Vælg en side

Mission og grundtvigianere i Vejlby Menighedsråd

I årtier holdt missionsfolk og grundtvigianere hinanden i skak i menighedsrådet med styrkeforholdet 4-3/3-4. Enkelte valg bekræftede dette styrkeforhold. Den indædte kamp i slutningen af 1800-tallet blev i menighedsrådet afløst af et fornuftigt samarbejde. Enkelte sager var der dog uenighed om.

Af Poul Christensen 

55 vælgere, 49 mænd og 6 kvinder, var mødt op i Røjle Forsamlingshus den 18. december 1903 til de første menighedsrådsvalg i Vejlby Sogn. Bliver det et egentligt valg mellem flere lister, eller kan sognets to store kirkelige grupperinger, Indre Mission og grundtvigianerne, blive enige om et fredsvalg med én liste? Det viste sig, at de blev enige om en liste med to missionsfolk og to grundtvigianere. Der var ikke flere lister. De fire og sognepræsten, Vilhelm Larsen, som født medlem og dengang også født formand, kom til at udgøre sognets første menighedsråd. Missionsfolkene blev repræsenteret af malermester Carl Madsen, Vejlby, og gårdmand Jørgen Nielsen, Staurby. Grundtvigianerne af husmand Rasmus Jørgensen, Kustrup, og gårdmand Hans Pedersen, Christiansdal.

Sognebørnene i menighedsråd

I 1901 fik Danmark det såkaldte systemskifte. Det blev slået fast, at landets regering skulle udgå fra flertallet i Folketinget, og partiet Venstre fik overdraget regeringsmagten. Dermed var årtiers styre med Højreregeringer og en ufrugtbar kamp mellem Højre og Venstregrupperne endelig brudt. Kongen kunne ikke længere udpege regeringer, som havde et flertal i Folketinget imod sig.

Dette systemskifte gav mulighed for, at der kunne gennemføres en række reformer i en demokratisk retning i Danmark. En af dem var, at medlemmerne af Folkekirken skulle vælge menighedsråd. Venstres kirkeminister I.C. Christensen arbejdede ihærdigt på at gennemføre denne reform. I 1903 vedtog Rigsdagen (begge kamre Folketinget og Landstinget) loven om menighedsråd. Nu skulle sognebørnene være med til at bestemme over liv og virke i menighed og kirke.

Allerede i december samme år blev det første menighedsrådsvalg afholdt, og her skete det for første gang, at kvinder havde valgret og var valgbare til en demokratisk forsamling.

I Vejlby Sogn havde 541 tilmeldt sig valglisten, 273 kvinder og 268 mænd. Også tyende kunne stemme, men her er interessen lav, kun 26 var opført på listen.

Det blev et fredsvalg, og menighedsrådet gik i gang med sit arbejde. Det ser ud til, at samarbejdet fungerer fint. De to kirkelige retninger er ret så forskellige, men tidligere tiders fjendskab er væk.

Menighedsrådet blev senere suppleret med repræsentanter fra Strib og Røjleskov, som i øvrigt blev udskilt som et nyt sogn, da nye kirker blev taget i brug dér i 1911 og 1914.

Sognet får ny præst

I 1914 skal der udpeges en ny sognepræst efter pastor Larsen. Menighedsrådet, der nu har seks medlemmer og stadig består af medlemmer også fra Strib og Røjleskov, kan indstille via biskoppen til kirkeministeriet, hvem det ønsker.

Den 17. juli er biskop Balslev taget til Vejlby for at lede det menighedsrådsmøde, hvor medlemmerne for første gang skal beslutte, hvem de vil indstille til det ledige embede. En ekstrakt af alle ansøgere bliver gennemgået. Interessen samler sig om tre kandidater, alle knyttet til Indre Mission. Ved første afstemning får hver kandidat to stemmer. Derefter bliver der stemt om, hvem der skal indstilles som nr. et. Provst Vibe Nielsen får fem stemmer, en blank. Som nr. to får sognepræst Christiansen, Rø på Bornholm, fem stemmer, og som nr. tre sognepræst Nielsen, Hundborg-Jannerup ved Thisted, også fem stemmer. Både missionsfolk og grundtvigianere har således bakket om den indremissionske provst, som bliver udnævnt til sognets ny præst.

Vejlby Kirke og præstegården ca. 1903. (Foto: Byarkivet i Middelfart)

Ja og nej til kvindelige præster

Enighed er der ikke seks år senere i marts 1920. Kirkeministeriet ønsker at få menighedsrådene til at tilkendegive, om de ønsker kvindelige præster. Rådet består nu af to grundtvigianere, Hans Pedersen og Ingeborg Müller, Røjle, og to fra Indre Mission Carl Madsen og husmand Hans Larsen, Aulby samt sognepræsten.

Spørgsmål 1: Billiger menighedsrådet, at det – uden særligt hensyn til kvindens fysiske og åndelige forskel fra mænd – fastslås ved lov, på hvilke vilkår kvinder med teologisk embedseksamen har adgang til kirkelige embeder, hvortil kræves ordination?

To stemte ja og tre nej.

Spørgsmål 2: Finder menighedsrådet noget at erindre imod, at kvindelige teologiske kandidater, som i øvrigt opfylder betingelserne for ansættelse i præsteembede kan udnævnes til præster, når vedkommende kandidat er indstillet af et flertal af det pågældende menighedsråd.

Her sagde igen to ja og tre nej.

Mon ikke de to grundtvigianere stemte for, at kvinder kunne blive præsten, mens den missionske del af rådet var imod – som i hvert fald af dele af Indre Mission fortsat er det i dag. På landsplan var der flertal imod kvindelige præster i seks ud af syv menighedsråd, som den gang næsten udelukkende bestod af mænd.

I november 1920 er der igen fredsvalg med genvalg af de fire medlemmer.

I 1921 skal Vejlby Sogn igen have ny præst. Igen drager biskoppen til Vejlby. Ekstrakter af ansøgningerne bliver gennemgået. Rådet vælger at koncentrere sig om fire ansøgere, to missionske og to grundtvigianske. Denne gang går der kirkeretninger i sagen. Ved første afstemning får hver af de fire ansøgere en stemme. Da der skal stemmes om indstilling som nummer et, får missionske pastor Mathias Hansen og grundtvigianske sognepræst J.B.J. Jensen, Skinnerup ved Thisted, hver to stemmer og indstilles som sideordnede. Derefter kommer en missionsk og en grundtvigiansk ansøger. Pastor Hansen bliver udnævnt.

Lodtrækning om plads nr. syv

Ved menighedsrådsvalget i 1922 bliver rådet udvidet til syv medlemmer. Der er fredsvalg og missionen får fire og grundtvigianerne tre pladser.

Ved fredsvalget i 1926 skifter flertallet til fordel for grundtvigianerne. Og det skifter igen i 1930.

I 1934 skal sognet have ny præst. 46 ansøgninger bliver gennemgået sammen med biskop Rud. Tre ansøgere bliver taget ud – alle er knyttet til Indre Mission. Ved første afstemning får pastor Skjødt tre stemmer, pastor Buchhave og pastor Hvas hver to. Ved afstemningen om indstilling som nummer et får pastor Skjødt fem stemmer, mens to er blanke. Buchhave indstilles som nummer to med fire stemmer og tre blanke. Hvas som nummer tre med to stemmer og fem blanke.

Her har det ikke været et spørgsmål om en missionsk eller grundtvigiansk præst, men om hvilken missionske præst. Pastor Skjødt bliver udnævnt og var en vellidt præst for hele sognet i mange år, lyder skudsmålet i dag.

Ved menighedsrådsvalget i 1934 får grundtvigianerne igen flertal, og det fortsætter i 1938. Et senere referat af et møde i menighedsrådet antyder, at der har været en aftale mellem de to grupperinger om, at syvende-pladsen skal besættes ved lodtrækning.

Personer i menighedsrådet

Man kan i øvrigt se, at den grundtvigianske familie har sat sine aftryk i arbejdet i menighedsrådet. Det gælder f.eks. Staurbygården Christiansdal, hvor Hans Pedersen var medlem i flere perioder. Hans svigersøn, Michael Petersen, tog over i 1934. Også gårdejer Jørgen Hansen Jørgensen, Røjle Brøndgaard, og Maren Hansen, Vejlby Lindegaard, har været medlemmer. Ingeborg Müller, Røjle, har været medlem fra 1926 til 1945. Hun har sammen med sin mand, mejeribestyrer Chr. Müller, været med i kredsen bag Røjle Forsamlingshus og det folkelige liv i Røjle.

For Indre Mission har malermester Carl Madsen været et ledende medlem frem til 1930.

Ingeborg Müller, ca. 1892. Uddannet mejerske og gift med mejeribestyrer Christian Müller. Hun blev den første kvinde i Vejlby Menighedsråd og var medlem fra 1926-45. (Foto:

Kampvalg og 4-3 til missionen

Ved det første menighedsrådsvalg efter Anden Verdenskrig i 1945 er der kampvalg. Det fremgår ikke af rådets protokol, hvad årsagen er, men der kommer en ny liste, som opstiller Anders Haugaard, der er gårdejer på Vejlby Lindegaard, plejer Carl E. Riisager og Alfred Hansen. Det er tilsyneladende en lister med missionsfolk og grundtvigianere samt den socialdemokratiske lokalpolitiker Carl E. Riisager.

Nu bliver styrkefordelingen afklaret ved et valg. Missionslisten får 178 stemmer og fire valgt. Grundtvigianerne 70 og to valgt, mens den nye lister får 38 stemmer og Anders Haugaard valgt.

I 1949 er der fredsvalg. Missionen får fire og grundtvigianerne tre pladser, den ene af dem går til Anders Haugaard, som nu stiller op for grundtvigianerne.

De næste to valg er fredsvalg, og styrkeforholdet fortsætter med missionsk flertal. Der ligger altså en aftale om, at sådan skal det være. Ved valget i 1961 bekræftes dette styrkeforhold ved et kampvalg. Socialdemokraterne opstiller en liste, som kun får 20 stemmer og ingen valgt. Missionslisten får 189 stemmer og fire valgt, mens den grundtvigianske liste får 131 stemmer og tre valgt.

Ved valgene i 1965 og 1969 er der igen fredsvalg med fordelingen fire til Indre Mission og tre til grundtvigianerne.

I 1965 går pastor Skjødt på pension og afløses af pastor Henning Galardi Mikkelsen, som også er tilknyttet Indre Mission.

Alt tyder på, at der har været et godt samarbejde mellem missionen og grundtvigianerne i menighedsrådet. Har der været gnidninger, fremgår det ikke af protokollen. Da der skulle stemmes om kvindelige præster i 1920, kom forskellen tydeligt frem. Når der indstilles nye præster, har de to grupper markeret sig en enkelt gang. Når der har været kampvalg til menighedsrådet, har det været fremkaldt af, at en tredje liste har meldt sig.

Missionsfolk i sognerådet

Missionsfolkene i Vejlby-Strib har også været bevidst om at få deres egne valgt ind i sognerådet. Det er sket på Venstres og Det radikale Venstres lister. De missionske familier er mødt talrigt op på opstillingsmøderne. Mest gårdejerne på Venstres og husmændene på De Radikales. Sædvanligvis har der været tre-fire missionsmedlemmer i sognerådet. Desuden har der været missionske medlemmer af skolekommissionen.

Det var netop et af de områder, hvor missionsfolkene ønskede at gøres deres indflydelse gældende. Hans Jørgen Hansen tillægger det i sit foredrag i 1994, missionsfolkenes fortjeneste, ”at der kom flere lærere til sognet, som tilsluttede sig Indre Mission”. Af opstillinger med suppleanter til menighedsrådsvalgene kan man se, at der op gennem 1900-tallet har været missionske lærere ansat på kommunens skoler, men grundtvigianerne har åbenbart også gjort deres indflydelse gældende. Der har også været lærere på de grundtvigianske lister.

Helt op til kommunalreformen i 1970 havde skolekommissionen og skolenævn en central rolle, når der skulle ansættes lærere. Ansøgerne måtte bruge en dag på at køre rundt til medlemmerne, som hjemme i privaten kan spørge ansøgerne ud også om religiøse holdninger og fritidsinteresser. Det beretter tidligere viceinspektør Villy Grambo om, da han i 1963 blev ansat som lærer ved Strib Skole. Se interview i sidste nummer af Bavnen.

Indre Mission fungerer stadig som bevægelse her i området, om end kredsen er blevet mindre og mest består af ældre. Grundtvigianerne fungerer næppe som bevægelse i sognet i dag. Efter 2008 har hverken Indre Mission eller grundtvigianerne markeret sig, når der har været menighedsrådsvalg.

Kilder: Protokol for Vejlby Menighedsråd 1903-51. Artikler om menighedsrådsvalg i Middelfart Venstreblad. Danske præster og sognehistorie ved Paul Nedergaard m.fl.1956 og senere.

Læs: Poul Christensen: Missionsfolk og grundtvigianere i Vejlby Sogn i Bavnen nr. 2 2018.

Artiklen har været bragt i Bavnen nr. 2 2019.

%d bloggers like this: