Mine fugle onsdag den 17. april 2019

Foto fra nettet

Skovspurveparret hygger sig gevaldigt ved musvitredekassen i klatrerosen. I de seneste dage har de fløjet visne stængler og blade ind i kassen; alt er nu klart, og den kommende far kvidrer indimellem lystigt.

Den anden musvitkasse er retteligen beboet af et musvitpar. Musvitfar fornøjer med sine gennemtrængende mu-svit, mu-svit, snart det ene sted, så et andet.

Blåmejserne har indtaget nabokassen med et lidt mindre hul. Mon ikke fruen ligger på æg, mens hannen futter kvidrende rund i baghaven.

I haven på den anden side af vejen tjjiff-tjaffer gransangeren utrætteligt i det høje birketræ, mens en bogfinke synger sin ”Je kan si de li så tit de ska vær” temmelig længe.

En vipstjert halevinker på et nabotag og flyver kvidrende væk. Her slår en tornirisk sig ned og synger sin stille melodi.

Gærdesmutten synger i sin lidenhed sine kaskade af toner. Snart i efeuhegnet i baghaven, snart i granen på den anden side af vejen. Hvor den har rede, er ikke til at vide.

Solsorten synger tidlig aftensang i en busk i nabohaven, stopper og lander i toppen af mit paradisæbletræ, hvor koncerten fortsætter. For to-tre uger siden jagtede både hr. og fru solsort orme i min græsplæne, men kun få dage; mon ikke en sulten krage eller husskade havde opdaget reden.

I eftermiddags kravlede en mørk jordhumle-dronning rundt i bedet ved klatreroserne. Mon hun søgte efter en bolig? Hun skal være lige så velkommen som fuglene. Nå ja, humlebier er jo ikke fugle, men de har da vinger.

Her solsortesang, dog 2. juni 2016: