Vælg en side

Krigssejleren, der ikke kom hjem


Strib-drengen Berthel Augustsen blev maskinmester og krigssejler under Anden Verdenskrig. I to √•r n√•ede han at sejle vigtige forsyninger mellem Storbritannien og Fjern√łsten, men en junidag i 1942 gik det grueligt galt ud for Vestafrika.

Da Berthel f√łrste gang krydsede √¶kvator, skete det med sk√¶g op ballade, som det sig h√łr og b√łr, p√• M/S Afrika. Det skete den 27. oktober 1939 t√¶t ved den 29. l√¶ngdegrad mellem Vestafrika og Sydamerika. Godt nok var Anden Verdenskrig brudt ud, og tyske fly og ub√•de var begyndt at s√¶nke neutrale fragtskibe for at afsk√¶re forsyningerne til Storbritannien, men Berthel skulle kl√¶des af til det bare skin, indsm√łres i barberskum og ‚ÄĚrages‚ÄĚ med en tr√¶kniv for til slut at blive smidt i et bassin p√• d√¶kket. S√• fik han beviset med de beh√łrige myndighedspersoners underskrift p√•, at han var renset for den nordlige halvkugles smuds. Og mon ikke d√•ben har givet anledning til en fest.

Den 29-√•rige maskinmester p√• √ėK‚Äôs M/S Afrika rundede derefter Kap det gode H√•b og kom til Fjern√łsten. Her fik han hyre p√• et andet √ėK-skib, M/S Chile, som 3. maskinmester.

Berthel i uniform ca. 1940. (Foto udlånt af Erik Hansen)

√ėstasiatisk Kompagnis motorskib Chile ca. 1938. (Foto fra Erik Hansen)

Berthels dåbsattest, hvor han fik navnet Gedden og kunne sejle til den sydlige halvkugle. (Tegning udlånt af Erik Hansen)

Berthel på motorcykel foran huset i Vestergade ca. midt i 1930’erne. (Foto udlånt af Erik Hansen)

Berthels barndomshjem med familien bag hækken. Fra venstre: August Augustsen, Ane Catrine Augustsen, formentlig en unge pige med Anna Marie. Derefter der tre drenge: Johannes, Berthel og Svend, ca. 1920. (Foto udlånt af Erik Hansen)

I britisk tjeneste

Da tyske tropper besatte Danmark den 9. april 1940, befandt han sig p√• M/S Chile i Malagabugten p√• vej fra Singapore til havnebyen Kauhsiung p√• Taiwan. F√łrst om torsdagen den 11. april fik skibets bes√¶tning den overraskende meddelelse om hjemlandets sk√¶bne. De var da p√• vej fra Taiwan til Bangkok med to tusind tons jernbaneskinner.

Samtalerne ombord var pr√¶get af b√•de forvirring, √¶ngstelse og harme. Men det var f√łrst, da de fik et telegram fra myndighederne i Saigon, at det for alvor gik op for officerer og bes√¶tning p√• Chile, at begivenhederne hjemme ville p√•tvinge dem en r√¶kke sk√¶bnesvangre beslutninger. Telegrammet beordrede s√•ledes skibets dav√¶rende kaptajn Chr. Nielsen til omg√•ende at √¶ndre kurs og sejle til det da tysk kontrollerede Saigon. Og noget senere sk√¶rpedes denne ordre, idet man fik besked p√• at opgive sin position, s√•ledes at en tysk destroyer kunne danne eskorte.

Alle bes√¶tningsmedlemmer var enige om, hvad de skulle. Kaptajnen slukkede for radiostationen og satte i stedet kursen mod Singapore for at lade skibet g√• i engelsk tjeneste. Onsdag den 22. maj 1940 blev det britiske flag hejst. Hele mandskabet uden undtagelse underskrev de britiske betingelser. Chile kunne derefter med samme bes√¶tning, men under nyt rederi, United Baltic Corporation, inds√¶ttes i den stadig sk√¶rpede kamp for at forsyne Storbritannien med n√łdvendige varer og materiel. Nazi-Tyskland havde erobret st√łrstedelen af de europ√¶iske fastland og fors√łgte med ub√•dsjagt p√• handelsskibe og massivt bombardement af ikke alene milit√¶re m√•l, men ogs√• af de store syd√łst engelske byer at kn√¶kke briternes forsvarsvilje.

Berthel var som flere tusinde andre s√łfolk blevet krigssejler i britisk tjeneste. Han sejlede med livet som, og han var afsk√•ret fra al kontakt med sin familie hjemme i Strib.

Stribdrengen blev maskinmester

Berthel blev f√łdt i Nyborg. Faren, August Augustsen, var ansat ved statsbanerne og flyttede med sin familie til Strib, hvor Berthel voksede op. Faren var broformand og gift med Ane Chatrine. Ud over Berthel havde parret to s√łnner, der ogs√• blev s√łm√¶nd, og en s√łster. Familien boede i huset p√• i dag Vestergade 5.

Han gik de f√łrste √•r i skole i Strib. Senere tog han f√¶rgen til Fredericia, hvor han tog pr√¶limin√¶reksemen i 1926 fra Fredericia private Realskole. Han kom i smedel√¶re, og efter at have f√•et svendebrev kom han ud at sejle. Han ville have en uddannelse og tog f√łrste del af maskinmesteruddannelse i Odense. Senere klarede han h√•ndv√¶rkerpr√łven for maskinister p√• Teknologisk Institut i K√łbenhavn. I 1938 bestod han den udvidede maskinisteksamen og fik ans√¶ttelse ved √ėK (Det √łstasiatiske Kompagni), og det var med M/S Afrika, han fik sin Neptun-d√•b.

Angrebet på M/S Chile

M/S Chile sejlede flere ture mellem Syd√łstasien og England. Den sidste del af turen fra Freetown i den lille vestafrikanske stat Sierra Leone sejlede de i konvoj beskyttet af krigsskibe, for tyske og andre fjendtlige ub√•de jagtede handelsskibene. Det gjorde den 30-√•rige kaptajn Luigi Cellani Longanesi p√• den italienske ub√•d Da Vinci, da MS Chile var p√• vej nordp√• ud for Elfenbenskysten, 800 km syd for Freetown, hvor de beskyttende krigsskibe ventede.

Kl. 21.30 s√łndag den 7. juni 1942 affyrede Da Vinci to torpedoer. Begge torpedoer krydsede lige foran skibets bov. Alle om bord var nu klar over, at der var fare p√• f√¶rde. Det var et sp√łrgsm√•l om f√• minutter, inden n√¶ste angreb satte ind.

Kaptajnen beordrede fuld hastighed frem og drejede skibet i en retning parallelt med de f√łrste torpedoers retning, s√• m√•let for n√¶ste angreb var s√• lille som muligt. Samtidig blev skibets kanoner bemandet og bes√¶tningen beordret til at samle sig ved redningsb√•dene.

Kl. 21.50 ramte de n√¶ste torpedoer fra Da Vinci maskinrummets bagbordsside med et √łred√łvende brag. Begge maskiner stoppede √łjeblikkeligt. Alle lanterner gik ud, og maskinrummet blev fyldt med vand. Skibets agterende begyndte at synke.

Kaptajnen gav ordre til at forlade skibet. Bagbords redningsbord var √łdelagt af eksplosionen, men styrbords redningsb√•d og motorredningsb√•det blev firet i vandet. Har befandt 37 af skibets 44 bes√¶tningsmedlemmer sig, da M/S Chile gik til bunds kl. 22.03. Yderligere to blev fisket op af vandet. Der manglede fem. Man viste, at maskinmester efter f√łrste angreb var l√łbet ned i maskinrummet for at hj√¶lpe anden-mesteren og den polske maskinsm√łrer. De var sandsynligvis blevet dr√¶bt, da torpedoerne ramte skibet. De to √łvrige, som manglede var kokken og tredje-maskinmesteren, Berthel Augustsen. De var set bev√¶ge sig v√¶k fra b√•dpladsen, sandsynligvis for at rede personlige ejendele. De reddede drev rundt p√• havet i 10 timer, inden de blev samlet op af det engelske patruljeskib H.M.S. Spaniard. I yderligere seks timer ledte de forg√¶ves efter de savnede.

Et ubekr√¶ftet forlydende vil vide, at der var skibskatten, som Berthel ville redde i sidste √łjeblik.

Berthel fik en gravsten

Berthel blev en af de 1826 danske s√łfolk, der mistede livet under Anden Verdenskrig i deres vigtige indsats for at sikre forsyningerne af mad, r√•varer, krigsudstyr til Storbritannien. Mange af de krigssejlere, som kom hjem, f√łlte sig d√•rligt behandlet af myndighederne. Frihedsk√¶mperne var heltene, som fik bedre erstatninger.

Men Berthel kom ikke hjem. Han nåede lige for sidste gang at krydse ækvator, og denne gang skete det uden skæg og ballade. Han fik ingen medaljer, som de britiske myndigheder tildelte krigssejlerne. Han fik en gravsten på Strib Kirkegård.

Kilder:

  1. juni 1942 ‚Äď et krigsforlis, Robert √ėrsted Jensen, Langelands Avis, 1995.

Uddrag af familiens slægtsbog.

Ship Movement Card, The National Archives, UK, med hjælp af Vilhelm Hansen.

Billeder er udlånt af Erik Hansen, Slagelse.

Artiklen har været bragt i Bavnen nr. 1 2016.

 

%d bloggers like this: