Vælg en side

Vejlbydrengen, der blev krigssejler

L√¶rers√łnnen Jens Arne Nielsen blev radiotelegrafist. Den 9. april 1940 var han p√• sin f√łrste hyre p√• vej til Brasilien. Han valgte at blive krigssejler i den allierede handelsfl√•de under Anden Verdenskrig. Han deltog i mange konvojture, hvor tyske ub√•de jagtede handelsskibene. Som 94-√•rig n√•ede han at blive h√¶dret i Normandiet for sin indsats

Det l√• ikke lige for, at Jens Arne skulle blive krigssejler. Han var den √¶ldste af l√¶rerparret Anders og Anna Nielsens to drenge, f√łdt i 1919 og vokset op p√• landsbyskolen i Vejlby. Efter syv √•rs skolegang hos sin far fortsatte han p√• Brenderup Realskole, hvor han tog realeksamen. Derefter arbejdede han nogle √•r som landbrugsmedhj√¶lper, bl.a. hos g√•rdejer Niels Nielsen, Kirkely i Vejlby.

Uddannet radiotelegrafist

Men den unge mand sagde farvel til landbruget og blev i begyndelsen af 1940 f√¶rdig med sin uddannelse til radioekspedient p√• Svendborg Radioskole. Anden Verdenskrig var brudt ud. Tyske fly og krigsskibe var begyndt at blokere for forsyninger til Storbritannien; selv handelsskibe fra neutrale Danmark blev torpederet. Jens Arne tog langt v√¶k fra krigszonen og kom til det neutrale USA den 22. februar 1940. Han fik arbejde som radiotelegrafist p√• M/S Phoebus, et dansk bemandet tankskib, som egentlig sejlede under tysk flag, men som p√• grund af krigen blev flaget om til Panamaflag. Den 5. april havde han sin f√łrste arbejdsdag p√• skibet i havnen i Guaria i Venezuela og skulle betjene skibets gamle tyske radiostation. Den 8. april fors√łgte han forg√¶ves at f√• forbindelse til Lyngby Radio. Derefter h√łrte han fra andre stationer, at Danmark var blevet besat p√• Nazi-Tyskland.

Den danske kaptajn holdt skibsråd. Han valgte at fortsætte sejladsen til Brasilien med skibet, der sejlede under neutralt flag. Her fik den 36 mand store besætning tilbud om at komme hjem til Danmark. Kun en tog imod tilbuddet, resten valgte at blive krissejlere.

Farlige konvojture

Jens Arne kom hurtigt til at sejle konvojture p√• Nordatlanten. Denne sejlads var vigtig, fordi den forsynede Storbritannien med krigsmateriel og r√•varer til krigsindustrien samt f√łdevarer til befolkningen, som ikke l√¶ngere kunne f√• forsyninger fra de traditionelle leverand√łrer som f.eks. Danmark.

Det var farefulde ture, for tyske ub√•de jagede konvojerne og s√¶nkede adskillige skibe. Mange s√łfolk omkom. I begyndelsen sejlede konvojerne uden beskyttelse, men ret snart blev handelsskibene ledsaget af krigsskibe. Da USA var g√•et ind i krigen efter japanernes angreb p√• Pearl Habour i december 1941, blev eskorterne st√¶rkere med specialbyggede skibe.

Jens Arne har flere gange v√¶ret udsat for, at den konvoj, hans skib deltog i, blev angrebet af tyske ub√•de ‚Äď ulve, som de blev kaldt. Det skete f√łrste gang i december 1941. Jens Arnes skib befandt sig i Atlanterhavet et stykke ud for Philadelphia p√• vej ind til den amerikanske √łstkystby. Pludselig l√łd radioalarmen med fuld dr√łn p√•. Jens Arne f√≥r op. Det kraftige SOS-signal kom fra et skib t√¶t p√•. Det havde f√•et en fuldtr√¶ffer med en tyske torpedo. De lokaliserede skibets position, som l√• p√• rute, Jens Arnes skib sejlede. Kaptajnen beordrede lanternerne slukket og ekstra udkig. Han valgt at krydse op mod Philadelphia. Da de kom til det n√łdstedte skibs position, var der intet at se.

Jens Arne kom sikkert i havn, men skibet blev herefter malet gråt og udstyret med 30 kaliber maskinkanoner på hver sin side af broen og en fire tommer kanon agter, som fem marinesoldater og en juniorofficer skulle bemande.

I 1943 sejlede han i syd√łstasiatiske farvande og senere ogs√• i Middelhavet. Han vendte tilbage til Nordatlanten.

Hjem til familien

Den 5. maj 1945 lagde hans skib til kaj i Beyonne p√• den amerikanske √łstkyst, t√¶t ved New York.

– Vi tog til Manhattan for at fejre fredsslutningen. Her kunne vi kysse alle pigerne ‚Äď og det gjorde vi s√•, fortalte Jens Arne til Radiotelegrafen i 2010.

De festede p√• den danske restaurant Wiwel, hvor restaurat√łr J√łrgensen var v√¶rt ‚Äď alt p√• husets regning.

Jens Arne sejlede et √•rs tid p√• den amerikanske √łstkyst og kom til Harwich i England, hvor han afm√łnstrede den 22. juni 1946. Nu ville han hjem. Han tog b√•den til Esbjerg, hvor hans far tog imod ham. Det blev en varm velkomst efter seks √•r og fire m√•neder. Far og s√łn tog til Bramminge, hvor broren boede. Her ventede hele familien med en velkomstfest, som blev ekstra h√łjtidelig, da broren havde udsat d√•bsfesten for sit yngste barn, til Jens Arne var kommet hjem.

Fra sejlads til luftfart

S√• var Jens Arne hjemme i Vejlby igen. Her ventede en indkaldelse til forsvaret. Han m√łdte op, men slap for soldatertjeneste. Man mente, at han havde set nok til krig.

Jens Arne ville pr√łve noget nyt. Der var ogs√• brug for telegrafister i flyvemaskiner ‚Äď og det var et transportmiddel med fremtid i. Den 26. december 1946 blev han ansat som radiotelegrafist i Det danske Luftfartsselskab og kom igen rundt i verden, men nu i DC-4 propeller-fly. Han stoppede i 1975 i SAS, da ny teknologi havde overtaget telegrafistarbejdet, og l√¶ste engelsk p√• universitetet. Han arbejdede til sin pensionering som underviser i teknisk engelsk i Flyvev√•benet.

Jens Arne Glinsvad p√• 70-√•rsdagen for D-dag i 2014. (Foto: S√łren Juhler)

Hædret i 2014

Jens Arne, der havde f√•et efternavnet Glinsvad, var en af de f√• krigssejlere, der i juni 2014 deltog i 70-√•rsdagen for D-dag i Normandiet, da tusindvis allierede tropper blev landsat. Ved den lejlighed blev Danmark for f√łrste gang anerkendt som deltagende nation i den ber√łmte operation, der blev begyndelsen til afslutningen af Anden Verdenskrig. 800 danske krigssejlere deltog som bes√¶tningsmedlemmer p√• de skibe, som sejlede soldater og udstyr over Kanalen. Jubil√¶et blev markeret ved en s√¶rlig dansk ceremoni p√• Utah Beach, en af invasionsstrandene i Normandiet. Fire danske krigssejlere-veteraner, alle if√łrt deres stiveste puds og medaljer, blev k√łrt derud i en bus med politieskorte. De blev hyldet af dronningen, forsvarsministeren og den franske udenrigsminister og modtog en medalje for deres indsats af dronning Margrethe.

Jens Arne Glinsvad var en af de fire.

Denne begivenhed ved 70-√•rs jubil√¶et var ogs√• et officielt skulderklap til de ca. 6.000 danske s√łfolk, der sejlede p√• allierede handelsskibe. Ca. 1.000 af dem d√łde i deres tjeneste.

Et helvede på fire nætter

Jens Arne Glinsvad husker tydelig det farligste tyske angreb. Hans konvoj med 40 skibe blev en nat i for√•ret 1944 overrasket af et ‚ÄĚkobbel tyske ulve‚ÄĚ, som var dukket op og begyndte at torpedere til h√łjre og venstre.

– Jeg v√•gnede op ved et frygteligt brag, og udenfor var helvede brudt l√łs. Et par skibe var allerede torpederet og l√• og br√¶ndte. Det gentog sig fire n√¶tter i tr√¶k, og de tyske ub√•de n√•ede at torpedere 22 skibe, fortalte han til Information i 2014.

– Vi sejlede forbi mange s√łfolk, som l√• i det kolde vand med deres redningsveste med et lille lys p√•, men vi m√•tte ikke standse. Det bev√¶ger mig den dag i dag, sagde 94-√•rige Glinsvad,

Vejlbydrengen Jens Erik d√łde i 2016 96 √•r gammel.

Kilder:¬†Farvel til en af de sidste krigssejlere. Artikel i S√łfart, juni 2016

Artiklen har været bragt i Bavnen nr. 1 2017.

%d bloggers like this: