VĂŠlg en side

Den kolde krig ved Billeshave (oliekoldkrigslageret)

Fra 1966-74 blev der bygget et olieberedskabslager pÄ et stykke jord ved den tidligere herregÄrd, Billeshave. Her blev opbevaret over 60.000 m3 olie og benzin. Det skulle holde Danmark i gang, hvis krigen kom. Der var meget tys-tys om koldkrigslageret.

 Af Poul Christensen

 I 1965 tog husmand Hans Christensen for sidste gang kartofler op og hÞstede kornet pÄ sine godt 12 tÞnder land ved den gamle herregÄrd, Billeshave. Da overtog Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) ejendommen. Prisen pÄ 190.000 kontante kroner, kunne han ikke sige nej til. Den offentlige vurdering lÞd pÄ 90.000 kr.

EntreprenÞrmaskiner begyndte at grave store, dybe huller i den sandede jord. SÄ kom betonbiler og lÊssede tonsvis af beton af. Lastbiler kom med tunge stÄlplader. Det blev til tykke, armerede vÊgge rundt om underjordiske stÄltanke med plads til de enorme mÊngder olie og benzin. Grunden blev indhegnet med pigtrÄd over det grove metalnet. Der blev plantet hurtigt voksende grantrÊer og andre trÊer og buske pÄ arealet, sÄ de snart skjulte, hvad der gemte sig dér.

SÄdan sÄ det nord-vestre hjÞrne af depotarealet ud i mange Är. Her fotograferet i 2007. (Foto: Poul Christensen)

Indgangen til depotet, fotograferet i 2007. (Foto: Poul Christensen)

Midt i den kolde krig

Under Suez-krisen i 1956 opdagede den vestlige verden, hvor afhÊngig den var af olieforsyninger fra det urolige MellemÞsten. Dette gjaldt i hÞj grad Danmark, som skulle importere al olie. Ledende embedsmÊnd i centraladministrationen forberedte lÞsninger. Danmark var kommet i gang efter Anden Verdenskrig, og det krÊvede mere olie og energi. Landbruget blev mekaniseret. Industrien producerede mere og mere. Der kom biler pÄ vejene. Husene fik oliefyr, vaskemaskiner og kÞleskabe.

Det gik ogsĂ„ op for politikerne pĂ„ Christiansborg, at hele landet ville gĂ„ i stĂ„, hvis oliestrĂžmmen stoppede i en krisesituation – eller endnu vĂŠrre, hvis den kolde krig blev varm.

Et embedsmandudvalg, Lorentzen-udvalget, afgav sidst i 1950’erne en beténkning om oprettelse af civile beredskabslagre. Men det forslag faldt ikke i politikernes smag. Bl.a. var der modstand mod, at forbrugerne af olie og benzin skulle betale en þre pr. liter for at finansiere beredskabet.

I 1959 fremsatte statsminister H.C. Hansen et lovforslag i Folketinget om et civilt beredskab. Alle Folketingets partier minus Danmarks Kommunistiske Partis fem mandater vedtog denne bemyndigelseslov lige fĂžr jul i 1959, og kong Frederik den 9. stadfĂŠstede loven den 23. december, derfor fik den navnet lillejuleaftensloven.

Lovens lagde op til foranstaltninger, ”der skal have til formĂ„l at fremme landets samlede forsvar, herunder at sikre opretholdelsen i krigstid af regeringens funktioner, og af den statslige og kommunale forvaltning, opretholdelsen af ro og orden, styrkelse og udnyttelse af landets produktionsevne og transport- og kommunikationsapparat samt sikring og fordeling af forsyninger af enhver art”. En af bestemmelserne var, at der skal oprettes beredskabslagre til olie og benzin.

I 1950’- og 1960’erne blev tone og handling i den kolde krig voldsommere; Ăžst og vest – Sovjetunionen og USA – fĂžrte krig pĂ„ ord og ideologi. Det i sig selv var faretruende nok for Danmark. Nogle fĂ„ hundrede kilometer syd for landet, i Berlin, stod Ăžst og vest konfrontatorisk over for hinanden. I august 1961 lukkede DDR sektorgrĂŠnsen og byggede den 150 km lange Berlin-mur om Vestberlin.

Endnu vÊrre var truslen om en atomkrig. Den var reel, som det pÄ dramatisk vis kom til udtryk under Cuba-krisen i 1962.

I januar 1964, godt tilskyndet af Cuba-krisen, besluttede politikerne pÄ Christiansborg at handle. Handelsminister Hilmar Baunsgaard brugte bemyndigelsesloven fra 1959 og udstedte en bekendtgÞrelse, der skulle fÞre planerne om olieberedskabslagre ud i livet. Det blev overladt til den nyetablerede Foreningen af Danske Olieberedskabslagre at stÄr for oprettelsen og driften af et antal lagre i hele landet. Olieselskaberne stod bag denne forening. Landets bilister og olieforbrugere skulle betale en afgift, der finansierede anlÊg og drift af lagrene. Nu skulle det gÄ hurtigt.

 

Cubakrisen

Under Cubakrisen i efterĂ„ret 1962 var verden pĂ„ randen af en atomkrig. Sovjetunionen havde bygget missilinstallationer med raketter i Cuba og sejlede bl.a. gennem StorebĂŠlt med mere krigsudstyr til USA’s sydlige nabo. Det var bl.a. SS-4 Sandalmissiler, som var i stand til at fremfĂžre atomvĂ„ben, der kunne nĂ„ Washington og andre strategiske mĂ„l i USA. Den 22. oktober var udkigsposten pĂ„ Langelandsfortet med til at opdage sovjetiske fragtskibe lastet med materiale til raketter i LangelandsbĂŠltet. Samme dag talte USA’s prĂŠsident John F. Kennedy til den amerikanske befolkning. USA blokerede med krigsskibe al trafik til og fra Cuba og krĂŠvede, at Sovjetunionen fjernede anlĂŠgget og raketterne samt standsede yderligere leverancer. Der udspandt sig en nervekrig, som endte med, at Sovjetunionens leder Nikita Khrusjtjov lovede at fjerne anlĂŠgget og udstyret mod, at USA lovede ikke at invadere Cuba. SĂžvĂŠrnets Operative Kommando sendte tidligt om morgenen den 24. oktober dette nu afklassificerede telegram til de militĂŠre NATO-chefer. Danskerne opdagede som nogle af de fĂžrste, at de sovjetiske skibe var begyndt at vende om – her fragtskibet Krasnograd med motorkĂžretĂžjer som dĂŠkslast. SpĂŠndingen var aftagende. Khrusjtjov overholdt aftalen og fjernede krigsudstyret i de fĂžlgende mĂ„neder.  (Telegram fundet i Forsvarets Efterretningstjeneste, nu pĂ„ Koldkrigsmuseum Langelandsfortet)

 

 

Fakta om FDO

Foreningen Danske Olieberedskabslagre, FDO, blev oprettet i 1964 for at sikre forsyningssikkerheden for olie i tilfÊlde af krig eller forsyningskriser. Baggrunden var samfundets nÊsten totale afhÊngighed af olie samt de davÊrende oliekriser, bl.a. Suez-krisen i 1956. Det var midt i den kolde krig, hvor der blev lagt vÊgt pÄ at opbygge et civilt beredskab inden for alle samfundets sektorer. FDO blev etableret og drevet i et nÊrt samarbejde mellem oliebranchen og energimyndighederne. Der blev oprettet 15 B-beredskabslagre (underjordiske lagre til brug i krigssituationer) og senere tre stÞrre M-lagre (overjordiske lagre til brug ved forsyningskriser). De var fordelt ud over landet.
FDO ejer bÄde tankanlÊg og lagerbeholdningerne. FDO er en selvejende institution organiseret som en forening.

IndtĂŠgterne er kommet fra en afgift pĂ„ kĂžb af benzin og olie. FDO’s udgifter finansieres i dag ved et vederlag i kr./m3 fra alle lagringspligtige selskaber.

I dag skal der i Danmark vĂŠre olielagre svarende til ca. 81 dages forbrug. Heraf ligger FDO med ca. 57 dage, mens olieselskaberne selv ligger med resten.

 

SognerÄdet anviste arealer

Antagelig i slutningen af 1964 fik Vejlby-Strib Kommune en henvendelse fra FDO om at anvise arealer, hvor der kunne bygges et lager. Det skulle placeres et sted, hvor der kunne ind- og udskibes olie. Her kunne havnen i Strib bruges. Og lageret skulle ligge i en vis afstand fra stÞrre bymÊssige bebyggelser og gerne i et kuperet terrÊn, sÄ det med beplantninger let kunne skjules. Et olielager var jo et bombemÄl i en krigssituation, og lageret skulle vÊre et sÄkaldt B-lager, som netop skulle bruges i tilfÊlde af krig.

Tilsyneladende havde sognerÄdet ingen betÊnkeligheder og henviste i fÞrste omgang til tre placeringer:

Ejendommen Linddalslund, der med smĂ„bakker ligger omkranset af Strib Landevej, RudbĂŠksmĂžllevej, Strandvejen og RĂžjle Mose – i dag Plejecentret RudbĂŠkshĂžj.

Ejendommen RĂžjlemosevej 110, et kuperet areal, der mod syd grĂŠnser op til RĂžjlemosevej og mod vest til Provstskovvej i det nordvestlige Strib.

Et areal af StribgÄrdens jord, formodentlig hvor Chr. Dannings Vej-kvarteret er i dag, mellem Ny Billeshavevej og Billeshavevej (nu en sti) ved fodboldbanen.

Alle tre omrÄder lÄ uden for Stribs davÊrende bymÊssige bebyggelse.

DirektÞr Albert Larsen, FDO, og direktÞr Christian Mathiesen fra det rÄdgivende ingeniÞrfirma, Oilconsult, besigtigede i slutningen af vinteren arealerne. De opsÞgte Georg Jensen, StribgÄrden, som godt ville sÊlge et stykke jord. Det var sidst i marts det foretrukne areal, men Boligministeriets kommitterede i byplansager stoppede den mulighed, fordi man mente, at det kunne kollidere med mulige planer om byudvikling i Strib. Samme melding kom fra kommunens byplanrÄdgiver, der ligesom den kommitterede fandt de to Þvrige steder egnede.

SĂ„ kom turen til Verner Hansen pĂ„ Lindalslund. Det var et oplagte sted, tĂŠt pĂ„ havnen. Det betĂžd beskedne udgifter til rĂžrledninger. Åbenbart spillede det ingen rolle, at det lĂ„ op til de planlagte boliger pĂ„ MĂžllebakken og klos op ad det yderste areal af MĂžllebakken-udstykningen, hvor Strib VandvĂŠrk netop havde fundet gode drikkevandskilder og havde fĂ„et myndighedernes tilladelse til at bygge et nyt vandvĂŠrk.

DirektÞr Albert Larsen var kendt for at kunne tale med alle slags mennesker. Men at overtale Verner Hansen til at sÊlge kunne han ikke. Det pÄ trods af flere mÞder, ganske favorable tilbud og truslen om ekspropriation som en sidste mulighed.

Ejendommen RĂžjlemosevej 110 blev ogsĂ„ droppet af ukendte Ă„rsager. OgsĂ„ en del af Guldbjerggaards jord Ăžst for Staurby Skov – i dag fodboldgolf-bane – var pĂ„ tale, men den placering stoppede Handelsministeriet, som havde det overordnede ansvar for beredskabslagrene. Yderligere et sted var formentlig inde i billedet, inden Albert Larsen bankede pĂ„ hos Mary og Hans Christensen skrĂ„t over for Billeshave. Her lykkes det at fĂ„ en kĂžbsaftale ca. 1. juli 1965, og de nĂždvendige tilladelser kom pĂ„ plads.

Her kan man se de tre fÞrste forslag fra Vejlby-Strib Kommune til placering af olielageret. 1. Ejendommen Lindalslund. 2. Ejendommen RÞjlemosevej 110. 3. Areal pÄ StribgÄrdens jord. Det kom til at ligge pÄ Billeshavevej lige uden for billedet (4), dér hvor pilen peger hen. 5. Strib Havn. Guldbjerggaard Þst for Staurby Skov og uden for billedet var ogsÄ pÄ tale. (Foto: Strib VandvÊrk/Danisk AirPhoto 2010)

Sagen hemmelig og fortrolig

Den 30. juli 1965 gav Vejlby-Strib Kommune FDO en principiel tilladelse til at placere depotet pÄ ejendommen ved Billeshave. Selv om alt dette foregik i al hemmelighed, rygtedes det.

Den 6. august 1965 berettede Middelfart Venstreblad, at Strib Havn skal vĂŠre indskibningshavn til et olieberedskabslager. Dagen efter vil avisen vide, at ”marsvinestationen mĂ„ vige for det hemmeligt beredskabslager”. Selve lageret skal graves ned tre km inde i landet, men avisen kan ikke fortĂŠlle hvor. Alle instanser, lige bortset fra Landbrugsministeriet, har godkendt placeringen, og sognerĂ„det er godt tilfreds med placeringen. DirektĂžr Albert Larsen, FDO, siger til avisen: ”Vi sĂ„ helst, at beredskabslagrene etableres, uden at nogen som helst fik kendskab til det. Alt materiale vedrĂžrende sagen er hemmelig og fortrolig. Men det lader sig nĂŠppe gĂžre at skjule det helt”. Derfor bekrĂŠfter han, at der skal vĂŠre et lager, uden at komme med yderligere oplysninger.

FDO og foreningens rÄdgivende ingeniÞrfirma, Steensen & Varming i Hellerup, arbejdede pÄ hÞjtryk med at omsÊtte planerne til tegninger og beskrivelser. OgsÄ i kommunen havde kommuneingeniÞr Poul Olsen Andersen travlt. Den 4. oktober satte han og sognegÄrdsformand Aage Warming deres navne under et brev, der gav tilladelse til, at der kan anlÊgges en olieledning mellem havnen og lageret ved Billeshave.

Den 10. november var ingeniÞrfirmaet klar med fÞrste del af projektet, og det sÞgte kommunen om tilladelse til at opfÞre: En tank pÄ 10.000 m3 og to pÄ 5.000 m3 til benzin og olie. Et generatorhus. En vagtbygning. Tre lÊsseramper. Hegn og lÄger.

Hen over vinteren og forÄret blev detail-projektet gjort fÊrdigt, og tilladelserne kom pÄ plads. Projektet blev senere udvidet med en fjerde tank pÄ 10.000 m3.

En stor byggeplads

ForÄret 1966 blev Mary og Hans Christensens ejendom en stor byggeplads. Parret var da 70 og 68 Är og havde aftalt, at de kunne blive boende pÄ ejendommen. De kunne se, at der blev gravet dybe huller til tankene, der skulle have en indvendig hÞjde pÄ otte meter. Tankenes sider skulle bestÄ af mindst 30 cm dobbelt armeret beton med mindst fem millemeter indvendig stÄlpladebeklÊdning forankret i betonen. Taget skulle vÊre af samme slags armeret beton. Bunden skulle ogsÄ vÊre af beton med en tykkelse efter bundforholdene og skulle dÊkkes af mindst seks millimeter tykke stÄlplader. Der skulle vÊre drÊn under tankene for at undgÄ vandtryk pÄ undersiden af tankene. Tankene blev dÊkket med et jordlag.

Ved indgangen fra Billeshavevej blev der bygget en vagt- og personalebygning og ved siden af et brandbassin med 30 kubikmeter vand.

Generatorhuset var en vigtig sikkerhedsforanstaltning i en krisesituation. Det indeholdt to dieselgeneratorer, som kunne trĂŠkke en reservepumpe. Den skulle sikre, at der kunne leveres olie, hvis den offentlige elforsyning svigtede. OgsĂ„ denne bygning skulle dĂŠkkes med jord og opfĂžres i beton som et ”beskyttet” hus med vĂŠgtykkelse og armering som tankene.

Til sidst blev det hele hegnet ind. Over trÄdvÊrket blev der trukket tre rÊkker pigtrÄd.

RÞre pÄ havnen

PĂ„ Strib Havn skabte projektet rĂžre. For at havnen kunne tage imod tankskibe, skulle den moderniseres. Havnens nordlige del ved den nye metalvarefabrik, El-tin, var moderniseret, men anlĂŠgget ved det nuvĂŠrende klubhus (de gamle fĂŠrgeleje tre) var der ikke gjort noget ved, siden fĂŠrgerne stoppede i 1935.

Her lagde Marsvinestationen, der forskede i den lille hval, beslag pÄ en del af havnen. Marsvinestationen frygtede det postyr, der ville komme, nÄr havnen skulle udbygges, og der kom store, larmende tankskibe. Men sÄ galt gik det ikke.

Arbejdet pÄ havnen blev udfÞrt sommeren 1966. Havnen skulle dog ikke uddybes. Det inderste trÊvÊrk op til klubhuset blev delvis fornyet, og der blev lavet flere kraftige pullerter (fortÞjningsstolper), som skulle holde tankskibene pÄ plads.

Samme Är gik et entreprenÞrfirma i gang med at grave en rende fra havnen langs med vejene op til lageret og nedlÊgge de metalrÞr, der skulle transportere olien. RÞrledningen sluttede ved et fordelingssted inde pÄ beredskabslageret. Herfra blev olien eller benzinen i ledninger pumpet hen til de forskellige tanke.

Olieberedskabslageret fuldt udbygget 1974, tegning efter FDOs oversigtsplan. 1. Indgang fra Billeshavevej. 2. Vagtbygning og brandbassin. 3. Tank 1, 10.000 m3. 4. Tank 2, 5.000 m3. 5. Tank 3, 5.000 m3. 6. Tank 4, 10.000 m3.  7. Tank 5, 10.000 m3. 8. Tank 6, 10.000 m3. 9. Tank 7, 10.000 m3. 10. JorddÊkket smÞreolielager, 800 m2. 11. Fordelingssted til tankene. 12. Generatorhus. 13. Tre lÊseramper. 14. Landbrugsejendommen (senere fjernet). 15. Bassin til opsamling af vand fra drÊn og overfladevand. 16. Vandhul pÄ det laveste sted, hvortil overfladevand lÞb ved regnskyl o.lign. De buede streger er hÞjdekoter. (Tegning fra byggesagen i Middelfart Kommune)

Vagtbygning-personalehus med kĂžkken, spisestue, toilet og soverum. Brandbassinet foran rummer 30 kubikmeter. (Foto: Poul Christensen)

Rþrledningen fra Strib Havn ender i denne ”manifold”, hvorfra olien og benzinen fordeles til de enkelte tanke. (Foto: Poul Christensen)

Stien ned til en af de syv underjordiske tanke efterĂ„ret 2012. De jorddĂŠkkede tanke hĂŠver sig lidt over terrĂŠn. Fra drĂŠnlag under tanken til toppen af jordlaget er der ca. 10 meter. Tankene skulle beplantes, sĂ„ ”de i videst muligt omfang vil falde ind i omgivelserne”, som det hed i en beskrivelse. (Foto: Poul Christensen)

Den fĂžrste olie kom

I sommeren 1967 kom det fÞrste tankskib til Strib Havn og pumpede sin olielast de tre km op til lageret. Men den nÊste tanker kunne ikke fÄ olie, fordi seksdagskrigen mellem Israel pÄ den ene side og dets nabolande pÄ den anden side havde raset i juni og havde stoppet olieforsyningen til Europa. I lÞbet af efterÄret kom der mere olie, samtidig med at olielageret fortsatte med at bygge tanke.

Middelfart Venstreblad forsÞgte at finde ud af, hvad der foregik, men arbejdet var mÞrkelagt, og medarbejderne pÄ byggepladsen havde fra efterretningsvÊsenet fÄet besked pÄ, at det var fortroligt, siger en medarbejder til avisen. DirektÞr Albert Larsen, DLO, nÞjedes med at sige, at udvidelsen er beordret af Handelsministeriet.

Palle SÞndergaard Christensen, Strib, arbejdede i Mobil Oil dengang. Det var et af mindre olieselskaber, som kun skulle levere én skibsladning til lageret. De brugte et Herning-rederi, som havde mindre skibe med tilstrÊkkelig pumpekapacitet til at pumpe olie det tre km og 22 meter op til lageret. Han husker, at Mobils hovedkontor udsendte en besked til alle medarbejdere om, at de ikke mÄtte omtale for nogen, at Mobil leverede olie til lageret. Det skulle vÊre hemmeligt.

– En bombe dĂ©r, og vi rĂžg med

Ingrid Nielsen boede i ejendommen skrÄt over for beredskabslageret. Hun husker godt, da lageret blev bygget.

– En dag kom Mary og Hans over til os og fortalte, at de var ved at sĂŠlge huset, og at der skulle vĂŠre olielager. Det var vi ikke sĂ„ meget for. Hold da op, hvis de smed en bombe dĂ©r, sĂ„ rĂžg vi jo med. I starten snakkede vi meget om det. Men vi kunne jo ikke gĂžre noget, fortĂŠller Ingrid Nielsen, der fra sin stue i dag kan se over til lageret pĂ„ den anden side af vejen.

Knud Warming, sognerÄdsformand Aage Warmings sÞn, passede dengang farens gÄrd, hvis jord stÞdte op til lageret. Gennem den familiemÊssige relation var han udmÊrket klar over, hvad der foregik.

– Faren for os blev vendt flere gange derhjemme, siger Knud Warming.

Det var kun fÄ Är efter Cuba-krisen i 1962, hvor verden var tÊt pÄ en atomkrig, sÄ de var pÄ det rene med risikoen hjemme pÄ gÄrden Abelonelund.

– Men sĂ„ meget kunne ske. LillebĂŠltsbroen og Fredericia var ogsĂ„ mĂ„l. Vi var bevidste om risikoen, men frygtede ikke, at det skulle gĂ„ helt galt.

Heller ikke den miljĂžmĂŠssige risiko med f.eks. udslip af olie var aktuel.

– Det var en anden tid dengang, hvor der ikke var offentlighed om sĂ„danne sager, og hvor man slet ikke var bevidst om miljĂžet som i dag, siger Knud Warming.

Men han husker, at der var en olieforurening nogle Ă„r senere, hvor lageret var i skudlinjen.

Olieforurening i 1969

I vinteren 1969 blev tre vandbrÞnde ramt af en olieforurening, alle naboer til olielageret.  Ingrid og Henry Nielsens var en af dem. Her var der dog kun tale om en bagatel, husker Ingrid Nielsen. OgsÄ en af Strib VandvÊrks brÞnde ved RÞjlemosevej var der olie i. Myndighederne tog det alvorligt og lukkede straks brÞndene, og man gik pÄ jagt efter synderen.

Flere pegede pÄ det nyanlagte olieberedskabslager som synderen. Her lÄ jo mange millioner liter olie, som kom dertil gennem en rÞrledning fra Strib Havn, og Middelfart Kommune fik sit vand fra den nÊrliggende Staurby Skov. DirektÞr Albert Larsen, FDO, var fÄmÊlt i sin afvisning. Middelfart Politi satte jagten ind pÄ forureningskilden og fandt olie i endnu en brÞnd i nabolaget og i overfladevandet umiddelbart i nÊrheden af lageret.

Beredskabslageret afviste igen – nu i tv-avisen – at vĂŠre kilden. Olielageret er konstrueret sĂ„dan, at udsivning er umulig, fastslog direktĂžr Albert Larsen.

Forureningssagen nÄede nÊsten hysteriske hÞjder med stormÞde pÄ Byggecentrum i Middelfart, flere indslag til TV-avisen og spÞrgsmÄl til ministeren i Folketinget.

FĂžrst i maj kom resultatet af Sundhedsstyrelsens undersĂžgelser. Der var ikke olie i vandprĂžverne fra brĂžnden ved RĂžjle Mose og brĂžndene ved Billeshave. Det undrede de lokale myndigheder, for et laboratorium i Odense var kommet til det modsatte resultat.

Mens diskussionerne fortsatte, blev olielugten i de lukkede brĂžnde mindre. Beredskabslageret klarede frisag i hvert fald i medierne, og i lĂžbet af efterĂ„ret gik sagen i sig selv – uden at kilden til forureningen blev fundet. En fĂžrende ekspert, Odenses vanddirektĂžr G.O. Andrup var nok nĂŠrmest ved at afslĂžre synderen, da han pĂ„ mĂždet pĂ„ Byggecentrum i marts 1969 sagde:

– Der slĂžses uhyggeligt meget med olie, som spildes fra tanke, servicestationer, jordbrug og veje.

Olielageret var Äbenbart ogsÄ blandt dem, der slÞsede. Knud Warming har en klar erindring om, at der dengang blev fÞrt vand gennem en slange fra vandhullet pÄ lageret til en grÞft for enden af farens mark, som dér stÞdte op til lageret. Fra denne grÞft lÞb vandet i drÊnsystemet mod Staurby Skov og Staurby Mose.

– Der var en hinde pĂ„ vandet i vandhullet, som kom af olie, men jeg kan ikke sige, hvor meget olie, der var tale om, siger Knud Warming.

Det har ikke vĂŠret muligt at fĂ„ adgang til FDOs og den nedlagte Vejlby-Strib Kommunes papirer om sagen. Politiets rapport om olieforureningen kan ikke findes pĂ„ Landsarkivet i Odense. Men pensioneret driftsmester Knud Mathiesen siger, at han, siden han blev ansat i 1974, ikke har observeret olierester i overfladevandet, hverken i bassinet midt pĂ„ arealet eller i vandhullet. Inden vandet nĂ„r bassinet, lĂžber det gennem en olieudskiller. SĂ„dan var det ogsĂ„ fra starten i 1967. Efter udvidelsen fĂžrst i 1970’erne blev vandet pumpet gennem en rĂžrledning ned til vandhullet, nĂ„r der var meget overfladevand.

– Det er ogsĂ„ hĂŠndt i min tid, at der har vĂŠret sĂ„ meget vand i hullet, at der var nĂždvendigt at fĂžre det videre til Warmings drĂŠn, og det er sket efter aftale med Aage Warming og kommunen, siger Knud Mathiesen.

Et projekt til knap 100 mio. kr.

FĂžrst i 1970’erne blev lageret udvidet. Der blev udgravet til en underjordisk bunker pĂ„ 800 kvadratmeter. Her skulle opbevares 4.200 stk. 200 liters dunke med smĂžreolie og andre olieprodukter til mindre forbrugere i en krisesituation. Og der blev bygget yderligere tre jordtanke pĂ„ hver 10.000 m3, sĂ„ den samlede kapacitet var 60.000 m3 plus beholdningen af dunke i bunkeren. De samlede anlĂŠgsudgifter til anlĂŠgget ved Billeshave og arbejdet pĂ„ havnen og ledningen kostede ifĂžlge Svend West Hansen, DLO, knap 100 millioner kr.

Den oplagrede olie udskiftes ifĂžlge DLO’s driftsmester Ib Laursen med visse mellemrum, der kan variere fra et til op til 10 Ă„r efter oliens kvalitet. Det sker for at sikre, at olien hele tiden er fuldt brugbar. SĂ„ lĂžb olien den anden vej ned til Strib Havn, hvor den blev pumpet pĂ„ en tanker. Et nyt skib kom med frisk olie, der blev pumpet til den tomme tank pĂ„ lageret.

Olielageret ved Billeshave er ikke blevet brugt i nogen krisesituation. Selv den store forsyningskrise i 1973, hvor der var bilfrie sĂžndage, blev klaret uden, at olie og benzin fra nogen danske lagre kom i brug. IfĂžlge direktĂžr Svend West Hansen er der kun brugt olie og benzin fra danske beredskabslagre i forbindelse med internationale kriser to gange: Golf-krigen i 1991 og Katrina-orkanen i USA i 2005.

Ude ved Billeshave voksede grantrĂŠer og buske op og skjulte lageret. Intet skilt fortalte, hvad der gemte sig bag stĂ„l- og pigtrĂ„d og den stedsegrĂžnne bevoksning. Men lokalbefolkningen vidste udmĂŠrket, hvad det var. Som tilflytter kunne man hos naboer og bekendte fĂ„ at vide, hvad det var. Men det lĂ„ i luftet, at det skulle man ikke snakke for meget om, erfarede denne artikels forfatter sidst i 1970’erne. Koldkrigslageret blev det kaldt.

Under oliekrisen i 1973 sparede man pÄ forbruget af olie og benzin med flere bilfrie sÞndage. En enkelt cyklist har her hele det ellers stÊrkt trafikerede strÞg, Hans Mulesgade i Odense, for sig selv. I Danmark klarede vi ogsÄ den krise uden at gÞre brug af beholdningerne i beredskabslagrene. (Foto fra Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv)

Krigstruslen forsvandt

I lĂžbet af 1980’erne begyndte NordsĂžolien og -gassen at brĂŠnde i danskernes fyr og motorer. Danmark blev i det store og hele selvforsynende og mindre afhĂŠngig af MellemĂžsten, hvor uro og konflikter dog fortsat pĂ„virkede oliepriserne og den globale forsyning.

Da Berlinmuren faldt i efterÄret 1988, og Sovjetunionen derefter gik i oplÞsning, stoppede den kolde krig. Det fjendebillede, som havde vÊret herskende siden Anden Verdenskrig, var vÊk.

OgsÄ den teknologiske og logistiske udvikling fik betydning for, hvordan fremtidens beredskabslagre skulle indrettes og placeres. For eksempel var det langt billigere og mere praktisk i driften at placere dem tÊt ved et olieraffinaderi.

Beredskabslageret ved Billeshave blev taget ud af drift i 1999. Den vĂŠsentligste grund var, at transportomkostningerne var store, da kun mindre tankskibe kunde anlĂžbe Strib Havn. For sidste gang lĂžb olien tilbage til Strib Havn, og lastbiler hentede de mange 200 liters tromler fra bunkeren. Tankene blev renset, men olieledningen til Strib Havn blev bevaret indtil videre.

Den sidste olie – fra beredskabslageret blev hentet af tankeren Vitta Theresa i maj 1999. En ledning fĂžrte olie fra brĂžnden pĂ„ havnen via lejderen op i skibets tank, der kunne rumme ca. 1.000 tons, sĂ„ det tog nogen tid at tĂžmme lageret. (Foto: Knud Mathiesen)

I 2006 blev anlÊgget udbudt til salg. Flere bÞd pÄ det. EntreprenÞrfirmaet Davidsen og Partners, Fredericia, var hÞjestbydende. Det udviklede et boligprojekt, Oliedepotet, som blev prÊsenteret i 2008. Der skulle bygges boliger oven pÄ de syv tanke, som skulle indrettes til parkeringskÊldre. OgsÄ rÊkkehuse og en bÞrnehave var der plads til. I alt mellem 80 og 110 boliger. Men den Þkonomiske krise satte en stopper for byggeplanerne. EntreprenÞrfirmaet gik konkurs, og FDO ejer fortsat beredskabslageret.

I vinteren 2012-13 blev det sidste arbejde med at demontere lageret afsluttet. RĂžrledningen blev renset med en ”rensegris” – en skumgummiagtig bĂžrste – der flere gange blev kĂžrt gennem ledningen, der blev forseglet i begge ender. BrĂžnden pĂ„ havnen blev fjernet. Olieberedskabslageret ved Billeshave er en saga blot. FDO har sat arealet med installationer til salg.

BrĂžnden ved Strib Havn oktober 2012. Oprindelig lĂ„ den ved det nuvĂŠrende klubhus, men blev flyttet et par hundrede meter mod fyret. Her er dysser, sĂ„ man kan fĂžre olie fra et tankskib gennem den ca. tre km lange rĂžrledning til oliedepotet ved Billeshave – og omvendt. BrĂžnden er nu fjernet og olieledningen forseglet i begge ender. (Foto: Poul Christensen)

IfĂžlge plan- og byggechef JĂžrgen Knudsen, Middelfart Kommune, er arealet udlagt til boligomrĂ„de, men det forslag til lokalplan, der skulle muliggĂžre byggeprojektet i 2008, blev stillet i bero. Da depotet er nedlagt, og da kommunen kun er bekendt med en mindre olieforurening, er der ingen restriktioner som fĂžlge af, at der har vĂŠret olielager pĂ„ grunden. OgsĂ„ den begrĂŠnsning, at der ikke mĂ„ bygges mindre end 300 meter fra ”risikovirksomheden” olieberedskabslageret er ophĂŠvet.

Artikel til Bavnen, Vejlby-Strib Lokalhistoriske Forenings blad, august 2013

Kilder:

Forslag til Lov om det civile beredskab, fremsat den 11. marts 1969, med bemĂŠrkninger.

BekendtgĂžrelse nr. 21 om beredskabslagre af mineralolieprodukter.

http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/forsyningssikkerhed/beredskab-oliekriser

FDO’s jubiléumsskrift 1989.

Knud Warming, Strib.

Tidligere sognerÄdsformand Aage Warmings papirer om sagen.

Teknisk Forvaltning, Middelfart Kommune: Byggesagen fra 1965.

Artikler i Middelfart Venstreblad.

Tingbogsoplysninger.

Koldkrigsmuseum Langelandsfortet.

Strib VandvĂŠrk i 100 Ă„r, 2011.

Driftsmester Ib Laursen, FDO, som ogsÄ har vist rundt pÄ lageret i oktober 2012. DirektÞr Svend West Hansen, FDO, og pensioneret driftsmester Knud Mathiesen, FDO.

%d bloggers like this: