Vælg en side

Modstandsmanden på Klintholm

Frede J√łrgensen deltog i v√•bennedkastninger og sabotager under Anden Verdenskrig. V√•ben og spr√¶ngstoffer var gemt p√• g√•rden, som ogs√• gav husly til frihedsk√¶mpere p√• flugt. Det hele begyndte i for√•ret 1944, da kaptajn Br√łndum fra Odense bankede p√•. Han var flygtet fra Gestapo. P√• g√•rden i Vejlby Skov organiserede kaptajn Br√łndum og premierl√łjtnant Ole Justesen den vestfynske modstandsbev√¶gelse.

Af Poul Christensen

En for√•rsdag i 1944 ankom kaptajn Otto Christian Br√łndum til g√•rden Klintholm i Vejlby Skov. Forpjusket m√• han have v√¶ret. Han bankede p√• og blev genkendt.

РMå jeg være her et stykke tid, spurgte han.

Det sagde g√•rdejer Frede J√łrgensen straks ja til. Kaptajnen og hans familie havde de to foreg√•ende √•r v√¶ret g√¶ster p√• Klintholms sommerpension, som Fredes s√łster Asta drev p√• den afsides beliggende g√•rd t√¶t ved skov og strand.

Netop den afsides beliggenhed var vigtig for Br√łndum, som ogs√• havde tillid til familien J√łrgensen p√• Klintholm. Kaptajnen fortalte, hvad der var sket. En dansker havde stukket ham og fortalt Gestapo, hvor han opholdt sig i Odense. Aftenen f√łr var Gestapo rykket ud for at arrestere ham p√• hans bop√¶l. Mens hans kone lukkede op, flygtede Br√łndum ud ad en haved√łr, alt imens tyske soldater var ved at omringe huset. En af dem opdagede ham og sk√łd flere gange ‚Äď dog uden at ramme. Det lykkedes Br√łndum at slippe v√¶k og komme til Klintholm p√• Nordvestfyn n√¶ste dag.

Gården Klintholm i Vejlby Skov 1939. (Foto udlånt af Karen Klintholm)

Kaptajn Br√łndum hjalp til med forefaldende arbejde p√• Klintholm. Her kl√łver han br√¶nde ved br√¶ndeskuret en for√•rsdag i 1944. Familien J√łrgensen s√• op til kaptajnen, som yndede at sidde p√• en b√¶nk p√• en h√łj, hvor der var udsigt over Baaring Vig. Man sagde, at Br√łndum spejdede efter befrielsen. H√łjen blev siden kaldt Kaptajnens H√łj. (Foto: Byarkivet Middelfart)

Kort tid efter dukkede premierl√łjtnant Ole Justesen op p√• g√•rden. Ledelsen af den fynske modstandsbev√¶gelse havde udset ham til at samle de vestfynske modstandskr√¶fter, der allerede fandtes, og udbygge bev√¶gelsen. Han og Br√łndum havde v√¶ret med i flere sabotageaktioner i Odense.

I juni måtte de dog flytte fra Klintholm, da gæsterne på sommerpensionen indfandt sig. De flyttede til Svendstrup, hvor Asta og Fredes morbror, gårdejer Johannes Rasmussen, gav dem husly. De fik også kontakt til gårdejer Niels Byskov i Staurby, som lagde gård til den vestfynske modstandsbevægelses hovedkvarter indtil den tyske kapitulation den 5. maj 1945. Niels Byskov blev en central skikkelse i modstandsbevægelsen.

Det er uvist, hvorn√•r Br√łndum forlod Vestfyn. If√łlge Frihedsmuseets modstandsdatabase indgik han i modstandsgruppen Holger Danske i K√łbenhavn. Kaptajn Br√łndum blev sammen med 4.600 officerer og v√¶rnepligtige interneret, da bes√¶ttelsesmagten den 29. august 1943 afv√¶bnede den danske h√¶r. Det lykkedes ham at flygte til Sverige og blive optaget i Den danske Brigade. I 1944 vendte han illegalt tilbage til Danmark med d√¶knavnet Jensen.

Frede J√łrgensen i garderuniform 1936. (Foto udl√•nt af Karen Klintholm)

Dette Klintholm-sommerhus l√• godt skjult i en lille skov langt v√¶k fra alfarvej. Det var et godt skjulested for frihedsk√¶mpere p√• flugt fra bes√¶ttelsesmagten. Ogs√• v√¶relserne p√• selve g√•rden husede modstandsfolk. Klintholm blev f.eks. et midlertidigt hjem for Middelfarts politibetjente, da tyskerne den 19. september 1944 gik i aktion mod det danske politi. Middelfartbetjentene n√•ede at komme i sikkerhed og undgik at blive sendt i tyske koncentrationslejre. De fleste betjente indgik i modstandsbev√¶gelsen. De boede i sommerhuset og fik blandt andet tiden p√• Klintholm til at g√• med at sy og omsy t√łj til deres b√łrn. (Foto udl√•nt af Karen Klintholm)

24 containere dalede ned

Det var helt nærliggende for Frede at gå ind i det illegale arbejde i modstandsbevægelsen. Justesen gav ham den opgave at oprette tre grupper i Vejlby-Strib området. Se listen side x.

Frede kendte mange og kunne let finde folk til de to grupper. Den tredje var sv√¶rere, for han kendte kun f√• i Strib. Blikkenslager Rehr var en af dem, han kendte. Rehr var indstillet p√• at v√¶re med og ville finde p√•lidelige folk til en gruppe. Fredes deling kom p√• plads i l√łbet af efter√•ret 1944, og Frede fik d√¶knavnet Mikkel.

Det var sm√•t med v√•ben i begyndelsen. Frede havde v√¶ret soldat i livgarden og havde derfor en vis erfaring med v√•ben. Han fik overdraget en maskinpistol, som han l√¶rte de √łvrige at bruge.

Hen p√• vinteren kom der gang i v√•bennedkastningerne, og dermed kom der v√•ben og meget mere udstyr til modstandsfolkene. En af nedkastningerne foregik den 5. marts 1945 ved avlsg√•rden til Erholm ved Aarup. Her var Frede med. Om aftenen blev kodeordet ‚ÄĚJ√łrgen‚ÄĚ meddelt fra BBC-London. Frede beretter:

‚ÄĚEfter at Ole Justesen havde modtaget kodeordet, blev en 20-30 mand alarmeret. Vi blev stoppet i en lastvogn og var alle sv√¶rt bev√¶bnet. Vi vidste jo ikke, om vi kunne risikere at ryge ind i tyskerne. Da vi kom til stedet, blev vejene deromkring bevogtet, og hen p√• natten kom maskinen. Stavlygterne blev t√¶ndt, og efter at have kredset en gang over omr√•det, kom containerne i hurtig r√¶kkef√łlge, h√¶ngende i hver sin faldsk√¶rm. Vi kunne n√łje f√łlge hele forl√łbet p√• grund af fuldm√•ne, s√• det blev et uforglemmeligt syn‚ÄĚ.

24 containere og en pakke med pistoler dalede ned fra himlen. Modstandsfolkene havde kun √©n lastbil, og den havde ikke plads til alt det nedkastede. Derfor gemte de flere containere i skoven og hentede det sidste den f√łlgende nat. Lastbilen k√łrte de til en g√•rd i Harndrup, hvor modstandsfolkene brugte natten til den lyse morgen til at pakke v√•ben og spr√¶ngstoffer ud. Mandskabet m√•tte blive p√• g√•rden den f√łlgende dag, til det blev m√łrkt igen.

Lastbilen, som de brugte, var kort tid inden nedkastningen, ‚ÄĚhugget‚ÄĚ hos Falck i Middelfart. Det vil sige, at nogle modstandsfolk hentede bilen, som tilh√łrte korn- og foderstoffirmaet Wiboltt i Middelfart. Den blev k√łrt til Klintholm, hvor firmanavnet blev malet over med sort maling. Den f√łlgende dag blev Falck-folkene hentet af Gestapo og f√łrt til afh√łringer p√• Grimmerhus i Middelfart. De sagde blot, at de var blevet tvunget til at udlevere bilen og gik fri.

Denne nedkastning forsynede modstandsbevægelsen med 174 karabiner, fire bazookaer, otte maskingeværer (af mærket Brengun), 20 tromlerevolvere, 19 ni mm-pistoler, 400 håndgranater, 40 gammonbomber (en slags håndgranat), 30 pakker plastisk sprængstof, 48 forbindingspakker og fire flonelruller.

Frede J√łrgensen (tv) med medlemmerne af sin deling fotograferet efter befrielsen den 5. maj 1945. ¬†Carl M√łller Rand, st√•ende nr. 2 fra h√łjre. Bent Vejlby Hansen, st√•ende nr. 4 fra h√łjre. Ejner Rasmussen, kn√¶lende l√¶ngst til h√łjre. Wagner Rehr, kn√¶lende nr. 3 fra venstre. Erik Svendsen, kn√¶lende nr. 4 fra venstre. Med p√• billedet er 19 af delingens 20 medlemmer. ¬†(Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Strib og R√łjleskov Sogn)

Her er Fredes deling 12 med 20 navne. Listen er skrevet omkring befrielsen og brugt til fordeling af vagter og opgaver den 5. maj. If√łlge en opg√łrelse i Ole Justesens arkiv bestod deling 12 den 1. maj 1945 af 17 mand, hvoraf syv havde v√¶ret soldater. De var udstyret med fem karabiner (kort riffel), et maskingev√¶r og to pistoler. Den vestfynske modstandsbev√¶gelse under ledelse af premierl√łjtnant Ole Justesen n√•ede op p√• 413 mand. De fleste sabotagehandlinger skete i Middelfart og ikke mindst p√• den vestfynske del af jernbanen.

Sabotage i Strib

S√•ledes forsynet med v√•ben og spr√¶ngstof, kom der mere gang i sabotageaktionerne p√• Vestfyn. Gruppen i Strib havde fundet ud af, at en maskinfabrik i Strib fremstillede maskindele til tyskerne og reparerede tyske lastvogne. Frede s√łgte gennem Justesen den fynske modstandsledelse om tilladelse til at sabotere fabrikken. Tilladelsen kom, og de gik i gang med at planl√¶gge sabotagen godt hjulpet af en med kendskab til fabrikken.

Fabrikken l√• ganske t√¶t ved husholdningsskolen (det tidligere badehotel), som var overtaget af tyskerne, s√• der var mange tyske soldater i n√¶rheden. Det gjaldt om at g√• forsigtigt til v√¶rks. Det skulle ske den 12. april, og de m√łdtes hen p√• aftenen. Gruppen vidste, at der var en dansk sabotagevagt. Han skulle efter reglementet g√• en runde om fabrikken hver time. De ville p√•gribe ham ved den side, der vendte bort fra husholdningsskolen. Men han udeblev. De ventede og ventede. Til sidst besluttede modstandsfolkene at tr√¶nge ind i vagtrummet, hvor de bandt og kneblede vagten. Spr√¶ngstoffet anbragte de p√• maskinerne og p√• motorblokken p√• en lastbil, som blev brugt af v√¶rnemagten. Modstandsfolkene fik vagten i sikkerhed udenfor og forsvandt, da bragene l√łd.

Dagen efter kunne Middelfart Venstreblad berette: ‚ÄĚI Nat ved 1,30-Tiden indfandt revolverbev√¶bnede M√¶nd sig paa Friis‚Äôs Maskinfabrik i Strib, hvor de overmandede Sabotagevagten og bandt ham. Kort efter at han var anbragt et Stykke fra Fabrikken, begyndte en R√¶kke Eksplosioner, og i L√łbet af 20 Minutter l√łd fem-seks kraftige Brag. Det viste sig, at en Bil, der var til Reparation samt to Generatorer var blevet √łdelagt ved Eksplosionerne, hvorimod Fabrikkens Maskiner ikke havde taget n√¶vnev√¶rdig Skade. Derimod var der adskillige Huller i V√¶gge og Tag, der var lavet af lette Materialer, og alle Vinduer var bl√¶st ud‚ÄĚ.

Ogs√• vognmand B. i Strib, stod p√• modstandsbev√¶gelsens liste over v√¶rnemagere. Han havde i l√¶ngere tid k√łrt arbejdere fra Strib og Middelfart til og fra tyske arbejdspladser i Jylland. Samme nat satte gruppen en stopper for hans hj√¶lp til tyskerne. En bombe smadrede hans Bedford-lastbil og √łdelagde hans garage. Frede ledede begge aktioner.

Sabot√łrerne skyndte sig v√¶k og tog hjem. Frede fandt sin cykel, men stoppede i udkanten af Strib ved et h√łjt tr√¶. Han gemte cyklen og klatrede op i tr√¶et, hvorfra han havde udsigt over Strib. Her sad han, til der var faldet ro i byen, og han kom sikkert hjem til Klintholm.

Tyskerne beslaglagde husholdningsskolen i 1943. Her ses tyske soldater ved Lille Sofieh√łj. (Foto: Lokalhistorisk arkiv for Strib og R√łjleskov Sogn)

Fredes deling nr. 12 havde ogs√• kig p√• torpedoerne og affyringsramperne p√• Strib Nordstrand og havde sendt rapporter om dem. Men det var √•benbart ikke vigtigt, og Frede erfarede senere, at skulle de √łdel√¶gges, s√• skulle det ske med bombefly.

I de sidste m√•neder af bes√¶ttelsen blev Klintholm brugt til opbevaring af v√•ben, spr√¶ngstof og andet udstyr til modstandsfolkene. I flere perioder fik ogs√• modstandsfolk p√• flugt husly hos Asta og Frede J√łrgensen.

Frede J√łrgensen (th) sammen med premierl√łjtnant Ladegaard-Mikkelsen efter befrielsen den 5. maj 1945. (Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Strib og R√łjleskov Sogn)

Vild jubel 4. maj

Anden Verdenskrig n√¶rmede sig sin afslutning. Den 4. maj om aftenen var en stor gruppe modstandsfolk, f√łrst og fremmest politibetjente, samlet p√• Klintholm. ¬†Frede beretter:

‚ÄĚ… ved 9-tiden kom meddelelsen fra London, at de tyske tropper havde overgivet sig. Der blev vild jubel. Min s√łster begyndte spontant at synge ‚ÄĚDer er et yndigt land‚ÄĚ, og vi andre stemte i. Vi f√łlte, at det var et af de st√łrste √łjeblikke i vort liv. Vi syntes, at vi p√• en eller anden m√•de skulle have luft, at vi skulle foretage os noget, s√• vi greb vore maskinpistoler, gik udenfor og sk√łd gl√¶dessalut ud over Baaring Vig. Denne voldsomme kanonade kunne h√łres viden om, og hidkaldte betjentenes chef, politiassistent Vonge Nielsen, der bebrejdede vores opf√łrsel, fordi tyskerne f√łrst ville kapitulere n√¶ste morgen kl. 5. Til straf beordrede han opstillet et maskingev√¶r, der kunne beskyde vejen, hvis der kom ubudne g√¶ster. Betjentene m√•tte s√• skiftes til natten igennem at opretholde vagtberedskab ved dette gev√¶r indtil kl. 5, hvor de if√łrte sig deres politiuniformer og k√łrte til Middelfart for at genoptage deres politim√¶ssige funktioner‚ÄĚ.

Travl 5. maj med et drama

Frede havde f√•et besked p√• at rykke til Strib med sin deling til bevogtningsopgaver. Det skulle ske sammen med en gruppe fra Middelfart, og Stribg√•rden var m√łdestedet. Den 5. maj kl. 5 om morgenen ankom Fredes gruppe og blev pr√¶senteret for premierl√łjtnant Ladegaard-Mikkelsen, som havde kommandoen over styrken.

Der blev sendt folk ud til at bevogte alle indfaldsveje til Strib, s√• trafikken til og fra byen var under kontrol. Senere p√• morgenen kom turen til v√¶rnemagerne, som blev hentet i en √•ben lastbil, godt bemandet med modstandsfolk. Kriminalbetjente, der var g√•et under jorden, havde udarbejdet lister over de s√•kaldte v√¶rnemagere og fik til opgave at arrestere dem. I alt 139 m√¶nd fra det vestfynske omr√•de blev hentet og i f√łrste omgang interneret p√• Kabelfabrikken i Middelfart. Desuden hentede andre modstandsfolk 42 kvinder. Otte m√¶nd og ni kvinder var fra Strib og omegn.

Da de skulle hente en v√¶rnemager i en villa p√• Rolighedsvej, som l√• t√¶t p√• husholdningsskolen, opstod der en farlig situation. Frede skriver, at tyskerne p√• husholdningsskolen √•benbart ikke kunne lide, at vi kom s√• t√¶t p√•. Det kunne Frede godt forst√•, fordi for dem var vi jo nogle ‚ÄĚlede partisaner‚ÄĚ, som han udtrykker det. Tyske soldater str√łmmede ud og gik i stilling med deres gev√¶rer. Frede og hans folk sprang af bilen og gik ogs√• i stilling. I 10 minutter l√• de overfor hinanden med fingrene p√• aftr√¶kkerne. S√• kom den medf√łlgende politibetjent ud af huset med v√¶rnemageren. Modstandsfolkene sprang hurtigt p√• lastbilen og k√łrte bort fra farezonen.

De hentede ogs√• maskinfabrikanten. Han havde s√łgt tilflugt hos tyskerne p√• husholdningsskolen, men vendte tilbage. Ogs√• vognmand B. var blandt dem, som m√•tte tage turen til Kabelfabrikken i den √•bne lastbil.

Var de internerede værnemagere?

Fabrikanten kom for retten i Middelfart den 14. juni. Det kom frem, at han havde eksporteret fr√łrensningsanl√¶g for ca. 150.000 kr. af en ordre p√• ca. 200.000 kr. til Tyskland. Han mente, at det arbejde var ‚ÄĚhelt neutralt‚ÄĚ, og han havde p√•taget sig det uden tvang. Derimod havde han f√łlt sig tvunget til at reparere tyske lastbiler. Det havde indbragt ham 10-12.000 kr. Fabrikanten h√¶vdede, at han ikke havde s√łgt tilflugt hos bes√¶ttelsesmagten; han ville blot forh√łre sig om, hvad der var sket. Han havde nemlig ikke h√łrt om kapitulationen, da han om morgenen blev hentet.

Fabrikanten blev derefter varet√¶gtsf√¶ngslet og f√łrst l√łsladt den 25. juli. I august blev sigtelse om v√¶rnemageri frafaldet ‚ÄĚunder hensyn til, at sigtede havde siddet interneret og varet√¶gtsf√¶ngslet i 80 dage‚ÄĚ.

Fabrikanten f√łlte sig uretf√¶rdigt behandlet og indbragte sagen for Oprejsningsn√¶vnet for Odense Amt med krav om 250 kr. for lidelse og tort og 9.500 kr. for formuetab. N√¶vnet kunne dog ikke tage hans beg√¶ring om oprejsning til f√łlge. Det skete med en kendelse af 10. juni 1947.

Vognmand B blev sigtet for værnemageri. Sagen var uafsluttet den 19. februar 1946, hvor han stadig var fængslet. Det har ikke været muligt at skaffe yderligere oplysninger om sagen.

Tilbage til deres daglige dont

Efter nogle dage forlod modstandsfolkene Stribgården og blev overflyttet til Strib Skole. Den 10. maj fejrede man i Strib befrielsen med optog gennem byen og flere taler. Derefter kunne de fleste tage hjem til deres daglige dont. Enkelte blev tilbage. Der var stadig bevogtningsopgaver, bl.a. af et stort antal tyske flygtninge, som var indkvarteret på Strib Gamle Banegård, koncertsalen m.m.

Asta J√łrgensen

Fredes s√łster, Asta, var som han p√• det tidspunkt ugift og virkede som husbestyrerinde p√• g√•rden. I et par sommerm√•neder drev hun sommerpension, hvor alle g√•rdens v√¶relser og sommerhuse var fyldt med ferieg√¶ster. Men hun var ogs√• en del af modstandsbev√¶gelsen. F.eks. s√łrgede hun for mad til de mange, som i kortere eller l√¶ngere perioder boede i skjul p√• g√•rden. Mange v√•ben, spr√¶ngstoffer og andet udstyr, der blev kastet ned til modstandsbev√¶gelsen, blev k√łrt til Klintholm i den ‚ÄĚstj√•lne‚ÄĚ og overmalede Wiboltt-lastbil. Efter en vellykket v√•benmodtagelse, kom der folk, der skulle reng√łre v√•bnene for fedt. De skulle ogs√• bringes ud til grupperne p√• Vestfyn. Det s√łrgede bl.a. insemin√łren for. Han havde jo tilladelse til at k√łre bil.

Der var tit livlig aktivitet p√• Klintholm, beretter Frede og tilf√łjer: ‚ÄĚMin s√łster sagde, at hun havde et problem, og det var, at hun aldrig vidste, hvor mange der skulle laves middagsmad til‚ÄĚ. Hun var med i modstandskampen, idet hun husede og bespiste danske sabot√łrer og stod s√•ledes last og brast med os andre, skriver Frede.

Asta J√łrgensen ca. 1946. (Foto udl√•nt af Karen Klintholm)

Efter befrielsen modtog Asta et diplom fra Den vestfynske Modstandsbev√¶gelse som tak ‚ÄĚfor Hj√¶lp og Indsats i Kampen ‚Äď den Kamp, som sikrede Danmarks frie Fremtid‚ÄĚ. (Affotografering: Lokalhistorisk Arkiv for Strib og R√łjleskov Sogn)

Staurbyguppen

I det nordvestfynske omr√•de var der ogs√• en s√¶rdeles aktiv gruppe i Staurby med l√¶rer Erik Petersen som leder. Den deltog i flere sabotageaktioner, bl.a. sabotagen mod R√łjlegrisen ved viadukten ved Strib Landevej den 15. februar 1945. Der skete stor materiel skade, og den tyske bes√¶ttelsesmagt kunne ikke bruge banen i fire dage.

Den gruppe led et tab lige efter befrielsen 5. maj ved Bolbro. En gruppe modstandsfolk fra Middelfart var i en lastbil k√łrt mod Odense for at v√¶re med til at fange flygtende Hipofolk. Modstandsfolk fra Odense deltog ogs√• i jagten og havde taget opstilling ved ruinerne af Odinst√•rnet i Bolbro. ¬†Da de s√• lastbilen med civilkl√¶dte k√łre imod dem, troede de, at det var Hipofolk og begyndte at skyde. Niels Byskovs forkarl, B√łrge Nielsen, blev ramt af en kugle. Han blev k√łrt til amtssygehuset i Odense, men hans liv kunne ikke reddes.

Det var det eneste tab af liv, de vestfynske modstandsfolk var udsat for. Men det kunne v√¶re g√•et galt flere gange. Ved en annonceret nedkastning natten mellem den 9. og 10. i marts 1945 ved Ron√¶s udeblev flyet. P√• vej hjem blev en lastbil fyldt med modstandsfolk m√łdt af en tysk bil med soldater, som sp√¶rrede vejen ved Udby. Modstandsfolkene besluttede at skyde sig igennem. Det lykkedes. Ved tr√¶fningen blev en tysk soldat dr√¶bt. Modstandsfolkene valgte at sprede sig og tage flugten hjem enkeltvis hen over marker og stier i nattens mulm og m√łrke. Det lykkedes alle at komme hjem i god behold. Frede var med til den nedkastning, men var angiveligt ikke med i lastbilen.

Stikkerlikvidering

Hen p√• vinteren 1944/45 √łgede Gestapo indsatsen mod modstandsbev√¶gelsen. En tvivlsom modstandsmand i Aarup havde p√• et v√¶rtshus v√¶ret lidt for √•benmundet om v√•bennedkastningerne i omr√•det. Det h√łrte nogle tyske soldater, som alarmerede Gestapo. De foretog flere arrestationer og fik fat i papirer om den vestfynske modstandsbev√¶gelse. Gestapo sendte en stikker, Gordon Torp, til Middelfart i et fors√łg p√• at optrevle modstandsbev√¶gelsen. Han fik kontakt med modstandsfolk, som imidlertid lokkede ham i en f√¶lde ved Nordvestfynske Jernbanes trinbr√¶t ved Staurby Skov. Her blev han overmandet og f√łrt til et sommerhus ved Vejlby Fed, bare et par hundrede meter fra Klintholm. Han kom under skarpt forh√łr og indr√łmmede sit forehavende. En gruppe modstandsfolk d√łmte ham til d√łden og eksekverede dommen p√• stranden nedenfor Klintholm kl. 21 den 19. april 1944. Faren var drevet over. S√•dan da, for der var en risiko for en h√¶vnaktion mod civile.

Uanmeldt tysk bes√łg

Ogs√• p√• Klintholm var det ved at g√• galt. En sensommerdag i 1944 k√łrte en bil med tyske officerer ind p√• g√•rdspladsen, skriver Frede. Han opholdt sig i haven og l√łb ned mod skoven for at varsko Ole Justesen, som opholdt sig i sommerhuset. Han havde netop f√•et bes√łg af sin kone og deres to sm√• piger. Desuden var der en del v√•ben og ammunition gemt under noget halm i laden. Inde i huset bredte uroen sig. Asta fik sin gamle mor ud p√• dasset, s√• hun ikke kom til at r√łbe noget.

Det viste sig, at tyskerne havde h√łrt, at der var sommerpension p√• Klintholm, og var p√• udkig efter steder, hvor mulige tyske flygtninge kunne opholde sig. Karlen Finn Larsen, som ikke var involveret i illegalt arbejde, men vidste, hvad der foregik, viste officererne rundt. De talte v√¶relserne i stuehuset og spurgte, om der var flere v√¶relser. Hvad der s√• skete, lader vi Fredes nev√ł p√• naboejendommen, Anker J√łrgensen, berette i artiklen om Sommerpension Klintholm:

РJo, der er også nogle i laden.

Han g√•r derover med sit f√łlge. De ser v√¶relserne i stueplanet og g√•r op ovenp√• til gavlv√¶relset.

– Det er tjenestepigens v√¶relse, lyver Finn, der ved, at en frihedsk√¶mper gemmer sig bag d√łren.¬†

– Hvad er det s√• for nogle fedtst√łvler, der st√•r der ved d√łren, sp√łrger officeren.

– Det er hendes k√¶reste, som er p√• bes√łg, forts√¶tter Finn.

РNå, så er det bedst, at vi lader dem være, konkluderer officeren.

Tyskerne opdagede ikke, at Klintholm blev brugt af modstandsbev√¶gelsen. De syntes, at stedet var for lille til flygtninge og k√łrte deres vej.

√ėrkenrotter og en h√•ndlanger

Lige efter befrielsen rullede et andet milit√¶rt k√łret√łj op ad indk√łrslen og ind p√• g√•rdspladsen. Det var en gruppe britiske √łrkenrotter fra den milit√¶re enhed, som havde k√¶mpet mod tyskerne i Nordafrika. Tre officerer og nogle menige var p√• vej mod Sj√¶lland og manglede et sted at sove. De havde f√łrst henvendt sig p√• Herreg√•rden Billeshave, hvor der ikke var plads. Tilf√¶ldigvis var Asta p√• bes√łg, og hun tilb√łd straks overnatning p√• Klintholm, nu var v√¶relserne jo ledige. Og hun b√łd p√• aftenkaffe, hvor de britiske soldater fortalte om deres oplevelser.

Frede fik yderligere en opgave p√• falderebet. En k√¶mner fra Silkeborg havde v√¶ret tysk h√•ndlanger. Efter befrielsen var han i tysk officersuniform flygtet sydp√• i h√•b om, at han kom over gr√¶nsen sammen med de tyske soldater. Men den gik ikke, da han skulle vise legitimation. Han blev arresteret, men slap fri. Ved Fredericia stjal han en b√•d, og den drev i land ved R√łjle Klint. Frede blev tilkaldt, og han s√łrgede for, at k√¶mneren blev anbragt i arresten i Middelfart. Senere id√łmtes han fire √•rs f√¶ngsel.

Frede J√łrgensens deling blev opl√łst senere i maj 1945. Lagerbeholdningen af v√•ben, ammunition og andet illegalt gods, herunder 28 faldsk√¶rme, blev afleveret til politiet. Danmark var atter frit, og Frede blev igen landmand p√• fuld tid.

Frede modtog diplom som et synligt bevis for udvist ‚ÄĚgod Landsmandsgerning over for Politiet i Middelfart, da dette fra 19. September 1944 til 5. Maj 1945 var ‚ÄĚunder Jorden‚ÄĚ‚ÄĚ.

Kilder

I 1984 afleverede Frede J√łrgensen sine erindringer og notater om sit virke i modstandsbev√¶gelsen. De ligger til grund for denne artikel tillige med:

  1. Avisartikler og notater 1944 og 1945, samlet i: http://striib.dk/om%20strib%20under%20besaettelsen.htm
  2. Artiklen i Bavnen nr. 2 2010: Likvideringen af en stikker af Poul Christensen og Poul Erik Pedersen.
  3. Harriet M. Hansen: Middelfart under besættelsen i Vends 2005.
  4. Middelfart Byarkiv: Nr. A912 Modstandsstyrkerne I Middelfart og nr. C1068 Fridtjof Sejersen.
  5. Oprejsningsnævnet for Odense Amt, interneringssager. Fabrikantens sag.
  6. Politiets Efterretningstjeneste, Centralkartoteket. Fabrikantens og vognmandens sager.

 Tak til Fredes datter, Karen Klintholm, for medvirken.

Artiklen har været bragt i Vends 20. Microsoft Word РSalgsplakat VENDS20 РKopi (middelfart-museum.dk)

%d bloggers like this: