Kvægavlen i Vejlby Sogn haltede bagefter. De udstillede køer i 1902 var absolut ikke til ærespræmier. Den udtjente aktietyr ”Thorvald” havde været god nok. Nu stillede man store forventninger til afløseren ”Tanne”, men han havde endnu ikke bevist sit værd. Den hidkaldte konsulent gav gode råd.
 Middelfart Venstreblad 21. juni 1902 |
Af Poul Christensen
Der var i årtier gjort store fremskridt i fremavl af gode malkekøer, som kunne sikre landmændene store mælkemængder af god kvalitet – og dermed gode afregninger fra mejeriet. Men det var ikke så let at gennemføre det praksis i Vejlby Sogn. Det problem blev sat til skue, da Vejlby Sogns Kvægavlsforening holdt sit lokalskue i Røjle onsdag den 21. maj 1902 kl. 10.30 – en halvkold, let overskyet dag med en svag vind fra nord.
Knap 100 malkekøer blev vist frem. Enkelte blev fremhævet. Det gjaldt nogle af gårdmand Jens Mathiesens, Billeshave Skov. Også lærer Rasmussen, Vejlby Skovskole, havde en god ko. Men ellers var der ikke så meget at prale af. Køerne blev inddelt i to klasser: A og B. Der var flest i B, og de blev sendt hjem med det samme. Der var kun 25 tilbage i klasse A. Opgaven var at udtage 10 køer, som skulle fremvises på Vends Herreds Landboforenings store dyrskue i Middelfart senere på sommeren. De 10 blev udvalgt, men det var ikke nogen flot samling. De var for uens i bygning og levede ikke op til idealerne. Og der var tvivl, om de overhovedet skulle fremvises.
Den hidkaldte kvægavlskonsulent Nissen-Petersen frasorterede den ene, så der var ni tilbage. Der skulle snarest indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling i kvægavlsforeningen for at afklare denne sag.
Den gode aktietyr ”Thorvald”
Kvægavlsforeningens opgave var at have en tyr – en aktietyr – som medlemmer kunne benytte, når deres malkekøer skulle bedækkes. Det stillede store krav til denne tyrs egenskaber. Den skulle repræsentere gode gener, der kunne give gode mælkemængder hos dens afkom. Og det var vigtigt at bevare gode køer, som kunne få tyrekalve med den gode tyr som far, så fremtidige tyre var endnu bedre.
For et par år siden var foreningens gode tyr ”Thorvald” udtjent og blev erstattet med ”Tanne”, som af gode grunde endnu ikke kunne være ophav til malkekøer. Men så kunne flere af egnens landmænd ikke falde for fristelsen for at sælge gode kvier og køer efter ”Thorvald”. Det gav gode penge i tegnebogen her og nu, men det var ikke godt for fællesskabet. For så var der ikke gode køer, der kunne blive mødre til gode fremtidige tyre.
Det blev påtalt, og på generalforeningen efter skuet blev det besluttet, at kvægavlsforeningen fik forkøbsret på gode kalve efter den nye tyr, ”Tanne”, som man forventede sig meget af, men altså endnu ikke havde bevist sit værd.
Det var planen, at den også skulle på dyrskuet i Middelfart, men den var blevet for fed. Derfor var der sat et punkt på den ekstraordinære generalforsamling efter skuet: Klager over for stærk fodring af aktietyren.
Middelfart Avis’ mand på dyrskuet skrev da også i sin reportage: ”Den var vel fed, idet man med Middelfart-skuet for øje vistnok har været vel ivrig efter at forsyne den med godt huld. Men den skavank kan der vel rådes bod på”.
Konsulentens gode råd
Efter generalforsamlingen hold kvægavlskonsulenten foredrag. ”Tanne” havde ikke imponeret ham. Han rådede foreningen til at anskaffe en tyr, som var så meget i slægtskab med ”Thorvald” som muligt. Det ville gavne sognets kvægbestand.
Han fremhævede betydningen af, at man bestræbte sig på at udtage de gode, velbyggede og ydedygtige køer som grundlag for den fremtidige avl. Det kommer jo an på at få det størst mulige smørudbytte med brug af mindst muligt foder. Der er to faktorer, man ikke må glemme: Mælkemængden og mælkens godhed.
Han opfordrede også til, at kvægavlsforeningerne og kontrolforeningerne samarbejdede, således at man ved kvægavlen tog hensyn til kontrolforeningens resultater med de enkelte køers ydelser og mælkekvalitet.
Om malkekøerne kom på dyrskue i Middelfart, ved vi ikke. Men de optræder ikke i Middelfart Avis’ oversigt om præmierede dyr.
Helt galt var det nu ikke med sognets køer. Både lærer Rasmussens enlige kos og de over 1000 andre køers mælk blev kørt til Røjle Mejeri. I de år steg både mælkemængde og smørmængde pr. ko, og mejeriet lå over landsgennemsnittet, når det drejede sig om, hvor meget smør, der kunne laves af et pund mælk.
Kilder: Artikler i Middelfart Avis og Middelfart Venstreblad. Røjle Mejeri i 97 år, artikel i Bavnen nr. 2 2014 og nr. 1 2015.