Det hele var lagt an på badeferie i luksus og ubekymrethed og store musikoplevelser, men det var også svært for den nye vært, direktør Hansen, at få værelser, restaurant og koncertsalen tilstrækkeligt fyldt med gæster i 1902.
Af Poul Christensen
Det var fine folk, der arriverede til Strib Badehotel den 16. juli 1902. Aviserne skrev listen nærmest i rangorden. Fra kgl. kammersanger Niels Juel Simonsen med frue, overretssagfører Kjær med familie, kancilliråd Warberg med familie til knap så prangende titler: kaptajn Svendsen med familie, fru Fleischer, fru Bigum og partikulier (en der lever af sin formue) Møller med familie.
Nu skulle de nyde livet. Den tidligere færgekro var blevet moderniseret og gjort til badehotel. Badehotellet blev med prompt og pragt indviet i maj1896. Middelfart Avis skrev: ”I løbet af det sidste års tid er som bekendt den gamle Strib Færgegård og arealet deromkring undergået en ret imponerende forandring. Hvor før Færgegården lå overskygget af gamle elletræer, og den fra krigen tilbagestående skanse dominerede omgivelserne, har der efterhånden rejst sig et moderne badeetablissement, som ved bibeholdelsen af den over stedet hvilende idyl byder på al den komfort og alle de bekvemmeligheder, nutidens mennesker kan udpønse.
Etablissementet står nu parat til at modtage de mange badegæster, som det er beregnet til, ligesom dets restauration er færdig til at betjene de hundreder af besøgende, som om nogle timer vil slå sig ned på dette smukke sted”.
Der var et friluftsbad i Lillebælt, pænt rammet ind og forsynet med omklædningskabiner på stranden. På hotellet var der den fineste restaurant og 20 moderne værelser. Dertil kom (20) 40 værelser på det nyopførte annex, Cottage. I alt 70 senge stod klar til gæsterne.
Ferie- og musikeldorado
Og så var der den nye koncertsal. Her var også køkken og restaurant og plads til 1000 til koncerterne. Kom man på hestevogn, var der plads til 70 heste i laden, som var indrettet til hestestald. Men de fleste kom med toget eller med skib.
Hele etablissementet var klar til at gøre Strib til et ferie- og musik-eldorado. Der blev ved indvielsen holdt skåltaler og udtalt gode ønsker for stedet, mens man dinerede en mange retters menu, som bl.a. bestod af pighvar med sauce hollandaise, lammecotelet a la Nelson med slikasparges og rørt smør og parfait prins Pyckler med de fineste vine til.
Etablissementet kom i gang, men det løb ikke rundt og gik konkurs. I 1902 skulle direktør O. Aabye-Hansen fra Hotel Kronprins Frederik i Fredericia forsøge sig.
Tegning fra ca. 1900. Cottagen ligger til venstre med badeetablisement nedenfor på stranden. Dernæst koncertsalen og badehotellet til højre. I bunden af billedet anløbsbro ved Nordenbro. (Tegning: Lokalarkivet i Strib).
Hansen anbefaler sig
Hen over foråret havde han i annoncer i de lokale aviser anbefalet restauranten. Han modtog også bestillinger på sommerophold, og han planlagde sommerens koncertprogram.
Så kom de, sommergæsterne. Det pæne borgerskab, mange fra hovedstaden, som havde tid og råd til en ferie i luksus og ubekymrethed.
De kom med tog til Strib Station ved færgelejerne, bare nogle få hundrede meter fra hotellet, hvor de blev indkvarteret. Her indtog de dagens måltider. De kunne spadsere i den lille by og også bevæge sig ud på landet. Ved færgelejerne kunne de se de prustende lokomotiver ankomme og afgå med waggoner med rejsende, post og gods. Dampfærger, der lagde til i et leje og afgik – frem og tilbage over Lillebælt. De kunne tage en tur over til fæstningsbyen og se det imponerede voldanlæg, hvor der sidst var krig for 28 år siden, og som danskerne måtte rømme i den håbløse kamp mod preussere og østrigere.
