En musvit hopper rundt i hækken
og markerer med sine seks-syv klare fløjt,
igen og igen, sit område.
Tørre blade i bøgehækken rasler sagte i østenvinden.
En humlebi er landet på fliserne.
Lidt efter letter tyksakken summende,
lander elegant på et gult krokuskronblad
og tynger stængel og blomst
i en bue ned mod jorden.
Grønne spirer titter op af jorden.
Solen skinner. Foråret er på vej.
De ihærdige mænd på granitsøjlerne
arbejder ufortrødent på deres projekt.
Den tykke mand og kone holder balancen,
men de gør sig sandelig også umage.
16. marts 2015 – Poul
Det var denne oplevelse med humlebien, der vakte min interesse for disse spændende skabninger. Læste med stor fornøjelse professor Dave Goulsons bog ”Humlen ved det hele – mit eventyrlige liv med bier” og fulgte ”mine” humlebier til hen på efteråret. Det fik mig til at lave et humlebibo og skrive ”Dronningeslottet” – Dronningeslottet. Desværre ville ingen humlebidronning bebo slottet i 2016.
I 2017 fik jeg et humlebibo, og jeg var glad. Men det gik gruelig galt: Glæde-blev-til-sorg.pdf (poulc-strib.dk)