Vælg en side

Negerb√łrn i Staurby

I 1905 kom Alberta og Victor, to b√łrn fra de Dansk Vestindiske √ėer, til Danmark. De skulle udstilles i Tivoli i K√łbenhavn. Sk√¶bnen ville, at de blev i landet. Tre sommerferier tilbragte Alberta p√• Staurby Skovgaard. Hun d√łde som 15-√•rig. Victor blev l√¶rer og en kendt dansker.

Af Poul Christensen

 

Victor Cornelins sidder p√• gr√¶sset i m√łrk jakke, Alberta Roberts sidder p√• b√¶nken. I baggrunden sidder Ane og Peter Jeppesen. De to drenge p√• gr√¶sset er deres b√łrn: Albert og Otto. Manden i den hvide jakke er if√łlge Kaj Skovgaard Jeppesen g√•rdens bestyrer. Peter Jeppesen havde sklerose og kunne ikke varetage g√•rdens drift. Manden og kvinden til h√łjre er ukendte. (Foto: Ca. 1911, Middelfart Byarkiv, sk√¶nket af Kaj Skovgaard Jeppesen)

 

De to negerb√łrn p√• billedet, Alberta og Victor, blev fotograferet en sommerdag omkring 1911 hos Ane og Peter Jeppesen p√• Staurby Skovgaard. Det ser hyggeligt ud i haven.

Men Alberts og Victors m√łde med det danske koloniland var alt andet end hyggeligt. De var efterkommer af negerslaver p√• de Dansk Vestindiske √ėer. Victor var s√łn af en enlig mor p√• Sankt Croix. Albertas mor gav afkald p√• sin datter ‚ÄĚfrivilligt, om end af n√łd‚ÄĚ, indberettedes det fra kolonien. 7-√•rige Victor og 4-√•rige Alberta kom alene til K√łbenhavn i 1905. Victor gr√¶d og slog om sig, da han skulle om bord p√• skibet.

De skulle udstilles i den vestindiske pavillon p√• koloniudstillingen i Tivoli. De √łvrige kolonier: Island, F√¶r√łerne og Gr√łnland kunne man let finde folk til at agere indf√łdte, men negre var der ikke mange af i K√łbenhavn. Derfor sendte arrang√łrerne i det k√łbenhavnske borgerskab med forfatteren Emma Gad i spidsen bud efter vaske√¶gte sorte b√łrn.

Det var en n√łdl√łsning. Oprindelig var det tanken, at det skulle v√¶re et negerpar, der kunne flette kurve og arbejde i de vestindiske omgivelser p√• udstillingen. Hvis de to negre ikke var gift, s√• kunne man f√• dem gift undervejs, for det ville spare udgiften til en kup√©, l√łd meldingen fra arrang√łrerne.

Alberta og Victor, da de kom til Danmark i 1905. (Foto: Kopieret, Det kgl. Bibliotek)

 

Anbragt i et bur

De to b√łrn vakte opsigt. Mange √•r senere fort√¶ller Victor Cornelins, at en pige ledsagede dem, n√•r de gik til Tivoli, og n√•r de n√¶rmere sig R√•dhuspladsen, blev der tr√¶ngsel.

‚ÄĚAlle trafikanterne glemte deres oprindelige √¶rinde, fodg√¶ngere, cyklister, ja s√•gar sporvognspassagerer stimlede sammen om os for at se de m√¶rkv√¶rdige skabninger, den unge pige havde i h√•nden. Man troede ikke p√• vores √¶gthed, og flere pr√łvede med tommelfingrene vores kinder, om den sorte farve lod sig gnide af, andre ruskede i vores h√•rtotter for at finde ud af, om det paryk eller virkelig √¶gte negerh√•r‚ÄĚ, skriver Cornelins i sine erindringer.

Ydmygelserne blev v√¶rre i udstillingsomr√•det. De blev placeret mellem √łernes handelsvarer, negerhytter, palmer, 20 sorte vestindiske grise, en himmelseng med moskitosnet, plancher og tegninger fra den eksotiske koloni. De blev n√¶rmest befamlet af publikum, som ogs√• tog billeder af de to b√łrn, gerne i selskab med hvide danske b√łrn. Victor lod sig ikke dirigere med. Engang n√¶gtede han at tage en pige i h√•nden og sendte endog en spytklat p√• pigens fine hvide kjole.

De endte med, at de to negerb√łrn blev anbragt i et bur. Samtidig gik der rygter om, at de var menneske√¶derb√łrn, der var farlige og ikke m√•tte g√• l√łse. Det √łgede tilstr√łmningen til udstillingen.

‚ÄĚDer kom da ogs√• mange b√łrn, som stak fingrene ind til os for at pr√łve, om vi bed p√•, og mange voksne kom med chokolade og andet mundgodt for at vise deres venlighed. Alberta, der var meget medg√łrlig, indkasserede mangen en l√¶kkerbid i dagens l√łb, men jeg, hvem denne indesp√¶rring gjorde ganske desperat, l√łnnede enhver tiln√¶rmelse, den v√¶re sig venlig eller uvenlig, med n√łjagtig samme konfekt: — en velrettet spytklat —!!‚ÄĚ. Det var jo ikke s√¶rlig p√¶nt, men jeg havde dengang ikke bedre midler til at h√¶vde min menneskev√¶rdighed, fort√¶ller Cornelins.

Alberta d√łde af tuberkulose

Da udstillingen var forbi, kunne b√łrnene ikke komme hjem p√• grund af deres familiers d√•rlige √łkonomi. De kom i pleje hos k√łbenhavnske familier og blev optaget p√• Det kongelige Vajsenshus‚Äô skole, som optager b√łrn af enlige for√¶ldre, for√¶ldrel√łse b√łrn eller b√łrn i familiepleje. Tanken var, at de skulle opdrages til at blive nyttige medlemmer af samfundet. Alberta skulle l√¶re h√•rdgerning og Victor et h√•ndv√¶rk. Men sk√¶bnen ville de anderledes.

I sommerferierne kom b√łrnene p√• landet. Alberta kom if√łlge skolen landopholdsbog til Staurby hos familien Jeppesen i √•rene 1910-12. I 1916 blev Alberta konfirmeret og kom p√• Kronprinsesse Louises Tjenestepigehjem p√• Frederiksberg, angiveligt en institution for arbejdsl√łse kvinder, der havde pligt til at vaske, sy og g√łre rent som modydelse for deres midlertidige ophold. Hun fik tuberkulose og d√łde den 24. marts 1917 f√• m√•neder f√łr sin 16 √•r f√łdselsdag. Hun blev begravet den 31. marts ‚Äď samme dag, som de Dansk Vestindiske √ėer blev overdraget til USA.

Victor var dygtig i skolen, fik gode kammerater og st√łtte fra flere l√¶rere og andre. Mange sommerferier tilbragte han hos propriet√¶r Balck p√• L√łnstrupgaard p√• Lolland. Det fik ogs√• stor betydning for hans liv.

Det blev en del af historien om de to negerb√łrn, at de kom til Danmark for at blive uddannet til l√¶rere og senere skulle vende tilbage til √łerne og undervise og udbrede den danske kultur til deres racef√¶ller. Det skriver Cornelins ogs√• i sine erindringer i 1977.

Men nyere forskning viser, at dette ikke var tilf√¶ldet. Planerne om at reformere skolev√¶snet p√• St. Croix blev f√łrst indf√łrt efter, at de to b√łrn for l√¶ngst havde forladt √łen. Skoledirekt√łr O. R√ľbner-Petersen, som if√łlge Cornelins i 1905 overtalte hans moder til at sende ham til K√łbenhavn for at blive uddannet til l√¶rer, ankom f√łrst to √•r senere til √łerne if√łlge Birgit Freieslebes historiske beretning fra 1998.

Victor blev lærer

Efter Vejsenshus‚Äô skole kom Victor p√• Jonstrup Seminarium. Da Danmark solgte de Vestindiske √ėer til USA i 1917, valgte han at blive i Danmark. Som f√łdt i kolonien var han dansk statsborger. Med en l√¶rereksamen i h√•nden blev han i 1919 ansat som l√¶rer i Nakskov.

Hvad der begyndte s√• grusomt, fik en god afslutning for hans vedkommende. Han var en dygtig l√¶rer og var desuden meget musikalsk. Han blev leder af kommunens musikskole og viceskoleinspekt√łr. Han var ogs√• involveret i kirkeligt arbejde. I en √•rr√¶kke var han en eftertragtet foredragsholder. Det n√łd denne artikels forfatter godt af i vinteren 1959 p√• Ringe Efterskole. Den sorte og syngende viceskoleinspekt√łr √•bnede √łjnene for, at sorte menneske ogs√• kan v√¶re p√¶re danske.

Negerb√łrn i Staurby

Alberta tilbragte alts√• tre sommerferier hos Ane og Peter Jeppesen i Staurby. Afd√łde Kaj Skovgaard Jeppesen, Ane og Peter Jeppesens barnebarn, fortalte i 2009, at han er blevet fortalt, at Victor Cornelins kom p√• g√•rden flere gange. Han har ogs√• h√łrt om Alberta.

Victor Cornelins omtaler ikke Staurby Skovgaard i sine erindringer. Men han fort√¶ller om sine sommerferier p√• landet, mens han gik i skole. Antagelig har han bes√łgt Alberta en af de tre somre, hun var i Staurby.

Hvordan det er g√•et til, at Alberta tilbragte sommerferier i Staurby, ved vi ikke. Det kan v√¶re sket gennem kontakter til kirkelige organisationer. Ane og Peter Jeppesen var medlemmer af Indre Mission, og Peter Jeppesen var i en √•rr√¶kke formand for den lokale kreds. Den gang blev der i missionske blade og i landets missionshuse fortalt beretninger om, at danske missionerer i Indien og Afrika tog sig af indf√łdte b√łrn. Det blev betragtet som en god kristen opgave.

Kilder:

Fra St. Croix til Nakskov. V. Cornelins. 1977.

Fra St. Croix til Tivoli. Birgit Freiesleben. 1998.

da.vikipedia.com

Kronik i Politiken 26.01.13: Karen Vallgårda: Adoptionssystemet hviler på en kolonial fortid.

Artiklen er bragt i Bavnen nr. 1 2013, Vejlby-Strib Lokalhistoriske Forenings blad.

%d bloggers like this: