Vælg en side

Krigssejleren Tom fra Strib

Den 9. april 1940 l√• Svendborg-damperen Norco med Peter Thorgny Hansen, kaldet Tom, som styrmand i en engelsk havn. Han valgte at blive krigssejler i den britiske handelsfl√•de og sejlede mere end 80 farlige konvojture. Tyske ub√•de fulgte med, parat til at affyre torpedoer. Hjemme i Strib var hans gravide kone, Anna Hansen, klar over, at der kunne g√• lang tid, inden de s√• hinanden ‚Äď hvis han da overhovedet overlevede. Fem √•r uden kontakt og kendskab til hinandens sk√¶bne. Alt det blev familien m√¶rket af.

Af Poul Christensen

Britta Riis kan endnu h√łre de tyske flyveres brummen oppe i luften over Lilleb√¶lt om morgenen den 9. april 1940. Den 7-√•rige pige, der boede p√• Strandvejen ved Strib, vidste ikke, hvad det bet√łd, men hun fornemmede, at noget ildevarslende for den lille familie var under opsejling. Hendes h√łjgravide mor, 27-√•rige Anna Hansen, tog allerede om formiddagen Britta og stores√łster Gunver med ind til sine for√¶ldre p√• R√łjlemosevej i Strib.
– Jeg husker, at mor tr√łstede os to b√łrn, fort√¶ller Britta. Men hun kunne ikke vide dengang, at den tyske bes√¶ttelse af Danmark ville betyde, at de ikke skulle se far og √¶gtemand Tom i de n√¶ste fem √•r og ikke vide, hvor han var ‚Äď om han var i live eller var d√łd.

I godt et halvt √•r havde der v√¶ret krig i Europa, efter at Nazi-Tyskland havde overfaldet Polen den 3. september 1939 og delt landet med Sovjetunionen. Dermed var det slut med Storbritanniens eftergivenhed over for Hitler. Storbritannien og Frankrig erkl√¶rede Tyskland krig. Det var indtil for√•ret 1940 en stille krig ‚Äď den glemte krig blev den kaldt. De krigsf√łrende lande oprustede p√• livet l√łs. De allierede forberedte sig p√• at modst√• et tysk angreb mod vest.
Danmark forholdt sig neutralt. Det var ligesom under F√łrste Verdenskrig vigtigt for landet at sikre afs√¶tningen af ikke mindst landbrugsvarer og importen af r√•stoffer og andre n√łdvendige varer. Det s√łrgede den store danske handelsfl√•de for. Men nu sejlede den med fare for at blive s√¶nket af tyske miner, ub√•de og bombefly, selv om det var imod internationale konventioner. Det var ikke nok, at danske skibe fik p√•malet Dannebrog og neutralitetsm√¶rker p√• skroget, for Tyskland ville isolere, udsulte og udpine De britiske √ėer. Storbritannien var Danmarks hovedaftager af sm√łr og bacon og andre varer.
De danske medier skrev om, at tyskerne s√¶nkede neutrale, danske handelsskibe, men gjorde det sl√łret under p√•taget selvcensur ‚Äď noget med minespr√¶ngninger og usikkerhed om tab. Sandheden var, at 29 danske handelsskibe blev s√¶nket, og 311 danske s√łfolk omkom, allerede inden Danmark blev besat den 9. april 1940. Og det var torpedoer fra tyske ub√•de ‚Äď de gr√• ulve ‚Äď der gjorde det af med 25 af de 29 danske skibe, som gik ned. Det var i den del af krigen, flest danske s√łfolk mistede livet i forhold til perioden.
Anna Hansen på Strandvejen vidste, at hendes mand levede et farligt liv på havet. Men nu efter besættelsen af Danmark kunne det kun blive værre.

Peter Thorgny Hansen st√•r der p√• d√•bsattesten, men han foretrak at blive kaldt Tom. Her er han i sit britiske battledress og med den britiske ‚ÄĚMerchant Navy‚ÄĚ kasket p√•. Tom er f√łdt i 1898 i Bregninge p√• T√•singe. Hans far var skibsf√łrer med eget skib. Efter sin skolegang kom han ud at sejle. Han kom p√• navigationsskole i Svendborg og tog styrmandseksamen i 1925. Han sejlede som styrmand p√• skibe i Nordeuropa og kom bl.a. til Gent i Belgien. I nogle √•r var han styrmand p√• f√¶rgefarten mellem Strib og Fredericia. Fra 1937 sejlede han igen p√• havne i Nordeuropa. Da Danmark blev besat 9. april 1940, var han styrmand p√• S/S Norco. Kasketten og battledresset havde han med hjem efter krigen. Modvilligt lod han sig overtale af familien til at lade fotograf Laura Petersen i Strib, tage billedet. (Foto udl√•nt af Britta Riis)

Anna Dorthea Hansen er datter af kaptajn A.F.A. Hansen og Karla Marie Hansen. For√¶ldrene slog sig ned i Strib i 1932 efter et aktivt s√łmandsliv og senere virke i Den danske S√łmandskirke i bl.a. Gent i Belgien. Parret fik seks piger og fire drenge. Den ene dreng, Ubba, d√łde af polio, da han var syv √•r. Vagn druknede som 18 √•rig, da hans skib forliste i Nordatlanten; de √łvrige to blev henholdsvis radiotelegrafist og skibsf√łrer. Pigerne blev alle gift med s√łm√¶nd og boede i en periode i Strib. Familien er kendt for sit sammenhold, og de hjalp og st√łttede hinanden.
Her er Anna fotograferet foran forældrenes hus i 1934 med siddende Britta. (Foto udlånt af Britta Riis)

Anna og Tom blev viet i den danske s√łmandskirke i Gent i Belgien i 1931. Her traf de hinanden, da Anna arbejdede d√©r som assistent. (Foto udl√•nt af Britta Riis)

Norco kommer til England
Den 30. marts 1940 p√•m√łnstrede Tom som andenstyrmand rederiet A.E. S√łrensens dampskib, S/S Norco, i Svendborg. Det skal til udlandet, st√•r der i s√łfartsbogen, men p√• grund af krigen kunne man ikke skrive bestemmelsesstedet: Storbritannien. Norco sejlede op gennem Kattegat og krydsede Skagerrak mod Bergen for sammen med andre skibe at sejle vestover. Det anl√łb havnen i Blyth i Nord√łstengland den 7. april.
Storbritannien satte en omfattende oprustning i gang, da krigen br√łd ud. Fly og krigsskibe, krudt og kugler, alleh√•nde v√•ben og udstyr. For at skaffe mad til de 55 millioner briter og r√•varer og udstyr til krigsproduktionen, var det n√łdvendigt at f√• forsyninger udefra, fra neutrale lande, de britiske dominions-lande, kolonierne og USA. Det skulle komme ad s√łvejen, og den store britiske fl√•de var begyndt at beskytte b√•de britiske og neutrale landes skibe. Briterne skulle ogs√• s√¶lge sine varer som f.eks. kul, som S/S Norco skulle have med hjem til Danmark.

Tom var p√•m√łnstret S/S Norco fra 30. marts til 27. juli 1940. Han sejlede seks konvojer og seks ture uden konvoj efter 9. april.

Fanget i Storbritannien
Den 9. april 1940 om morgenen lettede en armada af tyske fly og fl√łj nordp√•. Samtidig l√• der allerede tyske skibe med soldater og udstyr t√¶t ved centrale byer i Danmark og Norge. Norge skulle bes√¶ttes og kontrolleres, s√• tyskerne kunne oprette fl√•debaser i de norske fjorde. Herfra kunne de lettere beherske Nordatlanten. Og Tyskland ville komme engl√¶nderne i fork√łbet. Den norske kong H√•kon og regeringen flygtede til London. Engl√¶nderne n√•ede ikke at komme nordm√¶ndene effektivt til hj√¶lp. Is√¶r det tyske luftherred√łmme var afg√łrende. Nordm√¶ndene m√•tte opgive kampen mod den enorme overmagt den 10. juni.
Danmark lod sig bes√¶tte uden v√¶sentlig modstand. Bes√¶ttelsen blev betegnet som en ikke- fjendtlig bes√¶ttelse. Den danske regering indledte en samarbejdspolitik, der havde til form√•l at sikre, at de danske myndigheder kunne forts√¶tte og dermed minimere tyskernes indflydelse. Det bet√łd, at de allierede magter ikke kunne opfatte Danmark som en allieret, men mere som en tvivlsom stat, der samarbejdede med Hitler-Tyskland.
Den 9. april fik kaptajnerne på de britiske krigsskibe en yderligere opgave. De skulle beslaglægge de danske og norske skibe. S/S Norco fik besked på at forlade havnen i Blyth og sejle til Tyne ved Newcastle, og besætningen skulle blive på skibet. Den var interneret.
De britiske myndigheder havde sv√¶rt ved at finde ud af, om de danske s√łfolk var venner eller fjender. F√łrst den 16. maj fik Tom tilladelse til at g√• i land. Langt de fleste danske s√łfolk valgte at g√• i britisk tjeneste i handelsfl√•den og bemande de beslaglagte danske og andre skibe. Tom var √©n af dem, og han traf det valg uden at have talt med sin kone hjemme i Strib. Han f√łlte det som sin pligt, sagde han flere √•r senere.

F√łrst den 7. november 1940 f√•r Tom papir p√•, at han er godkendt som krigssejler i den britiske handelsfl√•de, side 2 og 3 i Certificate of Registration.

De danske s√łfolk, b√•de menige og officerer som Tom, blev afl√łnnet med et bel√łb, som l√• v√¶sentligt under den danske l√łn, de og deres familier var vant til. Og de fik ikke krigstill√¶g p√• op til 300 procent af den h√łjere danske l√łn, som han havde f√•et inden den 9. april. Man antog, at krigssejlerne kunne klare sig med det bel√łb, men der var n√¶ppe penge at sende hjem til familierne. Det var de ogs√• udelukket fra p√• grund af krigen. N√•r de var i land, boede de p√• v√¶relser og s√łmandshjem i havnebyerne. Tom fik ordre til at rejse til Newcastle, som blev samlingsstedet, den s√•kaldte Danish Pool, for danske s√łfolk under krigen.
Tom fortsatte som styrmand p√• Norco, som i de n√¶ste m√•neder sejlede kystsejlads i Storbritannien, seks konvojture og seks uden konvoj. Den 13. august p√•m√łnstrede han det svenske skib, S/S Frey, og sejlede fire konvojsejladser mellem havne i England og Skotland. Denne kystsejlads var is√¶r farlig i krigens f√łrste √•r. B√•de torpedoer fra tyske ub√•de og bomber fra tyske fly gjorde det af med mange skibe og s√łfolk. Det gik dog ikke ud over Tom og de skibe, han sejlede med.
Den 7. november afm√łnstrede han Frey, og efter en kort pause i Newcastle p√•m√łnstrede han den 3. december 1939 det noget st√łrre skib, S/S Gunvor M√¶rsk, som han sejlede med som styrmand i 28 konvojer n√¶sten uafbrudt til den 7. maj 1942.
Gunvor M√¶rsk sejlede mest p√• Nordatlanten, men ogs√• mellem britiske havne, n√•r lasten til Nordamerika skulle samles og lasten fra Nordamerika skulle fordeles. Langturssejladserne over Nordatlanten var d√łdsensfarlige, selv om konvojerne var beskyttet af krigsskibe. Her havde de tyske ub√•de overtaget.

Anden Verdenskrig eksploderer
Anden Verdenskrig eksploderede i for√•ret 1940. De tyske h√¶re rykkede i maj og juni ind over de neutrale lande Holland, Belgien og Luxembourg og videre til Frankrig, som ikke kunne klare overmagten. Nazi-Tyskland var herre over det meste af det europ√¶iske kontinent og manglede nu Storbritannien, som skulle bombes og isoleres for at g√łre klar til invasion og kapitulation.
Fra efteråret 1940 til foråret 1941 regnede det med bomber fra tyske fly ned over skibe i Kanalen, flyvepladser, flyfabrikker, dokkerne i London. Royal Air Force tog kampen op, og begge parter mistede hundredevis af fly.
Samtidig l√• en h√¶r af gr√• ulve, st√łttet af andre krigsskibe, overalt i farvandene om De britiske √ėer p√• lur med deres torpedoer, for at afsk√¶re forsyningerne til Storbritannien. Den britiske fl√•de fors√łgte at holde tyskerne i skak. Mange handelsskibe og krigsskibe gik ned og mange s√łfolk og marinesoldater mistede livet.
Som krigen udviklede sig, kom der flere og flere forsyninger fra USA og Canada. Derfor blev Nordatlanten en ny krigsskueplads. Tyske ubåde og krigsskibe angreb konvojerne med handelsskibe og havde overtaget dér.
Krigen bredte sig ogs√• mod √łst. Den 22. juni 1941 buldrede tyske panserdivisioner frem over de russiske stepper i verdens st√łrste og blodigste milit√¶re felttog. Den sovjetiske h√¶r blev nedk√¶mpet eller m√•tte tr√¶kke sig tilbage. I l√łbet af den kommende vinter stod de tyske divisioner foran Moskva, og her led den effektive tyske krigsmaskine sit f√łrste nederlag i den kolde russiske vinter i januar 1942.
De to fronter bet√łd, at tyskerne ikke kunne satse p√• invasion p√• De britiske √ėer, men bombardementerne af engelske byer og blokaden af forsyninger til Storbritannien fortsatte. Det blev ogs√• afg√łrende for Anden Verdenskrigs videre udvikling, at USA gik ind i verdenskrigen, efter at Japan angreb USA’s fl√•debase i Pearl Harbor p√• Hawaii i december 1941.

Anna må leve spartansk
Anna valgte efter bes√¶ttelsen at flytte hjem til sine for√¶ldre og se tiden an. Efter nogle uger flyttede de tilbage til Strandvejen, og her blev Anna og Toms tredje barn, Sys, f√łdt i sommeren 1940, uden at den gl√¶delige begivenhed kunne viderebringes til faren. De kunne kun formode, at Tom var i en britisk havn, da Danmark blev besat. Sidst p√• √•ret 1941 flyttede de ind i en lille lejlighed i et hus p√• Rolighedsvej ude p√• spidsen af Stribhalv√łen.
Det blev hurtigt klart, at s√łfolkene uden for dansk omr√•de ikke ville vende hjem med det f√łrste. Derfor begyndte myndigheder at lave ordninger, der skulle hj√¶lpe hustruerne, som havde mistet familiens indt√¶gter. Det drejede sig om ca. 3000 familier. Der blev i juni 1940 vedtaget regler for ‚Äô‚ÄôUdbetaling til Fors√łrgeres Paar√łrende her i Landet, som ingen Penge kan faa p√• anden Maade‚Äô‚Äô. Det var rente- og afdragsfri l√•n. De blev beregnet i forhold til den m√•nedlige hyre, som s√łm√¶ndene kunne f√• i Danmark, med alders- og dyrtidstill√¶g, men uden andre till√¶g som f.eks. krigstill√¶g. Hvis modtageren havde andre indt√¶gter, blev de modregnet. Man administrerede n√łjeregnende. I slutningen af 1941 var der bevilget 1400 statsl√•n og udbetalt 2,5 mio. kr., knap 1800 kr. pr. l√•n.
Anna har sandsynligvis modtaget et s√•dan l√•n. Datteren Britta Riis husker, at moren syntes, det var ydmygende at modtage offentlig hj√¶lp. Kun f√• gange s√łgte hun om br√¶ndselshj√¶lp o.lign. Men hendes store familie bakkede hende op. Britta Riis er ikke i tvivl om, at familien, is√¶r for√¶ldrene, har bidraget med penge og naturalier til husholdningen. Hun husker, at de levede spartansk, men hun er aldrig g√•et sulten i seng.

Gud være deres sjæle nådig
Den 30. august 1941 st√¶vner Gunvor M√¶rsk ud fra havnebyen Sydney p√• Cape Breton Island, Nova Scotia, Canada ‚Äď en af havnene p√• Halifax-ruten, som forsyner Storbritannien med krigsudstyr og varer fra Nordamerika. Gunvor M√¶rsk er et af de 70 handelsskibe i konvoj SC 42, som en fl√•de af US- og canadiske krigsskibe skal forsvare mod tyske angreb. Senere ude i Atlanterhavet st√łder der britiske krigsskibe til som afl√łsere.
Bes√¶tningen p√• Gunvor M√¶rsk er bortset fra engelske telegrafister og skibsdrenge danske s√łfolk. Kaptajnen hedder Nielsen, og Tom er styrmand. Skibet har positionsnummer 105 i konvojen og skal til England med sin last af papirmasse.
Den 7. september passerer konvojen Kap Farvel i Sydgr√łnland. Den morgen klarer vejret op, og bes√¶tningen p√• Gunvor M√¶rsk kan se land. ‚ÄĚDet var vejrm√¶ssigt en sk√łn morgen. Havet l√• helt stille og var dybt sort farvet af skyerne‚ÄĚ, skriver skibets maskinmester Alfred Jensen flere √•r senere.
De ved, at et kobbel af tyske gr√• ulve skygger de mange skibe. Konvojkommand√łren giver ordre til at sejle nordp√• langs Gr√łnlands √łstkyst i et fors√łg p√• at ryste forf√łlgerne af. Alt imens det ser ud til at lykkes, kommer der ildevarslende meldinger fra et skib, der er sakket agterud: De har set et periskop og k√łlvandet af en torpedo. Konvojen f√•r nu ordre til at sejle mod nord√łst.
Samme dag affyrer kaptajn Schulze på tyske U-432 adskillige torpedoer, og to britiske skibe går ned. Flere grå ulve begynder at angribe. Torpedoer rammer yderligere to skibe; det ene, et tankskib, bliver beskadiget, det andet går til bunds. Angrebene fortsætter næste dag. Et hollandsk og et dansk skib, Sally Mærsk, går ned. For Sally Mærsks vedkommende uden tab af menneskeliv.
14 tyske ubåde jager konvojen. De sænker endnu et handelsskib. U-501 får desuden ram på to canadiske korvetter. Alle om bord på korvetterne omkommer.
S√•dan bliver de gr√• ulves angreb ved. Angrebene kommer i b√łlger om natten med to timers mellemrum. Den 10. september kl. 2.30 s√¶nker U-432 ogs√• britiske Muneric, der er lastet med jernmalm, og 63 s√łfolk omkommer. Tom p√• broen p√• Gunvor M√¶rsk har h√łrt braget og set lysglimtet, inden skibet hurtigt forsvinder fra havets overflade. Muneric sejler position 95 (9. r√¶kke nr. 5), det er ved siden af Gunvor M√¶rsk, der sejler position 105 (10. r√¶kke nr. 5).

S/S Gunvor Mærsk med Tom som styrmand var på flere konvojer tæt på at blive ramt af tyske torpedoer.

En konvoj i Atlanten 1942 p√• vej til Casablanca. Konvojerne sejlede typisk i 5 til 15 r√¶kker med 5 til 10 skibe i hver r√¶kke. (Foto taget af en US-soldat, fra wikipedia, frigivet til ‚ÄĚpublic domain‚ÄĚ)

Maleri af br√¶ndende tankskib i Nordatlanten tidligt i februar 1943. Redningsb√•de fors√łger at komme v√¶k fra den ub√¶rlige hede. Det er malet af den tyskf√łdte billedkunstner Anton Otto Fischer, der som kaptajnl√łjtnant sejlede i den amerikanske fl√•de for at male og tegne. (Fra wikipedia, frigivet til ‚ÄĚpublic domain‚ÄĚ)

Knap et d√łgn senere ‚Äď den 11. september kl. 1.51 ‚Äď rammer en fuldtr√¶ffer fra U-82 det britiske tankskib Bulysses, som forvandles til et flammehav. Det har positionsnr. 103 og er skibet foran Gunvor M√¶rsk, idet skibet med positionsnr. 104 har maskinproblemer og er vendt om for at returnere til Halifax. Tom sejler forbi det br√¶ndende skib og h√łrer s√łfolkenes r√•b om hj√¶lp, men kan ikke g√łre noget. Kaptajnerne har ordre p√• at sejle videre med fuld maskinkraft og ikke samle skibbrudne kolleger op. Det ville v√¶re for farligt.
Toms kollega, maskinmester Alfred Jensen: ‚ÄĚDet tog kun f√• minutter, s√• var det store skib et flammehav fra for til agter. Himlen blev oplyst af sk√¶ret, og den gr√łnlandske klippekyst stod som en dyster baggrund til denne uhyggelige scene. Bes√¶tningen sprang i vandet, men den br√¶ndende olie indhentede dem og kvalte deres skrig. Barmhjertige Gud v√¶re deres sj√¶le n√•dig. Den nat fik jeg den tanke, at dersom jeg fik lov til at opleve befrielsen, s√• ville jeg sejle for at hj√¶lpe andre‚ÄĚ. Alfred Jensen kom hjem og holdt sit l√łfte. Han tog arbejde i Svitzers Bjergningsselskab.
Kaptajn Nielsen p√• Gunvor M√¶rsk f√łlger ordren om at sejle videre, men har senere fortalt, at han m√•tte holde sine h√¶nder i lommen for ikke at sl√• den engelske telegrafist ned, s√• han kunne sladre om, at kaptajnen havde samlet nogen op.
Der er dog kaptajner, der trodser ordren om ikke at hj√¶lpe skibbrudne. Det sker ogs√• p√• denne konvoj, da kaptajnen p√• norske D/S Vestland stopper og redder 26 s√łfolk fra britiske Gypsum Queen den 11. september. Imidlertid d√łr 12 af de reddede. ‚ÄĚJeg kunne ikke f√• over mit hjerte ikke at redde folkene i s√łen, der r√•bte om hj√¶lp‚ÄĚ, rapporterede han senere.
Ub√•dene angriber om natten, men ogs√• om dagen er de t√¶t p√•. En eftermiddag har Alfred Jensen frivagt og er p√• d√¶kket. S√łen er forholdsvis stille. Pludselig ser han et ‚ÄĚgr√•t kosteskaft‚ÄĚ stikke op af vandet bare 10 meter fra Gunvor M√¶rsk. B√•dsmanden st√•r p√• bagbords brovinge, hvorfra han fyrer l√łs med sit maskingev√¶r mod periskopet og ub√•den. Den tr√¶kker v√¶k, men f√•r ogs√• en salve fra skibets nye 3¬Ĺ tommer kanon agterude. Ub√•den forsvinder, formentlig uden at have taget skade.
De tyske ub√•de n√•r at s√¶nke 13 handelsskibe p√• ganske f√• dage. 237 s√łfolk omkommer. Desuden bliver et enkelt skib beskadiget og sl√¶bt til Island.
Konvoj SC 42 er den konvoj, hvor Tom oplever flest angreb og s√¶nkninger samt tab af menneskeliv. Men tr√¶ngslerne for bes√¶tningen p√• Gunvor M√¶rsk p√• denne sejlads er ikke forbi. Ved indsejlingen til Themsen i England oplever de tyske bombardementer, og senere stopper skibet, der sejler foran, og l√¶gger sig p√• tv√¶rs. For at undg√• kollision sl√•r Gunvor M√¶rsk bak, s√• der lyder et brag i kedlen, og trykket falder. De undg√•r kollisionen, og kedlen kommer i gang igen. To dage senere ud for Englands √łstkyst sejler skibet bagved ind i Gunvor M√¶rsk, som tager vand ind og f√•r slagside, da lasten forskubber sig. De m√• s√¶tte skibet p√• grund. Ved lavvande forsvinder noget af det vand, der var tr√¶ngt ind i skibet. Det bliver n√łdt√łrftigt repareret og kommer fri af sandbanken. De s√łger havn og losser noget af lasten. Skibet bliver repareret, losser resten af lasten og er klar til n√¶ste konvojtur.

Ogs√• konvoj OB318 fra 2. til 10. maj 1941, hvor Tom sejlede p√• Gunvor M√¶rsk, blev udsat for voldsomme angreb med torpedoer i Nordatlanten fra 7. til 9. maj 1941. De gr√• ulve fik ram p√• ni skibe, hvoraf de syv sank. Her var tabet af menneskeliv trods alt begr√¶nset, 35 s√łfolk omkom. Det lykkedes krigsskibene at beskadige to af de tre angribende tyske ub√•de. I en af dem, U-110, fik de allierede fat i den tyske kodemaskine. Det fik afg√łrende betydning for, at de allierede senere kunne kn√¶kke tyskernes kodede meddelelser og derved f√• kendskab til de tyske skibes placering.

Krigen vender i 1943
Lige s√• vigtig den nordatlantiske forsyningsrute var for de allierede, lige s√• farlig var den for handelsskibene og deres bes√¶tninger. Den part, der vandt kapl√łbet om at udskifte tabte skibe, fly og andet materiel og fik det nyeste og bedste, fik en fordel. Men mangen en s√łmand, der transporterede dette udstyr, bukkede under for presset. Indtil sommeren 1943 s√¶nkede og √łdelagde tyskerne mere tonnage, end v√¶rfterne i Storbritannien og Nordamerika kunne bygge. De tyske ub√•de, st√łttet af andre krigsskibe og fly, havde overtaget. Det vendte i for√•ret 1943. En vigtig grund var, at den britiske fl√•des koder, som tyskerne havde kn√¶kket, blev udskiftet. Briterne havde ogs√• kn√¶kket de tyske koder og kunne opspore ub√•dene og bedre f√• ram p√• dem og deres forsyningsskibe. Ogs√• eskortskibene fik bedre udstyr, og anti-ub√•dsv√•bene blev mere effektive.
I det hele taget var krigen vendt. Tyskerne var nu i tilbagetog p√• √łstfronten efter nederlaget ved Stalingrad i februar 1943. I Nordafrika var tyskerne ogs√• tr√¶ngt, og man ventede en snarlig allieret invasion p√• Sicilien for at rykke op gennem Italien. Presset p√• den sydlige og vestlige del af England, som tyske bombemaskiner fortsatte med at bombe, blev mindre, da nye fly til Royal Air Force fra 1943 gjorde det af med mange tyske fly, inden de n√•ede at kaste deres d√łdbringende last.

I juni 1943 blev Tom uddannet til at betjene antiluftskytskanoner, som var installeret p√• handelsskibene. I de f√łrste krigs√•r var der soldater om bord til at forsvare skibet, hvis det blev angrebet, men nu var der mere brug for soldaterne ved fronterne. De allierede havde f√•et overtaget i luften og p√• havet, s√• de tyske angreb blev afg√łrende reduceret. Opgaven med at betjene kanonerne blev overladt til civile bes√¶tningsmedlemmer. Kurserne foregik i havnebyerne. Den mobile kanonskole ‚Äď en dobbeltd√¶kkerbus med udstyr og personale. Kanoner havde de dog ikke med. Aspiranterne l√¶rte at sigte med en sigteanordning p√• et stativ, og en marinesoldat holdt m√•let ‚Äď et lille modelfly ud fra bussen. (Foto: DEMS Gunnery School)

Toms skyttecertifikat.

Krig og uvished mærker Anna
Anna hutlede sig igennem tilv√¶relsen. I perioder havde hun det skidt og kunne n√¶sten ikke passe hus og b√łrn. Det var nerverne, som man sagde dengang. If√łlge datteren Britta fik hun nervemedicin. De to store piger, Gunver og Britta, m√•tte hj√¶lpe til derhjemme og passe lille Sys.
Det prægede Britta, at tyskerne hindrede hendes far i at komme hjem.
РJeg blev så vred på tyskerne, og det har sat sig til i dag, selv om jeg godt ved, at ikke alle tyskerne var ansvarlige, og slet ikke er det i dag, siger hun.
Et par gange kom der en kort R√łde Kors-meddelelse om, at Toms skib l√• i en bestemt havn. Det var et livstegn, men det kom med m√•neders forsinkelse, og familien p√• Rolighedsvej kunne ikke vide, hvor han nu var, og om han var i live. Men de s√• ham hver dag p√• et fotografi, et brystbillede, i stuen i lejligheden, og n√•r b√łrnene var lagt i seng bad de Vor Herre passe godt p√• far Tom.
I de sidste krigs√•r kom der mange tyske soldater til Strib. De beslaglagde F√¶rgeg√•rden og flere store villaer. De lavede bl.a. torpedostillinger ved Nordstranden. Britta husker, at tyskerne og danske sympatis√łrer chikanerede s√łmandsfamilien. De lyste ind gennem vinduerne om aftenen. En morgen hentede de Anna. Hun blev afh√łrt og kom f√łrst tilbage om aftenen. Britta ved ikke, om det skyldtes, at Tom var allieret krigssejler, eller om de havde f√•et f√¶rten af, at hun hjalp den lokale modstandsgruppe. Men ubehagelig var oplevelsen for den 11-√•rige pige, som sammenfatter sin oplevelse fra den tid:
– Jeg blev tidligt voksen.

Tom bliver syg i Gibraltar
Tom afm√łnstrede Gunvor M√¶rsk den 7. april 1942 og p√•m√łnstrede A/S Kirsten M√¶rsk. Her var han styrmand p√• otte konvoj-ture til 14. november 1942. De seks gik over Nordatlanten. P√• den ene blev to af konvojens skibe torpederet og sank. Han holdt nu en pause, hvor han boede p√• Sailors Home i Newcastle.
Den 6. marts 1943 gik han om bord p√• M/S Gudrun M√¶rsk, der skulle sejle til Gibraltar med benzin p√• dunke til de britiske styrker i Middelhavsomr√•det. √ėrkenkrigen i Nordafrika, hvor tyske pansergeneral Rommel og britiske general Montgomery spillede en hovedrolle, var afsluttet med allieret sejr. Nu skulle der samles materiel og udstyr til en allieret landgang p√• Sicilien.
Tom sejlede syv konvojsejladser, hvor tyskerne på den ene sænkede tre handelsskibe. Han blev syg i Gibraltar og kom tilbage til Newcastle, hvor han igen boede på Sailers Home.
Tom blev rask og p√•m√łnstrede Brynhild den 17. juli 1943. Den sejlede i otte konvojer mellem britiske havnebyer, bortset fra en enkelt tur til Reykjavik, antagelig efter fisk. Han afm√łnstrede den 11. september og p√•m√łnstrede den 17. oktober dampskibet Skagen, som sejlede ture mellem britiske byer til den 12. februar 1944.

Sejler forsyninger til Normandiet
I begyndelsen af 1944 lagde de allierede op til en storstilet invasion p√• kontinentet. USA var nu aktivt med i krigen i Europa og fik overkommandoen over de tropper, der skulle s√¶ttes ind for at g√łre det af med Hitlers regime. Fra √łst rykkede de sovjetiske h√¶re frem. Tyskland skulle klemmes fra alle sider og overvindes.
Store troppekontingenter fra USA, Canada og Storbritannien blev samlet i l√łbet af for√•ret i Sydengland og Wales. Materiel hobede sig op. Marinen l√• klar. Luftv√•benet fortsatte ufort√łvet med at √łdel√¶gge den tyske krigsindustri og forsvarsvilje. Nu havde Royal Air Force erobret herred√łmmet i luften. Tyskland satsede p√• nye kraftfulde V2-raketter som Tysklands sidste fors√łg p√• at vende krigen til egen fordel. Meget var p√• spil i det for√•r.
Tom p√•m√łnstrede det lille S/S Lilleaa den 3. april 1944 og l√• nogle uger i Loraway i Sydwales, mens bes√¶tningen tr√¶nede i at udlosse forsyninger og krigsmateriel fra skibet. Invasionen i Normandiet begyndte den 6. juni.
F√łrst den 18. juni begyndte S/S Lilleaa med Tom som styrmand at sejle udstyr over kanalen. Syv konvojture n√•ede han, inden han afm√łnstrede den 25. oktober 1944.
P√• vestfronten m√łdte de allierede h√•rd tysk modstand. De rykkede kun langsomt frem, mens sovjettropperne n√¶rmede sig den tyske hovedstad, Berlin. Det var nu et sp√łrgsm√•l om tid, inden det tyske rige br√łd sammen, og Anden Verdenskrig i Europa kunne stoppe.
Den 6. december 1944 p√•m√łnstrede Tom for sidste gang som krigssejler S/S Skjold, der sejlede til Reykjavik efter fisk. Efter Islandsturen sejlede Skjold i konvoj fra Methil i Skotland til Hull. Skjold forlod den beskyttende konvoj for at g√• op ad Humber-floden til Hull.
Her på Toms sidste tur som krigssejler var det ved at gå galt. Et lille, hurtigtgående tysk krigsskib gik til angreb på Skjold og affyrede granater mod skibet, som blev ramt flere gange. Skjold slap fra angrebet med lettere materielle skader og kunne selv sejle i havn.
Den 1. marts 1945 afm√łnstrede Tom og tog tilbage til Newcastle. Anden Verdenskrig n√¶rmede sig sin afslutning.

Hjem til Strib
Den 5. maj 1945 kapitulerede de tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland og Danmark. Det skabte gl√¶de hos familien i Strib. Men de vidste ikke, hvor Tom var ‚Äď og om han var i live.
Han befandt sig i Newcastle, da tyskerne kapitulerede. Rent faktisk stod han til at p√•m√łnstre endnu en sejlads. Godt nok var krigen slut, men der var brug for at sejle udstyr til h√¶rene i Europa og materialer, udstyr, f√łdevarer og andre varer for at holde gang i samfundet. Han fik uds√¶ttelse. F√łrst den 4. juli godkendte den danske konsul i Newcastle, at Tom kunne rejse til Danmark.
Rigsdagen vedtog hurtigt efter befrielsen en lov, der gav s√łfolk med mindst seks m√•neder i allieret tjeneste fri hjemrejse og to dages ferie for hver m√•neds tjeneste. Tom sejlede til K√łbenhavn, hvor hans s√łfartsbog blev stemplet den 13. juli i Toldbodens Havnekontor. Her fik han et br√łdkort til fire dage, inden han tog toget til Fredericia. Anna havde f√•et kontakt med sin mand. Han ville ikke hentes i Fredericia, men ville tage f√¶rgen til Strib.
Familien vidste ikke pr√¶cis, hvorn√•r han kom, men Britta holdt √łje med, hvem der gik ind p√• Rolighedsvej. I dag husker hun tydeligt, at faren kom g√•ende op ad Rolighedsvej nede fra f√¶rgelejet, og at ogs√• moren og s√łstrene var st√¶rkt bev√¶get ved gensynet efter fem √•rs frav√¶r og uvished. Lidt befriende var det, da 5-√•rige Sys udbr√łd:
– Jamen far, du har jo ben! Hun blev f√łdt i sommeren 1940 og har kun set sin far p√• portr√¶tfotoet i hjemmet.
Han havde slik med hjem til sine b√łrn. Cadbury‚Äôs chokolade og Wrigley‚Äôs tyggegummi, noget helt uh√łrt og uopn√•eligt i landet, som manglede alle udenlandske daglig- og luksusvarer efter fem √•rs bes√¶ttelse.

Et √łdelagt menneske
Det var en anden far og √¶gtemand, der kom hjem til familien. If√łlge Britta var han et st√¶rkt √łdelagt menneske. Hvis f.eks. en skabsl√•ge blev sm√¶kket i lidt for h√•rdt, blev han hysterisk. Nyt√•rsaften kunne han slet ikke klare, n√•r der blev fyret fyrv√¶rkeri af. Det var galt med nerverne. Britta mener, han led af det, man kalder posttraumatisk stress syndrom, som man i dag kan blive behandlet for. Dengang var man overladt til sig selv og sin familie.
Tom fortalte, at han f√łlte det som sin pligt at tilbyde sig som krigssejler i den britiske handelsfl√•de og give sit bidrag til, at krigen kunne vindes af de allierede. Der kom kun f√• brudstykker om, hvad han havde oplevet. Han har s√•ledes fortalt, at han har sejlet gennem br√¶ndende olie, hvor s√łfolk fra et synkende skib skreg om hj√¶lp.
Britta husker ogs√• en episode, som hendes mor har fortalt hende. Faren fik bes√łg af en s√łmandskammerat fra krigen. I lang tid sad de to venner bare tavse i hver sin l√¶nestol i stuen. Det var sv√¶rt at tale om krigen.
S√łmanden gik i f√łrste omgang i land. Tom fik arbejde p√• et maskinv√¶rksted i Strib, men det gik ikke. Han var s√łmand, og den 22. juni 1946 stod han til s√łs igen, selv om han var m√¶rket af krigen. De hysteriske anfald fortsatte; bagefter var han ked af det og undskyldte.
Familielivet fortsatte. Parret fik to b√łrn efter krigen: Kisjan i 1947 og Vilhelm i 1949. De k√łbte en grund p√• Tj√¶repletten t√¶t ved fyrt√•rnet. Her byggede de et gulstenshus ‚Äď mit lille paradis, kaldte Tom deres nye hjem.

Toms ‚ÄĚlille paradis‚ÄĚ p√• Tj√¶replettet i Strib, set fra vandsiden 1952. Det er det andet hus fra h√łjre. (Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Strib-R√łjleskov sogn)

Tom efter krigen. Datteren fik overtalt faren til at blive fotograferet, engang de var i K√łbenhavn. (Foto udl√•nt af Britta Riis)

Bitter og syg
Som mange andre krigssejlere var Tom skuffet og vred over den behandling, som denne gruppe danske krigsdeltagere fik ‚Äď b√•de fra officiel side og i almindelighed. Krigssejlerne havde sat livet p√• spil i allieret tjeneste allerede fra krigens start og var den gruppe danskere, hvor flest var omkommet. Hundredevis af krigssejlere kom ikke hjem, og mange af dem, som kom hjem, var m√¶rket for livet. Flere s√łfolk i udefl√•den end danske frihedsk√¶mpere mistede livet.
Rigsdagen vedtog en r√¶kke love om hj√¶lp til ofre for krig og bes√¶ttelse, h√¶dersgaver. De gjaldt for invaliderede frihedsk√¶mpere, f√¶ngslede og deporterede, ofre i folkestrejken m.fl. ‚Äď alts√• kun folk, der havde lidt tab her i landet. S√łfolkene fik erstatning efter en √¶ndring af loven om krigsulykkesforsikring, og bel√łbene her var betydeligt lavere end efter den anden lov. Den blev dog senere suppleret med en fond p√• en mio. kr., der skulle hj√¶lpe dem, der ikke kunne f√• h√¶dersgaver eller penge fra forsikringen.
Ogs√• problemet med, at krigssejlerne havde f√•et en v√¶sentlig lavere hyre, end hvis de havde sejlet hjemme, fors√łgte man at l√łse med en lov ‚Äď udligningsloven. Den erstatning kom ofte til at svare til de l√•n, som mange s√łmandskoner fik under krigen, og den blev brugt til at tilbagebetale l√•net. Der blev senere gennemf√łrt flere st√łtteforanstaltninger, bl.a. Handelsfl√•dens Velf√¶rdsr√•d, der rettede op p√• den sk√¶ve m√•de at behandle dem, der havde lidt tab under krigen.
Krigssejlerne f√łlte sig ogs√• ydmyget, n√•r skattev√¶senet var meget n√łjeregnende, og forsvaret kr√¶vede, at krigssejlerne skulle indkaldes ‚Äď p√• trods af at de, som de opfattede det, havde gjort krigstjeneste i flere √•r.
Lige efter krigen var frihedskæmperne heltene, der blev hædret og fik fine mindesmærker.
– Vi fik bare et rustent anker i Nyhavn, l√łd Toms kommentar.
Tom n√¶gtede, som flere andre krigssejlere, at modtage de fortjenstmedaljer, som det britiske myndigheder tildelte dem. Han r√łg ogs√• uklar med Dansk Styrmandsforening og meldte sig ud.
Det var ikke kun nerverne, det var galt med. Tom havde ogs√• f√•et sukkersyge, som han nok ikke var for god til at passe. Britta husker f.eks., at det h√¶ndte, at faren ogs√• k√łbte en ‚ÄĚforbudt‚ÄĚ kage hos bager Laursen. Den havde han spist i smug, da han kom hjem med rugbr√łdet, men smugspiseriet rygtedes hjemme. Han havde ogs√• af en hjertelidelse. Tre gange, i 1945, 1949 og 1952, var han indlagt p√• sygehuset i Middelfart.
Tom sejlede i efterkrigs√•rene som styrmand p√• mindre skibe, som sejlede mellem havnebyer i Danmark, i √ėsters√łen og ved Nords√łen. P√• trods af sin alder og erfaring, havde han ikke mod p√• at p√•tage sig mere ansvar og blive kaptajn. Britta mener, at det skyldtes helbredet.
Hans sidste hyre var med fragtskibet Skandseodde. Tom d√łde om bord p√• Skandseodde p√• reden i Gdynia i Polen den 1. januar 1953, kun 54 √•r gammel. Han blev begravet i Strib. Det var hans √łnske, at der kun skulle st√• ‚ÄĚTom‚ÄĚ p√• gravstenen ‚Äď det navn han selv og alle, der stod ham n√¶r, brugte.

Toms medaljer

The War Medal

For krigstjeneste, der udl√łser en af star-medaljerne. S√łfolk i handelsfl√•den skulle have gjort tjeneste p√• havet i mindst 28 dage.

 

 

 

 

 

The 1939-45 Star

Blev givet til personel i fl√•de, h√¶r og luftv√•ben for mindst et halvt √•rs aktiv krigstjeneste i perioden 1939-45. S√łfolk i handelsfl√•den skulle have gjort tjeneste p√• havet.Indhold her

 

 

 

 

 

The Africa Star

Blev givet til personel i fl√•de, h√¶r og luftv√•ben for mindst et halvt √•rs aktiv krigstjeneste i Middelhavsomr√•det i perioden 1940-43. S√łfolk i handelsfl√•den skulle have gjort tjeneste p√• havet i mindst en dag. Nord Africa 1942-1943 Clasp Tildelt som sp√¶nde til The Africa Star for tjeneste i 1942-43.

 

 

 

 

The Atlantic Star

Blev givet efter Kampen om Atlanten. Kvalificeringsperioden kunne dog f√łrst begynde efter The 1939-45 Star var opn√•et med et halvt √•rs tjeneste. France-Germany Star Clasp Tildelt som sp√¶nde til The Atlantic Star for st√łttetjeneste til landoperationerne i Europa fra maj 1944 til maj 1945.

 

 

 

 

Anna og Tom
Britta husker sin far som et kærligt og humoristisk menneske. Det overskygger langt de skader på sindet, han kom hjem med. Hun mener også, han var vellidt af naboer og bekendte, og hvor han færdedes. Han havde et vindende væsen og havde let ved at komme i kontakt med folk.
F√łr krigen sendte han hundredevis af postkort hjem til hende fra alle mulige nordeurop√¶iske havnebyer, og efter krigen fik hun mange breve. Alt det har hun gemt som k√¶re minder. Han kom ogs√• med mere Cadbury‚Äôs chokolade, som Britta selv holdt af at k√łbe, da hun som voksen kom til udlandet.
Et andet k√¶rt minde er de eventyr, Tom fortalte, n√•r han var hjemme. P√• v√¶ggen over divanen i stuen hang et v√¶gt√¶ppe med et motiv fra en floddal. Et sceneri med floden, skove, bjerge og et slot. Med det som inspiration fortalte faren eventyr til sine b√łrn. Eventyrene var forskellige og kunne v√¶re om et barn, der f√≥r vild i skoven og faldt og slog sig. Der var altid noget s√łrgeligt eller farligt, som fik t√•rerne til at trille ned ad kinderne p√• de lyttende b√łrn. Men moderen fandt sit barn. Det grusomste skete, men det endte altid godt.
Anna sendte, da Tom var d√łd, bud efter hans medaljer. Hun ville nu modtage dem ‚ÄĚfor hendes egen og b√łrnenes skyld‚ÄĚ.
Hun fik det bedre med nerverne og arbejdede i en √•rr√¶kke som fast vagt p√• sygehuset i Middelfart. Tom efterlod en beskeden pension, og hun fik ogs√• ca. 1000 kr. om √•ret fra S√łfarernes Mindefond. Annas venner og st√łtter opfordrede hende til at s√łge om at f√• en h√¶dersgave som enke efter en krigssejler, der var m√¶rket af krigen. I 1970 s√łgte hun. Sognepr√¶st Paul Tiedemann, Strib, attesterede ans√łgningen og anbefalede den p√• det varmeste. L√¶ge N√łrskov, Strib, skrev bl.a. i sin l√¶geerkl√¶ring, at de d√•rlige nerver og hjertelidelsen kan s√¶ttes i direkte forbindelse med hans deltagelse i krigen p√• engelsk side. Anna fik sin h√¶dersgave, som supplerende hendes indt√¶gter, s√• l√¶nge hun levede.
Efter et langt liv i Toms ‚ÄĚlille paradis‚ÄĚ p√• Tj√¶repletten d√łde hun i 2009 kort tid f√łr sin 96 √•rs f√łdselsdag og blev forenet med sin Tom p√• kirkeg√•rden i Strib. Originalbilledet af √¶gtef√¶llen med den britiske ‚ÄĚMerchant Navy‚ÄĚ kasket p√• fik hun med i graven. ‚ÄĚAnna‚ÄĚ blev f√łjet til Toms navn p√• den enkle gravsten.

Anna og Toms gravsted på Strib Kirkegård. (Foto: Poul Christensen)

En solrig for√•rsdag i 2009 t√łmmer Anna og Toms b√łrn huset p√• Tj√¶repletten. De finder v√¶gt√¶ppet, som deres far s√• mange gange har fortalt eventyr ud fra. Med √•rene er det blevet slidt og falmet, men ingen har n√¶nnet at smide det ud. Om aftenen tager de t√¶ppet og g√•r ned p√• stranden ved huset. De l√¶gger det p√• et bundt t√łrre kviste og s√¶tter ild til det. En r√łgs√łjle stiger stille op mod himlen over Lilleb√¶lt, da ilden fort√¶rer t√¶ppet.

Artiklen har været bragt i Vends 13 og Bavnen nr. 1 og 2 2015.

Kilder:
Toms s√łn, Vilhelm Hansen, arvede sin fars s√łfartsbog og andre efterladte papirer. Ud fra s√łfartsbogen har han registreret, hvilke skibe faren har sejlet med og hvorn√•r. I britiske arkiver har han fundet alle konvojture, faren sejlede p√•, og oplysninger om konvojerne som skibenes last, ub√•dsangreb, tab m.v. Det er suppleret med bl.a. beskrivelser af flere konvojer i wikipedipi.org og andre sites. Dette omfattende materiale er grundlaget for beskrivelsen af Toms virke som krigssejler.
Interview med Toms to b√łrn, Britta Riis og Vilhelm Hansen, begge Strib.
Kampen på havet, Christian Thortzen, 2011.
da.wikipedia.org ‚Äď artikler om Anden Verdenskrig.
Toms skibe er fundet p√• S√łfartsmuseets hjemmeside, Miramashipindex.org.nz m.fl.
Maskinmester Alfred Jensens beretning 1980 i Handelsflådearkivet 1939-45, Rigsarkivet.
Arbejdsskadestyrelsen, Anna Hansens sag om hædersgave fra 1970.

%d bloggers like this: