Husmand på 11 tønder land

Simon Hansen – og med ham tusindvis af andre husmænd – skulle i første halvdel af 1900-tallet arbejde hårdt for at få et livsgrundlag ud af de små landbrug. Husmænd er i dag historie.

Af Poul Christensen

Der var meget kvikgræs på den jordlod, Simon Hansen overtog i foråret 1926. Det forår skulle han hele tiden løfte den lejede harve, så han kunne befri den for de lede stængler. Og bagefter skulle han køre den ene trillebørfuld efter den anden væk fra marken, hvor han for første gang skulle dyrke byg og havre, roer og græs. Han og hans kone, Anna, var blevet husmænd på 11 tønder land forsømt jord, udstykket fra den lille nordvestfynske herregård, Billeshave, på Røjle-halvøen.

Flere års hårdt arbejde ventede. De skulle bygge et lille stuehus og en længe til stald og lade. I høsten det første år måtte Simon selv svinge leen, og Anna bandt op. Det lille tærskeværk trak de selv. De fik bygget. Der kom hurtigt et par heste og nogle køer i stalden. De fik – ofte sammen med nogle naboer – de mest nødvendige maskiner.

 

Den lille husmandsmandskoloni ved Billeshave på 13 brug var en blandt mange. Fra sidst i 1800-tallet støttede staten oprettelse af husmandsbrug, hvor en familie, typisk landarbejdere, kunne få et bedre levebrød, evt. kombineret med et bijob som daglejer.

På det tidspunkt blæste der nye politiske vinde over landet. Partiet Højres dominans var brudt. Bøndernes parti Venstre blev ledende, og Socialdemokraterne vandt frem med en helt ny social dagsorden. Det radikale Venstre brød ud af Venstre i 1905 og blev en stærk fortaler for at oprette små landbrug.

I 1919 vedtog Rigsdagen loven om lens, stamhuses og fideikommisgodsers overgang til fri ejendom. Det medførte, at de tidligere så mægtige herremænd skulle afgive jord til husmandsbrug. Det var i denne sammenhæng, at Simon Hansen blev husmand. Stamhuset Hindsgavl ved Middelfart skulle afgive et areal og købte Billeshave til det formål.

 

De 13 familier fik hver et lån på 10.500 kr. på ganske lempelige vilkår. Det rakte til, at Simon Hansen kunne komme i gang. Men den tidligere landbrugsmedhjælper og murerarbejdsmand tog selv en tørn med, da der blev bygget. Det var alle yngre, ret nyetablerede familier, der overtog brugene. Typisk havde manden arbejdet i landbruget, men var gået over til andet arbejde som ufaglært eller håndværker. Der var noget nybyggeragtigt over Billeshave-kolonien. De skulle alle begynde fra bunden af. De gik sammen om at købe maskiner, de lånte heste af hinanden, og de oprettede et vandværk.

Husmandsbevægelsen voksede sig stor og stærk i første halvdel af 1900-tallet. I 1905 var der 300 foreninger og knap 12.000 medlemmer. Det var i 1940 steget til 96.000 medlemmer og nærmede sig landboforeningernes medlemstal på 115.000. I 1946 toppede husmændenes med 116.000 medlemmer.

 

Anna og Simon Hansen fik skik på kvikgræsset. Til høsten i 1927 købte de en skårlægger og et større tærskeværk. Sammen med en nabo købte de en hestegang, så heste kunne trække tærskeværket. Med en kombination af flid og dygtighed klarede de sig også gennem landbrugskrisen i 1930’erne. Flere af kollegaer måtte tage ekstraarbejde i de svære år. Kun en enkelt opgav tilværelsen som husmand.

Simon Hansen fik jerseykøer, og deres fede mælk gav gode afregninger fra det lokale Røjle Mejeri. Sidst i 1930’erne var der overskud til at få lagt elektricitet ind, og laden blev forlænget.

Simon Hansen blev aktiv i husmandsbevægelsen. Han var i en årrække formand for den lokale forening. Han blev også valgt til sognerådet i Vejlby-Strib Kommune, og var sognerådsformand fra 1943 til 46. Han tilhørte som så mange andre husmænd Det radikale Venstre, som i 1940’erne var det største parti i sognerådet.

Begge ægtefæller måtte arbejde hårdt, men de fik også et landbrug, som de kunne vise frem til markvandringer i husmandsforeningerne. I tilgift kunne de besøgende få en tur gennem Annas smukke have.

 

Anna og Simon Hansen og deres familie – og med dem titusindvis af andre familier – fik et godt liv på de få tønder land. Men da der efter Anden Verdenskrig igen kom gang i udviklingen, blev det sværere at leve af de små landbrug. Sønnen overtog ejendommen i 1959. Det klarede han ved at kombinere landbrug med en maskinstation.

Mange husmænd måtte give op i løbet af 1950’erne og 1960’erne og blev lønmodtagere i den industrielle udvikling, der kom. I 1972 var der 55.000 medlemmer i husmandsbevægelsen.

I de seneste årtier er den dramatiske ændring af brugstørrelser i landbrugserhvervet fortsat. Husmænd i gammeldags forstand eksisterer ikke mere.

Af de 13 husmandssteder ved Billeshave bebos de 12 i dag. Et blev i 1965 solgt til olieberedskabsdepot. Fire har beholdt jorden, som drives som fritidslandbrug eller er forpagtet ud. Resten har solgt jorden fra.

Sammenholdet i den tidligere husmandkoloni er bevaret. Mens nogle få storlandmænd driver det meste af Røjlehalvøens jord, og Røjle Mejeri er blevet en lille bitte del af den globale koncern Arla Food, pumper et af Danmarks mindste vandværker, husmandsvandværket fra 1934, ufortrødent fint vand op til beboerne på seks tidligere husmandsbrug.

(Bragt som kronik i Fyens Stiftstidende 20. december 2014). Læs om husmandsliv: Husmandsliv på 11 tønder land | Poul C – Strib (poulc-strib.dk)