Vælg en side

Krigssejleren, der ikke kom hjem


Strib-drengen Berthel Augustsen blev maskinmester og krigssejler under Anden Verdenskrig. I to år nåede han at sejle vigtige forsyninger mellem Storbritannien og Fjernøsten, men en junidag i 1942 gik det grueligt galt ud for Vestafrika.

Da Berthel første gang krydsede ækvator, skete det med skæg og ballade, som det sig hør og bør, på M/S Afrika. Det skete den 27. oktober 1939 tæt ved den 29. længdegrad mellem Vestafrika og Sydamerika. Godt nok var Anden Verdenskrig brudt ud, og tyske fly og ubåde var begyndt at sænke neutrale fragtskibe for at afskære forsyningerne til Storbritannien, men Berthel skulle klædes af til det bare skin, indsmøres i barberskum og ”rages” med en trækniv for til slut at blive smidt i et bassin på dækket. Så fik han beviset med de behørige myndighedspersoners underskrift på, at han var renset for den nordlige halvkugles smuds. Og mon ikke dåben har givet anledning til en fest.

Den 29-årige maskinmester på ØK’s M/S Afrika rundede derefter Kap det gode Håb og kom til Fjernøsten. Her fik han hyre på et andet ØK-skib, M/S Chile, som 3. maskinmester.

 

Berthel i uniform ca. 1940. (Foto udlånt af Erik Hansen)

Østasiatisk Kompagnis motorskib Chile ca. 1938. (Foto fra Erik Hansen)

Berthels dåbsattest, hvor han fik navnet Gedden og kunne sejle til den sydlige halvkugle. (Tegning udlånt af Erik Hansen)

Berthel på motorcykel foran huset i Vestergade ca. midt i 1930’erne. (Foto udlånt af Erik Hansen)

Berthels barndomshjem med familien bag hækken. Fra venstre: August Augustsen, Ane Catrine Augustsen, formentlig en unge pige med Anna Marie. Derefter der tre drenge: Johannes, Berthel og Svend, ca. 1920. (Foto udlånt af Erik Hansen)

I britisk tjeneste

Da tyske tropper besatte Danmark den 9. april 1940, befandt han sig på M/S Chile i Malagabugten på vej fra Singapore til havnebyen Kauhsiung på Taiwan. Først om torsdagen den 11. april fik skibets besætning den overraskende meddelelse om hjemlandets skæbne. De var da på vej fra Taiwan til Bangkok med to tusind tons jernbaneskinner.

Samtalerne ombord var præget af både forvirring, ængstelse og harme. Men det var først, da de fik et telegram fra myndighederne i Saigon, at det for alvor gik op for officerer og besætning på Chile, at begivenhederne hjemme ville påtvinge dem en række skæbnesvangre beslutninger. Telegrammet beordrede således skibets daværende kaptajn Chr. Nielsen til omgående at ændre kurs og sejle til det da tysk kontrollerede Saigon. Og noget senere skærpedes denne ordre, idet man fik besked på at opgive sin position, således at en tysk destroyer kunne danne eskorte.

Alle besætningsmedlemmer var enige om, hvad de skulle. Kaptajnen slukkede for radiostationen og satte i stedet kursen mod Singapore for at lade skibet gå i engelsk tjeneste. Onsdag den 22. maj 1940 blev det britiske flag hejst. Hele mandskabet uden undtagelse underskrev de britiske betingelser. Chile kunne derefter med samme besætning, men under nyt rederi, United Baltic Corporation, indsættes i den stadig skærpede kamp for at forsyne Storbritannien med nødvendige varer og materiel. Nazi-Tyskland havde erobret størstedelen af de europæiske fastland og forsøgte med ubådsjagt på handelsskibe og massivt bombardement af ikke alene militære mål, men også af de store sydøst engelske byer at knække briternes forsvarsvilje.

Berthel var som flere tusinde andre søfolk blevet krigssejler i britisk tjeneste. Han sejlede med livet som, og han var afskåret fra al kontakt med sin familie hjemme i Strib.

Stribdrengen blev maskinmester

Berthel blev født i Nyborg. Faren, August Augustsen, var ansat ved statsbanerne og flyttede med sin familie til Strib, hvor Berthel voksede op. Faren var broformand og gift med Ane Chatrine. Ud over Berthel havde parret to sønner, der også blev sømænd, og en søster. Familien boede i huset på i dag Vestergade 5.

Han gik de første år i skole i Strib. Senere tog han færgen til Fredericia, hvor han tog præliminæreksemen i 1926 fra Fredericia private Realskole. Han kom i smedelære, og efter at have fået svendebrev kom han ud at sejle. Han ville have en uddannelse og tog første del af maskinmesteruddannelse i Odense. Senere klarede han håndværkerprøven for maskinister på Teknologisk Institut i København. I 1938 bestod han den udvidede maskinisteksamen og fik ansættelse ved ØK (Det østasiatiske Kompagni), og det var med M/S Afrika, han fik sin Neptun-dåb.

Angrebet på M/S Chile

M/S Chile sejlede flere ture mellem Sydøstasien og England. Den sidste del af turen fra Freetown i den lille vestafrikanske stat Sierra Leone sejlede de i konvoj beskyttet af krigsskibe, for tyske og andre fjendtlige ubåde jagtede handelsskibene. Det gjorde den 30-årige kaptajn Luigi Cellani Longanesi på den italienske ubåd Da Vinci, da MS Chile var på vej nordpå ud for Elfenbenskysten, 800 km syd for Freetown, hvor de beskyttende krigsskibe ventede.

Kl. 21.30 søndag den 7. juni 1942 affyrede Da Vinci to torpedoer. Begge torpedoer krydsede lige foran skibets bov. Alle om bord var nu klar over, at der var fare på færde. Det var et spørgsmål om få minutter, inden næste angreb satte ind.

Kaptajnen beordrede fuld hastighed frem og drejede skibet i en retning parallelt med de første torpedoers retning, så målet for næste angreb var så lille som muligt. Samtidig blev skibets kanoner bemandet og besætningen beordret til at samle sig ved redningsbådene.

Kl. 21.50 ramte de næste torpedoer fra Da Vinci maskinrummets bagbordsside med et øredøvende brag. Begge maskiner stoppede øjeblikkeligt. Alle lanterner gik ud, og maskinrummet blev fyldt med vand. Skibets agterende begyndte at synke.

Kaptajnen gav ordre til at forlade skibet. Bagbords redningsbord var ødelagt af eksplosionen, men styrbords redningsbåd og motorredningsbådet blev firet i vandet. Har befandt 37 af skibets 44 besætningsmedlemmer sig, da M/S Chile gik til bunds kl. 22.03. Yderligere to blev fisket op af vandet. Der manglede fem. Man viste, at maskinmester efter første angreb var løbet ned i maskinrummet for at hjælpe anden-mesteren og den polske maskinsmører. De var sandsynligvis blevet dræbt, da torpedoerne ramte skibet. De to øvrige, som manglede var kokken og tredje-maskinmesteren, Berthel Augustsen. De var set bevæge sig væk fra bådpladsen, sandsynligvis for at rede personlige ejendele. De reddede drev rundt på havet i 10 timer, inden de blev samlet op af det engelske patruljeskib H.M.S. Spaniard. I yderligere seks timer ledte de forgæves efter de savnede.

Et ubekræftet forlydende vil vide, at der var skibskatten, som Berthel ville redde i sidste øjeblik.

Berthel fik en gravsten

Berthel blev en af de 1826 danske søfolk, der mistede livet under Anden Verdenskrig i deres vigtige indsats for at sikre forsyningerne af mad, råvarer, krigsudstyr til Storbritannien. Mange af de krigssejlere, som kom hjem, følte sig dårligt behandlet af myndighederne. Frihedskæmperne var heltene, som fik bedre erstatninger.

Men Berthel kom ikke hjem. Han nåede lige for sidste gang at krydse ækvator, og denne gang skete det uden skæg og ballade. Han fik ingen medaljer, som de britiske myndigheder tildelte krigssejlerne. Han fik en gravsten på Strib Kirkegård.

Kilder:

  1. juni 1942 – et krigsforlis, Robert Ørsted Jensen, Langelands Avis, 1995.

Uddrag af familiens slægtsbog.

Ship Movement Card, The National Archives, UK, med hjælp af Vilhelm Hansen.

Billeder er udlånt af Erik Hansen, Slagelse.

Artiklen har været bragt i Bavnen nr. 1 2016.