Fra 1932 til 1956 var der traktørsted i det stråtækte hus på Dæmningen ved Røjle Mose. Sofie Hansens kringle var populær. Med skib, bus og bil, på cykel og gåben kom sommergæsterne.
Af Poul Christensen
Allerede inden hun begyndte at gå i skole, blev Kate sat til at servere.
– Nu går du ud og siger pænt: Hvad ønsker selskabet, sagde mor.
Og selskabet kunne så sige: – Vi vil gerne sidde og hygge os med en kop kaffe og jeres dejlige kringle.
Kate tog imod bestillingen, og moren gjorde klar til serveringen. Kate i pænt tøj og lille kridhvidt forklæde serverede for selskabet, som måske også købte en slotsis. Pengene herfor lagde hun ned i lommen i forklædet. Kate husker, at prisen for kaffe med kage var 2,50 kr.
Plakat fra efter 1936. Billedet til højre viser pavillonen i haven. (Foto udlånt af Kate Andersen)
Den populære kringle
Vi er midt i 1940’erne. Anden Verdenskrig er ved at være slut. Traktørstedet Klinten har taget imod gæster siden 1932. Det år kunne man i avisen læse, at fisker Evald Hansen, Røjle Mose, har fået tilladelse til at udskænke kaffe o.lign. i sin have i sommermånederne. Fra haven, der ligger på toppen af skrænten, har man den herligste udsigt over bæltet, til Juelsminde, Trelde Næs og Fredericia og over Strib by og Røjle Mose. Neden for haven finder man også den dejligste badestrand, man kan forestille sig. Et rigtigt landligt idyl, konstaterer avisen.
Det var nu ikke så meget Evald Hansen, der drev stedet. Han var arbejdsmand og fisker og havde nok at se til, når han også skulle passe den store have. Det var hans kone, Sofie Hansen. Hun stod for det vigtigste: at bage og lave kagerne. Den mest populære var hendes kringle, som hun bagte i ovnen i komfuret. Her blev ikke sparet på sukker og andre gode sager. Også boller, fynsk brunsviger, lagkage, æblekage og vandbakkelser var på programmet. Og småkager, som Sofie bagte i massevis. Når der var åbent, var hun iført et stort hvidt forklæde og styrede slagets gang med stor myndighed og venlighed.
Sofie og Evald Hansen, fotograferet sidst i 1960’erne. (Foto udlånt af Kate Andersen)
Traktørsted med anløbsbro
Der var åbent fra maj til slutningen af september. Det blev et yndet mål for en udflugt eller en søndagstur. Det var foreningsudflugter, firmature og familieture, der lagde vejen forbi det stråtækte bindingsværkhus på Dæmningen. Også de mange sommergæster, som holdt ferie i Strib og omegn i de år, gæstede traktørstedet.
Eleverne på Strib Skole vandrede ud til Klinten på den årlige sommerudflugt. Her spiste de deres medbragte madpakke. De legede i haven. Den, der kunne løbe hurtigst, fik en gul blyant. Det gav ikke megen omsætning til traktørstedet, men Erna Johansen, Strib, husker, hun havde 25 øre med til en is – en himmerigsmundfuld for en lille skolepige.
Den ene stue var indrettet til cafe, men ofte blev den anden også inddraget. I godt vejr blev kaffen serveret på terrasserne ved huset og oppe på plateauet med den flotte udsigt. Her var også en pavillon, hvor man kunne sidde i læ for vind og vejr.
Gæsterne kom også ad søvejen. Der blev anlagt en bro med anløbsplads på tilpas dybt vand. Her lagde f.eks. rutebåden Strib-Fredericia til dagligt om sommeren. Men også udflugtsskibe kunne lægge til. Rigtig mange gæster kom fra Fredericia. Også byens roklub tog på tur til Klinten på den anden side af Lillebælt.
Sådan så Klinten ud efter vinkeltilbygningen i 1936. (Foto udlånt af Kate Andersen)
Anlægsbroen ved stranden neden for traktørstedet. Her var også en fin badestrand. (Foto udlånt af Kate Andersen)
Slotsbryggeriet leverede øl og vand. Øl kunne også købes, men det var helt uofficielt. De nuværende ejere har bevaret det gamle emaljeskilt.
Kun ét toilet
Kate husker de travle sommerdage, hvor alle Klintens kopper var i brug, og hendes mor sendte bud efter flere til at servere.
Så var der også trængsel om Klintens ene toilet. I de første mange år var der kun et lokum i et udhus. Først flere år efter krigen blev der indlagt vand og indrettet et mere tidssvarende toilet inde i huset.
Der er også mindre travle dage i begyndelsen og slutningen af sæsonen og på hverdage.
Forbipasserende kunne også købe en is. ”Slotsis” stod der på et emallieret skilt ud til vejen. Salgsstedet var gennem vinduet ind til stuen, hvor isene lå i en boks med isblokke og senere tøris.
Op gennem 1950’erne tyndede det ud i gæsterne. Efter 24 år lukkede traktørstedet i 1956.
Evald Hansen døde i 1971 og Sofie Hansen i 1982. Huset blev solgt, og de nye ejere har bevaret flere effekter fra dengang, der var traktørsted på Klinten.
Den gamle jernvandspumpe, står stadig i haven. Med den har Kate pumpet mange spande vand op, når hun fra midt i 1940’erne hentede vand til kaffebrygning og opvask.
Tyske desertører
Traktørstedet Klinten holdt åbent under Anden Verdenskrig – med tyske soldater i livlig aktivitet langs kysten op til Røjle Klint. I krigens sidste måneder planlagde tyskerne at bygge torpedostationer i klinten ved traktørstedet. Formentlig nogle magen til dem, der var anlagt ved nordstranden i Strib. Soldater slog markeringspæle i jorden både nede på stranden og oppe på plateauet. Men dem fjernede Evald Hansen om aftenen og brugte dem til at fyre med.
To tyske soldater havde nok fundet ud af, hvad Evald gjorde om aftenen, men i stedet for at melde det til deres foresatte, brugte de deres viden til at desertere. De fik husly på loftet på Klinten, hvor de holdt sig skjult til krigen var slut. Den ene af dem var en ung læge, Horst Harder, fra Karlsruhe. Han vendte tilbage i 1965 og takkede rørt for gæstfriheden i de sidste krigsmåneder.
Kate (i dag Andersen) i september 2013 foran sit barndomshjem. Oprindelig var det et langhus, parrallet med vejen. Hendes far byggede en vinkel på (den i baggrunden) i 1936.
Artiklen har været bragt i Bavnen 2014 nr. 2.