Vælg en side

Mission og grundtvigianere i Vejlby Menighedsråd

I √•rtier holdt missionsfolk og grundtvigianere hinanden i skak i menighedsr√•det med styrkeforholdet 4-3/3-4. Enkelte valg bekr√¶ftede dette styrkeforhold. Den ind√¶dte kamp i slutningen af 1800-tallet blev i menighedsr√•det afl√łst af et fornuftigt samarbejde. Enkelte sager var der dog uenighed om.

Af Poul Christensen 

55 v√¶lgere, 49 m√¶nd og 6 kvinder, var m√łdt op i R√łjle Forsamlingshus den 18. december 1903 til de f√łrste menighedsr√•dsvalg i Vejlby Sogn. Bliver det et egentligt valg mellem flere lister, eller kan sognets to store kirkelige grupperinger, Indre Mission og grundtvigianerne, blive enige om et fredsvalg med √©n liste? Det viste sig, at de blev enige om en liste med to missionsfolk og to grundtvigianere. Der var ikke flere lister. De fire og sognepr√¶sten, Vilhelm Larsen, som f√łdt medlem og dengang ogs√• f√łdt formand, kom til at udg√łre sognets f√łrste menighedsr√•d. Missionsfolkene blev repr√¶senteret af malermester Carl Madsen, Vejlby, og g√•rdmand J√łrgen Nielsen, Staurby. Grundtvigianerne af husmand Rasmus J√łrgensen, Kustrup, og g√•rdmand Hans Pedersen, Christiansdal.

Sogneb√łrnene i menighedsr√•d

I 1901 fik Danmark det s√•kaldte systemskifte. Det blev sl√•et fast, at landets regering skulle udg√• fra flertallet i Folketinget, og partiet Venstre fik overdraget regeringsmagten. Dermed var √•rtiers styre med H√łjreregeringer og en ufrugtbar kamp mellem H√łjre og Venstregrupperne endelig brudt. Kongen kunne ikke l√¶ngere udpege regeringer, som havde et flertal i Folketinget imod sig.

Dette systemskifte gav mulighed for, at der kunne gennemf√łres en r√¶kke reformer i en demokratisk retning i Danmark. En af dem var, at medlemmerne af Folkekirken skulle v√¶lge menighedsr√•d. Venstres kirkeminister I.C. Christensen arbejdede ih√¶rdigt p√• at gennemf√łre denne reform. I 1903 vedtog Rigsdagen (begge kamre Folketinget og Landstinget) loven om menighedsr√•d. Nu skulle sogneb√łrnene v√¶re med til at bestemme over liv og virke i menighed og kirke.

Allerede i december samme √•r blev det f√łrste menighedsr√•dsvalg afholdt, og her skete det for f√łrste gang, at kvinder havde valgret og var valgbare til en demokratisk forsamling.

I Vejlby Sogn havde 541 tilmeldt sig valglisten, 273 kvinder og 268 m√¶nd. Ogs√• tyende kunne stemme, men her er interessen lav, kun 26 var opf√łrt p√• listen.

Det blev et fredsvalg, og menighedsrådet gik i gang med sit arbejde. Det ser ud til, at samarbejdet fungerer fint. De to kirkelige retninger er ret så forskellige, men tidligere tiders fjendskab er væk.

Menighedsr√•det blev senere suppleret med repr√¶sentanter fra Strib og R√łjleskov, som i √łvrigt blev udskilt som et nyt sogn, da nye kirker blev taget i brug d√©r i 1911 og 1914.

Sognet får ny præst

I 1914 skal der udpeges en ny sognepr√¶st efter pastor Larsen. Menighedsr√•det, der nu har seks medlemmer og stadig best√•r af medlemmer ogs√• fra Strib og R√łjleskov, kan indstille via biskoppen til kirkeministeriet, hvem det √łnsker.

Den 17. juli er biskop Balslev taget til Vejlby for at lede det menighedsr√•dsm√łde, hvor medlemmerne for f√łrste gang skal beslutte, hvem de vil indstille til det ledige embede. En ekstrakt af alle ans√łgere bliver gennemg√•et. Interessen samler sig om tre kandidater, alle knyttet til Indre Mission. Ved f√łrste afstemning f√•r hver kandidat to stemmer. Derefter bliver der stemt om, hvem der skal indstilles som nr. et. Provst Vibe Nielsen f√•r fem stemmer, en blank. Som nr. to f√•r sognepr√¶st Christiansen, R√ł p√• Bornholm, fem stemmer, og som nr. tre sognepr√¶st Nielsen, Hundborg-Jannerup ved Thisted, ogs√• fem stemmer. B√•de missionsfolk og grundtvigianere har s√•ledes bakket om den indremissionske provst, som bliver udn√¶vnt til sognets ny pr√¶st.

Vejlby Kirke og præstegården ca. 1903. (Foto: Byarkivet i Middelfart)

Ja og nej til kvindelige præster

Enighed er der ikke seks √•r senere i marts 1920. Kirkeministeriet √łnsker at f√• menighedsr√•dene til at tilkendegive, om de √łnsker kvindelige pr√¶ster. R√•det best√•r nu af to grundtvigianere, Hans Pedersen og Ingeborg M√ľller, R√łjle, og to fra Indre Mission Carl Madsen og husmand Hans Larsen, Aulby samt sognepr√¶sten.

Sp√łrgsm√•l 1: Billiger menighedsr√•det, at det ‚Äď uden s√¶rligt hensyn til kvindens fysiske og √•ndelige forskel fra m√¶nd ‚Äď fastsl√•s ved lov, p√• hvilke vilk√•r kvinder med teologisk embedseksamen har adgang til kirkelige embeder, hvortil kr√¶ves ordination?

To stemte ja og tre nej.

Sp√łrgsm√•l 2: Finder menighedsr√•det noget at erindre imod, at kvindelige teologiske kandidater, som i √łvrigt opfylder betingelserne for ans√¶ttelse i pr√¶steembede kan udn√¶vnes til pr√¶ster, n√•r vedkommende kandidat er indstillet af et flertal af det p√•g√¶ldende menighedsr√•d.

Her sagde igen to ja og tre nej.

Mon ikke de to grundtvigianere stemte for, at kvinder kunne blive pr√¶sten, mens den missionske del af r√•det var imod ‚Äď som i hvert fald af dele af Indre Mission fortsat er det i dag. P√• landsplan var der flertal imod kvindelige pr√¶ster i seks ud af syv menighedsr√•d, som den gang n√¶sten udelukkende bestod af m√¶nd.

I november 1920 er der igen fredsvalg med genvalg af de fire medlemmer.

I 1921 skal Vejlby Sogn igen have ny pr√¶st. Igen drager biskoppen til Vejlby. Ekstrakter af ans√łgningerne bliver gennemg√•et. R√•det v√¶lger at koncentrere sig om fire ans√łgere, to missionske og to grundtvigianske. Denne gang g√•r der kirkeretninger i sagen. Ved f√łrste afstemning f√•r hver af de fire ans√łgere en stemme. Da der skal stemmes om indstilling som nummer et, f√•r missionske pastor Mathias Hansen og grundtvigianske sognepr√¶st J.B.J. Jensen, Skinnerup ved Thisted, hver to stemmer og indstilles som sideordnede. Derefter kommer en missionsk og en grundtvigiansk ans√łger. Pastor Hansen bliver udn√¶vnt.

Lodtrækning om plads nr. syv

Ved menighedsrådsvalget i 1922 bliver rådet udvidet til syv medlemmer. Der er fredsvalg og missionen får fire og grundtvigianerne tre pladser.

Ved fredsvalget i 1926 skifter flertallet til fordel for grundtvigianerne. Og det skifter igen i 1930.

I 1934 skal sognet have ny pr√¶st. 46 ans√łgninger bliver gennemg√•et sammen med biskop Rud. Tre ans√łgere bliver taget ud ‚Äď alle er knyttet til Indre Mission. Ved f√łrste afstemning f√•r pastor Skj√łdt tre stemmer, pastor Buchhave og pastor Hvas hver to. Ved afstemningen om indstilling som nummer et f√•r pastor Skj√łdt fem stemmer, mens to er blanke. Buchhave indstilles som nummer to med fire stemmer og tre blanke. Hvas som nummer tre med to stemmer og fem blanke.

Her har det ikke v√¶ret et sp√łrgsm√•l om en missionsk eller grundtvigiansk pr√¶st, men om hvilken missionske pr√¶st. Pastor Skj√łdt bliver udn√¶vnt og var en vellidt pr√¶st for hele sognet i mange √•r, lyder skudsm√•let i dag.

Ved menighedsr√•dsvalget i 1934 f√•r grundtvigianerne igen flertal, og det forts√¶tter i 1938. Et senere referat af et m√łde i menighedsr√•det antyder, at der har v√¶ret en aftale mellem de to grupperinger om, at syvende-pladsen skal bes√¶ttes ved lodtr√¶kning.

Personer i menighedsrådet

Man kan i √łvrigt se, at den grundtvigianske familie har sat sine aftryk i arbejdet i menighedsr√•det. Det g√¶lder f.eks. Staurbyg√•rden Christiansdal, hvor Hans Pedersen var medlem i flere perioder. Hans svigers√łn, Michael Petersen, tog over i 1934. Ogs√• g√•rdejer J√łrgen Hansen J√łrgensen, R√łjle Br√łndgaard, og Maren Hansen, Vejlby Lindegaard, har v√¶ret medlemmer. Ingeborg M√ľller, R√łjle, har v√¶ret medlem fra 1926 til 1945. Hun har sammen med sin mand, mejeribestyrer Chr. M√ľller, v√¶ret med i kredsen bag R√łjle Forsamlingshus og det folkelige liv i R√łjle.

For Indre Mission har malermester Carl Madsen været et ledende medlem frem til 1930.

Ingeborg M√ľller, ca. 1892. Uddannet mejerske og gift med mejeribestyrer Christian M√ľller. Hun blev den f√łrste kvinde i Vejlby Menighedsr√•d og var medlem fra 1926-45. (Foto:

Kampvalg og 4-3 til missionen

Ved det f√łrste menighedsr√•dsvalg efter Anden Verdenskrig i 1945 er der kampvalg. Det fremg√•r ikke af r√•dets protokol, hvad √•rsagen er, men der kommer en ny liste, som opstiller Anders Haugaard, der er g√•rdejer p√• Vejlby Lindegaard, plejer Carl E. Riisager og Alfred Hansen. Det er tilsyneladende en lister med missionsfolk og grundtvigianere samt den socialdemokratiske lokalpolitiker Carl E. Riisager.

Nu bliver styrkefordelingen afklaret ved et valg. Missionslisten får 178 stemmer og fire valgt. Grundtvigianerne 70 og to valgt, mens den nye lister får 38 stemmer og Anders Haugaard valgt.

I 1949 er der fredsvalg. Missionen får fire og grundtvigianerne tre pladser, den ene af dem går til Anders Haugaard, som nu stiller op for grundtvigianerne.

De næste to valg er fredsvalg, og styrkeforholdet fortsætter med missionsk flertal. Der ligger altså en aftale om, at sådan skal det være. Ved valget i 1961 bekræftes dette styrkeforhold ved et kampvalg. Socialdemokraterne opstiller en liste, som kun får 20 stemmer og ingen valgt. Missionslisten får 189 stemmer og fire valgt, mens den grundtvigianske liste får 131 stemmer og tre valgt.

Ved valgene i 1965 og 1969 er der igen fredsvalg med fordelingen fire til Indre Mission og tre til grundtvigianerne.

I 1965 g√•r pastor Skj√łdt p√• pension og afl√łses af pastor Henning Galardi Mikkelsen, som ogs√• er tilknyttet Indre Mission.

Alt tyder på, at der har været et godt samarbejde mellem missionen og grundtvigianerne i menighedsrådet. Har der været gnidninger, fremgår det ikke af protokollen. Da der skulle stemmes om kvindelige præster i 1920, kom forskellen tydeligt frem. Når der indstilles nye præster, har de to grupper markeret sig en enkelt gang. Når der har været kampvalg til menighedsrådet, har det været fremkaldt af, at en tredje liste har meldt sig.

Missionsfolk i sognerådet

Missionsfolkene i Vejlby-Strib har ogs√• v√¶ret bevidst om at f√• deres egne valgt ind i sogner√•det. Det er sket p√• Venstres og Det radikale Venstres lister. De missionske familier er m√łdt talrigt op p√• opstillingsm√łderne. Mest g√•rdejerne p√• Venstres og husm√¶ndene p√• De Radikales. S√¶dvanligvis har der v√¶ret tre-fire missionsmedlemmer i sogner√•det. Desuden har der v√¶ret missionske medlemmer af skolekommissionen.

Det var netop et af de omr√•der, hvor missionsfolkene √łnskede at g√łres deres indflydelse g√¶ldende. Hans J√łrgen Hansen till√¶gger det i sit foredrag i 1994, missionsfolkenes fortjeneste, ‚ÄĚat der kom flere l√¶rere til sognet, som tilsluttede sig Indre Mission‚ÄĚ. Af opstillinger med suppleanter til menighedsr√•dsvalgene kan man se, at der op gennem 1900-tallet har v√¶ret missionske l√¶rere ansat p√• kommunens skoler, men grundtvigianerne har √•benbart ogs√• gjort deres indflydelse g√¶ldende. Der har ogs√• v√¶ret l√¶rere p√• de grundtvigianske lister.

Helt op til kommunalreformen i 1970 havde skolekommissionen og skolen√¶vn en central rolle, n√•r der skulle ans√¶ttes l√¶rere. Ans√łgerne m√•tte bruge en dag p√• at k√łre rundt til medlemmerne, som hjemme i privaten kan sp√łrge ans√łgerne ud ogs√• om religi√łse holdninger og fritidsinteresser. Det beretter tidligere viceinspekt√łr Villy Grambo om, da han i 1963 blev ansat som l√¶rer ved Strib Skole. Se interview i sidste nummer af Bavnen.

Indre Mission fungerer stadig som bevægelse her i området, om end kredsen er blevet mindre og mest består af ældre. Grundtvigianerne fungerer næppe som bevægelse i sognet i dag. Efter 2008 har hverken Indre Mission eller grundtvigianerne markeret sig, når der har været menighedsrådsvalg.

Kilder: Protokol for Vejlby Menighedsråd 1903-51. Artikler om menighedsrådsvalg i Middelfart Venstreblad. Danske præster og sognehistorie ved Paul Nedergaard m.fl.1956 og senere.

Læs: Poul Christensen: Missionsfolk og grundtvigianere i Vejlby Sogn i Bavnen nr. 2 2018.

Artiklen har været bragt i Bavnen nr. 2 2019.

%d bloggers like this: