Vælg en side

Vejlbydrengen, der blev krigssejler

Lærersønnen Jens Arne Nielsen blev radiotelegrafist. Den 9. april 1940 var han på sin første hyre på vej til Brasilien. Han valgte at blive krigssejler i den allierede handelsflåde under Anden Verdenskrig. Han deltog i mange konvojture, hvor tyske ubåde jagtede handelsskibene. Som 94-årig nåede han at blive hædret i Normandiet for sin indsats

Det lå ikke lige for, at Jens Arne skulle blive krigssejler. Han var den ældste af lærerparret Anders og Anna Nielsens to drenge, født i 1919 og vokset op på landsbyskolen i Vejlby. Efter syv års skolegang hos sin far fortsatte han på Brenderup Realskole, hvor han tog realeksamen. Derefter arbejdede han nogle år som landbrugsmedhjælper, bl.a. hos gårdejer Niels Nielsen, Kirkely i Vejlby.

Uddannet radiotelegrafist

Men den unge mand sagde farvel til landbruget og blev i begyndelsen af 1940 færdig med sin uddannelse til radioekspedient på Svendborg Radioskole. Anden Verdenskrig var brudt ud. Tyske fly og krigsskibe var begyndt at blokere for forsyninger til Storbritannien; selv handelsskibe fra neutrale Danmark blev torpederet. Jens Arne tog langt væk fra krigszonen og kom til det neutrale USA den 22. februar 1940. Han fik arbejde som radiotelegrafist på M/S Phoebus, et dansk bemandet tankskib, som egentlig sejlede under tysk flag, men som på grund af krigen blev flaget om til Panamaflag. Den 5. april havde han sin første arbejdsdag på skibet i havnen i Guaria i Venezuela og skulle betjene skibets gamle tyske radiostation. Den 8. april forsøgte han forgæves at få forbindelse til Lyngby Radio. Derefter hørte han fra andre stationer, at Danmark var blevet besat på Nazi-Tyskland.

Den danske kaptajn holdt skibsråd. Han valgte at fortsætte sejladsen til Brasilien med skibet, der sejlede under neutralt flag. Her fik den 36 mand store besætning tilbud om at komme hjem til Danmark. Kun en tog imod tilbuddet, resten valgte at blive krissejlere.

Farlige konvojture

Jens Arne kom hurtigt til at sejle konvojture på Nordatlanten. Denne sejlads var vigtig, fordi den forsynede Storbritannien med krigsmateriel og råvarer til krigsindustrien samt fødevarer til befolkningen, som ikke længere kunne få forsyninger fra de traditionelle leverandører som f.eks. Danmark.

Det var farefulde ture, for tyske ubåde jagede konvojerne og sænkede adskillige skibe. Mange søfolk omkom. I begyndelsen sejlede konvojerne uden beskyttelse, men ret snart blev handelsskibene ledsaget af krigsskibe. Da USA var gået ind i krigen efter japanernes angreb på Pearl Habour i december 1941, blev eskorterne stærkere med specialbyggede skibe.

Jens Arne har flere gange været udsat for, at den konvoj, hans skib deltog i, blev angrebet af tyske ubåde – ulve, som de blev kaldt. Det skete første gang i december 1941. Jens Arnes skib befandt sig i Atlanterhavet et stykke ud for Philadelphia på vej ind til den amerikanske østkystby. Pludselig lød radioalarmen med fuld drøn på. Jens Arne fór op. Det kraftige SOS-signal kom fra et skib tæt på. Det havde fået en fuldtræffer med en tyske torpedo. De lokaliserede skibets position, som lå på rute, Jens Arnes skib sejlede. Kaptajnen beordrede lanternerne slukket og ekstra udkig. Han valgt at krydse op mod Philadelphia. Da de kom til det nødstedte skibs position, var der intet at se.

Jens Arne kom sikkert i havn, men skibet blev herefter malet gråt og udstyret med 30 kaliber maskinkanoner på hver sin side af broen og en fire tommer kanon agter, som fem marinesoldater og en juniorofficer skulle bemande.

I 1943 sejlede han i sydøstasiatiske farvande og senere også i Middelhavet. Han vendte tilbage til Nordatlanten.

Hjem til familien

Den 5. maj 1945 lagde hans skib til kaj i Beyonne på den amerikanske østkyst, tæt ved New York.

– Vi tog til Manhattan for at fejre fredsslutningen. Her kunne vi kysse alle pigerne – og det gjorde vi så, fortalte Jens Arne til Radiotelegrafen i 2010.

De festede på den danske restaurant Wiwel, hvor restauratør Jørgensen var vært – alt på husets regning.

Jens Arne sejlede et års tid på den amerikanske østkyst og kom til Harwich i England, hvor han afmønstrede den 22. juni 1946. Nu ville han hjem. Han tog båden til Esbjerg, hvor hans far tog imod ham. Det blev en varm velkomst efter seks år og fire måneder. Far og søn tog til Bramminge, hvor broren boede. Her ventede hele familien med en velkomstfest, som blev ekstra højtidelig, da broren havde udsat dåbsfesten for sit yngste barn, til Jens Arne var kommet hjem.

Fra sejlads til luftfart

Så var Jens Arne hjemme i Vejlby igen. Her ventede en indkaldelse til forsvaret. Han mødte op, men slap for soldatertjeneste. Man mente, at han havde set nok til krig.

Jens Arne ville prøve noget nyt. Der var også brug for telegrafister i flyvemaskiner – og det var et transportmiddel med fremtid i. Den 26. december 1946 blev han ansat som radiotelegrafist i Det danske Luftfartsselskab og kom igen rundt i verden, men nu i DC-4 propeller-fly. Han stoppede i 1975 i SAS, da ny teknologi havde overtaget telegrafistarbejdet, og læste engelsk på universitetet. Han arbejdede til sin pensionering som underviser i teknisk engelsk i Flyvevåbenet.

Jens Arne Glinsvad på 70-årsdagen for D-dag i 2014. (Foto: Søren Juhler)

Hædret i 2014

Jens Arne, der havde fået efternavnet Glinsvad, var en af de få krigssejlere, der i juni 2014 deltog i 70-årsdagen for D-dag i Normandiet, da tusindvis allierede tropper blev landsat. Ved den lejlighed blev Danmark for første gang anerkendt som deltagende nation i den berømte operation, der blev begyndelsen til afslutningen af Anden Verdenskrig. 800 danske krigssejlere deltog som besætningsmedlemmer på de skibe, som sejlede soldater og udstyr over Kanalen. Jubilæet blev markeret ved en særlig dansk ceremoni på Utah Beach, en af invasionsstrandene i Normandiet. Fire danske krigssejlere-veteraner, alle iført deres stiveste puds og medaljer, blev kørt derud i en bus med politieskorte. De blev hyldet af dronningen, forsvarsministeren og den franske udenrigsminister og modtog en medalje for deres indsats af dronning Margrethe.

Jens Arne Glinsvad var en af de fire.

Denne begivenhed ved 70-års jubilæet var også et officielt skulderklap til de ca. 6.000 danske søfolk, der sejlede på allierede handelsskibe. Ca. 1.000 af dem døde i deres tjeneste.

Et helvede på fire nætter

Jens Arne Glinsvad husker tydelig det farligste tyske angreb. Hans konvoj med 40 skibe blev en nat i foråret 1944 overrasket af et ”kobbel tyske ulve”, som var dukket op og begyndte at torpedere til højre og venstre.

– Jeg vågnede op ved et frygteligt brag, og udenfor var helvede brudt løs. Et par skibe var allerede torpederet og lå og brændte. Det gentog sig fire nætter i træk, og de tyske ubåde nåede at torpedere 22 skibe, fortalte han til Information i 2014.

– Vi sejlede forbi mange søfolk, som lå i det kolde vand med deres redningsveste med et lille lys på, men vi måtte ikke standse. Det bevæger mig den dag i dag, sagde 94-årige Glinsvad,

Vejlbydrengen Jens Erik døde i 2016 96 år gammel.

Kilder: Farvel til en af de sidste krigssejlere. Artikel i Søfart, juni 2016

Artiklen har været bragt i Bavnen nr. 1 2017.

%d bloggers like this: