Efter sin konfirmation i efteråret 1901 kom Svend Olsen ud at tjene som yngstekarl. Han udførte forefaldende arbejde på gården og delte seng med andenkarlen på karlekammeret ved hestestalden.
Af Poul Christensen
Svend Olsen
Født i Odense i 1887, søn af Niels og Kirsten Sørensen, som fik syv børn. Familien flyttede i 1894 til en lille ejendom på Kustrup Mark. Nogle få år senere overtog de et fæstehus med ¾ tønder land til i Toke Made mellem Aulby og Staurby. Faren var arbejdsmand og udførte blandt andet jordarbejde, hvor han brugte sine to heste til at køre jord væk på en tippevogn. Familien var med i Indre Mission. Hjemmet kan betegnes som fattigt. Svend Olsen blev senere murer og boede med sin familie, konen Kirsten og 10 børn, på et lille husmandssted på Klintholmvej i Vejlby Skov. (Foto: Svend Olsen som gardehusar i 1915-16, udlånt af Ruth Jørgensen) |
Høsten i 1902 var besværlig. Sommeren igennem regnede det. Den gamle aflægger på gård nr. 4 i Aulby kørte fast i den våde jord. Derfor måtte de have gang i leen. Forkarlen og to husmænd svang leen, og de to tjenestepiger og yngstekarlen, Svend Olsen, gik efter hver sin høstkarl og bandt negene. Derpå fulgte husbonden Hans Hansen, som satte negene i stakke.
Det trak ud, og det sidste læs korn kom først i hus den 4. oktober.
Karlekammer ved hestestalden
Svend blev fæstet fra 1. november 2001. Forinden var han blevet konfirmeret i Vejlby Kirke og gået ud af Vejlby Skole efter syv års skolegang hos lærer Nielsen. Nu var han voksen og skulle klare sig selv for de 120 kr., han fik i løn det første år plus kost og logi. Midt i høsten den 29. august fyldte Svend 14 år.
Logiet var karlekammeret, som lå i forbindelse med hestestalden med indgang fra fodergangen. Der var et lille vindue ud til gårdspladsen i kammeret, der var møbleret med en dobbeltseng af brædder i det ene hjørne, fastgjort til væggene. Her sov Svend og den anden karl Hans. Kosten sørgede madmor Kirsten for.
Gøre nytte
Svend fortæller, at husbond Hans og madmor Kirsten var venlige mennesker. Der var hjemlige forhold, og han var glad for at tjene dér. De var som han selv og hans familie en del af Indre Mission i Vejlby Sogn.
Gården var en fæstegård under Stamhuset Hindsgavl. Den havde gamle og upraktiske bygninger med stråtag, men var nok som mange gårde dengang. Der var fire heste. En af dem var en hoppe med et føl. Der stod otte køer i kostalden foruden en del ungkreaturer, nogle får og grise.
Svends opgaver var at hjælpe til, hvor han kunne gøre nytte. Det var bl.a. at passe køerne og muge ud. Arbejdsdagen var lang; om sommeren fra kl. fem morgen til kl. 19, om vinteren fra kl. seks til kl. 18, afbrudt af spisepauser, og om sommeren en times middagspause. Det var pigernes arbejde at malke køerne tre gange om dagen, sidste gang kl. 20 om aftenen.
Hestegang og tærskeværk
Svend deltog også i det sidste efterårsarbejde med at tage roer op og køre dem hjem samt at pløje markerne. Desuden skulle fårene klippes, og gris og lam slagtes.
Den store vinteropgave var at tærske kornet, som var stablet op i laden. Så blev der sendt bud efter de to husmænd. Tærskeværket blevet drevet med kraft fra hestegangen. Tre heste gik rundt og rundt, drevet af enten lillepigen eller yngstekarlen. Tandhjul af træ gik ind i hinanden, en akse snurrede rundt og fik tærskeværket til at sluge kornnegene og adskille kerner fra strå. En karl tog halmen fra og bar den op på loftet over staldene og satte det op til rygningen. Kernerne skulle renses for avner og småstrå i en rensemaskine, som en karl trak. Derpå kom kornet i sække og blev båret på nakken af en karl over gårdspladsen og op ad en trappe til kornkammeret på loftet over stuehuset. Senere skulle kornet bæres den anden vej, når det skulle males til grut eller køres til mølle.
En anden vinteropgave for Svend var at styne træer i skel, fælde træer i skoven og køre det hjem. De blev med håndsav savet i stykker, derefter kløvet og stablet. Det skulle give varmen på gården den følgende vinter. Grenvækster skulle bindes fast sammen i knipper og blev brugt til optænding eller kom under gruekedlen, når der skulle vaskes.
En særlig opgave for yngstekarlen var at knuse kraftfoderet. Det kom i store plader, som han lagde på en flad sten og knuste med en hammer. Svend syntes, det var et trivielt arbejde, især solsikkepladerne var meget hårde.
Julestormen 1902
Så kom foråret med travlhed i marken med at harve og så. De lejede en radsåmaskine af en husmand i Kustrup. Den såede i lige rækker med samme afstand imellem, så man senere kunne rense jorden med en radrenser. Roerne skulle udtyndes. Det foregik på den måde, at en voksen karl gik foran og blokkede rækkerne. Derefter kravlede yngstekarlen og nogle børn og pillede små roeplanter af, så der kun var én tilbage i blokken. Så kunne hver roeplante blive stor.
Juleaftensdag i 1902 blæste det op til en voldsom storm – den store julestorm, som den blev kaldt. Forkarlen og en pige havde fri. Svend måtte sammen med husbond Hans ud juleaften og dække huller, som stormen havde lavet i stråtaget.
Mens Svend arbejdede på gården, deltog han hver tirsdag aften i ynglingsmøderne i missionshuset i Vejlby.
Svend blev fæstet for yderligere et år til en løn på 140 kr. Derefter rejste han til en ny plads.
Kilder: Svend Olsens erindringer fra et langt og lykkeligt liv, 1969, udlånt af Ruth Jørgensen. Læs hele historien her: Af små kår, et rigt liv | Poul C – Strib (poulc-strib.dk)