Og så kunne de dase på verandaerne og i haven. Og bade i Lillebælt.
Men det var ikke badevejr i den sidste halvdel af juli, lige bortset fra den 16. og 17. juli. En kølig og fugtig luft fra vestlige retninger kunne ikke drive temperaturen op på mere end 15-19 grader, når det var varmest. Den ene regnbyge afløste den anden. Der har ikke været trængsel i badeetablisementet og på stranden i den periode, og det blev ikke bedre først i august.
Gæster foran Badehotellet ca. 1900. (Foto: Fangel/Middelfart Byarkiv)
Gæster slapper af på verandaen på koncertsalen ca. 1900. (Foto: Fangel/Middelfart Byarkiv)
Gæster dinerer på verandaen på koncertsalen ca. 1900. (Foto: Fangel/Middelfart Byarkiv)
Badegæster ved friluftsbadet ca. 1900, i baggrunden Villaen ”Stærekassen” på Nr. Allé, hvor der også boede sommergæster. (Foto: Strib-Røjleskov lokalarkiv)
Koncertsalen ca. 1900. (Foto: Fangel/Middelfart Byarkiv)
Få til koncert
Hen over sommeren indbød direktør O. Aabye-Hansen til koncerter. Søndag den 29. juni skulle være en af hans store aftener. Han havde sammensat et program med sopranen Ellen West og bassen Theodor West, der skulle synge arier og duetter fra kendte operaer og i en lettere afdeling Drachmann-viser. Det var for de faste sommergæster, men mere lagt an på et bredt musikinteresseret publikum lokalt og fra nabobyerne på begge sider af Lillebælt. Direktør Hansen havde hyret et dampskib til at sejle publikum hjem kl. 23.30, stod der i annoncerne.
Koncertannonce i Middelfart Avis.
Det blev ikke nogen stor aften. Salen var ”temmelig tyndt besat, da koncerten begyndte”, som Middelfart Venstreblad skrev. Det mente avisen kunne skyldes, at det ikke var mere end 11 dage, siden den sidste Strib-koncert havde fundet sted. Men avisen roser de to sangere og deres akkompagnatør, pianisten Hugo Seligmann.
”Duetterne gik kvikt, den rene sopran og den dybe bas stod smukt til hinanden. Glædesscenen af ”Bortførelsen” gik med al ønskelig fart, og det taknemmelige publikum fik to ekstranumre foruden det righoldige program”, kunne man læse i avisens reportage, som slutter med en anke mod værten:
”Til slut en anke, som dog ikke skal rettes mod de optrædende, men mod værten, der havde begået den hensynsløshed at lade sit opvartende personale opholde sig i et kælderrum, som ved den åbne trappe står i forbindelse med salen. Der lød under hele koncerten dernede fra latter, højrøstet samtale, kliren af porcelæn etc., og det til trods for, at der fra publikums side to gange blev anmodet om stilhed. Sligt må og bør ikke gentages. Vi vil have sat skel imellem varietefornøjelse og kunst”, slutter avisens formaning.
Der var et problem mere. Det bemeldte dampskib kom ikke for at sejle koncertgæsterne hjem til Middelfart. Det har åbenbart givet en del postyr og en del natlige vandrere langs stranden mellem Strib og Middelfart, hvor der først flere årtier senere blev anlagt en vej. Det førte til en notits i Middelfart Avis, hvor formanden for Middelfart Dampskibsselskab oplyste, at der ikke var rettet henvendelse til selskabet om at sejle koncertdeltagere til Middelfart søndag aften.
Det blev ikke den debuterende direktør Hansens store aften.
Kammersangerens koncert
Mens overretssagfører Kjær og kancilliråd Warberg var indskrevet på badehotellet, indbød direktør Hansen til endnu en koncert den 6. august fra kl. 19 til 21. Denne gang med den prominente badegæst, kongelig kammersanger Simonsen, som optrædende.
Billetprisen blev sat til 50 øre, og Hansen havde taget kritikken fra sidste koncert til sig. Han havde bestilt en båd til at sejle koncertgæster til Middelfart efter koncerten, forsikrede direktør Hansen i Middelfart Avis’ foromtale. Den berettede også om, at en koncert med kammersanger Simonsen sikkert betød fuldt hus i koncertsalen.
Men sådan gik det ikke. Der kom kun et par hundrede, berettede Middelfart Avis i sin korte omtale af koncerten. Barytonen Simonsen sang væsentlig de samme numre, som ved den forrige koncert. Også kongelig kapelmusikus Borup spillede nogle nydelige violinsoloer. Fru Simonsen akkompagnerede begge herrerne. Alle de optrædende lønnedes med livlig applaus. Alligevel var ingen af koncertgiverne at bevæge til at yde et ekstranummer, slutter avisen.
Et vidt bekendt badested
I 1901 var redaktør Glud fra Ringsted på badeferie på Badehotellet og skrev (ret begejstret) i sin avis om opholdet (gengivet i Middelfart Venstreblad):
”Der er en mængde børn, der er med her ved Badehotellet. De ligger ved stranden og bader sig i grus og solskin det meste af dagen lang, de svømmer derude i det salte vand eller klatrer op og glider ned ad klitterne. En skov hører også til, hvor gæsterne kan færdes.
Selve Badehotellet er den gamle Strib Færgegaard i moderniseret skikkelse, meget har det gamle krosted sikkert oplevet, mange mennesker har det set, der ilede rastløse fra den ene ende af landet til den anden, optagne af arbejde, af dagens møje og uro eller tænkende på krig og strid.
Tæt ved rejser sig en vældig festpavillon inde i et venligt lille anlæg. Strømmen derude i havet går strid og stærk, strømmen af mennesker hertil skulle også gå stærk, vidste de, hvad her bydes, da blev her fuldt hus i år, og allerede næste år skulle her udvides – sådan taler en af dem, der er med og tror på Strib som badestedet.
På vor rejse træffer vi en klog, gammel professor (Julius Johansen), der har boet på Strib. – Om ti år er det et stort og vidt bekendt badested, siger han. – Sådan noget går ikke så hurtigt, og i de ti år vil jeg komme der; når det først bliver alt for bekendt, så bliver jeg derfra.
Et år eller ti. Det synes altså at være hele spørgsmålet.
Ja, den forskel kan have sin store betydning, men i hovedsagen har altså Julius Johansen også haft det rette blik, da han gik til Strib og så, hvor fremtidens chancer lå. Og den ære bør vi give ham her på hans egen egn.
Med de tanker og en følelse af velvære efter besøget derover sætter vi kursen hjemad”.
Storhedstid som musikby
Strib blev kendt som badested. Badehotellet tog imod mange gæster i et par årtier. Også i de huse, der blev bygget i Strib, boede der sommergæster. I koncertsalen gav 7. Regiments Musikkorps fra Fredericia talrige koncerter. Her optrådte også mange af landets førende kunstnere inden for opera og variete. Gadenavne i Strib som H.C. Lumbyesvej, Peter Corneliusvej, Tenna Kraftvej, Emil Reesensvej, Jacob Gadevej vidner som Stribs storhedstid som musikby – selv om ikke alle koncerter trak fulde huse.
Det gjorde de i hvert fald ikke i 1902. Det var i flere perioder svært at få etablisementet til at løbe rundt, og der kom flere konkurser i de følgende år, inden koncerter og liv på badehotel ebbede ud i 1920’erne. Direktør Hansen var vært på Badehotellet til 1906.
Kilder: Avisartiklen i Middelfart Venstreblad og Middelfart Avis. Klip og omtale i www.striib.dk – Strib-Røjleskovs lokalarkivs hjemmeside. Strib – musikbyen ved Lillebælt Af Villy Grambo Larsen og Johannes Rasmussen, Bavnen 2013 nr. 2.