Vælg en side

Koldkrigsolielageret ved Strib

Koldkrigsolielageret ved Strib

Under den kolde krig blev der bygget mange hundrede militære og civile anlæg. Blandt de civile var 18 olieberedskabslagre.

Af Poul Christensen

Kronik ill_0001

I √•rene omkring 1970 anlagde Danske Olieberedskabslagre (FDO) et k√¶mpe lagerkompleks ved Strib. Syv tanke, der kunne rumme 60.000 m3 olie og benzin, blev gravet ned i jorden. En bunker havde plads til 4.200 200 liters dunke med sm√łreolie. Der blev bygget et vagthus, l√¶sseramper og et stort vandbassin, der skulle bruges i tilf√¶lde af brand.

I en nedgravet bunker blev installeret to dieselgeneratorer, der skulle lave str√łm, hvis den offentlige elforsyning svigtede. Tanke og bunkere havde tykke v√¶gge og lofter af armeret beton. Siderne og gulvet i olietankene var bekl√¶dt med st√•lplader. Et kraftigt tr√•dnet med pigtr√•d over holdt nysgerrige ude, og hurtigt voksende tr√¶er og buske skulle skjule det hele.

Dele af Strib Havn blev renoveret, s√• tankskibe kunne anl√łbe. Der blev anlagt en tre km lang olieledning af st√•lr√łr fra havnen til lageret.

FDO begyndte at bygge i 1966. Anl√¶gget var fuldt udbygget i 1974 og havde da kostet knap 100 mio. af datidens kroner ‚Äď vel nok det st√łrste anl√¶gsprojekt i Strib efter jernbaneoverfarten Strib-Fredericia i 1860‚Äôerne.

 

Der var meget hemmelighedskr√¶mmeri omkring koldkrigsolielageret. Da aviserne begyndte at skrive om planerne, sagde FDO‚Äôs direkt√łr Albert Larsen til Middelfart Venstreblad: ‚ÄĚVi s√• helst, at beredskabslagrene etableres, uden at nogen som helst fik kendskab til det. Alt materiale vedr√łrende sagen er hemmelig og fortrolig‚ÄĚ. Avisen kunne dog oplyse, at lageret skulle ligge et stykke inde i landet, og at Vejlby-Strib Kommune var godt tilfreds med placeringen.

Nogle år senere, da lageret skulle udvides, kunne avisen ikke få oplysninger, og medarbejderne på byggepladsen var pålagt tavshed.

 

Det var midt i den kolde krig, hvor √łst og vest sloges p√• ord og ideologi, og hvor en atomkrig var en reel trussel. Mange milit√¶re anl√¶g blev bygget, f.eks. Langelandsfortet og Stevnsfortet, hvor der i dag er koldskrigsmuseer.

De danske myndigheder gennemf√łrte en r√¶kke tiltag, for at landet kunne komme gennem en krise eller det, der var v√¶rre: Krig. I en top hemmelig atombunker i Rold Skov skulle regeringen og kongehuset styre landet under en atomkrig. I Odense skulle borgmester og andre n√łglepersoner styre byen i en bunker, hvis det v√¶rste skete. Den er nu blevet til Odense Bunkermuseum.

Museumsfolk regner med, at der findes 1400 statslige og statsst√łttede anl√¶g tilbage efter den kolde krig.

 

Tiltagene gjaldt ogs√• et civilt beredskab. Efter Suez-krisen i 1956 stod det klart, hvor afh√¶ngig Danmark og den vestlige verden var af olieforsyningen fra det ustabile Mellem√łsten. Men f√łrst i 1959 vedtog Folketingets partier minus Danmarks Kommunistiske Partis fem mandater en lov om civilt beredskab. I januar 1964, godt tilskyndet af Cuba-krisen i 1962, udstedte handelsminister Hilmar Baunsgaard en bekendtg√łrelse, der skulle f√łre planerne om olieberedskabslagre ud i livet.

Det blev overladt til FDO at anl√¶gge og drive lagrene med Handelsministeriet som overordnet myndighed. Landets bilister og olieforbrugere skulle betale en afgift, der finansierede anl√¶g og drift. FDO anlagde 15 underjordiske lagre som det ved Strib. De skulle sikre, at landets civile del kunne holdes i gang i en periode, hvis den kolde krig blev varm. Senere kom tre st√łrre olielagre p√• jorden.

 

Den daværende Vejlby-Strib Kommune blev valgt, fordi man kunne bruge Strib Havn til ind- og udskibning af olien. Anlæggene måtte ikke ligge for tæt på tætbebyggede områder og gerne i et kuperet terræn, så det med beplantninger let kunne skjules.

Interessant er det, at et af de arealer, som kommunen anviste, var nabo til et parcelhuskvarter, som netop var udstykket. Det lå også klos op ad en grund, hvor Strib Vandværk havde fundet drikkevand og fået tilladelse til at bygge et nyt vandværk. Lageret blev ikke placeret dér, da lodsejeren ikke ville sælge.

Der var andre milj√ł- og planregler dengang. S√•ledes blev naboerne til det valgte sted ikke spurgt. En af dem, Ingrid Nielsen, siger:

– En dag kom Mary og Hans over til os og fortalte, at de var ved at s√¶lge huset, og at der skulle v√¶re olielager. Det var vi ikke s√• meget for. Hold da op, hvis de smed en bombe d√©r, s√• r√łg vi jo med.

 

S√• galt gik det ikke. Den kolde krig sluttede efter Berlinmurens fald i 1989. Olieberedskabslagrene blev heldigvis ikke brugt til det, de var t√¶nk til. Lageret ved Strib blev taget ud af drift i 1999. Det skyldtes is√¶r, at transportomkostningerne var store, da kun mindre tankskibe kunde anl√łbe Strib Havn. I dag er tanke og olieledninger renset for olie, og det hele er sat til salg. Arealet er udlagt til boligomr√•de.

Men de fleste lagre er stadig i drift og har en mission, selv om den kolde krig for l√¶ngst er forbi, og Danmark er blev en olienation. Der er fortsat brug for et beredskab, hvis forsyningerne svigter. Det skyldes ikke mindst det stadig ustabile Mellem√łsten.

(Bragt som kronik i Fyens Stiftstidende 21.10.13).

%d bloggers like this: