En tur i min have blandt bestøvende bier og sommerfugle, blomster og krydderurter
Engrandøje på oreganoblomster. (Og lad mig nævne her, at bier og sommerfugle er vanskelige at fotografere og få skarpe for en amatør med en iPhone). (Foto: Poul Christensen)
Forleden dag så jeg før første gang en engrandøje flakse rundt i mine lyserøde oreganoblomster. Det er ellers en ret almindelig sommerfugl. Dagen efter var der to, som også tog en afstikker til de hvide sarblomster ved siden af. Og sørme om ikke også dens fætter, græsrandøje, flere kålsommerfugle og enlige bier af ubestemt art er dukket op.
Kålsommerfugl på oreganoblomst. (Foto: Poul Christensen)
De er så hjertelig velkomne. For nogle år siden såede jeg vilde blomster og plantede fire æbletræer i bedene i min baghave, hvor jeg også har et stort krydderurtebed med 12 forskellige urter. Alle de planter blomstrer på forskellige tidspunkter fra tidlig sommer til langt hen på efteråret og giver min lidt vilde have et summende og flaksende liv med bier, sommerfugle og fluer, som suger nektar og samler pollen, så de har næringsrig mad til dem selv og deres afkom. Og samtidig bestøver de mine planter, så de kan sætte frø, der sikrer de kommende generationer.
Og de glæder og fascinerer mig.
Tidselsommerfugl på klatrende hotensiablomster. (Foto: Poul Christensen)
Som den junidag, hvor en flok tidselsommerfugle slog sig ned i mine klatrende hotensiablomster og spiste sig mætte efter den lange flyvetur fra vinterkvarteret ved Middelhavet. Jeg kunne se, hvordan vingespidserne var slidte efter rejsen, som også gik hen over Alperne. Nu skal de finde nogle tidsler, hvor de kan lægge deres æg, så larverne får de foretrukne tidselblade serveret. Her forpupper de sig og bliver tidligt efterår til næste generation, der flyver deres første tur over Alperne.
Bladskærerbi på basikikonblomster. (Foto: Poul Christensen)
Flere bladskærerbier har fundet vej til mine basilikonblomster. De lever i modsætning til flere kolonilevende bier helt alene i et hulrum. De flyver utrættelig dagen lang mellem blomster og rede med føde til larverne i deres celler bygget af fint afskårne runde blade. En chiliplante ved siden af har flere huller i bladene. I mine bede med vilde blomster er der kornblomster, valmuer, rødkløver, morgenfruer og mange flere. Her er et ivrigt insektliv sommeren igennem.
Svirrefluer på en morgenfrue. (Foto: Poul Christensen)
I sommerfuglebusken fouragerer nældens takvinge, admiraler og dagpåfugleøje. De to sidstnævnte dog ganske fåtalligt i de seneste år.
Og så en dag landede en lille ildfugl landet på min mynte og forsynede sig. Det er også en almindelig dansk sommerfugl, som flagrer rundt fra maj til begyndelsen af oktober. Læs mere: Lille ildfugl – Poul C – Strib Mynteblomsterne drager gennem sommeren sommerfugle som nældens takvinge og sværme af forskellige bier og fluer, der alle mæsker sig fra det bugnende tagselvbord.
Lille ildfugl på mynte. (Foto: Poul Christensen)
En solrig morgen flaksede fem nældens takvinge-sommerfugle rundt på mynterne. Her er en af dem. (Foto: Poul Christensen)
Humlebierne besøger min kantrække med lavendler og bedet med storkenæb. Desværre har der de sidste to-tre år været få humlebier i min have. Nu gør nogle jordhumler de enlige bier selskab i krydderurtebedet, hvor der i øvrigt også er et større antal små fluearter, som flyver fra blomst til blomst.
Mørk jordhumle på oreganoblomster. (Foto: Poul Christensen)
Stenhumle på purløgsblomst. (Foto: Poul Christensen)
Jordhumle-dronning på solsikke en sensommerdag. (Foto: Poul Christensen)
En sensommerdag fyldte en helt ny jordhumle-dronning depoterne op i en solsikkeblomst. Den vil snart grave sig ned i løs jord og overvintre dér i et lille hulrum. En lun martsdag næste år bliver den vækket og kravler op i solen. Når den er varmet godt igennem, afprøver den vingerne. Jo, humlebien kan flyve. Den opsøger forårets løgblomster og fylder de slunkne depoter. Dens opgave er nu at finde et sted, en hulrum i jorden, i et stengærde eller i en fuglekasse, og dér grundlægge et bo, som i løbet af foråret og sommeren kan komme til at omfatte en familie på flere hundrede humlebier.
Måske finder den en af de humleboliger, som jeg i form af en plastblomsterpotte fyldt med visne rosenblade har gravet ned i min have.
Bolig til en humlebidronning. (Foto: Poul Christensen)
Mere om humlebier her: Dronningeslottet – en hyldest til humlebier – Poul C – Strib – Glæde blev til sorg – om mine humlebier – Poul C – Strib – Humlebiens morgentoilette – Poul C – Strib – Mine humlebier 2021 – Poul C – Strib
Disse små væsener glæder lille mig. Men det drejer sig om noget meget, meget større. De flyvende insekter bestøver et væld af vækster, som indgår i fødekæden for planteædere som sommerfuglelarver, snegle, bladlus, stillidser og andre frøspisende fugle, som igen er byttedyr for kødædere.
Mængden af insekter er faldet drastisk, nogle forskere mere op til 70 procent af deres biomasse, i de sidste 50-60 år. Vi kan selv registrere det. Kør bil en lun sommerdag; der er nu i modsætning til for 20-30 år siden få insektklatter på bilens frontrude.
På vores breddegrader er den vigtigste årsag det intensive landbrug, der har fjernet bosteder og fødegrundlag og oveni med sprøjtemidler dræbt mange insekter eller forstyrret deres liv. Den udvikling har skabt en ubalance i naturen.
Færre insekter truer med dårligere bestøvning af mange planter og dermed mindre føde til mange dyr – inklusive os mennesker. Hvis vi ikke gør noget drastisk, kan vi en dag opleve mangel på f.eks. tomater, peberfrugter, æbler, kirsebær, solbær, kaffe, bønner og agurker.
Derfor giver jeg et lille bidrag til at øge biodiversiteten, så bier, sommerfugle og andre insekter fortsat kan berige naturen – og glæde mig.
5. september 2024. Med inspiration fra den britiske insektforsker og professor Dave Goulsons bog: ‘Den tavse klode’.