Kun mænd sad i sognerådet i 1902. Næsten alle var gårdejere og moderate venstremænd. De, der betalte mest skat, havde flest pladser. Kvinder og tyende havde endnu ikke fået stemmeret. Fattigvæsen og skolerne fyldte mest på dagsordnerne og i kommunens budget.
Af Poul Christensen
Tre lister stillede op til sognerådsvalget den 10. december 1900. Det moderate Venstre, som var det dominerende parti. Partiet Venstre kaldte sig radikale og markerede sig som oppositionen. Også Indre Mission stillede med en liste, men der var også flere missionsfolk, overvejende gårdmænd, på Det moderate Venstres liste. De opstillede kandidater bejlede til fem af sognerådets 11 pladser.
Valget foregik i Røjle Forsamlingshus og blev en langstrakt affære, hvor petroleumslamperne i mange timer kastede lys over afstemningen. Fra kl. 10 formiddag til 10½ aften stemte 237 af de 346 mænd, der var opført på valglisten. Hver vælger skrev navnet på den, man stemte på, på selv valglisten. Det var åbenlyst for enhver, hvem der stemte på hvem. Endelig kl.11 kunne valgformanden, sognerådsformand Frederik Schmit, oplyse, hvem der var valgt.
En knusende sejr
Det blev en knusende sejr for de moderate, der fik valgt gårdmand R.A. Nielsen, Brændeskov, 143 stemmer, gårdmand Jens Pedersen, Munkgaard, 142, gårdmand Søren Pedersen, Røjle, 126 og gårdmand Lars Larsen, Guldbjerggaard, 120. Den radikale gårdmand Møller Madsen, Kustrup, fik som den sidst valgte 110 stemmer. På den radikale liste var desuden opstillet en tømrer, en husmand, en skomager, en hjulmand og en gårdbestyrer. Ingen på missionsmændenes liste med en tømrer og en hjulmand blev valg.
Middelfart Venstreblad støttede de radikale og betegnede de opstillede på listen som ”gode demokrater, der sikkert vil gøre, hvad der står i deres magt for at lede kommunens sager i en frisindet retning”. Middelfart Avis støttede de moderate. Socialdemokraterne var endnu ikke organiseret i kommunen. Man aner et samarbejde mellem de radikale og socialdemokratisk sindede vælgere.
Middelfart Venstreblad kommenterede valget med: ”Sogneraadet i Vejlby består nu af 10 gårdmænd og en husmand. Det er ret karakteristisk, at den eneste husmand, de moderate havde på deres Liste, blev skubbet ud. Missionsmændene havde opstillet tømrer Niels Jørgen Povlsen, Vejlby Mark og hjulmand H. Andersen. De tjente selvfølgelig til at give splittelse i valget. Småfolk i Vejlby Sogn behøver endnu seks år til at lære, at vil de opnå noget, bør de gå mere samlede til valg”.
Valgliste fra Lejre Kommune 1891. Vælgerne står i orden efter skattebeløb. De tre første, lensgreven, hans forpagter og en proprietær, havde undladt at stemme. Navnet på den foretrukne kandidat blev skrevet på listen. (Illustration fra bogen Lokaladministration i Danmark)
De højest beskattedes valg
Den 15. december 1897 blev der valgt seks sognerådsmedlemmer. 54 af de 67 højest beskattede vælgere afgav deres stemmer på Vejlby Skole. De moderate venstremænd tog alle seks pladser med gårdmand Claus Hansen Mortensen, Aulbygaard, 31 stemmer, gårdmand Anders Sørensen, Røjle Skov, 31, forvalter Fr. Schmit, Strib, 30, husmand og skovfoged Hans Rasmussen, Vejlby Skov, 30, gårdmand Anders Hansen Mathiesen, Røjle, 29, og missionær Hans Rasmussen Andersen, Staurby, 28. Gårdmand Anders Chr. Hansen, Munkgaard, fik med 23 stemmer flest stemmer blandt de radikale, dog uden at blive valgt.
Sognerådet ca. 1900 og inden valget det år. Siddende fra venstre som nr. 2 sognerådsformand Jacob Kristiansen, Kustrup. Stående fra venstre som nr. 2 forvalter F. Schmit, Stribgården, som blev formand den 1. januar 1901. De, som er på billedet, er nok iflg. referat af sognerådsmøde 22. november 1900: Jakob H. Kristiansen, gårdmand Anders Sørensen, Røjleskov (siddende nr. 3 fra v), gårdmand Hans Peder Bendixen, Staurby Mark, gårdmand Anders Hansen Mathiesen, Røjle, gårdmand Rasmus Sørensen, Røjle Mark, gårdmand Hans Peter Jørgensen, Staurby, ?gårdmand Hans Bertelsen, ?, gårdmand Hans Jørgen Nielsen, Røjle Skov, Klaus Hansen Mortensen, Aulbygaard, F. Schmit og husmand og skovfoged Hans Rasmussen, Vejlby Skov. (Foto: Vejlby-Strib Lokalhistoriske Arkiv) – kontakt mig, hvis du kan identificere flere på billedet!!
Sognerådets opgaver
Forvalter Frederik Schmit overtog formandsposter fra den 2. januar 1901. Sognerådsformanden indkaldte til møderne, som han også ledte. Han udførte også rådets beslutninger og varetog de administrative opgaver som at udbetale fattighjælp og føre regnskabet. Hans dagligstue var også kommunekontoret, hvor borgerne henvendte sig. Som den eneste i sognerådet fik han et honorar på 300 kr. pr. år for sit arbejde. Det blev i regnskabet opført som ”honorar til medhjælp”. Sognerådet skulle hvert år fastsætte størrelsen, og det skulle behandles på to sognerådsmøder.
Den 30. september 1902 var der seks sagen på sognerådets dagsorden. En fik bevilget alderdomsunderstøttelse. Sognefoged Jakob H. Kristiansen blev forligsmægler i tyendesager. Mæglerens opgave var at søger forlig i sager om bortløb fra en plads i utide og dårlig behandling af en karl eller pige. (Til orientering: Jeg har en skannet mæglingsprotokol for perioden 1854-1890, hvis nogen er interesseret). Sognerådet udpegede en snefoged i Kustrup. Sognerådet anbefalede Peder Jørgen Poulsens andragende til kongen om at erholde æresoprejsning. (Hvad det handler om, kan læses i min artikel: I kløerne på brandkommissionen – Poul C – Strib) Og så to piger på Røjle Mark på syskole på kommunens regning. Endelig kom en vejstrækning på regulativet for vejstrækninger.
Sognerådets hovedopgaver var fattigvæsen og skoler, som var de helt store poster på kommunens budget med hver ca. 40 procent af kommunens udgifter. Det var også inden for de to områder, der var flest dagsordenspunkter, når sognerådets holdt møde. Mange punkter handlede om ansøgninger om fattighjælp eller om at få større beløb. Sognerådet tog stilling til hver enkelt sag. Rådet tog også stilling til, hvem der skulle have ”fattigbrænde” og tilskud til lægeregninger. På skoleområdet behandlede sognerådet anmodninger om indkøb af undervisningsmateriale, grus til legepladsen, maling af en lærers bolig.
Sognerådet udpegede snefogeder, som skulle stå for snerydning i de forskellige landsbyer, hegnssynsmænd og brandfogeder. Sidst på året besluttede sognerådet satsen på den kommunale hartkornskat, som var kommunens helt afgørende indtægtskilde.
Sognerådet forestod også ligningsarbejde. En liste med navne og skattebeløb på samtlige skatteydere blev offentliggjort i aviserne. Enkelte var ikke tilfredse med den pålignede skat og klagede til sognerådet. I begyndelsen af 1902 behandlede sognerådet klager fra seks skatteydere. Tre fik nedsat skatten, mens to fik den forhøjet. En ansættelse blev fastholdt.
Sognerådet holdt 18 møder i 1902. De syv ordinære møder blev holdt på skift hos medlemmerne. 11 ekstraordinære møder blev holdt på skift på Vejlby Skole og Røjle Taarup Skole.
Det ser ud til, at alle afgørelser er truffet i enighed. Der er i hvert fald ikke refereret uenighed eller ligefrem afstemninger.
| Sognerådsvalg omkring år 1900
Det sogneråd, som fungerede i Vejlby Kommune i 1902, var valgt på denne måde: Ved valget i 1900 valgte kommunens stemmeberettigede mænd fem medlemmer for seks år. 237 af de 346 stemmeberettigede stemte. Ved valget 1897 valgte 54 af de 67 højst beskattede vælgere seks medlemmer også for seks år. Venstre var det altdominerende parti, og der var flest moderate venstremænd, som på landsplan var parate til at samarbejde med Højre, der i de sidste årtier i 1800-tallet havde haft regeringsmagten i kraft af flertal i Landstinget og kongens støtte. Der var også radikale venstremænd, som på landsplan ikke ville samarbejde med Højre, og som i højere grad end de moderate arbejdede for sociale reformer. Inden et valg var der udarbejdet en liste over alle stemmeberettigede i rækkefølge efter pålignet skat. Valget foregik på en skole. Når en vælger kom for at stemme, blev navnet på den foretrukne kandidat skrevet på listen. Alle kunne se, hvem der stemte på hvem, og man kunne løbende tælle stemmerne op. I 1894 skabte det ballade. Da afstemningen nærmede sig afslutningen, kunne man se, at to kandidater til den sidste plads stod lige og en havde én stemme mindre. Tilhængerne af den sidste, kunne også se, at en af deres ligesindede vælgere, ikke havde stemt. Formanden for valgbestyrelsen udsatte den ellers afsluttede valghandling et kvarter. En skyndte sig at hente vedkommende, som lige nåede at afgive sin stemme. Så var der tre med lige mange stemmer, og mandatet skulle afgøres ved lodtrækning. Det blev der klaget over med krav om, at valget skulle erklæres ugyldigt. Sognerådet og senere amtsrådet afviste dog klagen. Sognerådsvalget i 1900 var det sidste med åben afstemning. I 1908 fik kvinder og tyende valgret, og der blev indført almindelig valgret for alle over 25 år. Man måtte dog ikke skylde i skat eller modtage fattighjælp. |
Kilder: Protokol over sognerådsmøder i Vejlby Kommune. Vejlby Kommunes regnskab for 1902. Lokaladministration i Danmark, oprindelse og historisk udvikling indtil 1970. Avisartikler i Middelfart Avis og Middelfart Venstreblad.
Læs også:
Sognerådsformandens terminsrejse til Odense – Poul C – Strib