Den første humledronning
Den 27. februar så jeg den første humlebidronning i min have. Solskin og lunere vejr havde lokket hende op af hendes underjordiske vinterhi. Hun landede på mine violette minihyacinter i sammenplantningen på bordet på den overdækkede vestterrasse og fik et tiltrængt måltid nektar.
Senere på foråret vil dronningen være klar at danne et bo og lægge de første æg. I løbet af sommeren bliver det til en storfamilie af arbejdere, som vil summe rundt i mælkebøtter, lavendler, storkenæb og mange andre blomster.
Flere dronninger har i løbet af foråret på de få lune og solrige dage vovet sig ud for at spise og søge efter bosteder. Ofte er de søgt ind under min overdækkede terrasse og er blevet fanget bag glaspartierne. De er ikke kloge nok til at flyve ud gennem den helt åbne sydside, men bare bestandig kredset rundt med snuden mod glasset, indtil de trætte har søgt hvil på trærammen forneden. Jeg har med en kost gelejdet flere dronninger ud i friheden, men nogle har også ligget døde på fliserne.
Dronningerne er af arten jordhumle, om det er mørk eller lys er vanskeligt at afgøre.
De har her tidligt forår søgt føde i mine løgplanter. Erantis og vintergækker sprang ud i slutningen af februar, så kom mine krokus, har flest af det gule. Senere hyacinter, påskelinjer. Mirabellerne blomstrede fra begyndelsen af april.
I år har jeg ikke oplevet det skønne som en martsdag i 2015:
En humlebi er landet på fliserne.
Lidt efter letter tyksakken summende,
lander elegant på et gult krokuskronblad
og tynger stængel og blomst
i en bue ned mod jorden.
Det var denne oplevelse med humlebien, der vakte min interesse for disse spændende skabninger. Læste med stor fornøjelse professor Dave Goulsons bog ”Humlen ved det hele – mit eventyrlige liv med bier” og fulgte ”mine” humlebier til hen på efteråret. Det fik mig til at lave et humlebibo og skrive ”Dronningeslottet” – Dronningeslottet. Desværre ville ingen humlebidronning bebo slottet i 2016.
En jordhumle, foto fra nettet.
Den 27. maj
Velkommen humledronning
Jeg er så glad, for en jordhumledronning har være så venlig at slå sig ned på min matrikel. Nærmere bestemt i en musvitredekasse i klatrerosen, hvor hun har fortrængt musvitter og skovspurve, som eller plejer at bebo kassen. Dronningen har sørget for, at første kuld arbejdere er udklækket, og de forsyner nu hende og sikkert også et kuld laver inde i kassen med pollen og nektar.
Dronningen lægger 16 æg ad gangen og udruger dem på samme måde, som fugle gør. De skal have en temperatur på mindst 30 grader. Ud af æggene kommer små larver. De vokser og skifter ham flere gange. Efter 14 dage forpupper de sig. Efter 14 dage kradser de hul på puppen, og ud kommer hun-arbejderbier. De skal lige sunde sig lidt og prøve vingerne af, inden hun flyver ud for at samle sukkerholdigt nektar og proteinrigt pollen til dronningen og larverne i boet.
Mit bed med storkenæb og min række med lavendeler ser frodige ud og vil, når de blomstrer, give masser af bonær føde til humlebierne. Også mit krydderurtebed blomster hen over sommeren. Desuden spirer blandede sommerblomster op af jorden i et af mine højbede.
Redekassen i klatrerosen.
Først i juni
Der var flere dronninger på min matrikel. En havde fundet et hulrum i østvæggen på mit udhus med indgang i sprækken mellem taget og den øverste række træbeklædning. I dette bo var der allerede mange arbejdere. Der var stor aktivitet ud og ind i boet. Der sad ofte to, tre, fire arbejdere ved indgangen, nærmest som en slags vagter eller er det ”nyfødte” arbejdere, der lige skal tørre vingerne, inden de vover sig ud i den store verden. Dette bo bebos, tror jeg, af mørk jordhumle, nok den mest almindelige humlebi i Danmark.
Boet i østvæggen.
Og sørme, om der ikke også var et bo i vestvæggen. Her var der ikke så mange arbejdere. Men med få minutters mellemrum var der aktivitet ind og ud boet.
Midt i juni
Der er stadig mest aktivitet i boet i østvæggen.
Det er ikke til at vide, hvor arbejderne enter pollen og nektar. Men jeg har da et spisekammer. Især mine blomstrende purløg er tiltrækkende. Dér kom også en dag en stenhumledronning på ca. to centimeter og blandede sig med flere jordhumlearbejdere.
Stenhumledronningen.
Hun var på udtur fra sit bo. Jeg holdt øje med hende for at se, hvor hun fløj hen efter besøget. Hun kredsede rundt, og jeg mistede hende hurtigt af syne. Stenhumler er rødlig i den bagerste del ag bagpartiet.
Jordhumlearbejder i purløgblomsterne.
Også mine timianplanter tiltrækker bierne.
En nældens takvinge kan også lide nektar fra timian.
Når bien sværmer rundt mellem så mange små blomster, ser det tilfældigt ud, hvilke blomster den besørger. Men det er det ifølge Goulson ikke. Når en bi har besørget en blomst, afleverer den et duftspor. Når den næste bi kommer, registrerer den, at her er ikke noget at komme efter, og den finder en blomst, som har produceret nektar efter sidste bibesøg og ikke længere har duftspor. På den måde hjælper de hinanden med effektivt at indsamle mad til boerne.
Og nu midt i juni er bedet med storkenæb sprunget ud.
Jordhumlearbejder i storkenæbblomster.
De er svære at fotografere. De vævre arbejdere er hele tiden i bevægelse. Et kort øjeblik står de på hovedet i en blomst. Så videre til næste blomst. Prøver jeg tage et nærbillede, er bien enten ikke i rette position eller også i for meget bevægelse, eller cameraet har fokus et forkert sted. Der er måske 8-10 humlebier et en kvadratmeter, og det kan man høre. Det summer af sol og sommer i bedet med storkenæb.
Og de har indtaget det lavere luftrum på min matrikel. Små prikker iler af sted, og kredser dagen lang omkring de tre boer.
Den 17. juni
Det fjerde bo
Der er et bo mere i musvitkassen i baghaven. Tænk, at jeg ikke har opdaget det før. Jeg kom forbi plankeværket ind til naboen. Det er dækket af klatrehotensia, som helt skjuler redekassen. Jeg hørte en summen og så så de små bier sværme rundt og forsvandt ind hotensiaerne, hvorfra andre bier fløj ud efter føde. De mange arbejdere tyder på, at der allerede er udklækket flere kuld.
Mange bier sværmer uden for boet i kassen gemt af klatrehotensia.
Hent video.
Den 26. juni
Den rene dronning
En jordhumledronning har taget fri fra at lægge æg og ruge ud og er landet på væggen lige ved siden af, hvor jeg på østterrassen sidder og læser avis. Hendes venstre forben og højre bagben holder hende fast på den smånubrede væg, mens hun med de frigjorte ben soignerer sig på hovedet og pelsen på højre side og på maven. Så letter hun og kredser rundt for at lande på væggen igen.
Og får fodfæste med venstre for- og bagben og fortsætter soigneringen. Således ren letter brumbassen og forsvinder op over taget – måske hjem til et af mine tre øvrige boer. I hvert fald var det ikke dronningen i boet i klatrehotensiaen. Jeg kommer til at tænke på oplevelsen den 18. juni 2019, da en humlebi landede på mine bukser: Humlebiens morgentoilette – Poul C – Strib
Den 26. juni
Død jordhumlearbejder.
Der lå en død jordhumle på terrassefliserne under overdækningen. Inden jeg fotograferede, forsvandt et par myrer, som sikkert har mæsket sig i sød nektarrester på den døde bi. Måske har arbejderen besøget mine tomater og er blevet fanget bag ruderne.
Den 26. juni
Måske er jeg den mest omsværmede i Strib – i hvert fald af humlebier. To eksemplarer kan ses på billedet, men der er sikkert flere på den grønne baggrund. 10-15 bier sværmede rundt, lige inden jeg tog billedet.
Den 30. juni
Status
Bo 1 – i klatrerose: Begrænset aktivitet, der er næppe kommet flere kuld arbejdere. Reden ligger højt i kassen. Toppen af reden og nogle arbejdere kan ses gennem hullet.
Bo 2 – østvæggen: Her er fortsat stor aktivitet. De flyver ud og ind i en jævn strøm, ofte sværmer tre-seks stykker omkring boet.
Bo 3 – vestvæggen: Her er fortsat beskeden aktivitet – nærmest som bo 1.
Bo 4 – i klartehotensiaerne: Stor aktivitet som bo 2 – flere kredser hele tiden foran boet.
Den 3. juli
Massakre i humleboet
Der er blevet stille i de to boer i udhusvæggene. Ingen arbejdere er fløjet ud og ind de sidste to dage. Det er sandsynligvis jordhumlens værste fjende, voksmøl, som har været på spil og har lagt en bunke æg i rederne. Nu er æggene blevet til glubske larver, som simpelthen massakrerer reden. De ælder alt: Æg, larver, pupper, voks, ja, selv dronningen må lade livet. Humleboet udslettes. Det er helt almindeligt. Op til 80 % af boer i haver ødelægges på den måde ifølge Goulsons ”Humlen ved det hele”. Det skete med et jordhumlebo i min have i 2017. Jeg pillede redekassen med ned og åbnede den. De to billeder viser fire pels- og bendele af dronningen og et par af glubske møllaver. Der er flere, som har gemt sig inde i redens tunnelsystem. Læs hele historien fra 2017 om glæden, der blev vendt til sorg: Glæde blev til sorg – om mine humlebier – Poul C – Strib
Naturen i al sin ubarmhjertighed.
Den 3. juli
Har to gange i dag set en stor jordhumle kredse ved boet i østgavlen. Satte sig kortvarigt på østgavlen et par gange. Måske en dronning.
Den 6. juli
Stadig aktivitet i de to. Klatrerose: Aktivitet som hidtil. Klatrehotensia: Nu mindre aktivitet. Har fundet et flere døde bien på fliserne.
Den 10. juli
Boet i klatrehotensiaerne er dødt. Formentlig er det voksmøllarver, der har ædt alt spiseligt.
Nu kun ét humlebibo tilbage. Desværre. Se video: IMG_E3719 Bo 10.07.21
Den 13. juli
Fotograferede en travl jordhumle i lavendlerne.
Den 16 juli
Hverdagsdrama i naturen
En jordhumle vakler rundt på terrassen nærmest som en fuld mand. Den skvatter indimellem og prøver flere gange på at få luft under vingerne. Den kan ikke.
Her video:
Jeg har læst et sted, at en humlebi kan få ny energi ved at give den sukkervand. Jeg dypper en teske den søde væske og lægger teskeen lige foran den efterhånden forkomne humlebi, som i mellemtiden er kravlet på en metalrampe. Det er guf. Den tager for sig af energidrikken.
Men de søde sager tiltrækker et andet insekt: Myrer, der er en fjern slægtning i humlebier. De vrimler frem og begynder også at angribe humlebien, som de skubber ned fra rampen. Humlebien holder op med at bevæge sig, og myrerne i flok gelejder humlebien ind under rampen, hvor de vistnok har indgangen til deres bo.
Se video, hvor myrerne endelig gør det af med humlebien: IMG_3761
Jeg ville det godt, men jeg gjorde humlebien en bjørnetjeneste.
Den 5. august
Min hotensia ved østterrassen er flotte med de mange store klaser af hvide blomster. De tiltrækker humlebier. De kravler ind i klasen for at få snablen ned til nektar og pollen.
Jeg tog nogle billeder.
Den 7. (og 8.) august
Nu er de sidste bo i kassen ved klatrerosen dødt. Der har været ringe aktivitet i nogle uger. Langt mellem ind- og udflyvninger. Det forekommer mig, at der på det sidste har været tale om ret store bier, ja, faktisk kunne det være dronninger. Jeg har også set ret store jordhumlebier i lavendlerne og andre steder i min have i den senere tid. Den bi, som forleden blev overmandet af myrer, lignede også en dronning på størrelsen. Gad vide, om det sidste kuld har været dronninger og droner. For sådan er det. Det sidste kuld skal sikre artens overlevelse. Dronningen er så snedig indrettet, at hun ikke fører oplagret sæd til de æg, der skal blive til droner. Nye dronninger og droner flyver ud. Så er den gamle dronning godt slidt, hun dør. Når dronerne har gjort det, de skal, er deres rolle udspillet. De lander og dør. De befrugtede dronninger klarer sig igennem sensommeren og starten på efteråret. Så graver de sig ned og går i vinterhi. Når solen begynder at varme næste forår, kravler de op – klar til at grundlægge en ny familie.
Jeg håber, det er sådan i mit sidste bo, at det døde på en naturlig måde.
Men sådan er det ikke. I dag – 8. august – så jeg en ca. tre cm gul-grøn larve i hullet ind til redekassen. Jeg tog en pind og prøvede at skubbe den ud, men den smuttede ind i sine søskende-voksmøllarver, som fortærer alt spiseligt i humleboet; æg, larver, pupper og selve dronningen.
Jeg havde fire jordhumleboer; nu er det sidste gået til.