ââŠ.. ser det i forĂ„ret 1819 ud til at gĂ„ godt for familien pĂ„ gĂ„rd nr. 6. Der er, hvad der skal vĂŠre i stuehus, stald og lo. Og det er en ung familie med mod pĂ„ livet.
Her bor Ole og Ane Kirstine. Endnu et barn er pÄ vej. De har fÊstet en pige, mÄske to, og et par karle.
Billeder fra FjelstedgÄrden i Den Fynske Landsby. Nogenlunde sÄdan kan det have set ud pÄ gÄrd nr. 6 i Staurby i 1819. (Foto: Poul Christensen)
I storstuen (den Þverste stue) stÄr en stor alkoveseng med husets fineste over- og underdyner samt hovedpuder og hÞrlÊrredslagner. Der hÊnger bl.a. en pyramide (amagerhylde) pÄ vÊggen. Der er en egekiste og en fyrredragkiste med dele af den unge kones udstyr: lagener, bordduge og hÄndklÊder.
Dagligstuens vigtigste mÞblement er langbordet med to fyrretrÊsbÊnke om langs vÊggene i en vinkel. Her spiser familien og tjenestefolkene deres mÄltider. Der er to stole og et kandeskab. PÄ vÊggene, pÄ hylder og i skabe er der gryder og potter, et messingbÊkken, flere lysestager i tin og messing, strygejern i bÄde messing og i jern, en jernbismer og meget andet husgerÄd.
Sovekammeret er ogsÄ en finere stue. Her stÄr et fyrretrÊsbord og fire stole samt en lÊnestol. Der er to sovesteder med forhÊng, der er udstyret med uldne over- og underdyner samt hovedpuder og lagner i god kvalitet. I kammeret opbevares 12 tinkrus og mere husgerÄd.
I mellemstuen er der et fyrretrÊsbord med skab, et mindre bord og fire trÊstole. OgsÄ her er der et sovested med forhÊng, dog med dyner og lagner af en ringere art.
Bryggerset bliver brugt til mere end Ăžlbrygning. Her bliver ogsĂ„ mĂŠlken bearbejdet. FlĂžden bliver kĂŠrnet til smĂžr. Inventaret er bl.a.: Et bord, tre mĂŠlkebĂžtter, kar og baljer, to malkespande, en lille messingkedel, en bryggerskedel af messing, trug, tĂžnder og 36 tinbĂžtter. Man mĂ„ formode, at der ogsĂ„ har vĂŠret en ovn, hvor pigerne har bagt det daglige brĂžd, som er en hovedbestand af den mad, man spiser. I Ăžlkammeret er der bl.a. tĂžnder og ankre samt et maltekar. Ăl er en almindelig drik pĂ„ en gĂ„rd pĂ„ den tid. Vandet var ofte udrikkeligt.
Endelig er der pigekammeret med et opslÄet sovested med uldne dyner og blÄrlÊrredslagner. I pigekammeret stÄr der to hornlygter.
PÄ loftet er der mere husgerÄd og uldlager, og flere rokke er sat derop efter vinterens brug. I huggehuset er der huggeblok, sav og Þkser, hammer og bor, spande og to forke. I vognporten stÄr en jagtvogn (til persontransport), som er vurderet til hele 50 rigsbankdaler.
Heste er der formentlig fem af. De skal ikke bare trÊkke plove, harver og vogne pÄ gÄrden, men skal ogsÄ arbejde pÄ stamhuset. Derfor hÞrer hesteholdet, redskaber, seletÞj, arbejdsvogne og andet udstyr til stamhuset og er en del af fÊsteaftalen.
I kostalden, der grÊnser op til hestestalden, stÄr ni kÞer, der skal malkes to-tre gange om dagen. Desuden et par kvier og nogle kalve.
Svinestien er lille. Der gÄr en so, og sÄ er der et par fedesvin. Nok til, at der kan komme sulemad pÄ bordet, og til, at der kan sÊlges en fedegris indimellem. Der er syv fÄr og lige sÄ mange lam samt tre gÊs, der har fÄet seks gÊslinger.
Og mon ikke det spirer og gror i kÄl-, humle- og frugthaven. GrÊsset er grÞnt og frodigt i toften. Kornet har gjort markerne grÞnne de fleste steder, her hvor vi er kommet ind i maj mÄned.
Kvinderne (i voksfigurer) gÞr klar til et mÄltid med et grÞdfad midt pÄ bordet pÄ FjelstedgÄrden i Den Fynske Landsby. (Foto: Poul Christensen)
DĂžden i barselsseng
Den 11. maj fÄr Ane Kirstine veer og fÞder endnu en sÞn. Men noget gÄr galt, gruelig galt. Den unge kone bliver syg og dÞr den 19. maj. Enkemanden med to spÊdbÞrn mÄ tage den tunge tur til prÊsten i Vejlby. Den 24. maj bliver Ane Kristine begravet, samtidig med at den lille dreng bliver dÞbt og fÄr navnet JÞrgen.
Der bliver skiftet efter Ane. Skifteforvalter Plambeck pÄ Hindsgavl mÞder efter reglerne op en mÄned efter dÞdsfaldet med to vitterlighedsvidner, sognefogederne Hans Rasmussen og Anders Pedersen, for at gÞre boet op. De opgÞr vÊrdien af inventaret i de forskellige rum, fra storstue over kÞkken og pigekammer, huggehus og stalde. Derfra ved vi, hvad rummene er udstyret med af inventar, udstyr, dyr m.v. Vi ved ogsÄ, at de har 99 rigsdaler til gode hos en Christen Johansen i Middelfart, et gammelt tilgodehavende fra 1798, og vi har Oles Êresord pÄ, at ingen har noget at fordre i boet.
Trods alt skal livet gĂ„ videre, og det kommer det til pĂ„ gĂ„rd nr. 6. Den 6. oktober 1819 bliver Ole gift med 22-Ă„rige Maren JĂžrgensdatter, Ane Kristines lillesĂžster. Ăgteskab mellem svogre og svigerinder kunne ellers indtil fĂ„ Ă„rtier siden kun ske ved dispensation, men nu var den gamle bestemmelse afskaffetâ.  —
Ole udbygger gÄrden og bliver som sin far sognefoged. Men han dÞr af kopper i 1838, kun 48 Är gammel. Enken Maren overtaget fÊstet med den Êldste sÞn som bestyrer. I 1853 fÄr hun en aftÊgtskontrakt, der detailleret beskriver, hvad hun har krav pÄ at fÄ af sin stedsÞn Anders.
BĂžnderne pĂ„ Staurby Skovgaard â lokalhistorie og landboliv i 240 Ă„r â fortalt gennem seks generationer i samme familie. Bogen er pĂ„ 74 sider og udkom i 2015, udgivet af Vejlby-Strib Lokalhistoriske Forening. Et mindre restoplag sĂŠlges nu for 50 kr. pr. eksemplar. Kontakt: johannes.gregersen@stribnet.dk â eller ring pĂ„ 2139 3275.