Vælg en side

Metaldetektormandens fortidsfund

Niels Martner har i et par år gennemtrawlet nordvestfynske marker med sin metaldetektor og fravristet den danske muld værdifuldt danefæ, sjældne mønter, smykker og en hel masse knapper.

Af Poul Christensen  

– Det er altid spændende at finde en genstand, men det er sjovere at finde ud af, hvad det er. Hvor gammel den er, og hvorfor den nu lige er havnet dér, siger den 54-årige stribbonit Niels Martner.

Han har længe interesseret sig for historie og havde også en metaldetektor, som han har prøvet at finde noget med.

– I 2015 kom jeg i forbindelse med den pensionerede museumsmand, Jørgen Holm, der bor på Svinø. Han fik mig rigtig i gang. Jeg fik også en god makker i Palle Nielsen, og så kom jeg ud på den nordvestfynske marker.

Niels Martner med metaldetektor og spade på en mark ved Kassemose. (Alle fotos: Niels Martner)

Også fundet danefæ

Snart måtte Niels anskaffe bedre udstyr. Det kan f.eks. registrere, hvilken slags metal detektoren er stødt på, og det kan udelukke jernfund.

– Den gamle detektor bibbede utroligt meget, for der ligger mange rester af hestesko, plovskær og andet jernaffald i jorden. Så der blev der mere ro derude på markerne, for jeg kan godt lide fuglesang og den fred og ro, der er i naturen, siger Niels.

Efterhånden som han fandt mere og mere, kom han i forbindelse med museerne for at få oplysninger om de fundne genstande. Han har også anskaffet opslagsbøger for at kunne finde ud af genstandene, deres alder og brug.

Knapper i alle mulige afskygninger har han fundet mange af.

– Særlig sjovt er det at finde danefæ, altså genstande som er fremstillet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi, siger Niels, der har fundet flere danefæ-genstande.

Sådanne genstande tilhører staten og skal afleveres til Nationalmuseet.

Passioneret hobby

Søgningen efter fortiden blev hans hobby, og han indberetter fundene til Nationalmuseet. Der findes kort over hele Danmark med en blå prik for hvert fund. Prikken henviser til et fund, som er beskrevet.

– Jeg vil gerne bidrage til, at der kommer endnu flere blå prikker, så vi kan få mere viden om vores historie. De kort – se http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/ – kan bruges både af forskere og interesserede mennesker.

Niels kan således selv registrere, at der ved gården Katrinebjerg på Røjlehalvøen har været meget aktivitet med bosættelser og begravelser i den sene jernalder i perioden 550-650 e.Kr.

Han har fundet sølvmønter og sølvsmykker. Men endnu har han ikke fundet noget af guld.

– Måske er jeg heldig en dag, lyder det fra den passionerede metaldetektormand.

Artikler er tidligere bragt i Bavnen nr. 1 2018, Vejlby-Strib Lokalhistoriske Forenings blad.

Fund 1 – Blystykker fra brandbombe, fundet ved Røjle Klint. Rester af bombe, som britiske RAF-fly dumpede under Anden Verdenskrig over Søgårds marker og Lillebælt efter af være ramt af tysk antiluftskyts. Lettet for lasten lykkedes det flyet at nå hjem til basen i England. De tunge blystykker sad i spidsen af bomben og skulle sikre, at bomben dalede lige ned med spidsen forrest. Der er stadig resten af bombens røde farve.

Fund 2 – Celtøkse i bronze ca. 10 cm lang. Danefæ. Fundet på en mark på Svinø ved Gamborg. En tilsvarende noget beskadiget er fundet på det højeste punkt ved på vejen ud til Kassemose Skov. Den lille økse var forsynet med et skaft, bundet til øksen foroven. Noget af øjet, som snoren gik igennem, er knækket af. Bronzealderfolket for 2500-3000 år siden har sikket ofret denne dyrebare ejendel til solguden for at få en god høst eller for at undgå sygdom. Celt står for måden skaftet er fastgjort på.

Fund 3 – 12 skilling sølvmønt fra 1622. Fundet på Søgaards mark ved Røjle Klint. Den kan måske være tabt af en velhavende person under en jagt, eller af en officer på rekognoscering.

Fund 4 – En bronzefibula fra nyere jernalder 550-650 e.Kr. Tre cm lang. Fundet ved Kathrineberg. Brugt til at holde klædningsstykker sammen. Der er graveret hus- og bådformede symboler, som også blev brugt i den efterfølgende vikingetid. I det område har der været meget aktivitet i nyere jernalder.

Fund 5 – Sølvkors fra 1700-tallet. Fem cm højt. Flot bearbejdet med graveret kors i korset. Fundet på vejen ud til Kassemose Skov oppe på det højeste punkt med flot udsigt. Det kan være tabt dér af en kvinde.

Fund 6 – Firkantet kobbermønt fra 1422. Fundet på mark ved Billeshave. Mønten er brugt som smykke eller amulet. Hullet er mærket af slitage fra en kæde. Bemærk det grønne lag patina. Billeshave blev oprettet som hovedgård tidligt i 1600-tallet. Måske har der i området være en bebyggelse eller lille landsby før Billeshave. Eller mønten har været brugt som smykke/amulet i mange år og så tabt dér.

Sjælden romersk sølvdenar fundet på Røjlehalvøen

Den slidte sølvdenar er ikke hel. Den kan være knækket, eller en del er opløst efter mange år i jorden. På den ene side ser man en romersk stridsvogn med et firspand for, forneden teksten ROMA. På den anden side en romersk kriger med hjelm.

Efter artiklen i Bavnen har Niels Martner gjort et bemærkelsesværdigt fund. Sidst i februar 2018 bibbede detektoren på en mark ved Katrinebjerg på Røjlehalvøen. Op af jorden gravede han en romersk sølvdenar.

– Det var først, da jeg var kommet hjem og havde børstet den ren, at jeg kunne se, hvad det var. I håndbøger og på internettet kunne jeg se, at den sandsynligvis er præget omkring 130 f.Kr. – altså for mere end 2.100 år siden, siger Niels Martner.

Han ringede straks til Odense Bymuseum. Han fik at vide, at en så gammel denar var et sjældent fund. Denaren er afleveret som danefæ til museet og ender i Den kongelige Mønt- og Medaljesamling på Nationalmuseet.

En romer i Strib

Museumsinspektør Mogens Bo Henriksen, Odense Bymuseum, bekræfter, at fundet er vigtigt og sjældent.

– Jeg har ikke hørt om, at der tidligere er fundet så gamle denarer på Fyn. Jeg kan ikke afgøre den præcise alder, men den er i hvert fald fra republiktiden i Romerriget og fra før Kristi fødsel. Der er fundet mange romerske denarer i Danmark, men der er præget i kejsertiden og er 100 til 200 år yngre, siger museumsinspektøren.

Han vurderer, at sølvdenaren har været i omløb længe, måske i over 100 år, inden den havnede på den yderste spids af Røjlehalvøen.

Mogens Bo Henriksen har et par bud på, hvordan det er sket. I den periode i jernalderen var der en ret tæt bebyggelse i det område. Jorden var god, og der var overskud. Det gav mulighed for handel med omverdenen. Denaren kan så være kommet hertil gennem handelsforbindelser sydpå.

– Det er også kendt, at Romerriget i nogle årtier før Kristi Fødsel sendte spejdere ud for at undersøge, hvor de kunne erobre nye provinser. Så hvem ved, måske har en romer besøgt Strib og omegn for lidt over 2000 år siden.

Museumsinspektøren mener, at detektorfolket giver et vigtigt bidrag til udforskningen af vores historie. De mange indleverede fund indgår i en bank af viden, som bruges i forskningen.

– Amatørarkæologerne med detektorer er med til at skrive danmarkshistorie, siger Mogens Bo Henriksen.

Del af større skat

Niels Martner synes, det er spændende at forestille sig, hvad der er sket dér, hvor Katrinebjerg meget senere blev bygget. Der har været bebyggelser og menneskelig aktivitet i området. Måske har der boet en høvding eller betydningsfuld person. Er denaren tabt ved en tilfældighed, eller kan den være en del af større skat?

Den mulighed tør Niels Martner næsten ikke tro på.

– Jeg vil i hvert fald prøve, om jeg kan finde resten, hvis den er knækket.