – og også skoler – har sin tid. I sommeren 2011 lukkede Aulby Skole som folkeskole.