Vælg en side

Sommerpension Klintholm

Fra 1937 til 1949 var g√•rden ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ ved Vejlby Fed rammen om en forn√łjelig, afslappende og oplevelsesrig ferie for byernes borgerskab. Asta J√łrgensen styrede med fast h√•nd mad og vask, servering og sommerg√¶sternes velbefindende.

Af Poul Christensen

Frede har k√łrt h√łstvognen ind p√• g√•rdspladsen p√• ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ. Blakken og Graasak st√•r stille, mens g√¶sterne myldrer frem med t√¶pper og puder. Tidligere p√• dagen har de v√¶ret ude i skoven efter b√łge- og kaprifoliegrene, som de har flettet ind i hjulene og udl√¶gget oven p√• vognen.

Damerne er i sommerkjole og herrerne i m√łrk habit. Asta snakker med g√¶sterne og dirigerer. De to piger b√¶rer gryder med r√łdgr√łd og en spand jerseym√¶lk ud. Det og dybe tallerkner og skeer i en kurv s√¶tter de i bunden af vognen.

Herrerne hj√¶lper damerne op i den h√łje vogn. F√łrst op p√• en gammel stol og s√• en fast h√•nd oppe fra ladet. Hvin og kvikke bem√¶rkninger fyger gennem luften. G√¶sterne klumper sig sammen p√• tv√¶rbommene, som de bl√łdg√łr lidt med puder og t√¶pper. En vifter med et dannebrogsflag. Kassen med h√łjskolesangb√łger er der ogs√•.

– S√• er vi klar til at k√łre, kundg√łr Asta og overd√łver snakken p√• vognen.

Som den sidste k√¶mper hun sig op i vognen. Frede rykker let i t√łmmen og klikker: Dje√ł, dje√ł. De to vallakker s√¶tter vognen med sommerg√¶sterne i gang. Jernhjulene knaser i gruset ned ad indk√łrslen, mens selskabet bryder ud i sang.

 

Klar til aftentur i l√łvpyntede h√łstvogne. Frede sidder foran i vognen med en cigar i den ene h√•nd og t√łmmen og en k√łrepisk i den anden. Bagved naboen Carl M√łller Rands heste og h√łstvogn. Ca. 1942.

 

En foretagsom dame

Det var Asta J√łrgensens id√© at lave sommerpension p√• den 20 t√łnder land store g√•rd ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ med udsigt over B√•ring Vig og omgivet af skove, slugter og en fin strand. Et godt sted for velhavende byboere, der gerne ville v√¶k fra kunder, elever og personale og f√• ladet op i en uges tid. Bade, dase, g√• ture, f√• serveret god mad, ind√•nde masser af frisk luft.

Asta, der er f√łdt i 1901, havde l√¶rt husholdning og arbejdede som husjomfru p√• herreg√•rde. Her stod hun for den daglige husf√łrelse, som kunne omfatte 30-40 personer. I en periode arbejdede hun p√• et mejeri i Island.

Sidst i 1930‚Äôerne fik hendes for√¶ldre, Karen og Jens J√łrgensen, brug for hendes hj√¶lp hjemme. Ugifte Asta n√¶rmede sig 40 √•r og var en foretagsom dame. Der skulle ske mere p√• ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ end at passe for√¶ldrene og st√• for den beskedne husholdning p√• g√•rden. Det kunne der heller ikke komme s√• meget l√łn ud af. En sommerpension kunne give Asta en indt√¶gt.

Hendes far og en af dennes br√łdre indrettede v√¶relser p√• stuehusloftet. Den √łstlige ende af laden blev inddraget, og der blev lavet tre dobbeltv√¶relser.

Maden skulle kokkereres p√• jernkomfuret i k√łkkenet. M√•ltiderne indtages i den store stue. Hun indrykkede annoncer og udsendte brochurer, der skulle f√• g√¶sterne til at komme. En udgave af brochuren lokker: ‚ÄĚFra tidlig Morgen vajer Dannebrog fra Flagstangen i Haven, medens Fuglesangen fra Skoven og B√łlgernes sagte Klukken mod Strandbredden nynner en √¶gte dansk Sommer.‚ÄĚ ‚ÄĚAlt: Gaarden, Markerne, Skoven, Stranden tilsmiler Sommerg√¶sten, hvis Velbefindende ligger alt og alle paa Sinde.‚ÄĚ

9 Klintholm edit

Asta J√łrgensen (tv) p√• en b√¶nk sammen med en veninde, fr√łken Elmegaard. Asta beskrives som en handlekraftig kvinde, der ogs√• kunne herse med sit personale. Der kunne f.eks. falde en omgang sk√¶ldud til nev√łerne Anker og Erling, hvis de en s√łndag l√• for l√¶nge under dynen og ikke havde hentet morgenbr√łdet hos bageren i Kustrup til tiden.

13 Klintholm edit

Luftfoto af ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ inden pergolaen i haven blev bygget. H√łnsehuset ligger i haven til venstre for stuehuset. Ca.1939.

17 Klintholm edit

‚ÄĚSommerlyst‚ÄĚ havde fem dobbeltv√¶relser til g√¶ster. Huset er en flygtningebarak fra f√łrste verdenskrig, som har v√¶ret opsat i V√¶rl√łse. Den blev i ca. 1928 k√łbt og opsat af kristelig organisation i Odense p√• en lejet grund p√• ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ. Organisationen drev sommerkoloni for udsatte b√łrn og unge. Asta k√łbte barakken i april 1940. Naboen, murermester Svend Olsen, rev det r√•dne tr√¶v√¶rk ned og gav facaden en gang kalkm√łrtel p√• h√łnsenet. Facaden blev malet gul og brun som bindingsv√¶rk. ‚ÄĚSommerlyst‚ÄĚ st√•r stadig ved ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ og bruges som sommerhus. Huset har nu en facade af tr√¶. 1940.

IMG_3134

Karen Klintholm og Anker J√łrgensen, kusine og f√¶tter, har bidraget til artiklen med erindringer, fotos og beretninger. Anker J√łrgensen, s√łn af Marie og Aage J√łrgensen, et f√łdt p√• en naboejendom og har som dreng oplevet Sommerpensionat Klintholm. Karen Klintholm, datter af Johanne og Frede J√łrgensen, er f√łdt p√• ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ. Her er de fotograferet en aprildag i 2009 ved pergolaen, som blev flyttet fra haven og har tjent som depotrum.¬† (Foto: Poul Christensen)

 

Ideen slog an

I 1937 kunne Asta √•bne d√łrene for de f√łrste g√¶ster. Ideen slog an. Flere g√¶ster var s√• glade for opholdet, at de kom igen √•ret efter.

I 1940 overtog s√łnnen, Frede, som stadig var ugift, g√•rden. Asta blev hans husbestyrerinde og fik lov til at forts√¶tte sommerpensionatet. Der blev indg√•et en aftale om, at hun m√•tte drive sommerpension i 10 √•r.

Samtidig var Anden Verdenskrig brudt ud og Nazi-Tyskland havde besat Danmark. Det hindrede ikke g√¶sterne i at valfarte til ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ. Det gav ogs√• mulighed for at udvide. 100 meter fra Klintholm l√• en barak, som blev brugt til feriekoloni. Den aktivitet satte krigen en stopper for, og Asta overtog og renoverede barakken, som blev indrettet med fem v√¶relser. ‚ÄĚSommerlyst‚ÄĚ blev den kaldt. P√• en auktion p√• Billeshave indk√łbte hun senge, dyner og servantes√¶t til v√¶relserne. S√• var der i alt plads til godt 20 g√¶ster.

Pladsen i den store stue blev for trang. I 1942 stod pergolaen f√¶rdig i haven. Den blev bygget af tuja-stammer fra Staurby Skov. Den havde plads til 40 spisende g√¶ster og gav god ly for en regnbyge. Mad og service kunne nemt langes ud gennem vinduet i stuehuset. Jens havde √¶ndret vinduet, s√• tr√¶stykket mellem de to vinduer kunne tages af og h√¶gtes p√• igen.¬† Naboejendommene stillede ogs√• v√¶relser til r√•dighed. P√• en af dem boede Fredes bror og svigerinde, Aage og Marie J√łrgensen. Familien, heriblandt s√łnnerne, Anker og Erling, flyttede ud af stuehuset. Med et par primusapparater, et bord og nogle stole var roehuset k√łkken og spisestue og laden sovev√¶relse. Sommerg√¶sterne kaldte stedet ‚ÄĚLille Klintholm‚ÄĚ.

P√• ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ sov Asta i et lille rum i det tidligere h√łnsehus i haven. De unge piger, der hjalp til, sov i et andet. Karen og Jens beholdt deres sovev√¶relse i stuehuset, men efter at Jens var d√łd i 1942, flyttede Karen ind i h√łnsehuset til Asta om sommeren. H√łnsehuset fik ogs√• et navn, ‚ÄĚKarensminde‚ÄĚ, efter Karen. Fredes sommersovested var karlev√¶relset i gavlen over stalden.

De unge piger hjalp til med reng√łring p√• v√¶relserne og servering. De havde daglig omgang med g√¶sterne, og der faldt som en del af deres l√łn gode drikkepenge af. Et par nabokoner assisterede i k√łkkenet. Nev√łerne, Anker og Erling, rendte √¶rinder. Frede gav en h√•nd med, n√•r g√¶sterne skulle hentes eller k√łres en tur. Han havde ellers nok at g√łre med sine jerseyk√łer, sit landbrug og sin m√¶lketur. Asta styrede myndigt det hele, og man s√• hende ogs√• tidligt om morgenen if√łrt gummist√łvler og en gammel kittel i f√¶rd med at t√łmme lokumsspandene.

15 Klintholm edit

Frede har hentet g√¶ster p√• R√łjle Station i ponyvognen med hesten Graasak. Ca.1947

 

Mad og oplevelser

N√•r g√¶sterne var ankommet, blev de indlogeret p√• v√¶relserne, der var udstyret med servantes√¶t med en kande vand til den daglige personvask og en potte under sengen til natlige forn√łdenheder. Ellers var der gammeldags das, som l√• bag g√•rden.

Fra klokken 8 til 9¬Ĺ indtog man havregr√łd, bl√łdkogte √¶g, kaffe og te. Kokken 12¬Ĺ blev der kaldt til frokost, en varm ret og et veld√¶kket koldt bord samt kaffe. Middagen blev serveret kl. 18. To retter p√• hverdage og tre om s√łndagen. Byboernes vaner med den varme mad om aftenen herskede om sommeren p√• ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ. Senere blev det dog √¶ndret. Dagen sluttede med aftenkaffe eller -te med hjemmebagte kager.

S√¶sonen begyndte f√łrst i juni og sluttede f√łrst i august. Prisen for en dag var 6,50 kr. Senere steg den til 8,50 kr. Dertil kom drikkepengene. De fleste var p√• ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ i en uge. De kom med toget til R√łjle Station, hvor Frede hentede g√¶sterne med deres oppakning i ponyvognen. Der blev daset, l√¶st og slappet af i havem√łblerne i den store have. Man tog ned til stranden. Mange g√¶ster gav en h√•nd med, n√•r h√łet skulle bjerges. De tog med Frede ud til kreaturerne i M√łllemaen, hvor de var p√• gr√¶s hele sommeren, og de fulgte Asta ned til fisker August Pedersen i B√•ring Vig for at k√łbe r√łdsp√¶tter til middagen. August Pedersen blev ogs√• hyret til at sejle en aftentur til B√•ring Skov Badehotel. Han sp√¶ndte kutteren for to bundgarnsjoller, som fragtede selskabet frem og tilbage, mens de drak kaffe og sang. En anden obligatorisk tur var den med hest og vogn, r√łdgr√łd og h√łjskolesangb√łger rundt p√• R√łjlehalv√łen.

7 Klintholm edit

G√¶ster p√• stranden. Bagved ses de to omkl√¶dningsskure. Et til damer og et til herrer. Et stykke derfra skjult i skoven var der et ‚ÄĚskovdas‚ÄĚ. Asta sidder til venstre i f√łrste r√¶kke. 1942.

 

Frihedsk√¶mper t√¶t p√• afsl√łring

Det var en broget skare af g√¶ster, der kom. De var byboere med p√¶ne indkomster. Par og enlige. Nogle med et barn eller to. Forretningsdrivende, skolefolk, h√łjere funktion√¶rer ‚Äď det bedre borgerskab. Enkelte viste sig at v√¶re med i modstandsbev√¶gelsen og kom tilbage, da de m√•tte g√• ‚ÄĚunder jorden‚ÄĚ. Frede tog gerne imod dem. Han var selv modstandsmand og opbevarede p√• ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ v√•ben og spr√¶ngstoffer til sabotage.

En af frihedsk√¶mperne var kaptajn Br√łndum fra Odense, der var indehaver af Br√łndums Herremagasin i Odense. Han gik ofte op p√• en lille h√łj i skoven vest for ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ. Her havde Jens i sin tid sat en gammel kirkeb√¶nk op, s√• man kunne sidde og nyde udsigten ud over Kattegat. Der sad kaptajn Br√łndum med en pibe tobak og ‚ÄĚkiggede efter befrielsen‚ÄĚ. Asta og Frede s√• op til ham, og de kaldte h√łjen ‚ÄĚKaptajnens H√łj‚ÄĚ.

En dag mod krigens afslutning buldrer en √•ben, tysk milit√¶rbil ned ad vejen mod ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ og ind p√• g√•rdspladsen. Ud springer tyske soldater. En officer hamrer p√• hovedd√łren. Frede er ikke hjemme. Inde i stuehuset f√•r Asta sin mor ud p√• dasset, s√• hun ikke skulle komme til at r√łbe noget. Karlen, Finn Larsen, fra et husmandssted p√• Klintholmvej, er der ogs√•.

Tyskerne vil beslaglægge gården til at huse tyske flygtninge. Officeren siger, at værnemagten har set, at der drives gårdpension. Han kigger sig omkring i stuehuset og tæller værelserne op.

Om der er flere v√¶relser? Jo, der er ogs√• nogle i laden. Han g√•r derover med sit f√łlge. De ser v√¶relserne i stueplanet og g√•r op ovenp√• til gavlv√¶relset.

– Det er tjenestepigens v√¶relse, lyver Finn, der ved, at en frihedsk√¶mper gemmer sig bag d√łren.¬†

– Hvad er det s√• for nogle fedtst√łvler, der st√•r der ved d√łren, sp√łrger officeren.

– Det er hendes k√¶reste, som er p√• bes√łg, forts√¶tter Finn.

РNå, så er det bedst, at vi lader dem være, konkluderer officeren.

Tyskerne opdagede ikke, at ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ blev brugt af modstandsbev√¶gelsen, og der kom ikke tyske flygtninge. G√•rden var for lille til det form√•l. Danske sommerg√¶ster kunne fortsat nyde ferien p√• ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ.

17a Sankt Hans 1942

Sankt Hans B√•l ved Klintholm Strand 1942. Et par sommerg√¶ster passer b√•let. Anker J√łrgensen st√•r lige bag hesten med sin bror Erling foran hestens bagben. Hele familien er til stede sammen med sommerg√¶ster og bl.a. fisker Pedersen og hans hund, Freja. Dengang var der en bred sandstrand. 1942.

 

Krigsår med opfindsomhed

De mange g√¶ster satte store m√¶ngder mad til livs i l√łbet af en sommer. Meget kom fra ‚ÄĚKlintholms‚ÄĚ stalde og k√łkkenhave. Kartofler, gr√łntsager og b√¶r. Fredes jerseyk√łer gav m√¶lk og fl√łde. Slagteren kom cirka en gang om ugen og stak en kniv i halsen p√• en gris. S√• var der frisk k√łd, rullep√łlse, blodp√łlse og fedtegrever til g√¶sterne. Noget blev r√łget og saltet. Det og andre f√łdevarer blev opbevaret i k√¶lderen i stuehusets nordende.

St√łbejernskomfuret var i brug fra morgen til aften. Der skulle koges √¶g, vand til kaffe og te, og til de mange gange opvask i dagens l√łb. De bagte franskbr√łd og kager i ovnen. De brasede og kogte kartofler, stegte fl√¶skestege, frikadeller og r√łdsp√¶tter.

Asta havde s√¶dvanligvis to koner til at hj√¶lpe sig i k√łkkenet. Det var bl.a. Kirstine Hansen, hvis far var tr√¶skomand, og Maren Vaskekone fra Vejlby Fed.

De vaskede ogs√• sengelinned, h√•ndkl√¶der og viskestykker. Det blev kogt i gruekedlen. S√¶be var ikke til at opdrive under krigen. Det lavede de selv af selvd√łde grise. Det skulle man ogs√• bruge slagteren til. Indvoldene skulle ud, inden grisen kom i gruekedlen og blev gennemkogt i vand med kemikalier som s√¶besten og parfumestoffer. Det eneste faste stof, der var tilbage af grisen efter kogningen, var t√¶nderne. Den var blevet til en fast, vellugtende hvid-gr√• fedtmasse, man kunne sk√¶re af.

Det var under krigen med mangel p√• mange n√łdvendige ting til en husholdning og med rationering, s√• man kun kunne f√• beskedne m√¶ngder br√łd, sukker, mel, kaffe og -erstatning, gryn, osv. G√¶sterne supplerede med m√¶rker, men Asta m√•tte bruge alle sine kreative evner for at finde erstatninger for mange af de varer, der ikke var til at opdrive. Hun lavede roesirup til at s√łde med. Hun t√łrrede rabarberstilke og brugte dem som rosiner. Den brune lagkage blev rost, men det var ikke kakao, men soja, der gav den m√łrke farve. Hun ristede bygkorn i ovnen og malede dem p√• en h√•nddreven kv√¶rn. Det blev til kaffeerstatning.

Selvom tiderne var h√•rde, var der megen munterhed, n√•r der var sommerg√¶ster p√• ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ. Der blev sunget danske sange. Der var fest og dans. Enten kom en spillemand, eller man brugte en grammofon, der skulle tr√¶kkes op med et h√•ndtag efter hver plade. G√¶sternes kreative evner kom ogs√• til fri udfoldelse. Anker J√łrgensen husker fra sine drenge√•r en sankthans aften:

Omkring 100 mennesker, sommerg√¶ster og naboer, sidder i gr√¶sset og lytter til mandskoret fra R√łjle Taarup. 16-18 sortkl√¶dte m√¶nd med hvide huer lader sangen flyde ud over ‚ÄĚKosletten‚ÄĚ ‚Äď en lysning p√• en skr√•ning i skoven ved ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ ‚Äď mens l√¶rer Hornbeck dirigerer. Koret st√•r p√• en scene forneden i den amfiteaterlignende lysning.

Teatermaler Rudolf Henriksen fra Odense er g√¶st i denne uge og har lavet og dekoreret kulisserne p√• scenen. Efter sang og taler g√•r forsamlingen ned ad skr√¶nten til stranden, og der bliver sat ild til sankthansb√•let. Pludselig kommer et dyr sv√¶vende ud af skoven oppe p√• skr√¶nten. Det bev√¶ger sig ned mod b√•let, hvor det stopper nogle meter foran en h√łj tr√¶stang ude i vandet. B√•let har nu godt fat, og luerne n√•r dyret ‚Äď eller er det en heks ‚Äď som bliver til en ildkugle og forsvinder i vandet. Folk klapper, og l√¶rer Hornbeck, mandskoret og hele forsamlingen istemmer Holger Drachmanns Midsommervise og Lange-M√ľlles Kornmodsglansen.¬†

 8 Klintholm edit

Gæsterne spiser i pergolaen med plads til 40 gæster. I forgrunden en af de unge piger og Kirstine Hansen.1944.

 

En festlig ferieuge i 1946

Trods krig og besættelse kom der mad på bordet hver dag. Lettere blev det efter krigen.

I 1946 giftede Frede sig med Johanne, som var sygeplejerske og leder af sp√¶dbarnshjemmet p√• ‚ÄĚBilleshave‚ÄĚ. Det bet√łd, at Asta oph√łrte med at v√¶re husbestyrerinde, men det blev aftalt med hende, at hun, som aftalt i 1940, kunne komme om sommeren og drive pensionatet. I den resterende del af √•ret arbejdede hun p√• hoteller som oldfrue og receptionist.

Sommerg√¶sterne fortsatte med at komme til ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ.

G√¶sterne stimler sammen p√• gr√¶spl√¶nen foran pergolaen. Klokken n√¶rmer sig halv et denne l√łrdag den 7. juli 1946. Pigerne, Helene og Emmy med k√¶lenavnet fr√łken Smil, har v√¶ret en tur ude p√• marken for at plukke blomster til middagsbordet. De har d√¶kket op til de 24 g√¶ster. P√• de hvide duge st√•r der tallerkner, knive og gafler, glas og kander med vand. Og markbuketter med kornblomster, valmuer og gr√¶sser.

Inde i k√łkkenet har Asta og de to koner styr p√• maden. Forretten br√łdsuppe med jordb√¶r, kirseb√¶r, blommer og fl√łdeskum st√•r klar p√• anretterbordet i k√łkkenet.

Asta byder til bords, og g√¶sterne s√¶tter sig p√• stole og b√¶nke. Vinduet ud til haven er √•bnet og br√łdsuppen langes ud og serveres i pergolaen.

Pigerne tager ud og kommer ind med hovedretten: Medisterp√łlse. Den livlige snak forstummer et √łjeblik, mens man s√¶tter kniv og gaffel i Astas hjemmelavede medisterp√łlse.

Mætte forlader selskabet pergolaen og overlader oprydning og opvask til Helene, Emmy, Asta og konerne.

 deltagere

Deltagerne 30. juni-7. juli 1946

 madplan

Madplanen 30. juni-7. juli 1946

 

Denne sidste feriedag for g√¶steholdet bestod aftensmaden af blodbudding med fedtegrever samt sm√łrrebr√łd. Det ved vi, fordi S. Wiborg Madsen sendte en beretning til ‚ÄĚde glade Deltagere i Ugen p√• Klintholm‚ÄĚ. Han roser i sit skrift alt og alle: ‚ÄĚFra S√łndag Morgen straalede Solen og forsk√łnnede Skov og Strand. Og p√• en forunderlig Maade blev Selskabet fra f√łrste F√¶rd rystet sammen. Ofte gik turen til den dejlige Strand, hvor unge som gamle boltrede sig i det friske Kattegatvand og muntert sloges med de mange Vandm√¶nd.‚ÄĚ

S√łndag eftermiddag var der storstilet ringriderfest p√• stranden og om aftenen hyggeligt samv√¶r med sang og musik ved aftenkaffen.

Mandag morgen gik en festkomit√© i gang med at planl√¶gge aftenens store havefest. Flaget gik til tops til ‚ÄĚDer er ingenting, der maner‚ÄĚ. Der var √¶ggev√¶ddel√łb. Direkt√łr Albert Hansen optr√•dte som cirkushest i fri dressur styret af ‚ÄĚKaptajn Jesper‚ÄĚ. Forsamlingen sang den til lejligheden skrevne sang. Der var ‚ÄĚboksekampe‚ÄĚ. Efter en gang jordb√¶r med fl√łde ‚ÄĚforbl√łffede Jensigne fra Brugsen med sine fynske talegaver og fremsagde en r√¶kke muntre viser og remser‚ÄĚ. Derefter gik dansen p√• g√•rdspladsen, og den ‚ÄĚstraalende aften sluttede med Baal og Aftensang p√• Stranden‚ÄĚ.

Tirsdag var stegende hed. Nogle g√¶ster gik til R√łjle Klint, og dagen sluttede igen p√• stranden.

Onsdag aften k√łrte Frede og g√•rdejer Rand selskabet til Stutterig√•rden. H√łstvognene var udsmykket med gr√łnne grene. P√• Stavrshoved serverede Asta stikkelsb√¶rgr√łd med fl√łde. P√• hjemturen i sommeraftenen afl√łste den ene sang den anden.

11 Klintholm edit

Aftentur i h√łstvognene. Klintholm havde to heste og en vogn. N√•r der var g√¶ster til mere end en vogn, l√•nte man heste og vogn p√• nabog√•rden hos Karl M√łller Rand. Han havde i √łvrigt en ‚ÄĚgummivogn‚ÄĚ ‚Äď den var lavet med et understel af en gammel Chevrolet-bil, der havde bevaret sine gummihjul. Den er dog ikke med p√• dette billede. 1945.

 

Torsdag aften gik turen til fods til Hannes Pensionat i nabolaget og videre gennem skoven. P√• skr√¶nterne n√łd de den storsl√•ede udsigt over Kattegat.

Fredag aften drog en mandedelegation ud efter jordb√¶r. De m√•tte selv plukke de r√łde b√¶r, som de ‚ÄĚsejrsstolte‚ÄĚ drog til ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ med, hvor ‚ÄĚDamerne i F√¶llesskab deltog i Pilningen‚ÄĚ.

L√łrdag var sidste feriedag med afslutningsfest. Festen blev indledt med, at ‚ÄĚNeptun i Herr Direkt√łr Albert Hansens Skikkelse steg op af Havet sammen med to Svende ‚Äď Arkitekt Steen og Mester Christensen‚ÄĚ. Selskabet gik derefter i samlet trop til jordb√¶rbordene i pergolaen. Der var dans i ‚ÄĚSommerlyst‚ÄĚ, hvor fr√łken G. Thuesen holdt en munter skolestue, og der blev sunget en lejlighedssang, hvor alle deltagerne fik et par velvalgte ord med p√• vejen.

Til slut blev der ikke sparet p√• ordene i takketalerne fra g√¶sterne, og Asta fik overrakt en Gong-gong med f√łlgende ord indskrevet i g√¶stebogen:

‚ÄĚEn Klintholm-Uge af h√łjeste Rang

Desværre mod Enden lakker,

Med Solskin og Latter ‚Äď Hum√łr og Sang

Gik Tiden saa livligt Dagen lang, –

Nu til Afsked vor ‚ÄĚMadmor‚ÄĚ vi takker.

Med Sp√łg og med Sk√¶mt Tiden her vi fordrev,

Hver Time paa Dagen et Minde blev.

Her var Ture til Strand ‚Äď til Klint og til Skov,

En h√łstvognsnattur ‚Äď og Jordb√¶r-‚ÄĚrov‚ÄĚ ‚Äď

Jo, paa Klintholm man Ferien nyder.

Derfor en Gong-Gong Fr√łken J√łrgensen faar,

Til Brug for Gæster i kommende Aar,

‚Äď og til Minde om os, naar den lyder.‚ÄĚ

IMG_3247

Gong-gongen fra 1946 eksisterer endnu i Anker J√łrgensens sommerhus i Vejlby Fed som et minde om de glade sommerdage p√• Sommerpension Klintholm. (Foto: Poul Christensen)

 

Det gik mod enden

Sommerpensionatet fortsatte, men ikke uden problemer. Det var h√•rdt for de nygifte at flytte ud til et v√¶relse og f√¶lles dagligstue med g√¶sterne i ‚ÄĚSommerlyst‚ÄĚ i to sommerm√•neder. S√łgningen tog nok ogs√• af i √•rene efter krigen, hvor mulighederne for sommerferie for borgerskabet blev √łget bl.a. som f√łlge af, at bilerne igen k√łrte. Asta ville gerne forts√¶tte ud over den aftalte 10-√•rige periode, men m√•tte b√łje sig. Sommerpension Klintholm lukkede i 1949. To √•r f√łr d√łde Karen, Astas og Fredes mor.

Asta fik en stilling som leder af FDB‚Äôs kantine i K√łbenhavn. Da hun blev pensioneret i 1966 flytter hun ind i sit nybyggede hus ‚ÄĚHj√łrnehuset‚ÄĚ p√• hj√łrnet T√•rupvej og Korsbjergvej i R√łjle, hvor hun boede til sin d√łd i 1985.

Her levede hun et aktivt pensionistliv og var midtpunktet for sin familie, som hun samlede omkring sig. Karen og Anker husker deres fasters altfavnende væsen og hendes gode mad, som hun lavede livet igennem.

Frede og Johanne J√łrgensen drev ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ videre. Frugtplantagen blev udvidet, og jerseyk√łerne fortsatte med at give spandevis af god, fed m√¶lk.

 

Artiklen er skrevet p√• grundlag af interviews med Karen Klintholm og Anker J√łrgensen, brochure om Sommerpension Klintholm samt Frede J√łrgensens og bureauindehaver S. Wiborg Larsens skriftlige beretninger.

Karen Klintholm har udlånt private fotos.

Juni 2009, Poul Christensen

Bragt i Bavnen nr. 2 2009

 

%d bloggers like this: