Vælg en side

Likvideringen af en stikker

Gestapo og danske stikkere er ved at optrevle den vestfynske modstandsbev√¶gelse i m√•nederne f√łr Anden Verdenskrigs afslutning. En gruppe frihedsk√¶mpere fanger Gestapos mand og har kun et valg. De fanger Gordon Torp og d√łmmer ham til d√łden.

Research: Poul Erik Pedersen –¬†Tekst: Poul Christensen

Der var ting, som modstandsmanden, Niels Byskov Ovesen fra Staurby, ikke s√• gerne fortalte om. Det gjaldt ikke mindst likvideringen af Gordon Torp, der fandt sted torsdag den 19. april 1945 kl. 21.55 ved B√•ring Vig-stranden ud for g√•rden ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ.

Byskov og hans kammerater i modstandsbevægelsen var stillet over for dilemmaet: At aflive et menneske eller at risikere, at en selv og ens kammerater blev arresteret, tortureret og henrettet eller sendt til en nazistisk koncentrationslejr.

Niels Byskov Ovesen.¬†F√łdt 1920 i Staurby. Landmand og medlem af den vestfynske modstandsbev√¶gelse. En af de personer, som har ydet den st√łrste indsats for den vestfynske modstandsbev√¶gelse. Var med til mange v√•benmodtagelser og var i ildkamp med en tysk patrulje ved Udby i februar 1945. Stillede sin g√•rd til r√•dighed som hovedkvarter for den vestfynske modstandsbev√¶gelse i de sidste krigsm√•neder. Han fortsatte efter krigen med at drive sin g√•rd. Har skrevet og fortalt om modstandsbev√¶gelsen, bl.a. et foredrag i Vejlby-Strib Lokalhistoriske Forening i 1995, se Bavnen 2005/1. D√łde i 2003.¬†(Foto: Poul Erik Pedersen 1997, mindepladen for modstandskampen til venstre for d√łren)

Vi springer knap seks √•r frem til f√łrste juledag 1950. Havets b√łlger, vind og vejr har taget et stykke af klint og strand. 20-√•rige Anker J√łrgensen fra Vejlby Skov og en kammerat har lige spist julefrokost og str√¶kker ben nede p√• stranden i det kolde og overskyede vejr.

– Se, der ligger da en d√łd mand d√©r i sandet, siger han.

De ser to brune sko stikke ud til hver sin side bag en h√łfde. Med sin knortek√¶p pirker Anker J√łrgensen til den ene sko, og de ser, at hele foden br√¶kker af. De skynder sig hen til fisker Frederik Petersen, der bor i n√¶rheden, og han ringer til politistationen i Middelfart.

Anker J√łrgensen og kammeraten hj√¶lper politiet og de tilkaldte Falckfolk med at grave liget op. Det har en gr√•lig frakke p√•, og det mangler hovedet. De finder bl.a. en sort dokumentmappe med en bog i samt en hat. Liget bliver sammen med frosset sand og isstykker drejet om p√• en b√•re og f√łrt til kapellet p√• Middelfart Sygehus, og det bliver unders√łgt p√• politiets tekniske afdeling i Odense. Senere bliver det for politiets regning begravet p√• Assistenskirkeg√•rden i Odense.

De lokale aviser skriver om det mystiske ligfund, som ‚ÄĚsynes at v√¶re en mand, der er druknet forrige sommer‚ÄĚ. Der st√•r ikke noget om, at hovedet mangler. Men politiet er klar over, hvem det er. Det her skal dysses ned, s√• kort tid efter krigen. Det g√¶lder ogs√• det kranie, som to lokale fiskere et halvt √•r f√łr havde f√•et i deres garn ud for stranden samme sted.

Anker J√łrgensen m√• ogs√• konstatere, at man ikke skal tale mere om den sag, da han nogle dage efter cykler til politistationen i Middelfart. Han er nysgerrig efter at f√• at vide, hvem han har fundet. S√• meget f√•r han dog ud af betjenten: ‚ÄĚEr Frede J√łrgensen ikke din farbror. Han ved besked‚ÄĚ. Farbroren ejer ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ og var som frihedsk√¶mper med, da Gordon Torp blev fanget og likvideret.

Anker J√łrgensen.¬†F√łdt i 1930 i Vejlby Skov. Fandt Gordons Torps lig, da han var hjemme p√• juleferie i 1950. Kom som dreng og ung p√• ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ og fik indblik i modstandskampen. Blev uddannet ved jernbanen og arbejdede i R√łjle og p√• Assensegnen. Flyttede efter gifterm√•l til Odense. Arbejdede i teknisk afdeling p√• Odense Sygehus til sin pensionering i 1993. Har bevaret sin tilknytning til f√łdeegnen via sit sommerhus ved Vejlby Fed. (Foto: Poul Christensen, 2009)

Modstandsfolkene er under pres

I for√•ret 1945 omfatter den vestfynske modstandsbev√¶gelse ca. 420 bev√¶bnede personer, svarende til et kompagni. De fleste er i de s√•kaldte ventegrupper, der skal tr√¶de til som undergrundsh√¶r, hvis det kommer til √•ben krig her i landet. Der er f√• fuldtids frihedsk√¶mpere. De er g√•et ‚ÄĚunder jorden‚ÄĚ og udf√łrer sabotage-aktioner og bek√¶mper de tyske aktiviteter.

N√•r engelske flyvere nedkaster v√•ben, deltager op til 60 personer til at opsamle og k√łre v√•bnene v√¶k. Mange af dem er politifolk, som er g√•et ‚ÄĚunder jorden‚ÄĚ den 19. september 1944, da bes√¶ttelsesmagten opl√łste det danske politi. Premierl√łjtnant Ole Justesen er leder af den vestfynske modstandsbev√¶gelse.

Modstandsfolkene kan se, at krigen snart er forbi, men er presset. Efter at en planlagt nedkastning natten mellem den 9. og 10. februar 1945 ikke kan gennemf√łres p√• grund af d√•rligt vejr, kommer det til ildkamp med tyskerne ved Udby.

Gestapo sender stikkeren og lokkeduen, Nina Methea Danielsen, til byen, og hun f√•r kontakt med l√¶ge M√łller Nielsen og isenkr√¶mmer Mayntzhusen. Hun udgiver sig som indblandet i noget illegalt og s√łger hj√¶lp. Flere modstandsfolk m√• derefter g√• ‚ÄĚunder jorden‚ÄĚ.

Presset er s√• stort, at man anmoder om godkendelse til at likvidere ni navngivne personer fra Vestfyn, som man anser for stikkere og tyske h√•ndlangere. Den 25. februar skriver middelfartledelse: ‚ÄĚVi haaber meget snart at faa Meddelelse om, at vi kan begynde Udrensningerne. Luften er tyk heroppe‚ÄĚ.

Knud Arent. F√łdt 1919 i Fredericia. Kom p√• kant med sin familie og meldte sig som tysk SS-soldat i 1943. Deserterede ret hurtigt uden at have v√¶ret i kamp. Levede i for√•ret 1945 under jorden som skovarbejder i Erholm-skovene ved Aarup. Var p√• en eller anden m√•de kommet med i en modstandsgruppe i Aarup, hvor han blandt andet deltog i v√•benmodtagelser. Blev id√łmt otte √•rs f√¶ngsel efter krigen og ben√•det i december 1948.Indhold her

Knud Arent.¬†F√łdt 1919 i Fredericia. Kom p√• kant med sin familie og meldte sig som tysk SS-soldat i 1943. Deserterede ret hurtigt uden at have v√¶ret i kamp. Levede i for√•ret 1945 under jorden som skovarbejder i Erholm-skovene ved Aarup. Var p√• en eller anden m√•de kommet med i en modstandsgruppe i Aarup, hvor han blandt andet deltog i v√•benmodtagelser.¬†Blev id√łmt otte √•rs f√¶ngsel efter krigen og ben√•det i december 1948.

Knud Arent plaprer op

Fredag aften den 6. april 1945 bliver der drukket t√¶t ved et bord i krostuen p√• Bred Kro. Her sidder Knud Arent p√• 26 √•r. Han lever ‚ÄĚunder jorden‚ÄĚ som skovarbejder i Erholm-skovene og er – eller snarere har v√¶ret – med i en modstandsgruppe i Aarup.

Den dag har han siden middag drukket sammen med tre andre på Industrihotellet i Aarup. Ved aftensmad-tid hyrer fulderikkerne en bil til Bred. I krostuen plaprer Knud Arent op om, at han er med i det illegale arbejde og om jernbanesabotage. Han praler af, at han ved, hvor der er gravet våben ned, og at han selv har en maskinpistol og pistol.

Senere rejser han sig ved bordet og dingler over til et bord tyske soldater, der er udstationeret i Bred for at bevogte stationen og jernbanen. De får den samme historie.

Klokken ni stormer Gestapo ind i krostuen og anholder drikkelaget. Gestapo har samtidig hentet skovfoged Karl Egelund Jensen og skytte Villy Pedersen til kroen. Knud Arent bliver if√łrt en tysk milit√¶rkappe og med en spade i h√•nden tvunget til at grave efter v√•ben i skoven. Derefter viser han vej til flere modstandsfolk i Aarup, som Gestapo arresterer. De endevender modstandsfolkenes hjem og finder papirer, som indeholder oplysninger om modstandsbev√¶gelsen i Middelfart.

De tre drikkebr√łdre slipper fri. Men Gestapo k√łrer om morgenen Knud Arent og modstandsfolkene til Husmandsskolen i Tarup ved Odense, Gestapos fynske hovedkvarter, hvor de bliver forh√łrt og mishandlet. Skovfogeden g√•r tilsyneladende fri. Gestapo sender de √łvrige fire anholdte modstandsfolk til Fr√łslevlejren, hvor de bliver frigivet den 5. maj. Knud Arent bliver h√•ndlanger for Gestapo.

Gordon Torp.¬†F√łdt 1916 p√• Frederiksberg. Syv √•r senere d√łde faren, og moren m√•tte fors√łrge en s√łskendeflok p√• seks. Kom p√• kostskole i K√łbenhavn. Som 10-√•rig flyttede han til sine bedstefor√¶ldre i Frederikssund. Efter sin konfirmation kom han ud at sejle til 1935, hvor han startede som kunsth√•ndv√¶rker i K√łbenhavn. I 1938 tog han p√• vandreturen til bl.a. Frankrig, hvor han meldte sig til Fremmedlegionen. Han blev syg √•ret efter og forlod Fremmedlegionen. Blev igen s√łmand og vendte i november 1939 tilbage til K√łbenhavn. Arbejdede i 1940 i Norge for et tysk firma, hvorfra han stak af, og kom tilbage til K√łbenhavn, hvor han arbejdede som kunsth√•ndv√¶rker. Han kom ind i sm√•kriminalitet og fik i 1941 en dom p√• 80 dages f√¶ngsel for h√¶leri, salg af stj√•lne cykeld√¶k. Kom i forbindelse med en illegal gruppe i K√łbenhavn, som bl.a. fremstillede falske identitetspapirer og nummerplader til biler. Gruppen blev afsl√łret den 3. maj 1944. Han blev anholdt. Via Horser√łd havnede han i barak 15 i Fr√łslevlejren. Frigivet den 17. februar 1945 til Birkedal-gruppen. Likvideret den 19. april 1945.(Foto: Poul Erik Pedersens affotografering fra politiets arkiver)

Gordon Torp bliver stikker

Gordon Torp, en knap 29-√•rig k√łbenhavnsk s√łmand og kunsth√•ndv√¶rker, kender ogs√• Fr√łslevlejren indefra. Gestaspo har optrevlet den modstandsgruppe i K√łbenhavn, han er medlem af, og han bliver sendt til Fr√łslevlejren. Men han har ogs√• flirtet med tyskerne og v√¶ret h√¶ler.

P√• Politig√•rden i K√łbenhavn huserer den danske nazist, Ib Birkedal Hansen, der som leder af Birkedal-gruppen bek√¶mper modstandsbev√¶gelsen. Birkedal ser, at han kan bruge Gordon Torp. Den 17. februar 1945 beordrer han ham til at tage til K√łbenhavn og indfinde sig p√• politig√•rden, v√¶relse 116. Her f√•r Gordon Torp et tilbud, han ikke kan sige nej til med det synderegister, som han sl√¶ber rundt p√•. Med et l√łfte om l√łsladelse og god betaling starter Gordon Torp sin karriere i Gestapos afdeling 4‚Äď2A, afdelingen for sabotagebek√¶mpelse, der g√łr i stikkeri, arrestationer, tortur og h√¶vn.

Han skal nu jagte illegale v√•ben og opsnuse oplysninger om modstandsbev√¶gelsen, f√łrst i K√łbenhavn. Han udgiver sig som frihedsk√¶mper, og det lykkes ham flere gange at lokke unge modstandsfolk hjem til sin bop√¶l og f√• fat i deres v√•ben og stikke dem til Gestapo. Sammen med andre gennemf√łrer han en halv snes r√łverier, som skaffer ham penge og oms√¶ttelige cigaretter. Sortb√łrshandel holder han sig heller ikke fra.

Stikkeren kommer til Middelfart

I p√•sken f√łrst i april sender Birkedal Gordon Torp til Fyn, hvor det ikke lykkes at afsl√łre modstandsfolk, men han n√•r at v√¶re med til et r√łveri hos en l√¶ge i Odense.

L√łrdag den 14. april kommer Gordon Torp igen til Odense, n√¶rmere bestemt til Gestapo-hovedkvarteret p√• Husmandsskolen. Her f√•r han de papirer, som Gestapo fandt i Aarup, da de ransagede de tre modstandsfolks hjem. Han f√•r ordre til at udgive sig som frihedsk√¶mper og skal skaffe navne p√• vestfynske frihedsk√¶mpere. Han f√•r ogs√• en seddel, som fulderikken p√• Bred Kro, Knud Arent, har skrevet stilet til Leo Schmidt, Gordon Torps nye identitet. Knud Arent fort√¶ller ham, hvad han ved om den vestfynske modstandsbev√¶gelse og de lokale forhold, s√• han kan v√¶re godt rustet til opgaven.

Tirsdag den 17. april henter Birkedal og Nina Methea Danielsen Gordon Torp p√• Husmandsskolen. Hun kender ogs√• Middelfart fra sit bes√łg tidligere p√• √•ret. De tre forlader Husmandsskolen i en aluminiumsgr√• Opel Kaptajn, stj√•let fra en garage i Hellerup, og k√łrer vestp√• mod Middelfart. De s√¶tter Gordon Torp af ved Centralhotellet p√• hj√łrnet af √ėstergade og Jernbanegade (i dag R√•dhus Poppen). Han f√•r besked p√• at afl√¶gge rapport om sine aktiviteter til Birkedal s√łndag den 22. april kl. 10 udenfor baneg√•rden i Kolding. Hvis det m√łde ikke lykkes, skal Gordon Torp m√łde op ved baneg√•rden i Odense hver fulde time fra kl. 10 mandag den 23. april.

Ib Birkedal Hansen. F√łdt 1909 i √Örhus. Var s√łmand og fors√łgte sig med fejlslagne forretninger. Blev i 1939 id√łmt tre m√•neders betinget f√¶ngsel for bedrageri. I 1943 tog han til Tyskland og kom ind i Gestapo, hvor han steg i graderne og endte med at blive den h√łjst placerede dansker i Gestapo. Kendt for at bruge systematisk og voldsom tortur under forh√łr. Det gav ham i modstandskredse navnet ‚ÄĚT√¶ve-Hansen‚ÄĚ. Flygtede efter krigen til Tyskland, men blev p√•grebet i 1947 og d√łmt til d√łden for sine forbrydelser under krigen. Han blev henrettet i 1950 som den sidste landsforr√¶der. Peter √ėvig Knudsen har skrevet bogen ‚ÄĚBirkedal‚ÄĚ, der udkom i 2004. (Foto: Poul Erik Pedersens affotografering fra politiets arkiver)

Nina Methea Danielsen.¬†F√łdt 1917 p√• en g√•rd p√• Ringk√łbingegnen. To √•r senere d√łde moren, og familien flyttede en del rundt i landet. Via forskellige kontorjob blev hun sekret√¶r hos en ingeni√łr i K√łbenhavn. Levede et dramatisk liv med bl.a. sexskandaler. Fik kontakt med danske Gestapofolk, blev stikker, lokkedue og Ib Birkedal Hansens k√¶reste. Blev efter krigen id√łmt 16 √•rs f√¶ngsel. Ben√•det i 1950. (Foto: Poul Erik Pedersens affotografering fra politiets arkiver)

Valdemar Andersen.¬†F√łdt 1915 i Middelfart. Uddannet kontorassistent i Middelfart Kommune. Med i modstandsbev√¶gelsen. Overassistent p√• r√•dhuset til han i 1977 blev pensioneret. Kasserer i fagforeningen HK. D√łde i 1979.¬†S√łnnen Torben tog ikke skade af turen i zinkbaljen til Staurby og har udl√•nt dette private billede fra 1945 af sin far.

Modstandsfolkene handler hurtigt

Det er sandsynligvis Aarup-papirerne, der bringer tyskerne og Gordon Torp p√• sporet af modstandsmanden, kommuneassistent Valdemar Andersen i Middelfart. Gordon Torp falder i snak med hotelkarlen og f√•r tilsyneladende listet flere oplysninger ud af karlen. I hvert fald dukker Gordon Torp op p√• kommunekontoret p√• Gasv√¶rksvej, men f√•r at vide, at Valdemar Andersen ikke er p√• arbejde. Derefter banker Gordon Torp p√• d√łren p√• privatadressen √ėstergade 49, anden sal. Han pr√¶senterer sig som Schmidt og foregiver, at han kommer fra en kammerat, som er g√•et ‚ÄĚunder jorden‚ÄĚ, og at han skal bede Valdemar Andersen om at fjerne nogle papirer. Videre overr√¶kker han den seddel, som Knud Arent har skrevet til Leo Schmidt. Gordon Torp siger ogs√• noget forblommet om, at Valdemar Andersen skal m√łde ham om aftenen bag en lagerbygning i byen.

Valdemar Andersen giver straks besked videre til sine kammerater om, at der er fare på færde. Man er klar over, at Gordon Torp er yderst farlig og sidder inde med en viden om personer i modstandsbevægelsen.

De handler hurtigt. Gordon Torp g√łr intet for at skjule sit bes√łg. P√• hotellet renser han sin pistol p√• hotelv√¶relset, mens stuepigen er til stede. Nogle modstandsfolk f√•r kontakt med Gordon Torp, og de aftaler at m√łdes n√¶ste morgen kl. ni ved trinbr√¶ttet i Staurby Skov ved den nordvestfynske jernbane.

Valdemar Andersen, hans kone Erna Elise, og deres lille baby, Torben, m√• over hals og hoved g√• ‚ÄĚunder jorden‚ÄĚ. De cykler om aftenen med Torben i en zinkbalje p√• en bagageb√¶ger ud til l√¶rer Erik Petersen i Staurby, der leder en modstandsgruppe. Her opholder de sig nogle dage, indtil der igen bliver ro i byen.

Frihedskæmperne fanger stikkeren

Om morgenen den 18. april forlader Gordon Torp Centralhotellet. Han traver med en hat p√• hovedet og if√łrt brune sko og gr√• overfrakke ud af byen mod Strib. Hans h√•nd griber godt fat om en sort dokumentmappe.

I det skjulte f√łlger et par modstandsfolk med.

Ude ved trinbr√¶ttet i den sydlige udkant af Staurby Skov st√•r skibsbygger B√łrge Larsen og venter. Andre modstandsfolk gemmer sig bag det gr√łnmalede venteskur og bag tr√¶er og buske i skovkanten. Det er ved at g√• galt, for der er tyske flygtninge i Andelsskolens park t√¶t ved, og de er nysgerrige efter at se, hvad der foreg√•r. Modstandsfolkene i buskadset m√• genne dem v√¶k med deres pistoler. Gordon Torp drejer fra Strandvejen og g√•r op ad Sk√¶rb√¶ksm√łllevej. Han krydser jernbanesporene og svinger til venstre ad stien langs sporene og n√¶rmer sig B√łrge Larsen ved trinbr√¶ttet. Pludselig springer modstandsfolkene frem med ladte pistoler og overmanden Gordon Torp. De f√łrer deres fange ind i skoven til den n√¶rliggende grusgrav, hvor en bil venter. De k√łrer ud til sommerhuset ‚ÄĚVigen‚ÄĚ ved Vejlby Fed, som tilh√łrer overl√¶ge Himmelstrup, der i 1945 er formand for frihedsr√•det i Brande. I huset bor fire modstandsfolk: Skibst√łmrer B√łrge Larsen, direkt√łr Fritjof Sejersen, mekaniker Arne N√łrgaard og skibst√łmrer Christian Christiansen som er g√•et ‚ÄĚunder jorden‚ÄĚ efter Nina Mathea Danielsens Middelfart-bes√łg.

St√łttem√¶rkat, som modstandsbev√¶gelsen solgte.

Modstandsgruppen havde udstyr til at h√•ndtere fanger. Billedet en angiveligt taget i april i sommerhuset ‚ÄĚVigen‚ÄĚ, hvortil Gordon Torp blev f√łrt. Foto fra ‚ÄĚMor Ingrids g√¶stebog‚ÄĚ.

N√łrgaard skyder under forh√łret

Modstandsfolkene visiterer Gordon Torp og finder på ham og i hans dokumentmappe:

En tysk milit√¶rpistol ladt med ni skud. En h√•ndgranat af engelsk fabrikat. Et politiskilt Rbtj 10-661. En del ammunition til pistolen. En tegnebog med: Et legitimationskort lydende p√• kunsth√•ndv√¶rker Leo Schmidt, to beslaglagte skrivelser med modstandsbev√¶gelsens fortrolige informationer, nogle hotel- og taxaregninger, nogle sm√• trykte blanketter med p√•skriften ‚ÄĚDer kommer en dag efter denne. Pris 1 kr.‚ÄĚ (et illegalt st√łttem√¶rke) og 140 kr. i kontanter.

Ole Bernhard Grill Justesen.¬†F√łdt 1916. Uddannet officer og kom som premierl√łjtnant med i modstandsbev√¶gelsen, efter at bes√¶ttelsesmagten i august 1943 opl√łste h√¶ren. Sommeren 1944 chef for modstandsbev√¶gelsen p√• Vestfyn. Fortsatte efter krigen i h√¶ren, hvor han mest arbejdede ved Fynske Livregiment i Odense. Sluttede karrieren som oberstl√łjtnant. D√łde i 1978. (Foto: Historiens Hus Middelfart, 1945. Ole Justesen taler ved afsl√łringen af mindepladen p√• Ove Byskov Ovesens g√•rd i Staurby). (Foto: Historiens Hus, Middelfart)

Ole Justesen og Fritjof Sejersen indleder forh√łret, men f√•r ikke s√• meget ud af fangen ud over navn, f√łdselsdato og erhverv, som bliver opgivet som s√łfyrb√łder og kunsth√•ndv√¶rker. Han bor hos sin mor i K√łbenhavn. Gordon Torp n√¶gter ethvert tilh√łrsforhold til Gestapo, men s√• lyder der et brag lige bag hans hoved. Arne N√łrgaard er kommet til at trykke p√• aftr√¶kkeren p√• sin pistol, og en kugle borer sig ind i tr√¶v√¶ggen. Det f√•r Gordon Torp til at tale. Han fort√¶ller, at han er tysk politimand og er kommet k√łrende til Middelfart sammen med Ib Birkedal Hansen for at skaffe navne p√• modstandsfolk til Gestapo.

Senere ankommer en politimand, der er g√•et ‚ÄĚunder jorden‚ÄĚ og gennemf√łrer en ‚ÄĚmere professionel afh√łring‚ÄĚ. Det f√•r Gordon Torp til at redeg√łre for hele sit levnedsl√łb. Han giver ogs√• oplysninger om en r√¶kke personer med tilknytning til Birkedal-gruppen og andre i K√łbenhavn, som g√•r tyskernes √¶rinde. Han tilst√•r, at han ville have udf√łrt det p√•lagte arbejde med at skaffe navne p√• frihedsk√¶mpere i Middelfart og angive dem til Gestapo. Modstandsfolkene skriver en forh√łrsrapport, som de l√¶ser op for Gordon Torp. Han godkender teksten og underskriver rapporten.

Udsnit af den seks sider lange forh√łrsrapport med Gordon Torps underskrift. Rapporten er betegnet ‚ÄĚModstandsbev√¶gelsens politistation i ‚Ķ den 19. april 1945‚ÄĚ.

De d√łmmer ham til d√łden

Modstandsfolkene d√łmmer derefter Gordon Torp til d√łden. Da det bliver m√łrkt, forlader en gruppe m√¶nd sommerhuset. De g√•r ned p√• stranden, drejer til venstre og f√•r den k√łlige, friske vind ind i ansigtet. De f√łlger stranden fire hundrede meter nordp√•.

De binder et t√łrkl√¶de for Gordon Torps √łjne. Et pistolskud overd√łver et kort √łjeblik b√łlgernes brusen mod stranden, og Gordon Torp falder om. M√¶ndene begraver liget og g√•r tilbage til sommerhuset. Senere skriver de i en rapport til fynsledelse: ‚ÄĚVi har nu afv√¶rget Tyskernes f√łrste Fors√łg paa at tr√¶nge dybere til Bunds i Sagen fra Aarup‚ÄĚ.

De gengiver kort h√¶ndelsesforl√łbet og skriver, at ‚ÄĚhidkaldte fagfolk har pumpet ham helt til Bunds‚ÄĚ.

Meddelelsen er underskrevet af ‚ÄĚJens‚ÄĚ, og han anmoder om, at en r√¶kke oplysninger videregives til andre i modstandsbev√¶gelsen. Det sker blandt andet for at ‚ÄĚramme den f√łrende Landsforr√¶der‚ÄĚ, Ib Birkedal Hansen.

Gestapo g√łr klar til h√¶vn

Birkedal m√• se langt efter Gordon Torp ved baneg√•rden i b√•de Kolding og Odense. Men han f√•r fat i et illegalt blad, som omtaler likvideringen. Onsdag den 2. maj opsnapper modstandsfolk i Odense en samtale mellem Hauptmann Ib Birkedal Hansen fra Politig√•rden i K√łbenhavn og gestapochef Dohse i Odense, som nu er flyttet til Grand Hotel i Odense, efter at engelske flyvere har bombet Husmandsskolen.

– Jeg kan oplyse Dem om, at Fr√łslev (d√¶knavn for Gordon Torp) er d√łd, myrdet i Middelfart. De har f√łrst forh√łrt ham og derefter skudt ham ned, siger Birkedal.

– Hvorfra ved De egentlig alt det, sp√łrger Dohse.

– Fra et illegalt blad.

– Jeg kommer over i den anledning med det f√łrste, i hvert fald inden s√łndag, men De skal nok f√• besked. Tak, slutter Birkedal.

Han kommer ikke til Odense, for befrielsesbudskabet lyder blot to dage derefter. Birkedal og Gestapo n√•r ikke at gennemf√łre h√¶vnaktioner med d√łd og √łdel√¶ggelse p√• Vestfyn til f√łlge.

Der n√•r heller ikke at komme tilladelse til at likvidere de ni navngivne vestfynboere, som st√•r p√• middelfartsledelsens d√łdsliste.

Det var Niels Byskov Ovesen glad for. For som han sagde i 1997:

– S√• ville det have v√¶ret mig, der skulle g√łre det.

Den 20. juli 1945 indberettede modstandsstyrkerne i Middelfart efter fynsledelses pålæg, at Gordon Torp var blevet likvideret. Det registrerede Rigspolitiets Rejseafdeling og skrev i journalen: Nærmere enkeltheder foreligger ikke. Sagens akter beror i Fynsregistraturen. Henlægges 6.10.45.

Det er stadig uopklaret, hvad der skete med Gordon Torps hoved.

Efterskrift:

Aflivning af en myte

Myten om, at en stikker blev skudt og begravet ved fremspringet ‚ÄĚSylen‚ÄĚ i Vejlby Skov kan ikke dokumenteres.

‚ÄĚSylen‚ÄĚ ligger ca. 450 meter nord for det sted, Anker J√łrgensen fandt liget i 1950. Desuden skal man g√•r 150 meter i en cirkel for at komme op p√• ‚ÄĚSylen‚ÄĚ. Som han husker stranden og klinterne mellem ‚ÄĚSylen‚ÄĚ og findestedet dengang, har det v√¶ret vanskeligt at forcere den str√¶kning, fordi der var en st√łrre lerudskridning, og vandet enkelte steder gik helt op til klinterne. Det er usandsynligt, at frihedsk√¶mperne er g√•et l√¶ngere end 470 meter fra sommerhuset til findestedet om aftenen den 19. april 1945.

Niels Byskov Ovesen sagde i 1997, at ‚ÄĚGordon Torp desv√¶rre blev begravet for t√¶t p√• skr√¶nten‚ÄĚ. Et politidokument i Justitsministeriets arkiv taler om, at liget er ‚ÄĚnedgravet i R√łjle Klint, der senere er skredet‚ÄĚ. Det taler for, at graven l√• oppe p√• en lav skr√¶nt n√¶r findestedet ud for g√•rden ‚ÄĚKlintholm‚ÄĚ, og at havet har taget den skr√¶nt.

Anker J√łrgensen mener, graven l√• p√• stranden ved h√łfden, hvor han fandt liget. Han begrunder det med, at liget l√• med dokumentmappen under den ene arm, og det var if√łrt en frakke. S√•dan kan det ikke ligge, hvis det er skredet ned fra skr√¶nten.

De h√łfder, der var ved findestedet i 1950, er for l√¶ngst v√¶k, og findestedet ligger i dag under vand.

Poul Erik Pedersen – og hans kilder

F√łdt 1941 i Kustrup. Maskiningeni√łr og arbejdet i energiselskaber, senest hos Dong Energy, hvorfra han sommeren 2011 er g√•et p√• pension. Har altid interesseret sig for bes√¶ttelsestidens historie. Begyndte midt i 1990‚Äôerne at grave oplysninger frem fra aviser og arkiver og at tale med flere akt√łrer. F√łrte i 1997 flere samtaler med modstandsmanden Niels Byskov Ovesen, Staurby, som han fik et fortroligt forhold til.

Poul Erik Pedersen er overbevist om, at Byskov fortalte om likvideringen af Gordon Torp, for at den side af modstandsbev√¶gelsens aktiviteter skulle komme frem til offentligheden. Det kan ske nu, flere √•r efter hans d√łd.

Poul Erik Pedersen betegner sig om amat√łrforsker i bes√¶ttelsestidens historie og har en omfattende dokumentation for indholdet af denne artikel.

Artiklen er skrevet som en fort√¶lling uden specifikke kildeangivelser til de enkelte begivenheder og personer. Se kildefortegnelsen efter artiklen. Vi pr√łver at komme s√• t√¶t p√• de virkelige h√¶ndelser som muligt, ud fra de tilvejebragte kilder..

De vigtigste kilder

Artikler i Middelfart Venstreblad.

Fritjof Sejersens skrevne beretning fra modstandsarbejdet (Middelfart Byarkiv/Historiens Hus).

Samtaler med Niels Byskov Ovesen i 1997.

Samtaler med Anker J√łrgensen i 2010.

Middelfart Politimester. Anmeldelsesjournal 1948-1951. L√łb. Nr. 127-128.

Sagen mod Birkedal Hansen-gruppen, 1945, Odense K√łbstads Politimester.

Kartoteker og register vedr. Birkedal Hansen sagen 1945, Odense K√łbstad Politimester.

Rigsarkivet:

Forsvarets arkiver nr. 1010.016. Bes√¶ttelsestidens historie, beretninger fra officerer. Oberstl√łjtnant O. B. G. Justesen.

Modstandsbevægelsens Region IV (Fyn ) Emneordnede sager, 1944-1950.

Justitsministeriets 6. kontor, journalsager 1947-1967, journalsag 1951, j.nr. 348.

Justitsministeriets 5. kontor, journalsager 1947-1967, journalsag 1951, j.nr.502.

Artiklen er blevet bragt i Bavnen nr. 2, 2010

 

 

%d bloggers like this: